Nu har jeg overlevet de første to dage på college. Ikke så svært, når man tænker på, at jeg rent faktisk kun har 2 skoledage om ugen. Det er dog nogle ret lange dage, fra kl. 9,35 – 18,00, men det har indtil videre været både spændende og udfordrende. Jeg er glad nok for min journalistikklasse. Læreren er lidt, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, halvkedelig? Hun snakker ret meget om sig selv, og så elsker amerikanere bare at skære ting ud i pap, så onsdag gennemgik hun alle de sider, som vi havde for. Man kan lige så godt lade være med at læse lektier, for hun forklarer alt det som står i bogen. Lidt underligt, men sådan er amerikanere. Dog er det spændende nok, fordi vi får baggrundsviden om faget journalistik og hvilke former for journalistik, der findes etc. og så lærer vi, hvordan man skriver forskellige artikler etc. Vi lagde f.eks. ud med at skulle skrive en dødsannonce om en af vores medstuderende. Ret morbidt, men nu ved vi, hvad reglerne er, og hvad man skal holde sig fra.
Til gengæld er jeg enormt forelsket i mit andet journalistikfag –”Creative Writing – Non fiction”. Det er nogle helt fantastiske timer, og jeg er ret vild med læreren. Hun er bare så ung og frisk og går så meget op i sit fag, at man ikke kan lade være med at sidde og bare suge det hele til sig, fordi man selv interesserer sig så meget for det. Faget som sådan er ikke et rigtig ”journalistikfag”, vi lærer derimod at skrive alt fra profiler, feature stories, klummer, rejseartikler, anmeldelser etc. – det er lidt mere ”løst” og baseret på det, som kan blive bragt i magasiner osv. Vi har nu fået en stor opgave, som vi har en måneds tid til at løse. Vi skal skrive en profil om en fra college. Da jeg først fik opgaven tænkte ”åh nej, hvem skal jeg skrive om?”. Jeg kender jo ikke rigtig så mange endnu, andre end nogle andre internationale elever, og det ville være lidt kedeligt, men senere onsdag eftermiddag havde jeg så en af mine engelsktimer, hvor vi skulle fortælle lidt om os selv, og her fortalte den her pige/kvinde, at hun havde 4 børn, og at hun nu var gravid med sin brors firlinger, da hun var surogatmor for ham og hans kone. Jeg skyndte mig selvfølgelig at spørge hende, om jeg ikke måtte bruge hende til min opgave, for det er jo en ret vild historie. Dog var jeg lidt i tvivl om, om vi måtte skrive om andre studerende, eller om det skulle være en fra personalet på college, da det stod lidt kryptisk på de papirer, vi havde fået udleveret, så jeg e-mailede og spurgte min lærer, om det var i orden og fortalte hende, hvad min ide var og hun svarede så bl.a.: ”WOW!!! Det ville blive til en FANTASTISK profil. Godt fund, gode instinkter, kan ikke vente med at læse den. Fantastisk emne – Jeg tvivler på nogen vil kunne slå den. Og vi skal HELT SIKKERT få din historie (når den engang er skrevet) udgivet i skoleavisen”. Så lige nu er jeg rigtig glad, men også ret spændt på at skulle skrive den her historie. Det er jo lidt af en historie/opgave, der skal støbes sammen, og det vil tage lidt tid, men jeg er rigtig glad for, at hun ligefrem vil have den trykt i skoleavisen. To dage på college, og jeg er allerede på vej til forsiden!
Min ene engelskklasse er ok. Det er på næsthøjeste niveau og onsdag fik vi de essays, vi havde skrevet tilbage, og vores lærer sagde, at der nok ikke var nogen af os, der ville have noget problem med at rykke op til højeste niveau i næste semester, så det er jo godt. Læreren er dog virkelig kedelig. Hun er ret gammel, og så går hun i stå i hver anden sætning, fordi hun overvejer, hvilket ord hun skal bruge. Det er lidt frustrerende – specielt for sådan en som mig, der bare ingen tålmodighed har. Men jeg tror nu, det bliver godt, da jeg både vil få forbedret mine engelske skrivekundskaber og mine skriftlige evner i det hele taget.
Min anden engelskklasse er jeg dog ikke særlig vild med. Det er læsning. Jeg er ikke på et særligt højt niveau. De fleste fra Skandinavien blev testet til det niveau, hvorimod mange af asiaterne, der intet engelsk kan kom i klasser på et højere niveau – men det er jo det dårlige ved ”multiple choice tests”. De fleste i min klasse er internationale elever, de fleste af dem asiatere, hvilket er lidt sjovt, når vores navne bliver råbt op, for så lyder der et ”ching, chang, gong, lee, lang, lung, ling” etc., men der er også nogle amerikanere, som ikke er specielt gode til at læse, og det er lidt frustrerende at sidde sammen med alle dem og læse bøger på 10. klasseniveau og høre på læreren, der taler meeeeget langsomt, for at alle kan forstå hende. Men sådan er det jo bare, og så er lektierne vel heller ikke så svære.
Det er dejligt, at der endelig er en masse studerende på college, det virkede så tomt for bare et par dage siden. Det er selvfølgelig superunderligt, når man kommer fra Faaborg gymnasium med 250 elever, hvor alle kender alle og så komme til det her kæmpe sted, hvor det bare vrimler med elever og lærere, men jeg er rigtig glad for det.
På mandag er det helligdag i USA, Labour day, så jeg har ikke skole der. Det betyder, at jeg ikke har skole før om en uge. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal lave i alle de dage. I morgen fredag tager jeg dog nok i zoo sammen med hende den svenske pige Eli og nogle af hendes venner. Hun spurgte, om jeg ville med, og gælder jo om at få set alle Santa Barbaras ”seværdigheder”, mens jeg er her.
Ellers er der blevet helt stille i huset efter, at sønnen Grant og datteren Kayla begge er taget væk på college. Det føles helt underligt, specielt fordi Kayla altid lavede en masse larm, og det er også lidt trist, fordi jeg snakkede godt med hende, men det er nu også meget dejligt, at der er lidt mere afdæmpet i huset, for her er jo VIRKELIG mange mennesker. Til gengæld er der en ting, jeg er ved at få spat af, og det er deres to store papegøjer, som bor direkte ude foran mit vindue, og som partout skal begynde at skrige, snakke og gale (de tror, de er haner) kl. 06-07 om morgenen. Jeg tror altså snart, jeg ”kommer til” at åbne buret, så de kan flyve deres vej, for jeg er ved at få pip - bogstaveligt talt.
Men udover 2 papegøjer, der driver mig til vanvid, og deres mindste hund, den her paranoide, enormt egoistiske puddel Cheeto som jeg har den her lille ”kamp” kørende med (vi slås om badeværelset og forleden bed han mig!), så har jeg det rigtig godt. Det bliver mere og mere underligt at snakke og skrive dansk, fordi jeg stort set kun snakker/skriver engelsk, og jeg tænker konstant på engelsk, så det er helt underligt, når jeg endelig snakker ”mit eget sprog”. Vejret er stadig forrygende, 28’C, sol og blå himmel!
Thursday, August 30, 2007
Tuesday, August 28, 2007
First day of school!
De sidste par dage har jeg ikke lavet så meget. Jeg har brugt lidt tid sammen med en af de svenske piger, der hedder Eli, og vi har bare kigget i butikker i Downtown og i det her mall der ligger lidt uden for Santa Barbara og ellers spist frokost sammen et par gange. Fredag tog vi ud på college for at finde vores klasselokaler, så vi ikke ville komme for sent første dag, hvilket jo ville være lidt pinligt. Desuden er de to forskellige campus jo kæmpe store, så der er lidt at holde styr på, men jeg er så småt ved at finde ud af det. Fredag fik jeg også købt mine bøger. 380$ måtte jeg af med. Det er sådan rundt regnet godt 2077 danske kroner, og tror jeg fik 7-8 bøger, så det er lidt dyrt. Nogle af bøgerne var endda brugte, så det havde været endnu dyrere, hvis de havde været helt nye.
Ellers har jeg brugt et par dage på at finde et tørrestativ, I ved sådan et sammen-klappeligt et, som man kan stille væk, når man ikke bruger det, men det må være en europæisk opfindelse, for de er simpelthen umulige at opdrive i Santa Barbara. Jeg har været i samtlige butikker, der muligvis kunne have dem: Vons, Sears, Russ, Macy’s osv., men uden noget resultat. Lørdag fandt jeg så min ordbog frem og prøvede at forklare min værtsmor, hvad det var jeg ville have, og hun sagde, at de ikke havde den slags her, men at Ikea måske havde det. Jeg tror ikke rigtig hun ved, at Danmark og Sverige er to forskellige lande, for hun bliver ved med at forklare mig en masse om Ikea og spørge en masse indtil ting fra Ikea, og da vi kørte hjem fra Orange County og kom forbi den her Ikea, råbte hun ”Se! En Ikea!”, men for at det ikke skal være løgn, så havde Ikea rent faktisk et tørrestativ, så det vil hun købe til mig, næste gang hun tager derhen. Jeg kan virkelig bare ikke lide at skulle tørre mit tøj i en tørretumbler hver gang jeg har vasket tøj. For det første fordi det ødelægger og skrumper tøjet, og for det andet fordi det jo er sol og tørvejr her hver dag og så er det altså spild at bruge en tørretumbler. Desuden er det jo ikke det bedste for miljøet – det er amerikanernes skyld, at det har regnet i Skandinavien hele sommeren (global opvarmning)!
Apropos vejret, så var der den her meget underlige lyd udenfor mit vindue lørdag aften/nat omkring 23.30 lige inden jeg skulle til at lægge mig til at sove. Jeg kiggede ud, og minsandten om det så ikke regnede. Det er første gang jeg har oplevet det, siden jeg kom. Jeg kunne høre nogle af pigerne ovre i det andet hus åbne døren og en af dem sige ”Oh my God, it’s raining!” og jeg kunne se faren stikke hovedet ud for at se, hvad der dog skete, så det er altså ikke noget, de er vant til. Det varede også kun 10 min., men der faldt dog en del.
Lørdag blev jeg desværre så også syg. I løbet af dagen fik jeg mere og mere ondt i halsen, blev mere og mere snottet og fik ondt over det hele. Søndag brugte jeg hele dagen i sengen med feber etc. i håb om at blive rask, da jeg jo startede skole om mandagen, så jeg har bare taget nogle Advil, amerikanske panodiler, for at dæmpe feberen. Advil ligner ikke kun m&m’s, de smager også som m&m’s. Typisk amerikanere at skulle lave alt om til ”slik”!
I går mandag startede jeg så på college. Jeg var stadig ikke helt på toppen, men det var dog ikke værre end, at jeg kunne begive mig derhen. Min første time var kl. 9,35 og var journalistik. Det virker som en ok ”klasse”, læreren var lidt halvkedelig, men selve klassen virker fin nok. Midt under klassen kom så den her anden lærer og snakkede om sine timer, da hun manglede elever og hun virkede bare så sjov og inspirerende, at jeg valgte at blive og overvære hendes time, da jeg alligevel havde en pause på 2 timer, og det var virkelig spændende. ”Klassen” hedder ”Creative writing – non fiction” og det er jo præcis det, jeg interesserer mig for. Desuden så er hende læreren, der hedder noget så syret som Starshine (hun må have haft nogle vilde hippieforældre), rigtig ung, sjov og virkelig inspirerende at høre på, så jeg håber, det bliver nogle rigtig gode timer.
Bagefter havde jeg så en engelsk klasse, English 100, som var forholdsvis med amerikanere på nær de obligatoriske 4-5 asiatere og den her meget blonde svenske pige, der virkelig fik mig til at skamme mig over, at jeg er skandinav, da hun stillede alle de her åndssvage spørgsmål. Læreren virkede ret kedelig og sløv i det, så ved ikke, hvor spændende det bliver, men jeg SKAL tage den klasse, da jeg er international elev.
Til sidst havde jeg så English 70 som forholdsvist er med internationale elever. Vi tog bare placeringstesten endnu engang for at se om nogle af os var blevet placeret forkert, men jeg tror ikke jeg forbedrede mig, da jeg virkelig havde det dårligt (feber etc.), så jeg kunne ikke rigtig samle tankerne. Men det virker som nogle ok klasser, jeg har valgt.
Da jeg nu har tilføjet den der ”creative writing” klasse har jeg i stedet droppet min ”art-class”. Jeg var i forvejen ikke rigtig tændt på at skulle have den og havde kun valgt den, fordi jeg manglede timer, så tror det er meget godt – havde nok ikke holdt til 5 timer om ugen med noget jeg ikke rigtig gad. Så nu har jeg faktisk kun to skoledage om ugen – mandag og onsdag – så det er lidt vildt. Det er nogle lange dage, fra 9,35 til 17,50, og der er jo afleveringer og lektier til hver time, men tror nu ikke, det bliver meget hårdere end gymnasiet hvorfra jeg jo er vant til at aflevere 4-5 afleveringer om ugen, da jeg havde alle mine fag på A-niveau, så det bekymrer jeg mig ikke om, det eneste jeg bekymrer mig om, er om klasserne, engelskniveauet, er for svære, men det vil tiden jo vise.
Ellers sker der ikke så meget, og alligevel sker der hele tiden noget. Nu er den japanske fyr, den kinesiske fyr og pigen fra Peru kommet tilbage, så nu er vi 7 internationale elever i huset. Jeg prøvede at få en samtale i gang med ham japaneren, men han sagde bare ”yes yes, very nice” og ellers render han bare rundt og råber alle mulige japanske ord. Kineseren er den her vildt lille og tynde fyr, der ikke rigtig siger noget, jeg tror han er meget genert. Hende fra Peru virker sød nok. Men sønnen Grant tog væk på college i går og den mellemste datter Kayla tog af sted i morges, så det bliver lidt underligt, at de ikke er hjemme, specielt fordi jeg snakker ret godt med Kayla, men hun kommer tilbage til november.
Henrik, du spurgte mig, om jeg havde set nogle kryb endnu, da der jo findes både taranteller, klapreslanger, den sorte enke og kakkelakker i Californien, og jeg har, heldigvis, ikke set nogle af dem (kun udstoppede). Dog har jeg set et stinkdyr, heldigvis på afstand, en kolibri, og hver gang jeg går forbi det her bestemte sted på college, er der de her små egern, der ligger og soler sig, så jeg har taget nogle billeder af dem, som du kan se på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
Håber, alt går godt i DK, det gør det her!
Ellers har jeg brugt et par dage på at finde et tørrestativ, I ved sådan et sammen-klappeligt et, som man kan stille væk, når man ikke bruger det, men det må være en europæisk opfindelse, for de er simpelthen umulige at opdrive i Santa Barbara. Jeg har været i samtlige butikker, der muligvis kunne have dem: Vons, Sears, Russ, Macy’s osv., men uden noget resultat. Lørdag fandt jeg så min ordbog frem og prøvede at forklare min værtsmor, hvad det var jeg ville have, og hun sagde, at de ikke havde den slags her, men at Ikea måske havde det. Jeg tror ikke rigtig hun ved, at Danmark og Sverige er to forskellige lande, for hun bliver ved med at forklare mig en masse om Ikea og spørge en masse indtil ting fra Ikea, og da vi kørte hjem fra Orange County og kom forbi den her Ikea, råbte hun ”Se! En Ikea!”, men for at det ikke skal være løgn, så havde Ikea rent faktisk et tørrestativ, så det vil hun købe til mig, næste gang hun tager derhen. Jeg kan virkelig bare ikke lide at skulle tørre mit tøj i en tørretumbler hver gang jeg har vasket tøj. For det første fordi det ødelægger og skrumper tøjet, og for det andet fordi det jo er sol og tørvejr her hver dag og så er det altså spild at bruge en tørretumbler. Desuden er det jo ikke det bedste for miljøet – det er amerikanernes skyld, at det har regnet i Skandinavien hele sommeren (global opvarmning)!
Apropos vejret, så var der den her meget underlige lyd udenfor mit vindue lørdag aften/nat omkring 23.30 lige inden jeg skulle til at lægge mig til at sove. Jeg kiggede ud, og minsandten om det så ikke regnede. Det er første gang jeg har oplevet det, siden jeg kom. Jeg kunne høre nogle af pigerne ovre i det andet hus åbne døren og en af dem sige ”Oh my God, it’s raining!” og jeg kunne se faren stikke hovedet ud for at se, hvad der dog skete, så det er altså ikke noget, de er vant til. Det varede også kun 10 min., men der faldt dog en del.
Lørdag blev jeg desværre så også syg. I løbet af dagen fik jeg mere og mere ondt i halsen, blev mere og mere snottet og fik ondt over det hele. Søndag brugte jeg hele dagen i sengen med feber etc. i håb om at blive rask, da jeg jo startede skole om mandagen, så jeg har bare taget nogle Advil, amerikanske panodiler, for at dæmpe feberen. Advil ligner ikke kun m&m’s, de smager også som m&m’s. Typisk amerikanere at skulle lave alt om til ”slik”!
I går mandag startede jeg så på college. Jeg var stadig ikke helt på toppen, men det var dog ikke værre end, at jeg kunne begive mig derhen. Min første time var kl. 9,35 og var journalistik. Det virker som en ok ”klasse”, læreren var lidt halvkedelig, men selve klassen virker fin nok. Midt under klassen kom så den her anden lærer og snakkede om sine timer, da hun manglede elever og hun virkede bare så sjov og inspirerende, at jeg valgte at blive og overvære hendes time, da jeg alligevel havde en pause på 2 timer, og det var virkelig spændende. ”Klassen” hedder ”Creative writing – non fiction” og det er jo præcis det, jeg interesserer mig for. Desuden så er hende læreren, der hedder noget så syret som Starshine (hun må have haft nogle vilde hippieforældre), rigtig ung, sjov og virkelig inspirerende at høre på, så jeg håber, det bliver nogle rigtig gode timer.
Bagefter havde jeg så en engelsk klasse, English 100, som var forholdsvis med amerikanere på nær de obligatoriske 4-5 asiatere og den her meget blonde svenske pige, der virkelig fik mig til at skamme mig over, at jeg er skandinav, da hun stillede alle de her åndssvage spørgsmål. Læreren virkede ret kedelig og sløv i det, så ved ikke, hvor spændende det bliver, men jeg SKAL tage den klasse, da jeg er international elev.
Til sidst havde jeg så English 70 som forholdsvist er med internationale elever. Vi tog bare placeringstesten endnu engang for at se om nogle af os var blevet placeret forkert, men jeg tror ikke jeg forbedrede mig, da jeg virkelig havde det dårligt (feber etc.), så jeg kunne ikke rigtig samle tankerne. Men det virker som nogle ok klasser, jeg har valgt.
Da jeg nu har tilføjet den der ”creative writing” klasse har jeg i stedet droppet min ”art-class”. Jeg var i forvejen ikke rigtig tændt på at skulle have den og havde kun valgt den, fordi jeg manglede timer, så tror det er meget godt – havde nok ikke holdt til 5 timer om ugen med noget jeg ikke rigtig gad. Så nu har jeg faktisk kun to skoledage om ugen – mandag og onsdag – så det er lidt vildt. Det er nogle lange dage, fra 9,35 til 17,50, og der er jo afleveringer og lektier til hver time, men tror nu ikke, det bliver meget hårdere end gymnasiet hvorfra jeg jo er vant til at aflevere 4-5 afleveringer om ugen, da jeg havde alle mine fag på A-niveau, så det bekymrer jeg mig ikke om, det eneste jeg bekymrer mig om, er om klasserne, engelskniveauet, er for svære, men det vil tiden jo vise.
Ellers sker der ikke så meget, og alligevel sker der hele tiden noget. Nu er den japanske fyr, den kinesiske fyr og pigen fra Peru kommet tilbage, så nu er vi 7 internationale elever i huset. Jeg prøvede at få en samtale i gang med ham japaneren, men han sagde bare ”yes yes, very nice” og ellers render han bare rundt og råber alle mulige japanske ord. Kineseren er den her vildt lille og tynde fyr, der ikke rigtig siger noget, jeg tror han er meget genert. Hende fra Peru virker sød nok. Men sønnen Grant tog væk på college i går og den mellemste datter Kayla tog af sted i morges, så det bliver lidt underligt, at de ikke er hjemme, specielt fordi jeg snakker ret godt med Kayla, men hun kommer tilbage til november.
Henrik, du spurgte mig, om jeg havde set nogle kryb endnu, da der jo findes både taranteller, klapreslanger, den sorte enke og kakkelakker i Californien, og jeg har, heldigvis, ikke set nogle af dem (kun udstoppede). Dog har jeg set et stinkdyr, heldigvis på afstand, en kolibri, og hver gang jeg går forbi det her bestemte sted på college, er der de her små egern, der ligger og soler sig, så jeg har taget nogle billeder af dem, som du kan se på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
Håber, alt går godt i DK, det gør det her!
Thursday, August 23, 2007
Turen går til: Orange County!
De sidste mange dage har jeg heldigvis haft en masse ting at lave. Har mødt lidt flere mennesker, så har fået lidt mere travlt med alle de nye bekendtskaber og mennesker, jeg kan være sammen med. Det er dejligt at lære flere og flere at kende, så jeg har lidt flere ting at lave, selvom det nu virker som om, der altid er et eller andet at lave i den her by. Der er jo en million butikker, stranden og en masse andre ting at kigge på. Jeg faldt dog i snak med de her to fyre, 2 amerikanere. Amerikanere har det generelt med bare at snakke med folk de ikke kender, hvilket jeg er helt vild med, for det er så kedeligt, at vi i DK er så reserverede, når folk her er meget mere imødekommende og hjælpsomme. Jeg gad godt nok ikke være udvekslingselev i DK, for det må da virkelig være ensomt. Nå, men faldt i snak med de her 2 amerikanere, som ikke bor i Santa Barbara, men den enes mor har et hus her, så han, Leighton, kender meget til stedet og ville så vise den anden, David, rundt, fordi det var hans første tur til Santa Barbara, så jeg fik en lille gratis sightseeing tur sammen med dem. Vi tog bl.a. på Santa Barbaras national museum of history, hvor der var alt lige fra skeletter fra kæmpe hvaler og hajer, som findes ud for Santa Barbaras kyst, og som jeg meget nødig vil møde, hvis jeg tager ud og bader til en lille "sommerfuglehave" med sjældne sommerfugle. Derefter tog vi ud til den her meget berømte kirke i SB, "The mission", som er den ældste og bedst bevarede "mission" i Californien. Der var virkelig smukt. De inviterede mig også med på restaurant, så for en gangs skyld fik jeg noget rigtig god mad i stedet for det forfærdelige fedtede take-away mad og værtsmorens øhm lad os bare kalde det "interessante kreationer". Leighton og David betalte tilmed alt for mig, selvom jeg insisterede på, de ikke skulle, men det ville de så åbenbart. David er bøsse og sådan lidt halvfeminin og simpelthen bare så sjov, når han kommenterer alle mulige ting. Men det har været rigtig sjovt og ret spontant at hænge lidt ud med dem, men sådan er amerikanere bare, og synes, det har været sjovt, fordi jeg jo netop gerne vil lære en masse amerikanere at kende. Så det har været hyggeligt.
Tirsdag og onsdag gik turen så til Newport Beach i Orange County. Jeg var blevet inviteret som den eneste af de internationale "kids" til at tage med moren og de 3 døtre. De skulle allesammen ned og have ordnet øjenbryn og have klippet hår. Det svarer lidt til, at jeg tog til Kbh for at gå til frisøren, men det er vist noget de gør ret ofte, og herover betyder afstande jo ikke rigtig noget. Men det var en rigtig hyggelig tur. Vi boede på et kæmpe og meget flot Mariott hotel med pool, spa, fitness og gratis mad. Jeg fik ikke set så meget af "the OC", da vi for det meste bare hang ud på hotellet eller i det her kæmpe udendørs mall (shoppingcenter), men tilgengæld har jeg fået brugt en masse penge! Det var dog rigtig hyggeligt, og jeg hyggede mig sammen med den mellemste datter, Kayla på 18. Hun er virkelig sjov og sød og vi snakker rigtig godt sammen, så det er lidt ærgerligt, at hun tager på college i New York i næste uge, men hun kommer dog hjem igen til november.
Jeg havde lidt frygtet at blive træt af moren på turen. Hun er enormt sød og hjælpsom, men hun snakker VIRKELIG meget og så er hun ret distræt/paranoid. Bl.a. er hun typen, der tror hun fejler alverdens ting, og at det er nødvendigt at gå til lægen hvert andet minut (hvilket jeg da slet ikke ville gøre her i USA med de priser det koster). Bl.a. var vi lige ved at køre galt, fordi hun valgte at svinge til venstre, da der var rødt (selvom man herover kun må svinge til højre ved rødt) samtidig med, at hun skulle tjekke mobil + bilsattelit. "Uheldigvis" så en motorcykelbetjent det, så vi blev stoppet af sirene og blinklys og moren fik en bøde (og skal muligvis tage en køretest), så nu har jeg også oplevet det. Da vi skulle hjem havde moren, der som sagt er meget distræt, glemt, hvor hun havde parkeret bilen og pludselig var hun væk, så Randine, Kayla og jeg fik en tur på en af p-vagternes små biler, lidt a la, når man er i lufthavnen. Men det var nu en rigtig god tur, og jeg er glad for, at jeg tog med, selvom jeg gerne vil se mere af OC næste gang :)
Ellers har jeg bare brugt lidt tid sammen med den ene svenske pige, som jeg har mødt, Eli. (Vi er bl.a. blevet lidt afhængige af is fra Ben&Jerry isbutikken downtown - Anne-Dorthe, der er et billede på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ til ære for dig ;) nu du nærmest nægter at spise andet end Ben&Jerry) og imorgen tager vi ud på college og køber vores bøger til det første semester, hvilket nok kommer til at koste en bondegård.
Ellers har jeg det rigtig godt og er rigtig spændt på, at skolen starter. Jeg håber, jeg kan finde ud af det, men det bliver godt at komme igang med noget, for har det stadig som om jeg er på ferie. Desuden er det enormt underligt slet ikke at snakke dansk længere. Jeg er begyndt at tænke på engelsk og har taget mig selv i det flere gange, og forleden havde jeg glemt ordet for gaffel og brunsviger.
I kan se billeder fra min "sightseeing-tur" med Leighton og David og nogle få billeder fra OC på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
Tirsdag og onsdag gik turen så til Newport Beach i Orange County. Jeg var blevet inviteret som den eneste af de internationale "kids" til at tage med moren og de 3 døtre. De skulle allesammen ned og have ordnet øjenbryn og have klippet hår. Det svarer lidt til, at jeg tog til Kbh for at gå til frisøren, men det er vist noget de gør ret ofte, og herover betyder afstande jo ikke rigtig noget. Men det var en rigtig hyggelig tur. Vi boede på et kæmpe og meget flot Mariott hotel med pool, spa, fitness og gratis mad. Jeg fik ikke set så meget af "the OC", da vi for det meste bare hang ud på hotellet eller i det her kæmpe udendørs mall (shoppingcenter), men tilgengæld har jeg fået brugt en masse penge! Det var dog rigtig hyggeligt, og jeg hyggede mig sammen med den mellemste datter, Kayla på 18. Hun er virkelig sjov og sød og vi snakker rigtig godt sammen, så det er lidt ærgerligt, at hun tager på college i New York i næste uge, men hun kommer dog hjem igen til november.
Jeg havde lidt frygtet at blive træt af moren på turen. Hun er enormt sød og hjælpsom, men hun snakker VIRKELIG meget og så er hun ret distræt/paranoid. Bl.a. er hun typen, der tror hun fejler alverdens ting, og at det er nødvendigt at gå til lægen hvert andet minut (hvilket jeg da slet ikke ville gøre her i USA med de priser det koster). Bl.a. var vi lige ved at køre galt, fordi hun valgte at svinge til venstre, da der var rødt (selvom man herover kun må svinge til højre ved rødt) samtidig med, at hun skulle tjekke mobil + bilsattelit. "Uheldigvis" så en motorcykelbetjent det, så vi blev stoppet af sirene og blinklys og moren fik en bøde (og skal muligvis tage en køretest), så nu har jeg også oplevet det. Da vi skulle hjem havde moren, der som sagt er meget distræt, glemt, hvor hun havde parkeret bilen og pludselig var hun væk, så Randine, Kayla og jeg fik en tur på en af p-vagternes små biler, lidt a la, når man er i lufthavnen. Men det var nu en rigtig god tur, og jeg er glad for, at jeg tog med, selvom jeg gerne vil se mere af OC næste gang :)
Ellers har jeg bare brugt lidt tid sammen med den ene svenske pige, som jeg har mødt, Eli. (Vi er bl.a. blevet lidt afhængige af is fra Ben&Jerry isbutikken downtown - Anne-Dorthe, der er et billede på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ til ære for dig ;) nu du nærmest nægter at spise andet end Ben&Jerry) og imorgen tager vi ud på college og køber vores bøger til det første semester, hvilket nok kommer til at koste en bondegård.
Ellers har jeg det rigtig godt og er rigtig spændt på, at skolen starter. Jeg håber, jeg kan finde ud af det, men det bliver godt at komme igang med noget, for har det stadig som om jeg er på ferie. Desuden er det enormt underligt slet ikke at snakke dansk længere. Jeg er begyndt at tænke på engelsk og har taget mig selv i det flere gange, og forleden havde jeg glemt ordet for gaffel og brunsviger.
I kan se billeder fra min "sightseeing-tur" med Leighton og David og nogle få billeder fra OC på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
Friday, August 17, 2007
Informationsmøder - nu på kinesisk! Og en tur into the deep blue sea!
Den sidste uges tid har været lidt travl. Der foregår jo hele tiden noget i det her hus, da vi jo er så mange mennesker, så jeg har bare hængt lidt ud med børnene og de andre internationale elever.
Onsdag og torsdag var jeg til informationsmøder på college. Det var for at sige det ærligt RET kedeligt. Amerikanerne har en tendens til at skære alt ud i pap, så vi fik de samme informationer 2-3-400 gange. Jeg ved ikke, om det er typisk amerikansk, men i DK plejer folk jo at forstå budskabet første gang, når der f.eks. bliver sagt, at man skal sætte sin tlf på lydløs etc., men her bliver det gentaget 30-40 gange. Og alligevel ringer halvdelen af asiaternes tlf'er under møderne. Men generelt er asiaterne altså bare ikke særlig gode til engelsk. Man kan næsten ikke forstå, hvad de siger og jeg tror heller ikke de helt forstår, hvad der bliver sagt til dem. Derfor blev alt, der blev sagt på informationsmøderne også oversat til kinesisk, japansk og koreansk. Det var UTROLIGT kedeligt at sidde og vente på. Jeg tror vi er omkring 1500 internationale studerende. Der er folk fra lande som Sydafrika, Belgien, Frankrig, Spanien, Mexico, Italien, Zimbabwe og Danmark, men de to største grupper består af asiatere og svenskere. Jeg er ret sikker på, at Sverige må være nærmest tømt for "tonåringer" nu, for de skal sgu allesammen gå på SBCC.
På informationsmøderne mødte jeg også en rigtig sød pige fra Frankrig, der hedder Elena, som jeg faldt i snak med, og senere tog vi så ned i downtown og kiggede i butikker og på cafe, så det var rigtig hyggeligt. Fredag var vi i biografen og se den film, der hedder "Hairspray", som var rigtig, rigtig sjov. Men det er dejligt at have mødt en, man kan hænge lidt ud med, for det føles underligt, at man slet ikke kender nogen.
Lørdag var jeg på "Boat Trip" med nogle af de andre internationale elever. Det var Lin fra Belgien og Malochka fra Sydafrika, der havde spurgt, om jeg ikke meldte mig, så de ikke var de eneste, og det var faktisk en rigtig sjov tur. Det var den her store båd, der først kørte rundt i Santa Barbaras gader, hvor vi så alle de berømte bygninger og pladser i byen, og "kaptajnen" fortalte lidt om byens historie etc., hvilket var rigtig spændende. Bagefter kørte den så direkte i vandet for at sejle rundt, så man kunne se Santa Barbaras kyst etc. Vi var også så heldige at se nogle enorme pelikaner, en sæl og 2 søløver. Desværre så vi hverken delfiner eller hajer, selvom de er ret almindelige på disse kanter. Men det var rigtig sjovt. Mødte også 2 svenske piger, Eli og Hannah, som var rigtig søde og har aftalt med Hannah, at vi skal lave et eller andet i næste uge. Så dejligt at møde lidt flere, man kan være sammen med.
Fredag var der det her virkelige underlig skær over byen. Pg.a. skovbrandene i bjergene bag byen var himlen helt grå og solen var fuldstændig rød! Al den her røg væltede ind over byen, og det regnede igen med aske, hvilket bare er så ubehageligt. Faktisk anbefalede de også, at man ikke opholdt sig udenfor for længe af sundhedsmæssige årsager. Brandene er de værste i Santa Barbara County's historie, og de er vist, så vidt jeg kan læse i avisen om morgenen, helt ude af kontrol.
Ellers sker der ikke så meget. Lørdag får familien besøg af nogle af deres venner fra Solvang, den danske by bagved Santa Barbara. Moren bliver ved med at fortælle mig, at de tager medisterpølse med (eller mediiiiisterpolse som de kalder det herovre), så nu må vi se, om det virkelig er dansk mad. Moren har vist tænkt sig at grille medisterpølsen, men det gør de jo alligevel med alt andet mad. American BBQ! Moren har også inviteret mig med til Orange County. Hun skal vist ned og have sit hår farvet eller sådan noget, og så spurgte hun mig, om jeg ville med hende og døtrene Randine, Kayla og Julia. Det er vist en 2-dags-tur, hvor vi skal overnatte på et hotel, og det føles lidt underligt, når jeg er den eneste, der ikke er en del af familien, men jeg vil nu rigtig gerne se the O.C. og Newport Beach osv., så hvis hun mener det, så tager jeg nok med.
Jeg har også fået mit student ID, så nu kan jeg køre gratis med bussen, hvilket er dejligt, og desuden har jeg købt et "activity sticker", så jeg kan se alle sportsbegivenhederne på college gratis. Skal se en masse amerikansk football!
Jeg har desuden taget nogle billeder fra Campus, så I kan se, hvor stort college faktisk er. Skolen er delt op i et "East campus" og et "West campus". Der er cafeer, grønne områder, springvand, palmer osv. og en fantastisk udsigt udover vandet/stranden. Desuden har de jo et kæmpe Football stadium. Der er dog rimelig mennesketomt på billederne, da skolen jo ikke er startet endnu, så I må altså lige tænke jer til de 14,000 studerende, der går på college.
Men de billeder fra College og billeder fra lørdagens "Boat Trip" bliver lagt ind på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ lige så snart jeg får tid + en ordentlig internetforbindelse (forbindelsen her i huset er virkelig dårlig), så I må lige bære over med mig indtil da.
Onsdag og torsdag var jeg til informationsmøder på college. Det var for at sige det ærligt RET kedeligt. Amerikanerne har en tendens til at skære alt ud i pap, så vi fik de samme informationer 2-3-400 gange. Jeg ved ikke, om det er typisk amerikansk, men i DK plejer folk jo at forstå budskabet første gang, når der f.eks. bliver sagt, at man skal sætte sin tlf på lydløs etc., men her bliver det gentaget 30-40 gange. Og alligevel ringer halvdelen af asiaternes tlf'er under møderne. Men generelt er asiaterne altså bare ikke særlig gode til engelsk. Man kan næsten ikke forstå, hvad de siger og jeg tror heller ikke de helt forstår, hvad der bliver sagt til dem. Derfor blev alt, der blev sagt på informationsmøderne også oversat til kinesisk, japansk og koreansk. Det var UTROLIGT kedeligt at sidde og vente på. Jeg tror vi er omkring 1500 internationale studerende. Der er folk fra lande som Sydafrika, Belgien, Frankrig, Spanien, Mexico, Italien, Zimbabwe og Danmark, men de to største grupper består af asiatere og svenskere. Jeg er ret sikker på, at Sverige må være nærmest tømt for "tonåringer" nu, for de skal sgu allesammen gå på SBCC.
På informationsmøderne mødte jeg også en rigtig sød pige fra Frankrig, der hedder Elena, som jeg faldt i snak med, og senere tog vi så ned i downtown og kiggede i butikker og på cafe, så det var rigtig hyggeligt. Fredag var vi i biografen og se den film, der hedder "Hairspray", som var rigtig, rigtig sjov. Men det er dejligt at have mødt en, man kan hænge lidt ud med, for det føles underligt, at man slet ikke kender nogen.
Lørdag var jeg på "Boat Trip" med nogle af de andre internationale elever. Det var Lin fra Belgien og Malochka fra Sydafrika, der havde spurgt, om jeg ikke meldte mig, så de ikke var de eneste, og det var faktisk en rigtig sjov tur. Det var den her store båd, der først kørte rundt i Santa Barbaras gader, hvor vi så alle de berømte bygninger og pladser i byen, og "kaptajnen" fortalte lidt om byens historie etc., hvilket var rigtig spændende. Bagefter kørte den så direkte i vandet for at sejle rundt, så man kunne se Santa Barbaras kyst etc. Vi var også så heldige at se nogle enorme pelikaner, en sæl og 2 søløver. Desværre så vi hverken delfiner eller hajer, selvom de er ret almindelige på disse kanter. Men det var rigtig sjovt. Mødte også 2 svenske piger, Eli og Hannah, som var rigtig søde og har aftalt med Hannah, at vi skal lave et eller andet i næste uge. Så dejligt at møde lidt flere, man kan være sammen med.
Fredag var der det her virkelige underlig skær over byen. Pg.a. skovbrandene i bjergene bag byen var himlen helt grå og solen var fuldstændig rød! Al den her røg væltede ind over byen, og det regnede igen med aske, hvilket bare er så ubehageligt. Faktisk anbefalede de også, at man ikke opholdt sig udenfor for længe af sundhedsmæssige årsager. Brandene er de værste i Santa Barbara County's historie, og de er vist, så vidt jeg kan læse i avisen om morgenen, helt ude af kontrol.
Ellers sker der ikke så meget. Lørdag får familien besøg af nogle af deres venner fra Solvang, den danske by bagved Santa Barbara. Moren bliver ved med at fortælle mig, at de tager medisterpølse med (eller mediiiiisterpolse som de kalder det herovre), så nu må vi se, om det virkelig er dansk mad. Moren har vist tænkt sig at grille medisterpølsen, men det gør de jo alligevel med alt andet mad. American BBQ! Moren har også inviteret mig med til Orange County. Hun skal vist ned og have sit hår farvet eller sådan noget, og så spurgte hun mig, om jeg ville med hende og døtrene Randine, Kayla og Julia. Det er vist en 2-dags-tur, hvor vi skal overnatte på et hotel, og det føles lidt underligt, når jeg er den eneste, der ikke er en del af familien, men jeg vil nu rigtig gerne se the O.C. og Newport Beach osv., så hvis hun mener det, så tager jeg nok med.
Jeg har også fået mit student ID, så nu kan jeg køre gratis med bussen, hvilket er dejligt, og desuden har jeg købt et "activity sticker", så jeg kan se alle sportsbegivenhederne på college gratis. Skal se en masse amerikansk football!
Jeg har desuden taget nogle billeder fra Campus, så I kan se, hvor stort college faktisk er. Skolen er delt op i et "East campus" og et "West campus". Der er cafeer, grønne områder, springvand, palmer osv. og en fantastisk udsigt udover vandet/stranden. Desuden har de jo et kæmpe Football stadium. Der er dog rimelig mennesketomt på billederne, da skolen jo ikke er startet endnu, så I må altså lige tænke jer til de 14,000 studerende, der går på college.
Men de billeder fra College og billeder fra lørdagens "Boat Trip" bliver lagt ind på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ lige så snart jeg får tid + en ordentlig internetforbindelse (forbindelsen her i huset er virkelig dårlig), så I må lige bære over med mig indtil da.
Saturday, August 11, 2007
And the results are...
And the results are....
Var nede på college igår for at få mine resultater på mine placeringstests og for at registrere mig til klasser. Jeg havde fået 70 i engelsk reading, hvilket de fleste havde fået. I engelsk mundtlig havde jeg fået 100, hvilket er det næsthøjeste, så det var jo super. MEN... Jeg vil jo rigtig gerne læse journalistik, men de anbefaler at man har det højeste, altså 110, hvis man vil læse journalistik (og mange andre klasser) for ellers er det muligvis for svært for en. En af vejlederne sagde at jeg måske kunne læse tysk i stedet i det første semester, men jeg var nede og kigge på nogle af tyskbøgerne idag og deres højeste niveau svarer til 10.klasse/1.g's niveau i DK og når jeg stort set snakker flydende tysk tror jeg ikke det ville være så spændende. Jeg snakkede derfor med en anden vejleder, som virkede til at have mere styr på tingene og hun sagde, at hvis jeg var vant til at tale engelsk i DK og ikke havde noget problem med at forstå hvad amerikanerne sagde til mig her, så ville jeg sagtens kunne klare journalistik, og jeg har jo lært engelsk i skolen siden jeg var 10 og jeg har intet problem med at forstå hvad amerikanerne siger (andet end når de mumler!), så nu prøver jeg. Desuden sagde hun, at jeg kunne se hvordan det gik og hvis jeg, indenfor 2 uger, finder det for svært, så vil hun hjælpe mig med at finde en anden klasse. Problemet er bare, at jeg skal bestå med 2,0 i min GPA (deres karakterer) ellers så får man ikke lov til at fortsætte, så det ville være dumt at vælge noget man ikke kan klare. Jeg kiggede på bøgerne til journalistik idag og det så ikke så svært ud. Det var meget med grammatik og sætninger osv., som vi jo har lært i gymnasiet (i latin osv.), det her er bare på engelsk, så det er bare nogle andre navne etc. Men nu prøver jeg altså. Så jeg har skrevet mig op til klasser i "English writing", "Fundemental English", "Journalistik" og så manglede jeg stadig noget for at nå op på mindst de 12 units som man skal have, så jeg var nødt til at vælge noget "kreativt" og endte med et eller andet "art"-fag. Tror det er noget akvarelmaling, men lidt fordi jeg ikke rigtig gider have PE (idræt), så nu har jeg altså meldt mig til det her. Kunne jo godt lide at male en gang, så nu prøver vi. Men hvis jeg får alle de klasser betyder det, at jeg skal gå i skole mandag, tirsdag og onsdag, og så har jeg fri torsdag, fredag og lørdag, så det ville jo være super, hvis jeg også skal lidt rundt og se nogle ting eller folk fra DK kommer og besøger mig. Så jeg håber, det går igennem.Idag, da jeg var nede på college mødte jeg de her 2 piger, den ene fra Belgien og den anden fra Sydafrika, som jeg har snakket med en gang før og som virker rigtig søde. De spurgte om jeg ikke meldte mig til den her bådtur som der bliver arrangeret for internationale elever for de havde meldt sig, så nu har jeg meldt mig til det. Jeg ved ikke helt hvad det går ud på. Det er et eller andet med, at man først kører rundt i en båd med hjul på i Santa Barbaras gader og ser byen osv. og så går båden så i vandet, hvor man så sejler rundt og ser byen fra kystsiden og solnedgangen osv. "A fun and exciting trip you'll never forget" (en sjov og spændende tur du aldrig vil glemme), står der på min billet, så nu må vi se. Men så kan jeg da møde lidt flere mennesker for det er stadig lidt underligt, at man ikke kender nogen, men på den anden side vil jeg helst heller ikke hænge ud med danskere for det kan jeg jo gøre hjemme i Danmark.Ellers går det godt. Laver ikke så meget, men er alligevel enormt træt når jeg når ud på aftenen. Det er nok fordi der alligevel er så mange nye indtryk etc. og desuden foregår der noget i det her hus hele tiden. Moren i huset, Pat, er enormt sød, men hold k***, hvor hun snakker! Hun plaprer løs om alt muligt og af og til er det altså lidt trættende. Men det er dog en rigtig sød familie. Igår spurgte den yngste datter mig, Kayla, om jeg ville være med til at se film sammen med hende og hendes veninde. De skulle have et "oreo-party". Oreo er de her kiks som er ret kendte i USA. Det er enormt mærkeligt, for de tager de her kiks og så dypper de dem i et glas mælk og så spiser de dem bagefter. Da hun så fandt ud af jeg aldrig havde prøvet det før måtte hun finde kamera og alt muligt frem for det var da "utroligt" at jeg virkelig aldrig havde gjort det før! Så nu er jeg, mens jeg dypper en kiks i et glas mælk, foreviget på film.Senere kom den ældste søster, Randine, og spurgte, om jeg ville med i byen. Alle tror jeg er over 21. Jeg ved ikke, om amerikanske piger bare ser meget unge ud af deres alder for jeg ser da ikke ældre ud end jeg er, men da hun fandt ud af, jeg faktisk først bliver 20 d. 15. september foreslog hun, at jeg bare kunne låne hendes danske veninde Evas ID. Jeg spurgte om jeg da lignede Eva og så svarede hun: "Ja, alle danskere har jo blond hår og blå øjne". Så det er vist deres billede af os danskere.Ellers sker der hele tiden noget her i huset. Lige nu bor der mig, en fyr fra Italien, en pige fra Moldova, en pige fra Brasilien, en af storesøsterens veninder og så 4 børn, men snart kommer en pige fra Peru hjem fra ferie, det samme gør en dreng fra Kina og i september kommer der endnu en dreng fra Italien. Der er hele tiden folk her som jeg ikke aner, hvem er, så det føles helt underligt, når der slet ikke er nogen hjemme. Men jeg kan nu ret godt lide at bo her.Jeg har lige fået mit amerikanske hævekort, så imorgen skal der shoppes.Hvis I vil skrive til mig "the old fashion way" (I ved brevduer etc.) eller sende mig noget (hint: jeg har fødselsdag 15. september, sød lakrids modtages meget gerne!), så er min adresse:
1321 Alta Vista Road
93103 Santa Barbara, CA
USA
Var nede på college igår for at få mine resultater på mine placeringstests og for at registrere mig til klasser. Jeg havde fået 70 i engelsk reading, hvilket de fleste havde fået. I engelsk mundtlig havde jeg fået 100, hvilket er det næsthøjeste, så det var jo super. MEN... Jeg vil jo rigtig gerne læse journalistik, men de anbefaler at man har det højeste, altså 110, hvis man vil læse journalistik (og mange andre klasser) for ellers er det muligvis for svært for en. En af vejlederne sagde at jeg måske kunne læse tysk i stedet i det første semester, men jeg var nede og kigge på nogle af tyskbøgerne idag og deres højeste niveau svarer til 10.klasse/1.g's niveau i DK og når jeg stort set snakker flydende tysk tror jeg ikke det ville være så spændende. Jeg snakkede derfor med en anden vejleder, som virkede til at have mere styr på tingene og hun sagde, at hvis jeg var vant til at tale engelsk i DK og ikke havde noget problem med at forstå hvad amerikanerne sagde til mig her, så ville jeg sagtens kunne klare journalistik, og jeg har jo lært engelsk i skolen siden jeg var 10 og jeg har intet problem med at forstå hvad amerikanerne siger (andet end når de mumler!), så nu prøver jeg. Desuden sagde hun, at jeg kunne se hvordan det gik og hvis jeg, indenfor 2 uger, finder det for svært, så vil hun hjælpe mig med at finde en anden klasse. Problemet er bare, at jeg skal bestå med 2,0 i min GPA (deres karakterer) ellers så får man ikke lov til at fortsætte, så det ville være dumt at vælge noget man ikke kan klare. Jeg kiggede på bøgerne til journalistik idag og det så ikke så svært ud. Det var meget med grammatik og sætninger osv., som vi jo har lært i gymnasiet (i latin osv.), det her er bare på engelsk, så det er bare nogle andre navne etc. Men nu prøver jeg altså. Så jeg har skrevet mig op til klasser i "English writing", "Fundemental English", "Journalistik" og så manglede jeg stadig noget for at nå op på mindst de 12 units som man skal have, så jeg var nødt til at vælge noget "kreativt" og endte med et eller andet "art"-fag. Tror det er noget akvarelmaling, men lidt fordi jeg ikke rigtig gider have PE (idræt), så nu har jeg altså meldt mig til det her. Kunne jo godt lide at male en gang, så nu prøver vi. Men hvis jeg får alle de klasser betyder det, at jeg skal gå i skole mandag, tirsdag og onsdag, og så har jeg fri torsdag, fredag og lørdag, så det ville jo være super, hvis jeg også skal lidt rundt og se nogle ting eller folk fra DK kommer og besøger mig. Så jeg håber, det går igennem.Idag, da jeg var nede på college mødte jeg de her 2 piger, den ene fra Belgien og den anden fra Sydafrika, som jeg har snakket med en gang før og som virker rigtig søde. De spurgte om jeg ikke meldte mig til den her bådtur som der bliver arrangeret for internationale elever for de havde meldt sig, så nu har jeg meldt mig til det. Jeg ved ikke helt hvad det går ud på. Det er et eller andet med, at man først kører rundt i en båd med hjul på i Santa Barbaras gader og ser byen osv. og så går båden så i vandet, hvor man så sejler rundt og ser byen fra kystsiden og solnedgangen osv. "A fun and exciting trip you'll never forget" (en sjov og spændende tur du aldrig vil glemme), står der på min billet, så nu må vi se. Men så kan jeg da møde lidt flere mennesker for det er stadig lidt underligt, at man ikke kender nogen, men på den anden side vil jeg helst heller ikke hænge ud med danskere for det kan jeg jo gøre hjemme i Danmark.Ellers går det godt. Laver ikke så meget, men er alligevel enormt træt når jeg når ud på aftenen. Det er nok fordi der alligevel er så mange nye indtryk etc. og desuden foregår der noget i det her hus hele tiden. Moren i huset, Pat, er enormt sød, men hold k***, hvor hun snakker! Hun plaprer løs om alt muligt og af og til er det altså lidt trættende. Men det er dog en rigtig sød familie. Igår spurgte den yngste datter mig, Kayla, om jeg ville være med til at se film sammen med hende og hendes veninde. De skulle have et "oreo-party". Oreo er de her kiks som er ret kendte i USA. Det er enormt mærkeligt, for de tager de her kiks og så dypper de dem i et glas mælk og så spiser de dem bagefter. Da hun så fandt ud af jeg aldrig havde prøvet det før måtte hun finde kamera og alt muligt frem for det var da "utroligt" at jeg virkelig aldrig havde gjort det før! Så nu er jeg, mens jeg dypper en kiks i et glas mælk, foreviget på film.Senere kom den ældste søster, Randine, og spurgte, om jeg ville med i byen. Alle tror jeg er over 21. Jeg ved ikke, om amerikanske piger bare ser meget unge ud af deres alder for jeg ser da ikke ældre ud end jeg er, men da hun fandt ud af, jeg faktisk først bliver 20 d. 15. september foreslog hun, at jeg bare kunne låne hendes danske veninde Evas ID. Jeg spurgte om jeg da lignede Eva og så svarede hun: "Ja, alle danskere har jo blond hår og blå øjne". Så det er vist deres billede af os danskere.Ellers sker der hele tiden noget her i huset. Lige nu bor der mig, en fyr fra Italien, en pige fra Moldova, en pige fra Brasilien, en af storesøsterens veninder og så 4 børn, men snart kommer en pige fra Peru hjem fra ferie, det samme gør en dreng fra Kina og i september kommer der endnu en dreng fra Italien. Der er hele tiden folk her som jeg ikke aner, hvem er, så det føles helt underligt, når der slet ikke er nogen hjemme. Men jeg kan nu ret godt lide at bo her.Jeg har lige fået mit amerikanske hævekort, så imorgen skal der shoppes.Hvis I vil skrive til mig "the old fashion way" (I ved brevduer etc.) eller sende mig noget (hint: jeg har fødselsdag 15. september, sød lakrids modtages meget gerne!), så er min adresse:
1321 Alta Vista Road
93103 Santa Barbara, CA
USA
Wednesday, August 8, 2007
Multiple choice tests
Igår var jeg nede på college for at lave to placeringstests, en i matematik og en i engelsk. Jeg havde fået et kort om, at jeg bare skulle være der kl. 16.30, men hende pigen fra Moldova, som jeg snart skal dele værelse med, Anastacia, sagde, at jeg hellere måtte tage derned i god tid fordi, der havde været nogle problemer, da hun skulle tage sine tests, fordi hun først var mødt op kl. 16.30. Så jeg tog ned på college kl. 14, bare for at finde ud af, at jeg rent faktisk først skulle være der kl. 16.30, så jeg kunne pænt vente i 2½ time. Der er ikke så meget at lave på college lige pt. fordi der jo ikke er timer osv. og cafeerne havde lukket, så jeg satte mig istedet ned på en bænk ved "The football stadium" og kiggede på dem der trænede og udsigten over havet/havnen. Lidt efter kom den her ældre mand og to ældre damer og spurgte om de måtte sætte sig ved min bænk, og da de fandt ud af, jeg var fra Danmark fortalte de, ligesom alle andre, en masse om Solvang. Det endte så med, at jeg skulle se billeder fra hele deres tur rundt i Californien og til sidst fik jeg deres adresse og tlfnr. hvis nu jeg skulle komme forbi Pismo Beach, hvor de boede. Jeg tror ikke lige, at jeg får brug for at kontakte dem, men det er noget, man skal vende sig til, at alle herovre bare er så åbne og imødekommende og meget gerne vil snakke med en i forhold til Danmark, hvor alle bare er så reserverede og generte. Men jeg kan nu egentlig bedre lide det herovre.
Kl. 16.30 kunne jeg så gå til prøverne. Først var der en engelsktest. Lærerne som stod for det skar først det hele ud i pap på meget langsomt engelsk (i tilfælde af der jo var nogle der ikke forstod så godt engelsk), men jeg ved ikke om det er en amerikansk ting eller om det bare er sådan, men alt blev gentaget 30 gange og der blev gang på gang fortalt, at man IKKE måtte gå videre i testen før man fik besked (alligevel var der ca. 3-4 asiatere, der ikke forstod budskabet). Engelsktesten var ikke så svær, eller det følte jeg ihvertfald ikke den var, nu må vi se, når jeg får resultaterne. Matematiktesten derimod... Jeg har jo aldrig været god til matematik, så jeg valgte bare den letteste test. Der var nogle spørgsmål, hvor jeg virkelig tænkte om det var seriøst fordi de var så lette, men der var også spørgsmål jeg slet ikke fattede. Egentlig er det lidt snyd med de der tests, for der er jo mange af de elever fra f.eks. asien og Italien som lærer en hel masse skriftlig engelsk i skolen, men som overhovedet ikke bliver undervist i mundtligt engelsk. F.eks. snakkede jeg med en italiensk fyr efter prøverne, og han syntes engelskprøven var gået rigtig godt, men jeg forstod nærmest ikke et ord af, hvad han sagde. Men nu må vi se, jeg skal ned og have resultaterne på prøverne imorgen. Resultaterne vil afgøre, hvilke klasser på hvilke niveauer jeg kan tage.
Her er jo skovbrande oppe i bjergene bag byen lige for tiden. Forleden regnede det som sagt med aske og igår kunne man se et kæmpe rødligt skær bag byen (efter det var blevet mørkt). Moren i huset, Pat, gik hele aftenen igår og sørgede for, at alle os internationale elever havde en lampe eller en lommelygte i tilfælde af strømmen går, hvilket den godt kan finde på pga. skovbranden. Så nu har jeg en fin lille campinglygte på mit værelse - den ligner dog mere en mosqitolampe. (Hvis I vil læse om branden så kan I det på http://www.sbcfire.com/). Jeg overhørte en fyr snakke om, at hans far var brandmand og at branden var helt ude af kontrol.
Desuden læste jeg i avisen her til morgen, at vi godt kan forvente nogle (forhåbetligt små) jordskælv, fordi pladerne som ligger under Californien har rykket sig meget på det sidste, så det virker som om himmel og jord er i et lige for tiden. Men ellers er vejret rigtig godt. 30'C og høj sol.
Ellers går det fint nok. Jeg laver ikke så meget, da skolen jo først starter d. 27., så jeg kigger bare lidt i butikker oppe i downtown og ellers hænger jeg ud her i huset, hvor der hele tiden sker noget med alle de mennesker (4 børn og 5 internationale elever). Pat og Rob er rigtig søde. Rob siger stadig ikke så meget, men han tager Grant, sønnen, med til "All you can eat lubster" (alt hvad du kan spise af hummer) i aften som en sidste ting inden Grant skal væk på college - det er sgu meget amerikansk.
Lige nu venter jeg på Josi, en pige fra Brasilien som også bor her, der skal vise mig, hvordan jeg skal tage busserne ned på college, og så regner jeg bare med, at jeg skal lidt ud i det gode vejr bagefter.
I kan se billeder fra "The football stadium" inde på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ (I skal huske at klikke på det farvede tal ovre i venstre side. Billederne fra "The football stadium" er vist d. 8. august).
Kl. 16.30 kunne jeg så gå til prøverne. Først var der en engelsktest. Lærerne som stod for det skar først det hele ud i pap på meget langsomt engelsk (i tilfælde af der jo var nogle der ikke forstod så godt engelsk), men jeg ved ikke om det er en amerikansk ting eller om det bare er sådan, men alt blev gentaget 30 gange og der blev gang på gang fortalt, at man IKKE måtte gå videre i testen før man fik besked (alligevel var der ca. 3-4 asiatere, der ikke forstod budskabet). Engelsktesten var ikke så svær, eller det følte jeg ihvertfald ikke den var, nu må vi se, når jeg får resultaterne. Matematiktesten derimod... Jeg har jo aldrig været god til matematik, så jeg valgte bare den letteste test. Der var nogle spørgsmål, hvor jeg virkelig tænkte om det var seriøst fordi de var så lette, men der var også spørgsmål jeg slet ikke fattede. Egentlig er det lidt snyd med de der tests, for der er jo mange af de elever fra f.eks. asien og Italien som lærer en hel masse skriftlig engelsk i skolen, men som overhovedet ikke bliver undervist i mundtligt engelsk. F.eks. snakkede jeg med en italiensk fyr efter prøverne, og han syntes engelskprøven var gået rigtig godt, men jeg forstod nærmest ikke et ord af, hvad han sagde. Men nu må vi se, jeg skal ned og have resultaterne på prøverne imorgen. Resultaterne vil afgøre, hvilke klasser på hvilke niveauer jeg kan tage.
Her er jo skovbrande oppe i bjergene bag byen lige for tiden. Forleden regnede det som sagt med aske og igår kunne man se et kæmpe rødligt skær bag byen (efter det var blevet mørkt). Moren i huset, Pat, gik hele aftenen igår og sørgede for, at alle os internationale elever havde en lampe eller en lommelygte i tilfælde af strømmen går, hvilket den godt kan finde på pga. skovbranden. Så nu har jeg en fin lille campinglygte på mit værelse - den ligner dog mere en mosqitolampe. (Hvis I vil læse om branden så kan I det på http://www.sbcfire.com/). Jeg overhørte en fyr snakke om, at hans far var brandmand og at branden var helt ude af kontrol.
Desuden læste jeg i avisen her til morgen, at vi godt kan forvente nogle (forhåbetligt små) jordskælv, fordi pladerne som ligger under Californien har rykket sig meget på det sidste, så det virker som om himmel og jord er i et lige for tiden. Men ellers er vejret rigtig godt. 30'C og høj sol.
Ellers går det fint nok. Jeg laver ikke så meget, da skolen jo først starter d. 27., så jeg kigger bare lidt i butikker oppe i downtown og ellers hænger jeg ud her i huset, hvor der hele tiden sker noget med alle de mennesker (4 børn og 5 internationale elever). Pat og Rob er rigtig søde. Rob siger stadig ikke så meget, men han tager Grant, sønnen, med til "All you can eat lubster" (alt hvad du kan spise af hummer) i aften som en sidste ting inden Grant skal væk på college - det er sgu meget amerikansk.
Lige nu venter jeg på Josi, en pige fra Brasilien som også bor her, der skal vise mig, hvordan jeg skal tage busserne ned på college, og så regner jeg bare med, at jeg skal lidt ud i det gode vejr bagefter.
I kan se billeder fra "The football stadium" inde på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ (I skal huske at klikke på det farvede tal ovre i venstre side. Billederne fra "The football stadium" er vist d. 8. august).
Saturday, August 4, 2007
”Viva La Fiesta” og skovbrande!
I går havde jeg egentlig besluttet mig for, at jeg ville tage ned og finde college, men da jeg kom op i byen var der den her parade i gang. I øjeblikket fejrer de deres spanske rødder her i Santa Barbara, så der var altså den her parade hvor der kom alt fra folk der dansede, mexicanere til hest og et helt high school marching band. Det var ret specielt at se. Meget amerikansk. Folk råber konstant ”Viva La Fiesta” og smider de der æg med confetti i hovedet på hinanden. Jeg blev også overfaldet af 2 små piger, der kastede confetti efter mig og råbte ”Viva La Fiesta”, ret spøjst!
Hele dagen har der været den her tunge tåge af røg oppe i bjergene bag byen, da der er skovbrande deroppe, og ud på eftermiddagen begyndte det så at regne med aske. Det var rigtig ubehageligt. Man havde aske over det hele, på sit tøj, i sit hår og i øjnene. Jeg besluttede mig alligevel for at tage ned på stranden for at finde college. Jeg fandt det også, men klokken var mange, og jeg var træt, og det gjorde ondt i øjnene pga. asken fra skovbrandende, så jeg tog en ”shuttle bus” hjem igen, så jeg venter med at melde mig ind til på mandag. Stranden ser lækker ud til trods for at man ikke kunne se meget pga. røgen og asken.
Ellers har jeg ikke lavet så meget, tiden går dog hurtigt, da der er så mange butikker nede på State Street (hovedgaden) der lige skal tjekkes ud. Jeg er dog langt fra færdig med at kigge i dem.
Ellers har jeg omsider mødt forældrene i familien, Pat og Rob. De er rigtig søde. Den familie jeg bor hos består altså af far og mor, Rob og Pat, Randine på 23, Grant på 21, Kayla på 18 og Julia på 11, og de er rigtig søde alle sammen. Derudover har de 2 puddelhunde og 2 fugle. De der puddelhunde, Coby og Chico er SÅ irriterende. I forvejen bryder jeg mig ikke særlig meget om puddelhunde, men de her hunde er simpelthen så dumme og så er de helt vilde med mig og prøver konstant at komme ind på mit værelse for at blive klappet osv.
Ellers vrimler her med mennesker jeg ikke rigtig aner, hvor hører til. Her bor vist nok en pige fra Peru, men hun er hjemme på ferie lige nu. Ellers er der en anden pige, Josi, fra Brasilien, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om hun bor her eller om hun bare kommer her. Og så er der en pige fra Moldavien som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Hende skal jeg vist bo sammen med, når vi flytter over i det andet hus, men lige i øjeblikket er hun her kun af og til. Ved ikke rigtig, hvor hun tager hen. Derudover vrimler her med en masse andre mennesker, men det er kun spændende.
I kan gå ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ der har jeg lagt nogle billeder ind fra paraden og skovbranden og fra huset, hvor jeg bor.
Hele dagen har der været den her tunge tåge af røg oppe i bjergene bag byen, da der er skovbrande deroppe, og ud på eftermiddagen begyndte det så at regne med aske. Det var rigtig ubehageligt. Man havde aske over det hele, på sit tøj, i sit hår og i øjnene. Jeg besluttede mig alligevel for at tage ned på stranden for at finde college. Jeg fandt det også, men klokken var mange, og jeg var træt, og det gjorde ondt i øjnene pga. asken fra skovbrandende, så jeg tog en ”shuttle bus” hjem igen, så jeg venter med at melde mig ind til på mandag. Stranden ser lækker ud til trods for at man ikke kunne se meget pga. røgen og asken.
Ellers har jeg ikke lavet så meget, tiden går dog hurtigt, da der er så mange butikker nede på State Street (hovedgaden) der lige skal tjekkes ud. Jeg er dog langt fra færdig med at kigge i dem.
Ellers har jeg omsider mødt forældrene i familien, Pat og Rob. De er rigtig søde. Den familie jeg bor hos består altså af far og mor, Rob og Pat, Randine på 23, Grant på 21, Kayla på 18 og Julia på 11, og de er rigtig søde alle sammen. Derudover har de 2 puddelhunde og 2 fugle. De der puddelhunde, Coby og Chico er SÅ irriterende. I forvejen bryder jeg mig ikke særlig meget om puddelhunde, men de her hunde er simpelthen så dumme og så er de helt vilde med mig og prøver konstant at komme ind på mit værelse for at blive klappet osv.
Ellers vrimler her med mennesker jeg ikke rigtig aner, hvor hører til. Her bor vist nok en pige fra Peru, men hun er hjemme på ferie lige nu. Ellers er der en anden pige, Josi, fra Brasilien, men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om hun bor her eller om hun bare kommer her. Og så er der en pige fra Moldavien som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Hende skal jeg vist bo sammen med, når vi flytter over i det andet hus, men lige i øjeblikket er hun her kun af og til. Ved ikke rigtig, hvor hun tager hen. Derudover vrimler her med en masse andre mennesker, men det er kun spændende.
I kan gå ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ der har jeg lagt nogle billeder ind fra paraden og skovbranden og fra huset, hvor jeg bor.
Thursday, August 2, 2007
Vaaaaaaarmt!!!
Så er jeg omsider landet i Santa Barbara, Californien! Flyturen fra København til Seattle var virkelig lang! 10 timer! Der var selvfølgelig film man kunne se og musik man kunne høre, der var tilmed computerspil på flyveren og havde jo også blade og bøger med, men det virkede alligevel som en uendelighed, når man sad der helt alene. Sad heldigvis ud til gangen, men desværre ved siden af en amerikansk mand, der grinede af filmene hele vejen, men ellers ikke sagde andet. Han var rigtig mærkelig. Det var heldigvis ikke svært at finde bagage og nyt fly i Seattle, men jeg var knap steget af flyveren i Seattle før jeg blev "overfaldet" og spurgt til min danske accent - noget amerikanere er helt vilde med (tror jeg er blevet spurgt til det 30 gange i dag). Sov hele vejen på flyveren fra Seattle til LA fordi jeg var så træt. Da jeg stod og ventede i LA på den shuttle cab der skulle køre mig til Santa Barbara mødte jeg en dansk fyr, Dai-hung, der også skal på SBCC, så det var meget fedt.
Jeg ankom så til den familie jeg skal bo hos det næste halve år kl. 2 i nat. Forældrene er i LA med den yngste datter, så det var sønnen Grant (21), der tog imod mig. Vi snakkede kun lige 2 min. for jeg var ved at falde om af træthed. Da jeg stod op imorges var her ikke rigtig nogen udover 2 hushjælpere men de er jo allesammen fra Mexico, så de fattede ikke et ord engelsk. Så jeg besluttede mig for at finde byen og checke den ud. Jeg bor heldigvis supertæt på Downtown, det er virkelig lækkert. Og byen er bare fantastisk! Her er SÅ mange butikker! Og så er den virkelig hyggelig. Omkring på størrelse med Odense, bare lidt anderledes med en hel gade, State street, hvor alle butikkerne ligger, og så 2 "malls" (shoppingcentre) med en masse andre butikker så det er fedt nok. Men her er godt nok varmt, når man kommer fra kolde Danmark. Idag har der vel været 28'C eller noget og sol og ret lummert, men jeg klager nu ikke. Om eftermiddagen fandt jeg en cafe hvor jeg kunne gå på nettet gratis så jeg lige kunne skrive hjem at jeg var kommet godt herover. Så skrev en af de danske piger jeg har snakket med hjemmefra, Helene, til mig på messenger og det samme gjorde ham danskeren fra lufthavnen, Dai-hung, så de kom forbi cafeen og vi gik ud og spiste aftensmad. Det var meget hyggeligt lige at møde nogle danskere. Man føler sig lidt alene, fordi man jo ikke rigtig kender nogen nu skolen ikke er startet, og jeg vil helst ikke kun hænge ud med danskere, men det var nu meget rart lige at snakke med nogen. Amerikansk mad er dog indtil videre ret mærkeligt. Vi spiste pizza her til aften og pizza herover består nok af 10%dej, 20 % fyld og 70 % fedt. Det var lidt klamt. Når man køber en lille sodavand får man hvad der i DK svarer til en mega size sodavand og desuden putter de aaaalt for meget brus i deres sodavand. Men ja, det skal nok blive spændende.
Desuden er der noget "byfest" de kalder for "Spanish days" eller "Fiesta". Det er ret ehm... specielt! Her er jo ret mange mexicanere fordi Californien ligger tæt på Mexico og Santa Barbara er spansk inspireret, så nede i byen er der markeder med alt muligt tingel-tangel, der er mexicanere i sjovt tøj, der spiller musik og så kan man overalt købe de her "æg" med confetti i, som det så er meningen man skal slå ud i hovedet på hinanden. Det er sgu lidt sjovt at se, når man kommer gående, at folk går og "klækker" æg i hovedet på hinanden, og så ligger der confetti over det hele!
Da jeg kom hjem ved 21.30 tiden var de to ældste døtre, Kayla (18) og Randine (23) kommet hjem, så fik også lige hilst på dem. De virker rigtig søde. Kayla er sådan en lidt typisk overgearet cheerleader tøs, men virker sød nok, og Randine virker rigtig flink. De havde en masse venner på besøg (da deres forældre jo ikke er hjemme er det jo med at udnytte det), så sad bare og snakkede lidt med dem og de synes jo det er helt vildt spændende at man må drikke når man er 16 i DK når man skal være 21 i USA. Men glæder mig til at møde forældrene imorgen, for det er sgu lidt underligt, at jeg ikke har mødt dem endnu.
I morgen skal jeg også have købt mig en mobil, så jeg kan komme i kontakt med de andre danskere og andre kan få fat i mig, og så prøver jeg nok at finde stranden hvor College ligger, så jeg kan sige at jeg er ankommet.
Håber alle i DK har det godt, det har jeg i hvertfald, indtil videre (ved godt der kun er gået én dag) synes jeg at her er superlækkert, men det er stadig ikke helt gået op for mig, at jeg virkelig er her, men det skal nok komme.
Lige et billede af hvor jeg bor - Alta Vista Road:
Jeg ankom så til den familie jeg skal bo hos det næste halve år kl. 2 i nat. Forældrene er i LA med den yngste datter, så det var sønnen Grant (21), der tog imod mig. Vi snakkede kun lige 2 min. for jeg var ved at falde om af træthed. Da jeg stod op imorges var her ikke rigtig nogen udover 2 hushjælpere men de er jo allesammen fra Mexico, så de fattede ikke et ord engelsk. Så jeg besluttede mig for at finde byen og checke den ud. Jeg bor heldigvis supertæt på Downtown, det er virkelig lækkert. Og byen er bare fantastisk! Her er SÅ mange butikker! Og så er den virkelig hyggelig. Omkring på størrelse med Odense, bare lidt anderledes med en hel gade, State street, hvor alle butikkerne ligger, og så 2 "malls" (shoppingcentre) med en masse andre butikker så det er fedt nok. Men her er godt nok varmt, når man kommer fra kolde Danmark. Idag har der vel været 28'C eller noget og sol og ret lummert, men jeg klager nu ikke. Om eftermiddagen fandt jeg en cafe hvor jeg kunne gå på nettet gratis så jeg lige kunne skrive hjem at jeg var kommet godt herover. Så skrev en af de danske piger jeg har snakket med hjemmefra, Helene, til mig på messenger og det samme gjorde ham danskeren fra lufthavnen, Dai-hung, så de kom forbi cafeen og vi gik ud og spiste aftensmad. Det var meget hyggeligt lige at møde nogle danskere. Man føler sig lidt alene, fordi man jo ikke rigtig kender nogen nu skolen ikke er startet, og jeg vil helst ikke kun hænge ud med danskere, men det var nu meget rart lige at snakke med nogen. Amerikansk mad er dog indtil videre ret mærkeligt. Vi spiste pizza her til aften og pizza herover består nok af 10%dej, 20 % fyld og 70 % fedt. Det var lidt klamt. Når man køber en lille sodavand får man hvad der i DK svarer til en mega size sodavand og desuden putter de aaaalt for meget brus i deres sodavand. Men ja, det skal nok blive spændende.
Desuden er der noget "byfest" de kalder for "Spanish days" eller "Fiesta". Det er ret ehm... specielt! Her er jo ret mange mexicanere fordi Californien ligger tæt på Mexico og Santa Barbara er spansk inspireret, så nede i byen er der markeder med alt muligt tingel-tangel, der er mexicanere i sjovt tøj, der spiller musik og så kan man overalt købe de her "æg" med confetti i, som det så er meningen man skal slå ud i hovedet på hinanden. Det er sgu lidt sjovt at se, når man kommer gående, at folk går og "klækker" æg i hovedet på hinanden, og så ligger der confetti over det hele!
Da jeg kom hjem ved 21.30 tiden var de to ældste døtre, Kayla (18) og Randine (23) kommet hjem, så fik også lige hilst på dem. De virker rigtig søde. Kayla er sådan en lidt typisk overgearet cheerleader tøs, men virker sød nok, og Randine virker rigtig flink. De havde en masse venner på besøg (da deres forældre jo ikke er hjemme er det jo med at udnytte det), så sad bare og snakkede lidt med dem og de synes jo det er helt vildt spændende at man må drikke når man er 16 i DK når man skal være 21 i USA. Men glæder mig til at møde forældrene imorgen, for det er sgu lidt underligt, at jeg ikke har mødt dem endnu.
I morgen skal jeg også have købt mig en mobil, så jeg kan komme i kontakt med de andre danskere og andre kan få fat i mig, og så prøver jeg nok at finde stranden hvor College ligger, så jeg kan sige at jeg er ankommet.
Håber alle i DK har det godt, det har jeg i hvertfald, indtil videre (ved godt der kun er gået én dag) synes jeg at her er superlækkert, men det er stadig ikke helt gået op for mig, at jeg virkelig er her, men det skal nok komme.
Lige et billede af hvor jeg bor - Alta Vista Road:
Subscribe to:
Posts (Atom)
