"Those shoes are (not) made for walking!" (og så bliver man jo nødt til at anskaffe sig en cykel)

Lige en lille opdatering: jeg er stadig i live, selvom der måske er lidt langt i mellem indlæggende her på bloogen, men det er blot fordi, jeg har så travlt!

Forleden fik jeg min fod undersøgt, fordi jeg har haft ondt i den og har haltet rundt i over 2 uger nu. Efter 3 timer på henholdsvis 3 forskellige "medical centres" og $50 på en taxa (godt og vel 300kr), kan jeg nu konstatere, at det amerikanske sundhedssystem virkelig ikke virker! Det er sådan en ting, der gør en glad for, at man er fra Danmark, hvor tingene inden for sygehusvæsnet virkelig virker og man ikke skal betale for det. Jeg begyndte at få ondt i min ford for over 2 uger siden, men tænkte bare, at det bare skulle "gås væk", men da der var gået over 2 uger og jeg blev ved med at halte rundt, besluttede jeg mig for at få den undersøgt på colleges health care center, da det er gratis (i modsætning til alt inden for sygehuset i USA). De sendte mig så til et medical center for at få taget røngtenbilleder af min fod og sørgede for at jeg ikke skulle betale for det (selvom man jo skal det i USA). Først kørte min værtsmor mig til et medical center her i Santa Barbara. Da jeg kom ind begyndte lægen at tage mit blodtryk og jeg syntes godt nok det var lidt mærkeligt. Da hun så spurgte om jeg havde feber og om nogle var syge i min familie syntes jeg det var ekstra mærkeligt og gjorde hende så opmærksom på at jeg var der for at få taget et røngten billede af min fod. Hun troede jeg var der fordi jeg havde influenza. Selvom jeg havde ringet i forvejen og spurgt om de kunne tage et røngten af min fod sagde hun at de ikke tog røngtenbilleder den dag og jeg blev sendt til et andet medical center. Det ligger ude i forstaden Goleta og da min værtsmor var nødt til at deltage i noget på min yngste værtssøsters skole måtte jeg tage en taxa. Fik taget et røngten, men der var selvfølgelig ikke noget at se. Det havde jeg heller ikke regnet med for jeg husker ikke at jeg har vredet om eller noget, det startede bare pludselig at gøre afsindigt ondt. Lægen sagde, at det muligvis kunne være "bone-stress" som kan opstå ud af det blå, så hun anbefalede at jeg fik nogle nye sko (farvel elskede all stars sko!), at jeg tog nogle advil (amerikanske panodiler der til forveksling både ligner og smager som m&m's) og at jeg f.eks. kunne anskaffe mig en stok til at afbelaste min fod med. Jeg regner ikke lige med at gøre det sidste, en stok er dog for gammelmands-agtigt til mig, men det irriterer mig, at jeg bliver ved med at have så ondt i min fod, når jeg ikke aner hvorfor - jeg har jo netop ikke vredet om på den eller noget. Men nu må vi se om det bliver bedre. Men er godt nok glad for at komme fra Danmark hvor tingene bare virker og hvor man ikke skal betale en masse penge for de her ting. Men når man ikke kan gå, så må man jo finde andre måder at komme frem på og jeg tager bussen en del, selvom det kun tager 10 min. at gå fra mit hus til Downtown (når jeg altså ikke halter!), men er træt af at jeg ikke får rørt mig lidt, når jeg bare sætter mig ind i bussen, så i dag har jeg købt mig en cykel. $150 for en næsten ubrugt cykel - en såkaldt beach cruiser. Selvom de kører som sindssyge her i Californien og har mærkelige færdselsregler (f.eks. må man jo dreje til højre, når der er rødt), så har jeg savnet en cykel og da der er den her lange cykelsti nede ved stranden kunne det være en god måde at få rørt sig lidt på - endda med en flot udsigt over stranden.

Det er endelig lykkedes mig at få et billede af ham manden med hunden, der har en kat på sin ryg som så har en mus på sin ryg. I kan se dem inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som sædvanlig.

Ellers har jeg det godt, men jeg har travlt. I aften/nat skal jeg bare have lavet de fleste af mine lektier. Imorgen skal jeg bare hænge ud Downtown, i biffen og ud og spise med den svenske pige jeg kender. Lørdag skal jeg i teatret og se en eller anden mimeforestilling med en amerikansk pige jeg har mødt - ved ikke liiige om mimen er så spændende, men det er en forestilling, der bliver slået stort op her i Santa Barbara, så det skal da nok blive interessant. Søndag skal jeg til et foredrag med en kvinde der netop har udgivet en bog, da jeg skal skrive en "speech story" om det til min journalism class. Apropos skole, så går det både godt og dårligt. Godt i den forstand at jeg slet ikke har noget problem med at følge med. Jeg får konstant maximum points i mine afleveringer og opgaver (amerikanerne kører efter et pointssystem hvor man kan score et vist antal points hvert semester, der sår vil bestemme ens afgørende karakter) og forleden fik jeg et "A" (svarer til 11-13 på den gamle skala) i journalism da jeg havde fået 47 points ud af 50 i en test vi tog, så det er jo godt nok. Men det går lidt dårligt i den forstand at jeg skriver den artikel om hende pigen fra min klasse der skal føde sin brors firlinger. Den skulle rigtig være afleveret sidste mandag, men fordi jeg slet ikke kunne få fat på hende, var jeg nødt til at få en udsættelse (vi må få én eneste udsættelse hvert semester) og det lykkedes mig at snakke med hende i onsdags + få interviewet hendes veninde og hun lovede at jeg kunne ringe og snakke med hendes datter, så jeg kunne få skrevet artiklen, men nu tager hun endnu engang ikke tlf'en, så jeg er lidt træt af hende, for jeg skal aflevere artiklen på mandag, ellers mister jeg 100 points og så ender jeg med en rigtig dårlig karakter. Så lige pt. arbejder jeg på livet løs på at komme i kontakt med hende. Så wish me luck!

Ellers går det godt, men jeg har travlt. Jeg skal nok svare på e-mails, breve etc. så snart jeg får lidt tid. Der er billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som altid!

:)