Til far!

Hej far,

jeg har modtaget dine kort her over julen. Jeg havde rent faktisk sendt et brev til dig ca. en uge før jul, men jeg kan forstå at du ikke har modtaget det, så der må være gået noget galt i forsendelsen, selvom jeg sendte det fra posthuset. Men jeg har nu skrevet et nyt brev som jeg sender, så det modtager du forhåbentligt om et par dage. Det er altså ikke fordi, jeg ikke gider snakke med dig. Min email virker stadig i tilfælde af Henrik har hjulpet dig med din og jeg kan altså modtage emails den vej, men jeg kan ikke skype før vi får internet i slutningen af januar/februar.
Håber du (og alle I andre har det godt)

Katrine

Glædelig jul og godt nytår!

Hej allesammen,

I ønskes allesammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår herovre fra Californien. Jeg tænkte, at jeg lige ville skrive et lille indlæg nu jeg har chancen, da jeg ikke ved, hvornår jeg kan komme på nettet igen. Jeg er mere eller mindre flyttet over i vores lejlighed og vi får nok ikke internet før sidst i januar, når Eli kommer tilbage (da hun er den tekniske). Jeg regner med at kunne tjekke emails af og til, når jeg tager på coffeeshop og låner deres internet, men hvis I skulle undre jer over, hvorfor det er svært at få fat i mig, så er det altså fordi det går lidt sløvt med internet den næste måneds tid.

Jeg er som sagt så småt flyttet over i vores nye lejlighed. Eli er i Sverige og Cecilia er i Florida, så det bliver lidt underligt at skulle være der helt alene, men der er bare så fredeligt sammenlignet med min værtsfamilies hus og jeg nyder ikke at være så stresset over at have 500 mennesker løbende ind og ud af huset og op og ned af trapperne 24/7.

De sidste par dage har jeg slæbt møbler frem og tilbage og op af trapper etc. Jeg har fået to sofaer gratis. De er ret pæne taget i betragtning at de var gratis, men de har nu fået en omgang møbelrens for en sikkerheds skyld :)

Idag hjalp Jessies ven Patrick mig med at hente en sofa i en forstad til Santa Barbara der hedder Isla Vista og med at slæbe den op i lejligheden. Det er en 8 feet lang sofa. Jeg ved ikke lige hvor meget det er i meter, men det er ihvertfald meget og den kunne selvfølgelig ikke komme ind af døren, så det endte med at en af naboerne, den her lidt skøre sorte fyr, kom og hjalp os. Til sidst måtte sofaen over taget og over terrassehegnet og ind gennem terrassedøren. Sådan kan det selvfølgelig også gøres. Så fik jeg da mødt naboen selvom han virker lidt småskør. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan vi får sofaen ud igen.

Ellers har jeg fået købt mig en seng og en bogreol. Det var heldigvis hos en fyr, der boede lige rundt om hjørnet, så han hjalp mig med at slæbe dem. Han var tidligere lærer på SBCC og var en rigtig flink fyr, så han har lovet at jeg kan købe en kommode af ham, så snart han får ryddet lidt mere op, så det er jo super. Jeg har ligeledes fundet et sofabord ret billigt.

Idag var jeg så i en genbrugsforretning hvor jeg købte 4 stole til vores køkken, så nu mangler vi bare et billigt spisebord. Ham fyren, der ejede genbrugsbutikken gav mig lidt rabat, da det viste sig at hans mor var svensk, så vi snakkede om skandinavien og han blev superglad, da jeg begyndte at snakke svensk med ham, så sådan kan man også prutte om prisen. Men nu føler jeg lidt at jeg har gjort mit for at få fat i møbler etc., så nu må Eli og Cecilia stå for resten, når de kommer tilbage, men nu er lejligheden i det mindste ikke helt tom mere.

Jeg er som sagt allerede flyttet derned. Jeg har betalt husleje hos min værtsfamilie indtil 1. januar, så det er lidt åndssvagt, men mit og Anastasias værelse skal laves om til 3 værelser (da det jo er så stort), så vi blev bedt om at flytte ovenpå. Anastasias mor er her, så hun flyttede op på et værelse sammen med hende og jeg skulle så dele med Rose på et andet værelse, men jeg tænkte at det ville være for åndssvagt at flytte alle mine ting ovenpå for så derefter at flytte det hele over i lejligheden om en uges tid, så jeg flyttede dem derned med det samme. Desuden så gider jeg ikke rigtig bo her mere, da jeg synes det er lidt for dårligt, at de ikke kan vente til vi er flyttet. De får nye elever d. 4. januar og jeg har betalt til d. 1. januar, men det kunne de åbenbart ikke vente med. Rose er også godt sur, da hun flytter tilbage til Brasilien d. 27. december, så hun sover hos sin kæreste for tiden, da der slet ikke er nogen af os, der kan holde ud at være her mere. Jeg har ret ondt af de nye elever der skal bo her. Men nu kommer jeg her kun for at spise "gratis" og så sover jeg i lejligheden. Jeg skal lige holde jul her og så smutter jeg her fra for altid omkring d. 26.-27. december.

Ang. jul, så ringede Leighton og spurgte om jeg skulle være alene d. 24. december, da hans familie tager et eller andet sted hen og da han skal arbejde kan han ikke tage med, så han ville spørge om jeg ville holde jul med ham, hvis jeg alligevel skulle være alene. Jeg havde selvfølgelig lidt ondt af ham, at han skal holde jul alene, så jeg inviterede ham herned til SB. Jeg har snakket med min værtsmor og de har først noget julemiddag d. 25., hvor jeg har lovet Rose at være her, da hun ikke ville være her alene med vores skøre værtsfamilie, så det skal jeg selvfølgelig, men nu kommer Leighton altså så på d. 24. og så regner jeg med at vi bare skal lave noget mad i lejligheden og være der. Det bliver en ret underlig og meget anderledes jul end jeg er vant til, men egentlig har jeg det slet ikke som om det er jul, da jeg jo ikke skal holde den med min rigtige familie, så det gør nu ikke så meget og det skal da sikkert nok blive hyggeligt at få besøg af Leighton.

Nytår ved jeg endnu ikke hvor jeg skal holde. Jeg må jo hverken gå i byen eller fyre fyrværkeri herovre, så det bliver også et underligt nytår, men jeg har snakket med en veninde fra min engelskklasse, der vist holder noget fest, så måske tager jeg derover.

Men ellers går det godt. Selvom det måske lyder lidt slemt, da jeg er så træt af min værtsfamilie og bare tæller timerne til jeg kan flytte, så har jeg det stadig supergodt og jeg nyder stadig hvert sekund her i Santa Barbara.

Mange tak for gaver og slik Jette og Frederik. Især de brændte mandler blev jeg glad for, da det da giver lidt dansk julehygge, jeg åbner selvfølgelig ikke gaverne før d. 24. :)

Henrik jeg har sendt din gave og du har vist fået den ifølge mor, så jeg håber du kan bruge dem, du havde jo ikke rigtig nogen ønsker.

Og hvis far læser det her (og Anne-Dorthe), så er grunden til jeg ikke er på Skype altså at jeg ikke har noget internet, så det bliver først i slutningen af januar at jeg kan det, så vi må snakkes ved der. Jeg kan som sagt stadig tjekke min email.

Ellers håber jeg at I allesammen får en rigtig god jul og kommer godt ind i det nye år. Jeg savner jer allesammen rigtig meget.

Vi snakkes ved i det nye år ;)

Katrine

Ny lejlighed og juleferie

Det er efterhånden et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, så her kommer lige et lille indlæg. Jeg har endelig fundet et sted at bo. Eli, Cecilia og jeg har fundet en rigtig fed lejlighed i Downtown Santa Barbara. Det er en to-værelset lejlighed med en stor stue, stort køkken og stort badeværelse 2 blocks fra State Street som er ”strøget” i Santa Barbara, så det kunne ikke være bedre. Huslejen bliver lidt dyrere end hvor jeg bor nu, og jeg skal jo også selv betale mad og lave maden, men det gør ikke noget, for jeg får mit eget værelse og det bliver dejligt selv at kunne bestemme mad og hvornår man vil spise etc. Hvad der også bliver dejligt er at slippe for al den larm, der er hos min værtsfamilie. Det kan jo ikke undgås når vi er så mange mennesker, men det har stresset mig helt vildt, at man aldrig kan være sig selv og at der hele tiden er mennesker, der render ind og ud af huset, op og ned af trappen og sågar ind og ud af ens værelse. Så det bliver dejligt endelig at kunne flytte ind med Eli og Cecilia.
Vi har dog ikke rigtig nogen møbler. Eli og jeg har sovet her i 2 nætter på en luftmadras i stuen, da Cecilia er i Hollywood med en veninde hjemme fra Sverige. Vi leder på livet løs efter møbler, men det er svært at finde nogen og finder vi endelig nogle er der hele problemet med at finde nogle der kan transportere dem op til lejligheden for os. Men Eli kan ikke længere bo hos sin værtsfamilie, så hun har været nødt til at sove i lejligheden, og jeg har gjort hende selskab, da her er lidt ”uhyggeligt” uden møbler etc. Cecilia kommer tilbage fra Hollywood i dag sammen med hendes veninde fra Sverige, men jeg ved ikke rigtig, hvor de to skal sove, da vi som sagt kun har én luftmadras. Jeg kan selvfølgelig bare sove hjemme hos min værtsfamilie, da jeg stadig betaler husleje indtil 1. januar, men pt. er min russiske roommate Anastasias mor på besøg og hun sover på vores værelse og det er enormt akavet. Hun snakker ikke engelsk og det er lidt underligt. Jeg kender jo efterhånden Anastasia godt, da vi har delt værelse i 6 mdr. og vi kommer godt ud af det sammen, men det er lidt underligt at hendes mor er der, når man bare vil være sig selv etc. Desuden snakker de jo sjovt nok russisk hele tiden, men af og til hvisker de på russisk, så jeg undrer mig lidt over om de snakker om mig, selvom jeg jo ikke fatter et ord af hvad de siger. Så jeg prøver så vidt muligt at undgå at sove derhjemme og så bare spise der (det har jeg jo betalt for) og så leder jeg på livet løs efter en seng til mit værelse i lejligheden.
Eli tager tilbage til Sverige i morgen tirsdag og kommer først tilbage sent januar, og Cecilia skal holde jul i Florida og tager derover d. 22. december og kommer først tilbage d. 7. januar. Jeg skal fejre jul hos min værtsfamilie, og det skal da nok blive hyggeligt, men efter 1. januar får jeg så lejligheden for mig selv en lille uges tid inden Cecilia kommer tilbage.

Min veninde Sheena som jeg havde engelsk med her i efterårssemesteret har spurgt mig om jeg vil være med til at være frivillig på dette års Internationale Filmfestival her i Santa Barbara og det lyder da meget sjovt. Den løber over 11 dage og jeg gider ikke arbejde 11 dage, vil jo også gerne lave nogle andre ting, men det kunne da være meget sjovt, hvis bare man kan arbejde et par dage. Hvis man melder sig som frivillig får man lov til at se filmene gratis samt at man kan deltage i nogle arrangementer og hvem ved, måske får man også set en kendt skuespiller eller to.

Ellers går det helt fint. Vejret er stadig super. Om dagen sniger temperaturen sig op på 15-18’C, hvis vi er heldige, men aftenerne/nætterne er enormt kolde. Dog er det stadig solskin hver dag og det er enormt dejligt at man i midten af december kan gå rund i korte ærmer. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det er mørkt og koldt og vådt hjemme i DK.
Julen skal jeg som sagt holde sammen med min værtsfamilie. Jeg tror vi er 4 af de internationale elever, der bliver og holder jul sammen med dem, så jeg er da i det mindste ikke den eneste. Det bliver dog enormt underligt at skulle fejre jul uden ens rigtige familie.
Dog har jeg det slet heller ikke som om det er jul. Da det jo næsten er skandinavisk sommer herovre, kan jeg slet ikke forstå at det rent faktisk er midten af december. Dog gør amerikanerne alt for at komme i julestemning. Eli og jeg har været til juleparade som mindede enormt meget om paraden de havde da jeg lige var kommet herover i august måned. Men amerikanerne elsker parader. Ellers har de pyntet op med julepynt og plastiktingeltangel i Downtown og der spilles julemusik i alle butikker, mens folk siger ”happy holidays” som er det mere politisk korrekte, da USA jo er et sammensurium af forskellige kulturer og alle derfor ikke fejrer jul.
Derudover er amerikanerne glade for julelys, og helst masser af dem, på deres huse samt underlige oppustelige figurer med lys i som de har stående i deres haver.

Eli og jeg prøvede også at komme i julestemning, så vi tog på stranden for at lave ”sneengle” i sandet, da vi jo ikke har noget sne. Det var lidt svært, da det jo var varmt og sand altså ikke er helt så godt som sne, når man skal lave engle. Desuden blev vi godt og grundigt kigget på af forbigående, der ikke rigtig forstod vores (synes vi selv) enormt sjove, skandinaviske humor.

Jeg uploader billeder fra lejligheden, jule-Santa Barbara og stranden inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Jeg håber I alle sammen har det rigtig godt – det har jeg i hvert fald.

Katrine :)

Ps. Nu jeg er flyttet er min nye adresse:
Katrine Villumsen
205 ½ W. Cota Street
Santa Barbara, CA, 93101
USA

Træt som bare p....., snart hjemløs, artikel i skolebladet, finals og en lille smule dansk mad...

Jeg er træt som bare pokker. Jeg har haft ret travlt her på det sidste. For det første fordi der sker noget hele tiden, men også fordi semesteret sluttede igår onsdag, hvor jeg havde mine sidste timer og nu har jeg så kun mine "finals" (eksamener) inden jeg kan holde en god måneds velfortjent vinterferie. Jeg tog min eksamen i English 100 for et par uger siden og fik mit resultat igår. Jeg er bestået, så jeg kan tage English 110 til næste år (det højeste niveau), så det er super. Vi var 25 elever i min engelsk klasse og kun 5 af os bestod. Ret vildt. Men de fleste af dem fra min klasse var nogle umodne, useriøse amerikanske "unger" der lige er kommet ud af High School (17-18 år), så det undrer mig ikke. Mange af dem var rigtig sure og sagde, at min lærer kun havde ladet nogle af os bestå, fordi vi var internationale elever og hun "elsker internationale elever", men der var nu stadig nogle af de internationale elever i min klasse, der ikke bestod og desuden var nogle af drenegene i min klasses kommentar også: "det er bare fordi de (dem der bestod) har gjort sig mere umage". Hmm... det har han sgu nok ret i. Men ihvertfald... Min lærer fortalte mig, at hun slet ikke havde givet college det portfolio vi skulle samle med vores essays til college, da hun vidste, at jeg sagtens kan klare den i English 110, så hun lod mig bestå uden at blive vurderet af andre. Så det er fedt.
Derefter tog jeg min English 70 test, men det var lidt spild af tid, for min lærer der har sagt til college, at jeg ikke behøver tage den klasse næste semester, så jeg er færdig med det,hvilket er rigtig rart, da det virkelig var dødens pølse.
Så nu har jeg kun to "finals" tilbage. På mandag d. 10 december skal jeg have afleveret min artikel i Creative Writing og om onsdagen d. 12. december har jeg min sidste journalistik test og så er jeg ellers færdig for det her semester. Det er gået virkelig stærkt og det er helt trist, at det allerede er slut, men jeg er også ret udkørt, så jeg glæder mig til jule/vinterferie :)

I dag d. 6/12 har jeg fået min artikel trykt i skolebladet. Det er min artikel om det stigende antal svenske studerende på SBCC. Det er selvfølgelig sjovt at få noget trykt i skolebladet, men det er også super, for så får jeg ekstra credit i journalistik og min karakter afhænger af det, så det er super. Min creative writing teacher har også givet mig ekstra credit, da jeg har været til alle hendes timer (2 gange om ugen) i det her semester, så i stedet for de 3 points man får for hver gang man kommer til en time, så har jeg fået 6 points. Men det var nu ikke svært, da det var min yndlingstime. Jeg kommer til at savne hende som lærer, for hun var virkelig en god og inspirerende lærer. I kan læse min artikel på skolebladets hjemmeside på: http://media.www.thechannelsonline.com/media/storage/paper669/news/2007/12/06/News/Swedish.Students.On.The.Rise-3137041.shtml

Fra 1. januar er jeg officielt hjemløs. Eli, Cecilia og jeg har stadig ikke fundet et sted at bo, men vi leder på livet løs, ringer til alle mulige og kigger på forskellige steder, men det er svært at finde et sted og huspriserne er så frygtelig høje i Santa Barbara. Vi vil helst bo nogenlunde tæt på Downtown, da det er lettere, når vi ikke har en bil, men det er virkelig dyrt her i SB. Men vi leder på livet løs og vi vil ikke give op endnu. Går det helt galt har Jessie lovet at vi kan bo i hendes skur ude i haven.

I sidste weekend var Eli og jeg hjemme hos Jessie og bage æbleskiver sammen med Jessies roommates Rose og Michael. Det var rigtig hyggeligt, også selvom det måske ikke gik helt efter planen, da jeg som vaskeægte dansker jo bare er vant til at købe æbleskiverne frosne og varme dem i mikroovnen, men det var nu meget sjovt at prøve, og de smagte da som æbleskiver.

Ellers går det godt. Det bliver underligt ikke at holde jul i DK og sammen med min familie, men det er nu også meget sjovt/dejligt at jeg idag d. 6. december har gået rundt i solskin og t-shirt.
Håber, alt i DK er godt.
Katrine

ps. I kan som altid se billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Lejlighed ønskes, skema vælges og artikel trykkes

I dag har jeg været downtown for at kigge på en lille lejlighed sammen med Eli og Cecilia. Det er en meget lille to-værelses lejlighed, men den ville bare være perfekt. Den ligger 2 blocks fra State street, så det tager ingen tid at gå downtown, og det er til 1500 dollars om måneden, så det er virkelig billigt taget beliggenhed og santa barbara priser i betragtning. Eli og Cecilia vil gerne dele værelse, så jeg kan få mit eget værelse, da jeg er virkelig træt af at dele værelse med en anden person. Det er en lejlighed på første etage. Når man går ind, træder man direkte ind i stuen hvilket for mig virker meget amerikansk (sådan er det altid i tv-serierne). Stuen er ikke så stor, men helt fin og forbundet med et fint lille køkken. Der et meget lille badeværelse, men det ser fint og pænt ud. Så er der to værelser, et ok stort værelse og et værelse der er lidt større. Og så ligger den på den vej der hedder De La Vina, som er en fin lille vej i et lidt pænere kvarter. Desuden er der et busstop lige ude foran huset, så det ville være dejlig nemt at komme i skole om morgenen.
Der var to svenske fyre og kigge på lejligheden også. Jeg har snakket med den ene et par gange, og han er virkelig en klaphat, så forehåbentligt får de ikke lejligheden. Jeg er lidt bange for, at vi heller ikke får den, men jeg håber det virkelig og krydser fingre, for den ville være alt for perfekt. Den er lille og ikke særlig køn, men rigtig hyggelig og bare så tæt på Downtown og så er den jo enormt billig!

Jeg har mine sidste timer på onsdag. Det er helt trist at semesteret allerede er ovre, for det er bare gået så stærkt. Jeg har godt nok en "final test" d. 12. december og jeg skal aflevere min "final article" i creative writing d. 10. december, men jeg har taget mine final exams i begge engelsk klasser. I min "final article" til creative writing skriver jeg en trend story om det stigende antal boder og folk der sælger ting på campus. Det kræver at jeg snakker med folk fra de forskellige boder, og i går da jeg var på campus så jeg tilfældigvis den her bod med to kvinder og en hulens masse bibler. Jeg havde overvejet, at jeg ville snakke med dem, for jeg har set dem mange gange og jeg overvejede lidt om der virkelig er nogen studerende der er interesseret i bibler, men selvom jeg ikke havde nogen spørgsmål forberedt, så gik jeg alligevel hen for at snakke med dem. Det viste sig så, at de var fra Jehovas Vidner og de var sjovt nok meget interesseret i at snakke med mig. De så lidt skuffede ud da de spurgte hvordan mit forhold til Gud var og jeg sagde at jeg ikke tror på Gud, men ifølge dem er det bare fordi jeg "stadig søger". Fik nogle ret gode "quotes" som jeg kan bruge til min historie, og fik en pokkers masse brochurer. Det sjoveste var dog, da jeg skulle til at gå og de sagde "Come back soon - we love Europe!". Det er vel også en måde at få folk "i nettet" på.

Jeg har registreret mig til timer næste semester og jeg fik alle de klasser jeg ville have pånær en. Jeg har meldt mig til Journalism 105 som er næste trin efter Journalism 101 som jeg har haft i det her semester. Derudover har jeg meldt mig til "Publishing of the school newspaper", så jeg er med til at skrive artikler til skolebladet. Så har jeg meldt mig til "Communication in mass media". Jeg ved ikke rigtig om det der communication er noget for mig, men det var min vejleder, der foreslog det, og det lyder faktisk spændende nok, fordi "den studerende går fra at være forbruger af massemedierne til at kunne analysere dem". Og så har jeg meldt mig til English 110 som jeg forhåbentlig kan komme ind i, men det kommer an på hvordan min eksamen gik. Og sidst men ikke mindst har jeg meldt mig til et internship (praktik) i journalistik. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, men man kommer ud og prøver at arbejde på forskellige blade og aviser i lokalsamfundet, så det lyder jo spændende nok. Så jeg har 12,5 - 13,5 units næste semester alt efter om jeg vælger internshippet der giver 3 eller 4 units. Man skal som international elev have mindst 12 units, så det er jo super.
Mit skema er English 110 mandag og onsdag fra 9,35 til 10.55, men jeg vil dog prøve at få den time senere som er fra 11,10 til 12,30. Det er den samme lærer, og der er altid nogle, der ikke dukker op osv. så forhåbentligt kan jeg "crashe" den time, da det ville passe bedre, da min næste timer mandag og onsdag er Communication kl. 14,20 til 15,40 og så skal jeg jo ikke vente så længe imellem de to timer.
Derudover har jeg journalism 105 hver tirsdag fra 12,45 til 14,05 og publishing of the student newspaper hver torsdag fra kl. 12,45 til 14,05. Og så har jeg så mit internship. Så det er jo et udmærket skema. Meget stille og roligt.

Skolebladet, The Channels, vil trykke min artikel om det stigende antal svenske studerende på SBCC i næste uge, så jeg skulle have bekræftet denne "trend" af "chefen" for det internationale kontor. Hun er halvt svensk og halvt tysk, men hun snakkede med en meget underlig tysk accent. Tror dog jeg fik nogle gode "quotes", så forhåbentlig bliver historien tryk i skolebladet i næste uge. Det bliver spændende.

Ellers går det godt. Santa Barbara er allerede gået jul-amok, selvom det ikke er december før imorgen. Igår skulle jeg mødes med Eli downtown og der var en kæmpe kø langt ned af State Street. Det viste sig så at man kunne få taget billeder sammen med selveste julemanden. Derudover er der lys og pynt i alle træer og palmer osv., men det er lidt skørt, når man går rundt i t-shirt og det er 20-22'C...

Thanksgiving og artikler

Igår, d. 22. november, var det Thanksgiving her i USA. Det var en rigtig hyggelig oplevelse at være med til at fejre. De sidste par dage har der ligget en meget stor kalkun i vores køleskab og ventet på denne dag, og igår blev der ellers serveret mad til den store guldmedalje. Kalkun, kartoffelmos, sovs, stuffing, yams (kartofler med skumfiduser), brød, diverse salater, græskar/æble/chokoladetærter med is og flødeskum. Hele familien var samlet her i huset. Min værtssøster Kayla kom hjem i onsdags, hvilket er rigtig hyggeligt, da hun er den i familien jeg bedst kan lide, og vi har allesammen savnet hende, men nu bliver hun heldigvis til d. 3 januar. Ellers var alle de internationale elever her, alle mine værtssøskende pånær min værtsbror, deres 5 fætre, onkler og tanter og bedsteforældre og så selvfølgelig mine værtsforældre.
Inden maden skulle der siges tak for maden, da det jo er det Thanksgiving går ud på, og vi stod i en rundkreds med hinanden i hænderne, mens min yngste værtssøster Julia på 12 sagde tak. Meget amerikansk! Efter det var der ellers dømt spisning og jeg tvivler på jeg kan spise noget de næste mange dage, selvom der er rester til flere uger!
Men Thanksgiving var faktisk rigtig hyggelig i modsætning til mange andre amerikanske ting, hvor amerikanerne ikke har tid til at sætte sig ned og hygge sig som vi er så vant til fra Danmark.

Ellers sker der ikke så meget i den her weekend. Eli er hos sin familie oppe i nordcalifornien, Cecilia er i Portland og Elena er i Carpinteria syd for Santa Barbara, så der er ikke rigtig nogen at hænge ud med. Har dog lovet Kayla og en af de andre internationale elever, Jacky, at vi skal ud og finde nogle venner til dem, da alle Kaylas venner stadig er på college og hun er den eneste, der er tilbage i Santa Barbara. Lidt senere fandt vi så ud af at Jacky faktisk ingen venner havde, så nu skal vi ud og finde nogle venner til dem. Det skal nok blive spændende.
Igår nat var der også det der hedder "Black Friday" som er et kæmpe udsalg kl. 4-5 om morgenen hvor folk står i kø i flere timer. Anastasia spurgte om jeg ville med og det var egentlig meningen jeg ville have taget med, men jeg var alt for træt, da hun og hendes kæreste tog afsted kl. 2 om natten. Hun ringede senere og fortalte at det var helt sindssygt dernede (i Ventura syd for Santa Barbara), hvor der var flere 100 meterlange køer og folk lå i soveposer etc. for at være de første til at komme ind. Hvad man dog ikke gør for at spare lidt penge. Skøre amerikanere. Men Anastasia kom hjem med omkring 10 kæmpe indkøbsposer her til morgen, så hun har sikkert sparet en masse penge.

Jeg lægger også en artikel som jeg har skrevet ind, hvis nogen skulle være interesseret i at se den. Den er fra min journalistik-klasse, hvor jeg satte mig for at finde ud af, hvorfor der dog er så mange svenske studerende på SBCC. Jeg fik 95 ud af 100 points for den.

-------------------------------------------------------------------------------------------->>>

The Swedes are here

The invasion has started! Blonde hair and blue eyes and the sound of a Nordic language are no longer a rare thing at SBCC. In fact, it’s the second most common sight on campus this year. The Swedish students are here to stay.
Last year there were 121 Swedish students and this year they are the second most common group of international students at SBCC.
“The location of SBCC and the climate in Southern California is definitely a reason why so many Swedish students choose to come here,” Maria Bernander, 22, says. The blonde-haired and blue-eyed woman grew up in the country herself where the winters are just as cold and dark as the weather is warm and sunny in Santa Barbara. According to Bernander, who has worked as an intern at the International Students’ Office since August 2007, popular TV shows such as the O.C. might also have an influence on Swedish students’ choice to go to California to study. She says that most Swedish students like to travel and see the world after they graduate high school and therefore choose to study abroad for one year.
“I think it’s because of the word of mouth,” Bernander says when asked how Swedish students hear about SBCC. “Some Swedish students bring new friends over here, too.” Bernander also points out that the Swedish government provides Swedish students with grants of approximately $1000 each semester.
Many students from Sweden travel through a travel agency called IBS. IBS does a lot of marketing in Sweden to persuade students to study abroad, and they send out catalogues to all students that are old enough. According to Bernander, most Swedish students choose to travel through IBS because it gives them a sense of security and also because they meet other Swedish students that way.
And exactly the fact that they get to meet other Swedish students through IBS is a reason why Bernander thinks a lot of them tend to gather in groups of Swedish students only.
“They create a Swedish community,” Bernander says. “I did that my first year at SBCC, too. You don’t feel as homesick when you have friends from your own country around you. American students might not know how it feels to miss your home country.”
However, Bernander recommends that the Swedish students get to know other international students and American students, too, for example through the International Students Club which she runs with 3 other international students (read more about the club and different events for international students on: http://www.sbcc.edu/international/index.php?sec=1&subsect=45). The club is open to both international and American students.
Even though the Swedish students might tend to gather in groups of Swedes only, Bernander is sure that they are doing well at SBCC. “Do you want the Swedish stereotype?” she says and laughs when asked what reputation Swedish students have on campus as she is referring to the country’s many blonde-haired and blue-eyed people. According to her, Swedish students are liked by their professors because they are hard-working and have good English skills when they come to SBCC. She says that high school in Sweden takes one more year than in the US which makes the Swedish students prepared for college.
But Bernander also admits that because Swedish students might dress a little differently from other international or American students and because they tend to stick together, they can seem a little intimidating.
“But I think that we should take advantage of the fact that there are so many different nationalities at SBCC and in every class.” According to her, all students are the same whether they are from Sweden, America or China. “I would recommend for everybody to get to know the Swedish students – and international students from other countries, too,” Bernander says.
You can read more about international students and the international students’ program on: www.sbcc.edu/international

Home Sweet Home (eller måske ikke helt!)

I dag lørdag d. 17. november tog Eli, Jessie og jeg på en lidt spontant tur til Solvang. Jessie har en bil, så vi behøvede ikke at tage med bussen og overnatte, men kunne i stedet køre derop på små 40 min.

Solvang var... ikke specielt dansk! Jeg kunne godt se konceptet i det med de små gader, de små huse, bagerierne med wienerbrødet osv. osv., men det var meget "amerikansk" og uægte med træsko over det hele (amerikanere kan tydeligvis ikke se forskellen på dansk og hollandsk), hestevogne i gaderne og folk, der var klædt du i tøj, der mest af alt mindede om de kostumer normændende hopper i på deres nationaldag! Det sjoveste var nu de forskellige skilte og navne på dansk såsom Fredensborg Square, Julehus, Atterdag Rd, Copenhagen Drive, Nielsen, Mortensen osv.

Jessie, Eli og jeg gik lidt op og ned af gaderne og kiggede i de forskellige butikker, der bød på alt lige fra træsko (masser af træsko! Danish/Dutch, what's the difference?!), kogebøger med dansk mad, bizarre "danske" juleting og selvfølgelig wienerbrød. Vi var inde ved en bager, hvor der også hang et billede af dronning Margrethe og prins Henrik, sådan ca. 30 år gammelt! (=Henrik så meget tynd ud!).

Solvang var nu ikke så stor som jeg havde forestillet mig og meget anderledes end hvad jeg havde forventet. Jeg havde forventet et amerikansk plastikbillede af Danmark og det var det i og for sig også, men jeg havde nok mere forventet at det ikke kun var souvenirsbutikker, men at der rent faktisk også var et rigtigt "samfund" der, da Solvang jo blev grundlagt af danskere, der kom til vestkysten. Dog har det været meget tåget og efterårsagtigt i Santa Barbara de sidste to dages tid, men så snart vi tog til "Danmark" var det sol, blå himmel og 25'C. Bare endnu et eksempel på, at det bestemt ikke var Danmark ;)

Efter 2-3 timer i Solvang vendte vi snuden hjemad mod Santa Barbara, men det var nu meget sjovt at se og I kan også få lov til at se billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som sædvanlig!

Forlænget weekend i Los Angeles

Forlænget weekend i Los AngelesI sidste weekend d. 10-12 november var jeg med Eli i Los Angeles. Det var en lidt spontan tur, da vi var enige om, at vi kedede os lidt her i Santa Barbara og vi derfor gerne ville se noget andet, så vi fik booket et hotel i Los Angeles Downtown og tog toget derned meget tidligt lørdag morgen.
Hotellet var $15 pr. nat og til trods for den meget billige pris, så var det pænt og rent og fint. Til gengæld var selve kvarteret hotellet lå i ikke særlig pænt. Det vrimlede med hjemløs, mærkelige mennesker, sorte, mexicanere og underlige udskud og jeg må have været den eneste 173 cm høje blondine, der nogensinde har sat fod i det område. Vi læste lidt senere i min ”Turen går til Californien”, at det blev frarådet at man boede i det område af L.A., så vi besluttede os hurtigt for ikke at gå ud, når det var blevet mørkt. Men det var fint nok. I stedet spiste vi bare på hotellet og hang ud der om aftenen i stedet.

Om søndagen tog vi til Santa Monica, hvilket var rigtig hyggeligt. For første gang i en måned regnede det, selvom det kun var småregn, så det var lidt køligt og gråt i det, men der var nu smukt i Santa Monica og det var dejligt at været et sted hvor der rent faktisk var hvide eller i det mindste normale mennesker. Vi var ude på Santa Monica pier og bagefter shoppede vi på 3rd street promenade som mindede mig utroligt meget om Århus af en eller anden grund.

Mandag, der var fridag her i USA, da det var Veterans’ Day, tog vi til Hollywood. Jeg havde jo allerede været der sammen med Leighton og hans bror, men det var om aftenen, så det var også meget sjovt at se i dagslys. Vi gik op og ned af Hollywood Boulevard, så stjernerne på Walk of Fame, så alle look-a-liksene, så Kodak teatret, det kinesiske teater og shoppede i Hollywood&Highland mall. Det var rigtig hyggeligt, men det var ENORMT varmt, omkring de 30’C den dag, så vi var ved at dø, men formåede dog stadig at agere turister i bedste stil.

Kl. 19 gik vores tog tilbage til Santa Barbara og vi var hjemme igen omkring kl. 21.30.
Det var enormt let at tage toget og heller ikke helt dyrt. Selvom det praktiske her i Californien selvfølgelig er at have en bil, så var det slet ikke besværligt at tage tog/bus/metro osv. i L.A.

I går var jeg så lige i skole, da jeg jo kun har skole mandag og onsdag, så nu har jeg weekend igen. Jeg fik min interview story tilbage i min journalistik-klasse. Jeg havde skrevet om hvorfor der er så mange svenske studerende på SBCC og jeg fik 95 points ud af 100 points for artiklen, så det var jo bare super! Ellers går det fint nok i skolen. Har min English 100 eksamen på mandag. Har fået 6 ud af 6 mulige points i mine andre prøveeksamener, så regner med, det nok skal gå godt nok. Semesteret er nu så småt ved at være slut og det er helt underligt, lidt trist faktisk.

I den her weekend skal jeg ikke lave så meget. I næste uge er det Thanksgiving, det skal nok blive spændende.

Jeg lægger min interview story herind, så snart den er blevet rettet og jeg lægger billeder fra L.A. ind så snart jeg får tid.

Håber, I har det godt i DK.

Katrine

FANTASTISK Gwen Stefani-koncert, stress, kulde... And the woman of my dreams!

Lørdag var jeg til Gwen Stefani koncerten her i Santa Barbara sammen med Elena. Det kan vist beskrives med et ord: Fantastisk! Det er ikke fordi jeg er så vild med hendes solomusik, men det var nu en super-fed oplevelse at få lov til at se hende live. Ikke så meget pga. musiken, det var da også fedt nok, men mere det at opleve hende live var rigtig fedt. Det var hendes sidste show på hendes tur inden hun skal tilbage i studiet og indspille en ny No Doubt cd (yay!) og det var et helt forrygende show! Hun sang, snakkede med publikum, gav autografer, tog imod gaver, græd lidt (fordi det var hendes sidste koncert i denne omgang), gik rundt i blandt publikum, tog sin søn med på scenen og gav den ellers gas med høj musik osv. Havde det ikke været for den meget fulde/høje mindst 50-årige dame, der stod ved siden af mig og røg pot og skreg og gav den hele armen med diverse danse, så havde det været super, men det var nu alligevel en fantastisk oplevelse!

Ellers har de sidste par dage været lidt stressede. Jeg har haft en del lektier for og når jeg ikke har været i skole, har jeg "hængt ud" med venner på underlige tidspunkter af døgnet, så min søvnrytme er ikke lige helt tip-top for tiden. Jeg har lige afleveret min artikel i journalistik hvor vi skulle skrive en "interview-story". Jeg skrev om hvorfor der er så mange svenske studerende på SBCC og interviewede en svensk pige på min egen alder fra det internationale kontor. Tror artiklen blev fin nok selvom det var lidt svært at interviewe hende fordi hun blev ved med at se på mine notater og senere ville se artiklen inden jeg afleverede den - alt sammen noget vi gang på gang får at vide at vi ikke skal gøre, når vi interviewer folk.
Ikke nok med at vi havde fået den her store opgave for, så fik vi oven i det den opgave at dække valget til bystyret her i Santa Barbara og skrive en "breaking news-story" om det. Det vil sige at vi kun havde 24 timer til at skrive den i, så jeg har været ret stresset den sidste dags tid, da der skulle indsamles info, data og kommentarer (specielt fordi jeg jo ikke er fra Santa Barbara og derfor intet aner om lokale politikere eller hvordan det foregår, når der er valg her, så der var en del at skulle læse om!)
Derudover skulle jeg aflevere en klumme i min Creative Writing Class, så de sidste par dage har jeg siddet bøjet over computeren for at få skrevet mine artikler færdig!

I mandags mødte jeg også "the woman of my dreams", da vi havde en gæstetaler i min Creative Writing Class. Det var en af min lærers (der selv er journalist) veninder, Jenna McCarthy, der kom og fortalte om hvordan det var at arbejde som freelance journalist. Hun har sådan stort set skrevet for et hvert tænkeligt, anerkendt magasin i USA og har vundet flere forskellige priser og hun var virkelig inspirerende at høre på. Nu ved jeg, at jeg vil være Jenna McCarthy, når jeg bliver stor :)
Faktisk er jeg blevet så forelsket i journalistik og i at studere det, at jeg for øjeblikket stærkt overvejer om jeg rent faktisk skal blive journalist? Men jeg er stadig ikke helt sikker?

De sidste par dage har været ret kolde. Det bliver køligere udenfor, omrking de 16-17'C, men det føles køligt, når man er vant til, at det er meget varmere. Men på en måde er det egentlig meget rart med lidt forandring i vejret. Der hvor det er koldest er dog på mit værelse. Det er ok varmt i hele huset, men lige præcis på vores værelse er det bare hundekoldt, så jeg føler mig lidt hjemme for tiden.

Desuden er det ikke kun kulden på mit værelse, der minder mig om DK, men en masse ting i den foregående weekend har mindet mig om DK. Jeg var med Eli til hendes lærers kunstudstilling, hvor de viste en masse rejsehjemmevideoer - en af dem fra København. Vi var i biografen 2 gange, hvor de, i hver sin film, snakkede om Danmark. Min værtsmors veninde var forbi og sagde straks at man kunne se på min hud at jeg er fra Danmark (de fleste amerikanere tror at der ingen sol er i DK så derfor mener de man kan se at vi skandinavere har en meget fin, lys hud) og sidst men ikke mindst har folk 2-3-400 gange nævnt at jeg har en accent, hvorefter jeg så må forklare, "ja, jeg er fra Danmark!".
Men jeg er nu stadig helt forelsket i det her sted, og det er så trist at det første semester snart er ovre!

To koncerter og Halloween

D. 31 oktober var det Halloween her i USA. Den dag er så småt kommet til DK og selvom folk brokker sig, og selv om jeg selv har brokket mig lidt, over at tingene går hen og bliver lidt for amerikanske, når vi begynder at indføre en ting som Halloween i DK, så har vi stadig lang vej i DK! Det er intet i forhold til Halloween i USA. Den sidste uges tid har således stået i uhyggens tegn, og der har været kreative udsmykninger med græskarmænd, dukker, spindelvæv osv. i de fleste haver og huse og butikker. Kostumeforretninger åbner i en enkelt måned med det eneste formål at sælge udklædningstøj for derefter at lukke igen, når Halloween er ovre.
I går, onsdag, var det så den store dag! Da jeg tog bussen i skole var flere passagerer udklædte og jeg så en dreng klædt ud som en papkasse cykle ned af vejen. Det var lidt specielt med alle de mennesker, børn og voksne, som var klædt ud. Min enormt excentriske lærer, Starshine, havde også gjort det klart, at vi ville få ekstra points, hvis vi mødte op i et kostume i timen den dag. Selv kom hun fuldt udklædt som heks. Selve timen var lidt af en hyggetime med kager og chokolade, men det var lidt specielt at krydse campus og se forskellige "professors" i fuld udklædning!

Forstaden I.V. er berygtet for deres massive Halloween-fester. Egentlig er de berygtede for alle deres fester derude, men til Halloween går det helt amok med 30-40,000 unge, udklædte mennesker i gaderne. Rygtet siger, at der sker mindst ét drab eller dødsfald til Halloween hvert år. Jeg tog ikke selv til I.V. Havde ærlig talt ikke lige den store lyst til at mænge mig med 30-40,000 unge og jeg havde ikke den store appetit efter at blive dræbt, så i stedet tog jeg til koncert med Eli og en anden svensk pige, der hedder Hanna.

Vi var Downtown og se nogle af mine yndlingssangere, Tegan&Sara. De er ikke særlig kendte i DK, men her i USA er de vildt store. Og det var en fantastisk koncert! Det var lidt sjovt, at folk var klædt ud og selvom jeg syntes at klovnen jeg stod ved siden af var lige lovligt skræmmende nok, så var det en rigtig forrygende koncert!

Efter koncerten gik vi ud på State Street der som sagt er hovedgaden her i SB, hvor folk gik fuldstændigt amok i kostumer og alkohol! Der var også en masse unge, der på en eller anden måde BZatte en del af State Street for derefter at råbe "our streets, our streets!", eftersigende en happening der sker hvert år, hvor politiet ikke kan gøre andet end at se passivt til at de unge fester løs midt på den ellers så trafikkerede vej. Men vi bestemte os hurtigt for at tage hjem, for den aften var virkelig sindssyg!

Jeg kan stadig ikke helt forholde mig til Halloween. Jeg synes det var spændende at opleve og det er da også lidt sjovt, men når man er så vant til at Fastelavn, der vel er det mest tilsvarende i DK, kun er for børn, så er det lidt skørt at se voksne i fuld udklædning!

Lørdag skal jeg så til endnu en koncert. Denne gang med Gwen Stefani. Det bliver, forhåbentligt, intet mindre end fantastisk! Det har jeg jo ventet på længe. Det er godt nok ikke No Doubt, men når jeg ikke kan se dem live, så er hun vel det næstbedste. Hun spiller ikke så langt fra mit hus i noget der hedder "Santa Barbara Bowl", og jeg skal over og se hende sammen med Elena. Det glæder jeg mig som sagt rigtig meget til.

Ellers går det stille og roligt. Jeg har enormt mange lektier for i den her uge. Jeg skal aflevere min interview-artikel om svenske studerende på SBCC på mandag. Skal skrive en klumme til min creative writing klasse, og som prikken over i'et, så har vi fået en "breaking news story" for, hvilket betyder, at vi først fik opgaven stillet i går onsdag og skal aflevere den allerede på næste onsdag, da det jo er "breaking news". Vi skal dække et valg til noget kommune her i Santa Barbara, og det lyder ikke videre spændende, men jeg bliver vel næsten nødt til at sætte mig ind i det.

Eli og Cecilia og jeg leder på livet løs efter en lejlighed vi kan dele, men det går ikke helt efter planen. Jeg kan som sagt rigtig godt lide min værtsfamilie, men jeg er så træt af at bo her! Her er alt for mange mennesker og jeg bliver snart skør af at dele værelse. Desuden er der lidt dårlig stemning hele tiden pga. forskellige regler der bliver lavet, men som hurtigt bliver brudt igen. Har været glad for at bo her, men bliver nødt til at flytte, for klarer ikke et halvt år mere her. Hvis vi ikke finder et sted vi kan bo sammen, må jeg finde et værelse hos nogle, der søger en ekstra roommate. Den tid, den sorg!

I øjeblikket er min værtssøster Randine's danske veninde Eva på besøg. Hun flyttede til USA da hun var 13 (hun er vel omkring de 23 nu) og har boet en del tid i Las Vegas, men nu overvejer hun at flytte tilbage til SB, så derfor er hun på besøg. Det er helt underligt pludselig at snakke dansk, når man ikke lige er vant til at snakke dansk andet end over Skype eller emails. Men man kan godt høre på hende, at hun ikke lige er kommet til USA, for hun snakker et ret "gammeldags" dansk til trods for at hun flyttede hertil for 10 års tid siden.

Jeg ville egentlig rigtig gerne stemme til folketingsvalget d. 13. november og har derfor undersøgt mulighederne, men man kan ikke klare det over nettet eller pr. post eller andet. For at stemme skal man møde op på en dansk ambassade eller konsulat og da det tætteste er i L.A. og dette skal ske inden d. 6. november, så regner jeg ikke med at kunne komme til det. Lidt ærgerligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Håber ellers at alt går godt i DK. Jeg hører fra forskellige derhjemme, at det er hundekoldt (og mørkt ikke Henrik ;)). Jeg har også frosset sådan idag. Jeg synes at det er strengt, at det kun har været 17'c idag, når vi er vant til 25'c :)

I kan som sædvanlig se billeder inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
Der er lidt sjove billeder fra Halloween og lidt fra koncerten med Tegan&Sara.

Katrine :)

Ps. Henrik, du bliver nødt til at finde på nogle ønsker. Jeg har fundet én ting til dig, men det er kun en lille, dum ting og det er kun for sjov, så hvis du vil have fødselsdagsgaver, så må du finde på noget og sende dem til mig, for jeg er blank!

goin' good, goin' good :) (status rapport)

På det seneste har alle fra college været ret stressede over det der hedder "midterms" som er en slags eksamen inden de rigtig eksamener sidst her i semesteret, men som betyder en del for vores karakterer. Det er mest dem, der tager matematik, der har gået og bandet og svovlet over de her midterms, jeg har f.eks. kun haft én midterms i min English 100 class. Til gengæld har vi fået en masse "status rapporter" ang. hvordan vi ligger karaktermæssigt i de forskellige klasser og indtil videre ser det ret godt ud:

I min English 70 class, som er den klasse jeg ikke synes er helt spændende fordi INGEN snakker engelsk har min lærer fortalt mig at hun vil sige til skolen at jeg skal rykkes op i den bedste klasse næste semester, sådan at jeg springer 2 niveauer over, hvilket er rigtig fedt, men jeg regner ikke med at tage den klasse til næste år, da jeg vil koncentre mig hundrede procent på journalistik.

I min English 100 class, som jeg egentlig ret godt kan lide fordi vi skriver en del og jeg lærer nogle forskellige teknikker osv., men hvor mine klassekammerater årgang '89 er virkelig umodne går det også godt. Vi havde som sagt en midterm-eksamen hvor vi skulle skrive et diskussions-essay. Jeg var overhovedet ikke tilfreds med det jeg havde skrevet, jeg syntes det var noget værre volapyk, men vores lærer sagde, at vi stræbede efter at få 6 i "karakteren", da man kunne få "karakterer" inden for 1-6, hvor 6 så altså var det bedste - og på mit essay, det essay jeg var så utilfreds med selv, var der skrevet et stort rødt 6-tal.

I min Creative Writing class går det også godt nok. Det er min yndlingsklasse, da læreren er virkelig sej og frisk og ung(dommelig) og hun er virkelig inspirerende at høre på og hun ved hvad hun snakker om, men hun forstår samtidig at undervise på en spændende måde, så man kun kan sidde med åben mund og polypper. Det er dog den sværreste klasse vil jeg sige, da hun har høje forventninger til os, og af og til laver vi nogle ting, der lidt sværre, da engelsk jo ikke er mit modersprog, men jeg har da formået at overkomme det indtil videre. Fik en status rapport fra hende, hvor hun skrev at jeg har 283 points ud af 353 mulige hvilket giver mig en karakter på 80%, hvilket ikke lige er det allerbedste, men det er heller ikke det allerværste, og vi har stadig et par opgaver, der skal afleveres.

Sidst, men ikke mindst, har jeg modtaget en status rapport fra min Journalism class lærer, der skriver, at jeg har 243 points ud af 258 mulige points, hvilket giver mig et "A", som svarer til 11 på den gamle skala i DK (kan ikke finde ud af den nye skala!) og til sidst skriver hun, at jeg har den højeste karakter i klassen pt. Så det er jo super. Specielt fordi jeg er udlænding, så det er lidt fedt, at jeg er bedre end amerikanerne :)

Så alt i alt går det vist ret godt, og jeg nyder stadig at gå i skole herovre. Er blevet rigtig glad for at læse journalistik.

Håber alt i DK går godt.

Katrine

Hollywood og ildebrande!

I søndags gik turen et smut til Hollywood. Jeg var blevet inviteret derned af Leighton og David, der gerne ville vise mig rundt dernede, men i sidste øjeblik blev David kaldt på arbejde, så i stedet inviterede Leighton sin bror Larry og hans datter Sydney med. Vi kom først afsted ved 16-tiden, så vi først dernede ved 17,30-tiden. Vi spiste aftensmad og derefter gik vi ned af Hollywood Boulevard og så "Walk of Fame" og alle stjernerne i fliserne. Det var meget sjovt. Jeg fik set selve Hollywood skiltet, men fik ikke taget et billede af det, da vi bare kørte forbi det i bil. Derefter endte vi foran det kinesiske teater, hvor der stod en masse "look-a-likes", bl.a. Spiderman, Batman, Marilyn Monroe og en hund klædt ud som et monster - ikke Godzilla men Dogzilla (ifølge dens ejer var ham der puttede stjernen i fortovet, den hvor der stod Godzilla, ordblind, så han var kommet til at bytte om på G og D). Vi fik derefter en rundvisning inde i det kinesiske teater, hvilket var meget sjovt at se til trods for at vi for det første skulle gå rundt sammen med nogle andre turister, heraf en af dem "den amerikanske stereotype" - en kæmpefed, uforskammet amerikaner hvis første spørgsmål var om "man kunne købe popcorn". Og for det andet fordi guiden var ret uprofessionel og midt i det hele glemte sit manuskript. Men det var sjovt nok at se selve teateret, hvor der ofte er filmpræmierer og det var sjovt at se VIP området, hvor stjernerne normalt hænger ud osv.
Jeg fik også set The Kodak Theater som er det sted, hvor de afholder "Oscar-uddelingen".
Efter et par timer i Hollywood gik turen tilbage til Santa Barbara. I har sikkert hørt om det i nyhederne, men der er en masse brande i Sydcalifornien lige i øjeblikket og derfor måtte vi tage en anden vej hjem, da den vej vi kom af var blevet spæret af.

Flere tusinde mennesker er blevet evakueret i store dele af sydcalifornien, værst er det i San Diego, Malibu, Orange County osv. Vi har ikke mærket så meget til det her i Santa Barbara - og dog! På grund af kraftig vind hvilket også er grunden til at brændene spreder sig så hurtigt, er aske og røg blevet blæst ind over Santa Barbara by og i lørdags var det virkelig slemt. Jeg brugte det meste af lørdagen på at lave lektier, men jeg cyklede kort op i byen for at købe frokost og det var virkelig ubehageligt fordi man havde aske over det hele, i øjnene, i munden, på sit tøj. Det føltes mest af alt som sand, men det svier i øjnene og det er svært at trække vejret ordentligt.
De sidste par dage har himlen været en underlig grå farve og solen en mærkelig orange/lilla farve og da vi kørte til Hollywood paserede vi også røg og ild op til flere gange. Dog mærker vi ikke så meget til det her i Santa Barbara andet end pga. aske og røg, da Santa Barbara ligesom ligger inde i en slags lomme mellem havet og bjergene, men blot 15-20 syd for byen kan man se røgen vælte frem.
Jeg snakkede med Leighton idag som sagde, at turen tilbage til Bakersfield hvor han bor, som normalt ville tage 1,5-2 timer havde taget 7 timer da de var blevet dirigeret ud på en masse omveje etc. pga. ilden!
Henrik, jeg ved ikke siden hvornår, du er blevet sådan en lille pyroman, men jeg kan altså af gode grunde ikke tage billeder af ildebrandende og jeg håber da heller ikke at de når til Santa Barbara, men hvis du meget gerne vil se ild, så kan du se billeder af det på tv2s hjemmeside her: http://nyhederne.tv2.dk/gallery/?menu

Til alle jer andre med færre "pyromanske" tendenser, så er der lidt billeder fra Hollywood inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ under d. 20. oktober.

Håber, I allesammen har det godt i DK og I kan holde varmen ;) I dag er det 85'F her i Santa Barbara, eller 30'C hvis vi snakker dansk, men det er ikke så skønt som det lyder, da det er ulideligt pga. den tørre luft og asken der falder over byen.

Katrine

Ps. Tillykke med fødselsdagen Ida... Så blev du også "gammel" ;) halvvejs de 40, 1/3 mormor ;)

Strandtur, cykeltur, bustur, Hollywood og artikel om surrogatmoren!

I går cyklede Eli og jeg ud til det, der hedder East Beach som ligger lidt væk fra Downtown. Det er en rigtig flot tur, fordi man kan cykle på den her cykelsti, der går hele vejen langs stranden og det var rart at få rørt sig lidt, da det ikke ligefrem er det jeg har gjort for det meste på det sidste pga. min fod, der har gjort rigtig ondt og fordi busserne går hvert 10. min. Dog går jeg en del, hvilket de fleste amerikanere finder enormt mærkeligt, men lidt motion skal man vel have :) Man skal bare lige vænne sig til at cykle herovre. For det første fordi man skal standse ved hver ny vej før man må krydse. Det er en ret underlig regel. For det andet, så må man jo dreje til højre selvom der er rødt lys, så når man f.eks. cykler ned ad hovedgaden i Downtown, State Street, så kører man på cykelstien, som så pludselig går ud midt på vejen, sådan at man cykler midt på gaden med biler på begge sider af sig. Det er lige noget man skal vænne sig til, men ellers er det fint nok. Men Eli og jeg cyklede som sagt ud til East Beach, hvor vi spiste frokost. Det var rigtig hyggeligt, men vi fik desværre selskab af den her enormt irriterende måge (og måger i Californien er ikke bare måger, det er monster-måger på størrelse med strudse... Eller de er ihvertfald meget store!), der konstant prøvede at komme hen til vores bænk og som begyndte at stå og skrige, når vi ignorerede den. Det lykkedes os dog at ryste den af os. Bagefter satte vi os ud på stranden og snakkede og det er utroligt lækkert bare at kunne tage på stranden i solskinsvejr og 20'C og se folk bade og nyde vejret midt i oktobermåned :)

I dag tog vi så ud til noget, der hedder Montecito der ligger lidt udenfor Santa Barbara. Vi tænkte at vi bare ville tage ud og kigge lidt på byen derude, da det er derude alle de rige bor og alle de kendte såsom Oprah Winfrey, John Cleese, Kevin Costner, Steve Martin og mange flere, så vi hoppede på bussen og kørte afsted. Det viste sig så at der ikke rigtig var nogen by derude, så vi endte med bare at køre tilbage, så det blev mest af alt bare en slags sightseeing tur, men vi fik da set lidt andet end Santa Barbara selvom vi bare sad i bussen.

I morgen står den på lektier hele dagen, jeg skal aflevere en artikel på mandag - en anmeldelse af en kunstudstilling fra et galleri på college - og så skal jeg forberede en anden artikel som jeg skal skrive om, hvorfor der er så mange svenske studerende på college. Men søndag regner jeg med at tage til Hollywood og kigge. Leighton og David har spurgt om jeg vil med ned og se Hollywood og det kunne jeg jo kun sige ja til, så det regner jeg med at gøre der. Skal nok blive spændende.

Jeg har endelig fået redigeret min artikel om surrogatmoren, så I kan læse den nedenfor, hvis I er interesserede.

Der er som sædvanlig lidt billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Katrine :)

------------------------------------------------------------------->>>>>>

SBCC student pregnant with brother’s quadruplets

This would make the perfect scene of any college class with students just out of high school. However, it’s not. Despite the whispering chit-chat, paper-throwing, and laughter in the back of the room while a stuttering student tries to read her essay aloud in front of the class, one student doesn’t have time to talk about the parties in the coming weekend. She seems just as anonymous as the rest of her class mates who barely know each other yet, but if they knew Robin Wilson’s story they would probably assume that her thoughts would be anywhere else, but in that room. Not only is she the mother of her four biological children and a student at SBCC, but she is also a surrogate mother for her brother and pregnant with his quadruplets!
“I never had a big family,” Robin Wilson, 32-year-old nursing student at SBCC, says. “So I knew right away that I wanted to help him.”
Robin, always casually dressed, looking relaxed in flip-flops and a ponytail, and always with a shy smile on her lips, is due in March and will soon begin to show. When her brother asked for her help she had “absolutely no hesitation,” and the prospect of being pregnant with quadruplets while attending college didn’t concern Robin as much as the fact that she could make her brother happy. “I only have school twice a week,” Robin says. “But I take time off to study. If I have to stay up late, I will do that. College is really important to me.”
The fact that college is an important thing to Robin is also something she tries to pass on to her kids. “My family is very encouraging,” Robin says. “You are never too old to learn, and I want my kids to see that.” But an encouraging family is one thing; people who might judge are another, and Robin says that she understands that some people find it a little unusual. “But I don’t care,” Robin says while smiling bashfully. “I just make sure not to put myself around those kinds of people.” But how many will judge Robin will all depend on how fast the rumour about her will spread.
“It’s a personal choice, but it’s a very unselfish thing to do,” Robin’s English 100 professor, Vail Dinkins, says as she passes the story on to a colleague in the hallway. She puts up four fingers to emphasize that Robin Wilson is pregnant with four kids, and the co-worker places her hand in front of her mouth to show her surprise.
But as far as statistics show, surrogate mothers are no longer a rare thing. One of the newer types is called gestational surrogacy and this process involves a surrogate mother who has no genetic relation to the child she carries. Robin will be the quadruplets’ aunt, but the children were conceived by the sperm of her brother and the egg of his wife. The fact that Robin is not the biological mother of the quadruplets reassures her when it comes to the question of giving away the children as soon as they are born. “I might get a little depressed, but I’m expecting it,” Robin says while sending a thoughtful look out into the room. “But I’m sure I will have a special bond with them.” Also Robin’s biological kids seem to be bonding with the still to be born quadruplets as they constantly want to rub Robin’s belly, but as one of her children says, she is happy that they are not going to live with them – four more kids would just make the house even busier.
Robin’s day is long in the first place. She gets up 6 am, sends her children off to school before driving for over an hour to get to SBCC. When she gets off school, she has to go grocery shopping and make sure her children get dinner, a bath and a proper bedtime. Sometimes she sends her children to her grandmother’s place which gives her a couple of hours for herself.
“But Robin believes in family,” Deidre Jones, 32-year-old psychology student at SBCC, says. Deidre, who has known Robin for eight months, says that she is sure that it really takes a special personality to do the thing Robin does. “She even gets super grades, too. She could easily take off the semester, but school is important to her,” Deidre says as her eyes light up when she talks about Robin. And the fact that Robin manages to do the three things that are most important to her right now – attending college, raising her family, and making her brother happy – makes it all worth to her. In ten years she sees herself done with school and having even more kids of her own in order to get the big family she always dreamed about. “Kids are just my world,” Robin says.

Besøg fra Julie

I sidste weekend havde jeg besøg af Julie, som jeg har gået i folkeskole og gymnasiet med, og da hun har været au-pair i San Francisco siden august aftalte vi at besøge hinanden, så jeg havde inviteret hende herned til Santa Barbara. Desværre kunne hun ikke helt så godt lide det hos sin værtsfamilie, så det ser ud som om hun tager tilbage til Danmark nu, så når jeg engang besøger San Francisco bliver det nok uden at besøge hende også.
Men vi havde en rigtig hyggelig weekend. Hun kom med toget fredag aften, hvor vi begge var trætte. Men lørdag gik det løs. Først viste jeg hende college. Der var jo ikke så mange mennesker derude som der plejer, da det var lørdag, men det er jo stort alligevel.
Derefter gik vi ned til havnen, da man kan komme derned direkte fra campus. Der var åbenbart en eller anden ”fiske-krabbe-festival” (eller noget i den stil) i gang dernede, så der var en masse små boder med tingel-tangel og en masse mennesker, der slubrede østers, hummer og andet ”godt fra havet” i sig. Midt i menneskemylderet og lugten af fisk stod der en bod med ”Arne’s famous ÆBLESKIVER from Solvang”. Det var lidt sjovt. For det første fordi det jo er dansk, men for det andet fordi man ikke lige forventer at finde ÆBLESKIVER på en FISKEFESTIVAL! Men vi havde spist frokost, så vi kunne desværre ikke klemme nogle ned.
Vi gik en tur ud på molen og senere op i byen, hvor vi fik shoppet til den store guldmedalje. Aftenen gik med god mad på en rigtig god indisk restaurant i downtown og så gik vi i biografen, hvor Eli også var med. Vi så den film, der hedder ”Into the Wild” om en fyr der opgiver alt og rejser USA tynd som vagabond. Det var en udmærket film, dog meget lang og sløv af og til, men midt i filmen møder han 2 danskere. Den ene bliver spillet af Thure Lindhardt og han er jo altid skør, men Julie og jeg følte os godt nok lidt flove der i biografmørket, da de 2 danskere snakkede med rigtig dårlig dansk accent, virkede en smule småskøre (for at sige det pænt) og den danske kvinde sad topløs gennem hele filmen (for ifølge amerikanere er alle topløse i Danmark). Men det var meget sjovt at alle amerikanerne i biografen var flade af grin hver gang de snakkede dansk, selvom de ikke forstod, hvad de sagde.

Søndag tog vi ud til noget, der hedder La Cumbre som ligger lidt udenfor Santa Barbara. Her ligger der et ”mall”, så vi fik kigget i flere butikker og shoppet endnu mere. Om aftenen mødtes vi med min roommate Anastasia, hvor vi tog på den her ret specielle restaurant, der ligger downtown. Den er bygget som en amerikansk 40’s diner og alle de ansatte skal gå i sådan noget mærkeligt tøj. Det er ret specielt, men maden er god og billig. På vej hjem viste jeg Julie den danske bager/restaurant, der ligger i downtown, The Andersen Bakery, hvor man kan få bl.a. hakkebøf, flæskesteg, tarteletter og et hav af forskellige slags wienerbrød. Vi gik ind og kiggede og den her ældre dame kom så hen og sagde til os, på dansk, at vi skulle spørge fyren bag disken om vi måtte smage noget af wienerbrødet. Lidt efter kom hun så hen til os med noget kringle, som vi kunne smage. Det var så ejeren viste det sig og vi fik en lille snak med hende. Hun så overrasket ud, da jeg sagde, jeg studerede på city college og da hun spurgte hvor i DK vi var fra, så hun endnu mere overrasket ud, da vi sagde Faaborg – hun var nemlig fra Svendborg. Det var meget sjovt. Jeg støder hele tiden på en masse danske navne og ting herovre, sikkert fordi Solvang ligger 20 min. herfra, men det er første gang jeg har snakket med en anden dansker udover de 5-6 stykker, der går på college udover mig.

Mandag tog Julie så hjem tidligt om morgenen og jeg tog i skole.

Eli og jeg overvejede at tage til Solvang fra torsdag til fredag, men det viste sig så at bussen ikke kørte som vi troede, så det kan slet ikke lade sig gøre. Vi prøvede at se om vi kunne leje en bil, men det skal man være over 21 for at gøre, så det blev desværre ikke til noget. Vi har dog ikke opgivet, vi skal bare lige finde en smart måde at gøre det på. Om det så betyder 2 overnatninger i Solvang, vi vil bare gerne se stedet.

Jeg har snakket med Leighton og David, der gerne vil til Santa Barbara igen. De vil gerne vise mig Hollywood, så de spurgte om jeg ville med på lørdag, men jeg har dog ikke snakket med dem siden, så ved ikke om det bliver til noget.

Derudover har min værtssøster Randine spurgt mig om jeg vil med hende, hendes veninde og Jacky og Rose (fra Peru og Brazilien) til San Francisco på Veteran’s day som vist er omkring d. 11-12 november. Problemet er bare at der kun er 5 sæder i bilen og hun derfor ikke har spurgt Anastasia, så jeg ved endnu ikke om det bliver til noget.

Ellers går det godt. Jeg har rigtig travlt som altid. Hænger for det meste bare ud med Eli, Anastasia og Elena og den her amerikanske pige jeg har mødt, Jessie.

Tak for pakken Anne-Dorthe og Sara. Det var jo også kun 1 måned efter min fødselsdag ;) også selvom I skriver I ikke havde glemt den (men jeg tror jer, for I skrev jo en email på selve dagen), men blev meget glad for pakken. Den stod på mit bord, da jeg kom træt hjem fra skole i går og tænkte, det nok bare var til Anastasia, da jeg aldrig får noget tilsendt. Men det er utroligt, at man kan blive så glad for sød lakrids og danske blade :)

I dag har jeg bare sovet længe, trængte jeg virkelig til. Om en times tid får Eli nok fri fra skole og så har vi tænkt os at cykle en tur ned langs stranden og så spise noget frokost derude. Det er superflot dernede, og man kan cykle på den her lange cykelsti hele vejen langs stranden og vejret er jo som sædvanligt helt i top med solskin og temperaturer omkring de 20-25 'C :)

Håber, alt i DK går som det skal, det gør det her. Der er som sædvanlig nye billeder inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

En meget lang og underlig dag!

I dag onsdag har været en meget lang og underlig dag. Onsdag (og mandag) er altid lang, da jeg har skole fra kl. 9,35-18,00, men jeg tror ikke, det hjalp så meget på det hele, at jeg havde siddet til kl. 1 igår og lavet lektier. Jeg har haft så travlt på det sidste, og i dag skulle vi så aflevere vores "journals" i min English 100 class, så var nødt til at blive oppe og skrive den færdig, da jeg har haft lidt for travlt/været lidt for doven til at lave den før nu. Men fik da afleveret.
I min creative writing class i mandags fik jeg afleveret min artikel om hende kvinden fra min English 100 class, der er gravid med sin brors firlinger (surrogatmoder) og jeg fik den så tilbage idag. Havde fået 82 ud af 100 points, hvilket selvfølgelig ikke er det allerbedste, men er nu alligevel meget glad for det, da alt bare gik galt til sidst. I starten gik alt som smurt. Hende kvinden var helt med på, at jeg skrev artiklen om hende, men pludselig tog hun ikke sin tlf. og pludselig var hun virkelig ikke særlig hjælpsom, som hun ellers startede ud med at være. Men det lykkedes mig at få snakket med hendes veninde alligevel, men da jeg manglede én kilde mere (vi skulle have mindst 3 kilder) endte jeg med at "paraphrase" noget hende kvinden havde sagt, så det lignede det var fra en kilde. Følte mig enormt smart, da jeg lavede det, men tvivlede på, at min lærer ville hoppe på den, men idag da jeg fik min opgave tilbage havde hun skrevet "very nice" til præcis det stykke i artiklen, så måske er jeg enormt smart? :)
Hun foreslog mig at rette artiklen efter hendes rettelser og så sende den til de 2 skoleblade der er på college og se om de ville bruge den - hvis det lykkedes os at få en artikel i en avis får vi 50 ekstra points, så det er jo forsøget hver.

I min English 70 class, den klasse hvor der hovedsageligt er asiatere, der ikke kan snakke et ord engelsk og resten er amerikanere, der ikke kan læse eller skrive, sad jeg og var faldet i staver fordi det som sædvanligt var så kedeligt, og jeg må have lignet døden fra Lübeck fordi jeg var så træt, men pludselig sagde min lærer så ud af det blå: "Katreeen, you're so pretty!". Jeg hørte ikke hvad helt hvad hun sagde, da jeg sad i mine egne tanker, men da jeg så helt forvirret ud, gentog hun sig selv og sagde "I just think you're so, so pretty!". Det var ret... underligt. Da meget fedt at få at vide, at man er køn, men underligt, at høre det fra ens lærer. Men hun er også lidt mærkelig. Senere fortalte hun, at hun plejede at være en mand, men at hun havde fået en kønsskifteoperation. Det var bare en joke, sådan er hun, men hun er lidt skør. Efter timen fortalte hun mig, at hun ville anbefale skolen, at jeg rykker direkte op i den bedste engelsk reading class, English 110, i stedet for at gå videre til niveauet efter English 70, så det betyder, at jeg springer 2 niveauer over, så det var superfedt at høre. Så er det ikke kun mig, der synes, at det er mærkeligt, at jeg sidder i klasse, hvor ingen, ikke engang amerikanerne, kan snakke eller læse engelsk.
Men det har været en lang, stresset og underlig dag.

Nu har jeg weekend, men bliver nødt til at få styr på lektierne til næste uge, for jeg får ikke tid til at lave dem i weekenden, da Julie jo kommer på besøg.

Ellers går det godt, men jeg har sindssygt travlt. Det er dog rigtig rart at lave noget og opleve nye ting hver dag og bliver ved med at møde en masse søde, sjove mennesker, så det er fedt.
Håber, det går godt i Danmark. :)

Ps. jeg skal nok lægge min artikel om rugemoderen ud her på bloggen så snart jeg får den redigeret.

Afrikansk dans og trommer, hippier, mimeteater og Gwen Stefani!

Den her weekend har været lidt sjov. Fredag var jeg i biografen med den svenske pige jeg kender, og derefter mødtes vi så med den franske pige til kaffe. Det var en lidt underligt dag for her er jo altid varmt og solskinsvejr, men lige præcis i fredags var det nærmest som dansk efterår. Det var koldt og det blæste en halv pelikan. Da jeg kom hjem fra Downtown ved en 22tiden fik jeg en besked fra hende den amerikanske pige, Jessie, jeg har mødt om jeg ville med til noget afrikansk musik og dans på stranden. Vi kørte ud til en strand, der hedder Ellwood beach i forstaden Goleta hvor vi mødtes med den her kvinde som havde fortalt Jessie om det. Hun viste os så vejen ned til stranden, hvor der sad en 5-6 gamle hippier og trommede rundt om et bål. Det var MEGET specielt, men også lidt sjovt. Så vi sad bare og trommede, ristede skumfiduser (meget amerikansk!), snakkede og trommede lidt mere. Det var hyggeligt nok, selvom det godt nok var nogle lidt mærkelige mennesker - rigtige hippier!
Da Jessie skulle op og arbejde kl. 9 næste morgen bestemte vi os for at finde tilbage til hendes bil ved 1tiden. Desværre for vi bare vild. For at komme tilbage til bilen skulle vi krydse den samme mørke mark som vi var kommet fra, men vi endte i en mørk (og ret uhyggelig) skov. Hun skulle selvfølgelig nævne diverse uhyggelige film, men vi overlevede og fandt tilbage til vejen. Desværre var det bare den forkerte vej. Vi fandt en 7-11 hvor vi spurgte om vej. Det var en fed, usoigneret fyr der stod derinde og det første han sagde da vi kom ind i butikken var "ja, jeg er single", for at være sjov. Han var dog så sød at guide os i retningen af Jessies bil bagefter. Så vi gik og gik og gik og efter en times tid fandt vi endelig bilen. Men det var nu meget hyggeligt, og selvom min fod var ved at tage livet af mig, så var det meget sjovt - og så fik jeg endda også set lidt andet end Santa Barbara ;)

Igår lørdag var jeg så i teateret med Jessie. Vi var inde og se den her forestilling, der hed "Festival of fools" og selvom det var mimeteater så var det faktisk rigtig sjovt. Følte mig meget kulturel.

Idag søndag har jeg været til et foredrag med en forfatter, Susan Vreeland, der har udgivet en ny bog "Luncheon of a boating party" som hun så fortalted om og senere signerede og jeg skal skrive en "speech story" om det til min journalism class. Det var ikke særlig spændende, hun var en underlig taler og så insisterede hun på konstant at sige en masse ting på fransk (da hendes bog tager udgangspunkt i et billede af Renoir), men deværre for hende, så snakkede hun virkelig dårlig fransk. De fleste der, mest kvinder mellem 50-70 år, syntes vist hun var yderst morsom, pånær hende damen der sad ved siden af mig. Midt i det hele kunne jeg høre en snorkelyd og jeg kiggede til højre for mig hvor den her dame var faldet i søvn - hun sov trygt i den time foredraget varede.

Jeg har netop købt billet til når Gwen Stefani kommer til Santa Barbara d. 3. november, så det glæder jeg mig meget til. Skal ind og se hende med den franske pige, Elena. Skal nok blive rigtig, rigtig godt.

Næste uge bliver også travl. Får som sædvanlig travlt mandag-torsdag med skole og lektier, men fredag morgen kommer Julie som jeg har gået i folkeskole og gymnasiet med. Hun arbejder som au-pair i San Francisco og trænger til lidt ferie fra de besværlige unger og lidt sol og varme hernede i Santa Barbara, så hun kommer med toget herned fredag morgen og bliver indtil søndag. Skal nok blive hyggeligt. Ved ikke rigtig, hvad vi skal lave, men her er jo gode shoppingmuligheder, så tror det skal stå på lidt shopping og ellers bare afslapning.

Der er desværre ingen billeder denne gang, men håber I har det godt hjemme i DK.

Ps. Skal nok få svaret på alle jeres e-mails/breve, men som I kan læse har jeg forrygende travlt!

"Those shoes are (not) made for walking!" (og så bliver man jo nødt til at anskaffe sig en cykel)

Lige en lille opdatering: jeg er stadig i live, selvom der måske er lidt langt i mellem indlæggende her på bloogen, men det er blot fordi, jeg har så travlt!

Forleden fik jeg min fod undersøgt, fordi jeg har haft ondt i den og har haltet rundt i over 2 uger nu. Efter 3 timer på henholdsvis 3 forskellige "medical centres" og $50 på en taxa (godt og vel 300kr), kan jeg nu konstatere, at det amerikanske sundhedssystem virkelig ikke virker! Det er sådan en ting, der gør en glad for, at man er fra Danmark, hvor tingene inden for sygehusvæsnet virkelig virker og man ikke skal betale for det. Jeg begyndte at få ondt i min ford for over 2 uger siden, men tænkte bare, at det bare skulle "gås væk", men da der var gået over 2 uger og jeg blev ved med at halte rundt, besluttede jeg mig for at få den undersøgt på colleges health care center, da det er gratis (i modsætning til alt inden for sygehuset i USA). De sendte mig så til et medical center for at få taget røngtenbilleder af min fod og sørgede for at jeg ikke skulle betale for det (selvom man jo skal det i USA). Først kørte min værtsmor mig til et medical center her i Santa Barbara. Da jeg kom ind begyndte lægen at tage mit blodtryk og jeg syntes godt nok det var lidt mærkeligt. Da hun så spurgte om jeg havde feber og om nogle var syge i min familie syntes jeg det var ekstra mærkeligt og gjorde hende så opmærksom på at jeg var der for at få taget et røngten billede af min fod. Hun troede jeg var der fordi jeg havde influenza. Selvom jeg havde ringet i forvejen og spurgt om de kunne tage et røngten af min fod sagde hun at de ikke tog røngtenbilleder den dag og jeg blev sendt til et andet medical center. Det ligger ude i forstaden Goleta og da min værtsmor var nødt til at deltage i noget på min yngste værtssøsters skole måtte jeg tage en taxa. Fik taget et røngten, men der var selvfølgelig ikke noget at se. Det havde jeg heller ikke regnet med for jeg husker ikke at jeg har vredet om eller noget, det startede bare pludselig at gøre afsindigt ondt. Lægen sagde, at det muligvis kunne være "bone-stress" som kan opstå ud af det blå, så hun anbefalede at jeg fik nogle nye sko (farvel elskede all stars sko!), at jeg tog nogle advil (amerikanske panodiler der til forveksling både ligner og smager som m&m's) og at jeg f.eks. kunne anskaffe mig en stok til at afbelaste min fod med. Jeg regner ikke lige med at gøre det sidste, en stok er dog for gammelmands-agtigt til mig, men det irriterer mig, at jeg bliver ved med at have så ondt i min fod, når jeg ikke aner hvorfor - jeg har jo netop ikke vredet om på den eller noget. Men nu må vi se om det bliver bedre. Men er godt nok glad for at komme fra Danmark hvor tingene bare virker og hvor man ikke skal betale en masse penge for de her ting. Men når man ikke kan gå, så må man jo finde andre måder at komme frem på og jeg tager bussen en del, selvom det kun tager 10 min. at gå fra mit hus til Downtown (når jeg altså ikke halter!), men er træt af at jeg ikke får rørt mig lidt, når jeg bare sætter mig ind i bussen, så i dag har jeg købt mig en cykel. $150 for en næsten ubrugt cykel - en såkaldt beach cruiser. Selvom de kører som sindssyge her i Californien og har mærkelige færdselsregler (f.eks. må man jo dreje til højre, når der er rødt), så har jeg savnet en cykel og da der er den her lange cykelsti nede ved stranden kunne det være en god måde at få rørt sig lidt på - endda med en flot udsigt over stranden.

Det er endelig lykkedes mig at få et billede af ham manden med hunden, der har en kat på sin ryg som så har en mus på sin ryg. I kan se dem inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som sædvanlig.

Ellers har jeg det godt, men jeg har travlt. I aften/nat skal jeg bare have lavet de fleste af mine lektier. Imorgen skal jeg bare hænge ud Downtown, i biffen og ud og spise med den svenske pige jeg kender. Lørdag skal jeg i teatret og se en eller anden mimeforestilling med en amerikansk pige jeg har mødt - ved ikke liiige om mimen er så spændende, men det er en forestilling, der bliver slået stort op her i Santa Barbara, så det skal da nok blive interessant. Søndag skal jeg til et foredrag med en kvinde der netop har udgivet en bog, da jeg skal skrive en "speech story" om det til min journalism class. Apropos skole, så går det både godt og dårligt. Godt i den forstand at jeg slet ikke har noget problem med at følge med. Jeg får konstant maximum points i mine afleveringer og opgaver (amerikanerne kører efter et pointssystem hvor man kan score et vist antal points hvert semester, der sår vil bestemme ens afgørende karakter) og forleden fik jeg et "A" (svarer til 11-13 på den gamle skala) i journalism da jeg havde fået 47 points ud af 50 i en test vi tog, så det er jo godt nok. Men det går lidt dårligt i den forstand at jeg skriver den artikel om hende pigen fra min klasse der skal føde sin brors firlinger. Den skulle rigtig være afleveret sidste mandag, men fordi jeg slet ikke kunne få fat på hende, var jeg nødt til at få en udsættelse (vi må få én eneste udsættelse hvert semester) og det lykkedes mig at snakke med hende i onsdags + få interviewet hendes veninde og hun lovede at jeg kunne ringe og snakke med hendes datter, så jeg kunne få skrevet artiklen, men nu tager hun endnu engang ikke tlf'en, så jeg er lidt træt af hende, for jeg skal aflevere artiklen på mandag, ellers mister jeg 100 points og så ender jeg med en rigtig dårlig karakter. Så lige pt. arbejder jeg på livet løs på at komme i kontakt med hende. Så wish me luck!

Ellers går det godt, men jeg har travlt. Jeg skal nok svare på e-mails, breve etc. så snart jeg får lidt tid. Der er billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som altid!

:)

It only happens in America!

En lille opdatering herfra, da jeg i fredags oplevede noget lidt "ubehageligt". Jeg var ikke selv involveret, men det var lidt ubehageligt, at det skete i en så fredelig by som Santa Barbara nu engang er. I fredags var jeg Downtown sammen med en svensk pige, og vi skulle finde den her frisørsalon, der ligger omme på den gade hvor busterminalen også ligger. Vi havde forinden godt lagt mærke til alle de politibiler med udrykning, der var kørt forbi os, men havde ikke tænkt nærmere over det andet end at det nok var nogle mexicanske bander, der var oppe at slås etc. (dem er der nemlig mange af). Men da vi så kom om til den gade hvor frisørsalonen eftersigende skulle ligge, var hele gaden spærret af af en masse politibiler og 10-15 politimænd og SWAT betjente med kæmpe rifler etc. rendte rundt foran det her supermarked, der hedder Ralph's. Der var ingen af de mange mennesker, der stod der, som vidste hvad der skete, men det viste sig så, at der var en sindssyg mand, der rendte rundt foran supermarkedet og viftede med en pistol. Det havde heldigvis lykkedes for alle de folk der var inde i supermarkedet at komme ud af bagindgangen og i mellemtiden stod alle politimændende klar med våben rettet mod manden med pistolen, som af en eller anden grund bare rendte rundt og viftede med pistolen uden noget konkret formål (han var sikkert bare sindssyg). Vi kunne jo ikke rigtig komme ind på selve gaden pga. alt det her, og da busterminalen også var spærret af og jeg derfor ikke kunne tage bussen, tog vi tilbage til downtown. Omkring 30 min. senere kom jeg tilbage for at tage bussen, men der var det stadig ikke slut. Busserne begyndte dog at samle folk op på en nærliggende gade og der skete heldigvis ikke nogen noget. Politiet skød manden og han blev senere behandlet på et nærliggende hospital. Han var sikkert bare skør, og jeg ved ikke, hvad hele hans formål med det var, men det var en lidt mærkelig oplevelse at blive øjenvidende til, da Santa Barbara for det første er en virkelig fredelig by. Der er selvfølgelig alle de mexicanske bander som de har lidt problemer med, men de slås mest bare med hinanden, så de påvirker ikke beboerne som sådan her i Santa Barbara. For det andet var det lidt mærkeligt fordi vi stod 20 m. fra det hele og kunne se manden vandre rundt inde ved supermarkedet og vifte med sin pistol. Det er vel sådan en ting, der kun sker i USA.

... I mit tidligere indlæg skrev jeg at jeg så en mand gå tur med en hund hvor der ovenpå stod en levende kat. Meget skørt. I fredags så den svenske pige, Eli, så manden igen. Denne gang gik han igen tur med hunden hvorpå der ovenpå stod en kat igen og for at det ikke skal være løgn, så stod der denne gang en rotte ovenpå katten. Så det var en hund, en kat og en rotte. Selvom Santa Barbara er en lille by efter amerikanske standarder (vel omkring eller lidt større end Odense), så er her mange skøre mennesker og der sker mange underlige ting. Jeg har haft mit kamera på mig hver gang jeg har været Downtown, men det er stadig ikke lykkedes mig at få et billede af ham manden med hunden, katten og rotten. :)

D. 3. november spiller Gwen Stefani i Santa Barbara, men der er ingen af dem jeg kender der har råd til at tage med. Billetterne er næsten 400 kr og det er ret dyrt, men jeg ville nu gerne se hende, men det bliver så nok ikke rigtig til noget, når ingen har råd til at tage med. Ærgerligt. Har ikke rigtig lyst til at tage alene.

Ellers går det godt, men jeg har travlt. Oktober bliver en travl måned :)

It never rains in Southern California!

Vil lige skrive en lille opdatering, da det efterhånden er et stykke tid siden, jeg sidst har skrevet noget (og fordi jeg ligefrem har modtaget klager over dette). Det er nu ikke fordi der sker så meget. Jeg nyder stadig at bo i Santa Barbara, men selvom der hele tiden er noget at lave, så er jeg for det meste bare sammen med venner, går i biografen, går på cafe, går ud og spiser, shopper, hænger ud i Downtown og nå ja så går jeg jo faktisk også i skole!
Skolen tager meget tid. Specielt fordi der er så mange lektier. På mandag skal jeg aflevere min artikel om hende pigen fra min engelsk klasse, der skal føde sin brors firlinger. Min lærer bliver ved med at sige, at hun ikke kan vente med at læse den, men at jeg ikke skal føle det er et pres på mine skuldre. Ih nej! Efter hun nævner mig i hver time og hvor fantastisk et emne jeg har fundet, så føler jeg det da slet ikke som et pres. Jeg håber artiklen bliver god, for hun vil jo gerne have den trykt i skolebladet og det kunne være lidt cool. Jeg skal nok lægge den herind, når den er færdig.

Ellers er jeg som sagt bare sammen med mine venner osv. Der er lige kommet en ny international elev til mit hus - en fyr fra Italien. Han snakker ikke særlig meget engelsk og han virker allermest forvirret, men det er også ret overvældende at komme her, når der er så mange mennesker, men han virker nu flink nok.

D. 12.-14. oktober kommer min gymnasieveninde Julie nok til Santa Barbara og besøger mig. Hun arbejder som au-pair i San Francisco og kommer altså herned i en weekend og kigger lidt. Det skal nok blive rigtig hyggeligt.

Den svenske pige Eli og jeg er ved at finde ud af om vi kan finde et billigt sted at overnatte i Solvang, så vi kan komme op og se den by. Desværre skal man være 21 for at leje en bil, men hvis vi tager bussen kører den kun torsdag eftermiddag og vender så tilbage til Santa Barbara fredag eftermiddag, så vi bliver nødt til at overnatte der, men det skal da nok blive hyggeligt.

Ellers støder jeg på en masse skøre mennesker. Ved ikke hvorfor der er så mange skøre mennesker her i Santa Barbara. I dag så jeg bl.a. den her hippiefyr der kom gående med en hund i snor. Det er der jo ikke noget ualmindeligt i, men oven på hunden stod der en levende kat. Så det var altså en kat, der fik et "lift" af en hund. Det så SÅ sjovt ud, men jeg fik desværre ikke noget billede fordi jeg var ved at krydse gaden og manden gik på den anden side. Senere tog Eli og jeg ned på cafeen i Borders (stor boghandel), hvor den her gamle, klamme mand sad og studerede pornoblade. Eli kunne ikke se ham, men jeg havde frit udsyn til hvordan han studerede midtersiderne, så jeg kunne ikke lade være med at grine, for hvorfor fanden vælger man at gøre det midt i en cafe i en boghandel. Mærkelige, mærkelige mennesker. (I kan læse mere om mærkelige amerikanere inde på min nye klumme, som ligger inde på http://www.chilinet.dk/)

Forleden blev jeg også tilbudt et job på min yndlingscafe Coffee Cat. En af de tjenere jeg snakker en del med når jeg er der spurgte om jeg ikke ville arbejde der, fordi de søgte folk og "jeg havde den rette attitude og udseende til at arbejde der". Det var meget sjovt, men jeg må jo ikke arbejde her fordi jeg er studerende, men hvis jeg skulle arbejde her, så ville jeg arbejde der for der er så hyggeligt.

På lørdag er der en "Books and Author-festival" (bog og forfatter festival) her i Santa Barbara og hvis jeg tager ind og hører en diskussion om fremtidens "news writing" får jeg ekstra point i min journalistik klasse, så det regner jeg med at gøre. Der er nogle andre foredrag og der kommer en masse forfattere og snakker og jeg vil egentlig gerne hører et af foredragene om hvordan man får ideer som forfatter, da det jo er det jeg interesserer mig for - at skrive. Så det regner jeg med at skulle. Derudover skal jeg nok hjælpe Eli med at "skyde" en film til hendes filmproduction class og så skal jeg nok på sushirestaurant med den franske pige Elena. Så den her weekend kommer til at gå stærkt.

Ellers laver jeg ikke så meget, men tiden flyver afsted og jeg nyder det stadig. Her er stadig sol og varme og hyggeligt. Jeg har det godt og håber, det går godt i DK :)

Ps. Der er selvfølgelig nye billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Travlt!!!!

Vil bare lige sige tak for alle hilsnerne etc. på min fødselsdag, rigtig sødt af jer allesammen. Jeg skal nok skrive en lille e-mail tilbage til jer allesammen meget snart, men jeg har bare super travlt for tiden. Har sindssygt mange lektier og så skal der jo også være tid til lidt sjov, når der ikke er skole, så skal lige have fundet et tidspunkt, hvor jeg kan sætte mig ned og gøre det. Men ellers, så kommer der flere opdateringer her på bloggen ligesom der hver måned vil være en klumme herfra på www.chilinet.dk

Håber I har det godt!

Fødselsdag - Aldrig mere teenager, halvvejs 40, 1/3 mormor - officielt gammel!

Så er det sket. Jeg er blevet gammel. Eller, jeg er egentlig "kun" fyldt 20, men det virker nu enormt underligt alligevel. Nu er det slut med at være teenager. Jeg er halvvejs de 40 og, som Anne-Dorthe så sødt bliver ved med at gentage, 1/3 mormor.
Det er egentlig stadig min fødselsdag - en halv time endnu. Må blankt indrømme, at det har været en lidt underlig fødselsdag. Den har ikke været dårlig eller noget, bare mærkelig.
Igår fredag var jeg ude at spise med svenskerne Eli og Cecilia, franskmanden Elena og min roommate fra Moldova Anastasia. Vi tog på en rigtig god italiensk restaurant, Pascucci, i Downtown. Det var ikke specielt dyrt, og maden var rigtig god. Så det var rigtig hyggeligt. Desværre bliver det jo mørkt her omkring 19,30 og hvis man kan undgå det, så er det bedst ikke at gå hjem alene fra byen, da der ikke er nogen gadelygter etc. og jeg f.eks. skal igennem de her mexicanske boligkvarterer hvor der ikke er så fedt igen, så man er lidt nødt til at tage hjem, når den sidste bus kører, hvilket om fredagen er kl. 22, så der endte vores aften.

I dag vågnede jeg så ved 9-tiden, da jeg havde lovet at snakke med min mor der. Fik snakket med hende og nogle af vennerne fra DK og gik så over for at tage et bad. Det var lidt underligt, for selvom der ALTID er en mio. mennesker i mit hus, så var der ingen hjemme her til morges, så sad for mig selv og spiste morgenmad. Gjorde mig nu ikke så meget, men det var bare underligt, når vi i DK er vant til at have morgenbord med wienerbrød osv.
Senere kom min roommate Anastasia hjem, så jeg snakkede lidt med hende og tog så downtown og mødtes med franskmanden Elena. Vi shoppede bare lidt og gik så på cafe og snakkede.

Her til aften havde jeg så inviteret svenskerne Eli og Cecilia over til aftensmad, men det var kun Eli, der kunne komme. Moren havde sagt, at hun ville lave dansk mad til mig, og jeg var lidt spændt på, hvad pokker hun havde tænkt sig, men det endte med, at vi fik Tacos i stedet. Det var nu egentlig også bedre, for jeg gad egentlig ikke have dansk mad. Det kan jeg jo altid få i DK.
Hun havde spurgt Anastasia, hvad jeg godt kunne lide og så havde Anastasia for sjov bildt hende ind at jeg elskede "popsticles" som er amerikanske pindeis, hvilket hun hoppede på, da hun er sådan ret forvirret og tror på alt, man bilder hende ind, så da vi havde spist, fandt den yngste datter Julia stolt nogle pindeis frem fra fryseren og jeg måtte agere enormt overrasket over, at vi virkelig skulle have pindeis. Derudover havde de også lavet en fødselsdagskage til mig, en ret speciel kage, med blåt flødeskum. Det var godt nok meget specielt. Så lyset blev slukket, lysene i kagen blev tændt, de sang fødselsdagssang for mig, jeg ønskede og pustede så lysene ud. Det var nu meget sødt af dem.

Eli gav mig en "Sesame street" børne-bog fordi jeg har klaget over, hvor gammel jeg føler mig nu og så "behøver jeg bare at læse i den bog for at føle mig lidt barnlig igen". Derudover var Lee, den kinesiske fyr her, så sød at give mig en æske med en kinesisk maske. Det var meget sødt. Jeg snakker ikke så meget med Lee fordi han ikke snakker så godt engelsk så det er svært at snakke med ham, men det var sødt af ham alligevel. Og så fik jeg et kort, hvor alle i huset havde skrevet tillyke med fødselsdagen på hvert deres sprog, så det var sødt af dem :)

Men det har nu været en lidt underlig fødselsdag. Jeg føler mig lidt gammel, men det er f.eks. underligt at have fødselsdag på en lørdag uden at tage i byen eller til fest, men selvom jeg føler mig gammel, så er jeg jo ikke gammel nok til at gøre det herovre (da man jo skal være 21 år).
Det har også været lidt underligt ikke at have familie og venner omkring sig. Jeg har ikke rigtig haft hjemve endnu fordi jeg virkelig elsker det herovre, og jeg har heller ikke haft hjemve idag, men jeg må ærligt indrømme, at jeg da savnede familie og venner lidt - og morgenbord med wienerbrød.

Eli og jeg overvejer at tage til Solvang, den danske by, i næste weekend, da der er "Danish days" og Eli også rigtig gerne vil se stedet (hun er fra Skåne, så hun er jo næsten dansk). Vi overvejer at tage derop om fredagen og så overnatte et sted til om lørdagen, men indtil videre ser det ud som om at det er ret dyrt at tage tog eller bus og desuden har vi ikke rigtig kunne finde noget sted, der var billigt at overnatte, så måske bliver det ikke til noget alligevel. Gider ikke bruge en formue på det. Min værtsmor har sagt, at hun gerne vil tage mig med derop en dag, men det kunne jo være meget sjovt at besøge stedet, mens der var "Danish days", men nu må vi se.

Ellers har jeg stadig bare travlt med lektier. Har rigtig mange selvom jeg kun har skole 2 dage om ugen, så imorgen søndag skal hele dagen nok bare bruges på lektier.

Billeder kan som sædvanlig ses på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Lektier, lektier, lektier, football games, 11. september, Barack Obama og et U.K.D (Uidentificeret Kravlende Dyr)!

Jeg tænkte, at jeg hellere måtte give en lille update nu det er et stykke tid siden, jeg har skrevet noget sidst.
Det går som altid rigtig godt. Jeg er stadig rigtig glad for at være her, jeg hygger mig, møder nye mennesker og nyder bare byen og vejret!
Jeg har efterhånden gået på college i 3 uger nu, og det er stadig meget nyt og spændende. Det er svært at vende sig til alle de unge mennesker, der går rundt på Campus, da det jo er noget helt andet end Faaborg gymnasiums 250 elever (her er der 14,000-17,000 studerende), men jeg er rigtig glad for det. Jeg er især glad for mine journalistik klasser, da det jo er det, der interesserer mig, men min ene engelsk klasse (engelsk skrivning) er virkelig også spændende. Dog er min sidste klasse, engelsk læsning, lidt hård at sluge. Måske er det fordi de fleste i klassen er asiatere som ikke kan sige et ord engelsk (jeg skulle f.eks. arbejde sammen med en japansk fyr forleden som spurgte hvor jeg var fra og så sagde han "oh Germany ok" og jeg sagde "no! Denmark" og så var han sådan "oh ok, Germany!"... Så jeg gav op!), men måske er det bare fordi det er sidst på dagen og jeg altid er træt på det tidspunkt.
Jeg har dog ret mange lektier for. Jeg går som sagt kun i skole mandag og onsdag, men jeg bruger som regel hele tirsdag og torsdag (nogle gange bliver det dog til søndag fordi jeg er for doven!) til at lave lektier. Der er selvfølgelig en masse, der skal skrives da 3 af mine klasser er skrivning, men også en hel masse, der skal læses. Så jeg har travlt lige for tiden. Dog synes jeg det er lidt at følge med. Der er selvfølgelig af og til nogle ord, der skal slåes op i en ordbog eller noget, der lige skal læses en gang mere, men alt i alt har jeg intet problem med at følge med. Egentlig ligger niveauet lidt på 3./4. g's niveau, hvilket overrasker mig lidt, da det jo er college. F.eks. er vi ved at lære om verber, præpositioner og adjektiver i min ene journalistikklasse - noget som jeg lærte i latin i 1. g. Men det skal da sikkert nok bliver sværere med tiden.

Ellers har jeg da også tid til at "hænge lidt ud" med de få mennesker jeg kender efterhånden. Er en del sammen med den svenske pige Eli og den franske pige Elena, men også med min roommate Anastasia fra Moldova. Vi går bare i biffen, går på cafe, shopper osv. Forleden var Eli og jeg til football game på skolens stadium. Det var skolens hold, The Vaqueros, der spillede mod et andet hold. Det var helt vildt! Nøjagtigt som i amerikanske teenagefilm/serier! Der var propfyldt med mennesker på trods af at det "kun" var et collegehold. Der blev sunget nationalsang, mens folk stod op og holdt sig på hjertet. Spillerne kom løbende ind på banen og blev hyldet. Og så gik cheerleaderne ellers igang med at heppe og synge og konkurrerer mod hinanden. Det var ret specielt at se. Jeg fatter ikke rigtig reglerne i football, mest af alt var det for mig bare en masse fyre, der hoppede oven på hinanden i en bunke, men det var nu meget sjovt at se. Også da den italienske fyr fra mit hus og en af hans venner, som jeg har mødt, der tilfældigvis er dansker, spillede. Men nu har jeg også prøvet det.

I dag er det d. 11. september. 6-års dagen for terroren i N.Y.C. Jeg går jo ikke i skole om tirsdagen, så jeg ved ikke, om der evt. blev holdt 1 min. stilhed på Campus, men downtown lagde man ikke specielt meget mærke til det andet end at alle aviser har overskrifter omkring det, og at alle flag var på halv! Men jeg tror på en måde at amerikanerne er kommet videre. Jeg har da hørt nogle snakke kort om det, men det er ikke så meget selve dagen de snakker om, det er mere frygten for, at USA er så hadet i store dele af verden. Og så naturligvis, at de fleste er trætte af Bush som præsident.

Apropos præsident, så havde City College besøg af republikanernes præsidentkandidat Barack Obama forleden. Tv-værten Oprah Winfrey, der bor i Santa Barbara holdt en stor fest for en masse kendte mennesker på sin ranch (jeg kunne dog ikke spotte nogle kendisser Downtown) og her var bl.a. Barack Obama inviteret, hvilket gjorde, at han da lige havde tid til at tale i 20-minutters tid på college. Jeg var dog ikke selv nede at se ham. Vi bryder os ikke om republikanerne for det første, og for det andet var det fuldstændigt umuligt at komme ned på college, hvis man ikke havde en bil eller en cykel, da alle busser var propfyldt med mennesker.

Igår, da jeg sad på mit værelse og lavede lektier hørte jeg en lyd udenfor. Jeg kiggede hen mod vinduet, der ikke har fået gardiner endnu, så der er kun sådan et slags trådnet for, og så en rigtig lang lodden hale. Jeg tænkte: "Det lignede en rottehale, men så er det fandme en stor rotte!", så jeg gik hen til vinduet og kiggede ud og så det her meget grimme, ulækre dyr kravle på hegnet udenfor. Det lignede allermest en kæmpe rotte! Jeg har ingen anelse om, hvad det var, jeg tror det var en "possum" som de kalder det herovre (pungrotte), men det lykkedes mig at få et billede af den uden at den løb ind på værelset (hvilket jeg er meget glad for!), så hvis der er nogle dyreeksperter derude, vil jeg meget gerne vide, hvad pokker det er! (Henrik, du er god til dyr, du må da vide hvad det er!). Det var nu egentlig meget sjovt, for jeg havde netop snakket med min værtsfar om de "farlige" dyr her i Californien, da der jo er taranteller, skorpioner, sorte enker osv. og han havde spurgt hvilke farlige dyr, vi har i DK, men det eneste jeg kunne komme i tanke om var hugorme, som jo egentlig ikke er så farlige og så svanen. (I ved "svanen kan brække din arm!"), så det grinte han lidt af og sagde "I'll look out for the swan if I ever go to Denmark!".

På lørdag d. 15. september er det jo så min fødselsdag. Slut med at være teenager. Det bliver lidt underligt at skulle holde fødselsdag uden familien omkring sig, men på en måde har jeg det slet ikke som om jeg har fødselsdag. Min værtssøster Randine spurgte mig dog forleden om der var noget specielt jeg havde lyst til på min fødselsdag, for det havde min værtsmor spurgt om, men jeg ved ikke rigtig hvad eller om familien finder på noget.

Ellers går det som sagt godt. Jeg har travlt, men jeg har det rigtig godt.
Håber, alt er som det skal være i DK. :)

Ps. nye billeder på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ meget snart!