En lille opdatering fra Santa Barbara.
Jeg har netop overstået en lang weekend. Lang, da jeg havde fri fredag-søndag i modsætning til kun lørdag og søndag som jeg plejer nu hvor jeg redigere og designer skoleavis hele fredagen.
Jeg lavede dog ikke så meget fredag og lørdag. Fredag var jeg på cafe hele dagen for at lave lektier. Der er en cafe downtown, Coffee Cat, hvor jeg går en del fordi der er hyggeligt, de har gratis internet og så snakker jeg en del med en af tjenerne der, så jeg er blevet en af de "lokale". Det er dog også rart at komme lidt ud af huset og jeg kan meget bedre koncentrere mig om lektier der end når jeg sidder herhjemme, hvor der er 100 andre ting, der fanger min opmærksomhed (vasketøj, opvask, rengøring - åh jeg er blevet voksen!)
Lørdag skulle Jessie først arbejde kl. 16, men da jeg vågnede havde hun lavet dansk morgenbord til mig med rigtig dansk wienerbrød. Der er en dansk bager i byen (jeg har snakket med hende der ejer den før og hun kommer rent faktisk fra Svendborg!), så Jessie havde lavet forsinket "dansk-morgen-fødselsdagsbord" til mig med kaffe, wienerbrød, dansk flag og så fik jeg også en gave - et superfint læderremsur, så det var sødt af hende. Men det var dejligt at få dansk wienerbrød. Nu er jeg ikke den person, der har den sødeste tand, men vi havde rent faktisk købt wienerbrød ugen før, hvor jeg havde siddet og brokket mig over, hvor meget man kunne smage at det var nogle, der havde været frosset ned. Man er vel dansker :)
Men de her wienerbrød var superlækre - men det manglede også bare, når hende der ejer den danske bager tager mere end 30 kr. for et wienerbrød!
Efter vi havde spist lagde vi os ud til poolen, hvor vi fik badet og solet os og jeg har igen fået en god "kulør".
Søndag ville Jessie og jeg så gerne lidt ud af Santa Barbara. Her er superskønt, men byen er ikke meget større end Odense, så det er ikke fordi, der sker det helt store hele tiden. Selvom der faktisk sker en hel del fordi der bor så mange rige og kendte, kunstnere, forfattere osv. i byen, så der er hele tiden kulturarrangementer. Men vi valgte at køre to timer nordpå op til San Luis Obispo (SLO). Det er sjovt, for SB ligger virkelig i "Central California" og man skal blot køre to min. nord på fra forstaden Goleta og så befinder man sig i "Northern California". Det er lidt sjovt at se, for hele landskabet skifter farve, palmerne skifter til "rigtige" træer, himlen er lyseblå (og ikke mørkeblå), der er en kølig brise og luften er koldere. Det samme gælder, hvis man kører sydpå - 2 min. syd for SB og så befinder man sig i "Southern California" med palmer og lummer luft.
I SLO mødtes vi med Jessie's veninde Katelyn som jeg også har mødt en masse gange. Hun er superfrisk og vi fik shoppet lidt inden hun skulle til audition (hun synger ligesom Jessie). Jessie og jeg tog på en coffee shop for at lave lidt lektier og kl. 19 tog vi så hjem til Katelyn, hvor vi lavede mad og snakkede. Vi ville have været ude at synge karaoke, men vi fandt ud af, da vi ankom, at man skulle være 21 for at komme ind, og da Jessie først fylder 21 d. 21. oktober kunne vi ikke komme ind. I stedet endte vi hjemme hos Katelyn igen, og det blev så sent, at vi valgte at overnatte. Imorges kl. 8 kørte vi så tilbage til SB og jeg kunne tage til min time kl. 11. Jeg var dog så træt, at jeg næsten ikke kunne holde mine øjne åbne - og det var ikke kun fordi det er den mest kedelige klasse jeg nogensinde har taget! Det er meningen, at det skal være en Sociologi Medie klasse, men alt, hvad læreren, som i øvrigt intet ved om det hun underviser i, snakker om er noget som jeg lærte på mit første semester af journalistik, så jeg keder mig enormt.
Jessie har været ved tandlægen idag. Hun skal til tanlægen to gange mere, da hun får den helt store tur. Hun har enormt dårlige tænder (fordi hendes forældre ikke havde råd til at give hende bøjle på etc. - welcome to America!), så nu skal hun have sat kroner på tre tænder, hevet sine visdomstænder ud og opereret sin kæbe, der bliver ved med at poppe ud af led. Det gør ondt, så jeg her til aften lavede jeg suppe - Bouillabaise á la tomat á la fisk á la Katrine... Den var ihvertfald franskinspireret. Jeg må sige, at jeg var ret stolt af mig selv for den blev faktisk supergod selvom jeg synes der manglede et eller andet, men Jessie var helt vild med den - måske mest fordi hun var i enorm smerte og den var kogt på en masse hvidvin.
Ellers går det stadig fint. I den her uge udgiver vi ikke avis, men der er deadline på artikler på fredag, hvor jeg skal møde og redigere og designe. Desuden står jeg for fordeling af arbejde på midtersiderne i denne uge, så jeg skal sørge for at en illustrationklasse vi samarbejder med får lavet det de skal - og de fatter ikke en dyt, så det hele er lidt "så tager vi den lige en ekstra gang for Prins Knud-agtigt", men forhåbentligt bliver det ok.
Jeg burde egentlig gå i seng nu. Er stadig træt, så trænger til at få sovet igennem i nat - jeg har timer til kl. 22 imorgen. Det er lidt det værste ved mine tirsdage. Jeg har fotojournalistik fra kl. 17 til kl. 22 og fotojournalistikfaget er lige så spændende som det er træls at skulle have time i fem timer om aftenen. På næste tirsdag har jeg set at der kommer en gæstetaler til SBCC og endda en gæstetaler fra DK! Det er en første eller andengenerationsindvandrer, der kommer for at snakke om DK's strenge immigrationslov og for at sætte sagerne i et større perspektiv (også da enorme mængder illegale indvandrere kommere til Californien hver eneste dag). Talen er sponsoreret af "American Scandinavian Foundation in Santa Barbara", men det er desværre kl. 19 om aftenen, hvor jeg har time. Jeg tror dog, at jeg skipper undervisning den aften, for jeg vil faktisk gerne se, hvad hun har at sige. For det første fordi jeg ikke er helt enig i den danske immigrationslov, men også fordi jeg egentlig gerne vil se hendes syn på sagen.
Nå, nok herfra, men der er lidt nye billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
Jeg håber I har det godt :)
Katrine!
Monday, September 29, 2008
Wednesday, September 24, 2008
Held og uheld...
Billede: Mit enormt vellykkede forsøg på at lave fisk med artiskok og ris...
forhold til fugle som jeg synes er dødirriterende, så om det var hævn fra fuglens side ved jeg ikke, men specielt lækkert var det ikke. Dog fortsatte dagen ikke specielt heldigt. Busstoppestedet på West Campus er lukket pga. vejarbejde, så bussen stoppede for enden af en bakke op til West Campus, og da jeg jo ikke rigtig kan trække vejret i de her dage måtte jeg kæmpe mig op ad bakken. Dog har jeg været lidt svimmel hele dagen, hvilket resulterede i, at jeg faldt ned af trappen, vel og mærke trappen MIDT på campus, hvor en "Dylan fra Beverly Hills 90210-look-a-like" kiggede på mig og hånende spurgte "øh, er du ok?"... Og de havde tilmed farvet hvide striber på trappen, så folk som jeg kan se dem! Nu har jeg et blåt mærke på min balde og en øm hånd og hele dagen startede med en fugleklat, der ellers skulle bringe mig held.
Ellers går det fint nok. I den kommende uge udgiver vi ikke på skoleavisen, så vi får et tiltrængt lille pusterum, hvor vi alle kan indhente vores andre lektier. Mine lektier består af en yderst nem intro til film online klasse, hvor det virker som om at jeg kan skrive dårlige afleveringer efter hinanden og stadig få maksimum points og ellers en sociologi klasse i medie og samfundet med en yderst kedelig, uinspirerende lærer... og så selvfølgelig min fotojournalistikklasse, så der er ikke så meget at indhente, men lidt er der. Dog går det stadig fint med avisen. Den bliver bedre og bedre og idag udgav vi 12 sider, 2 af dem havde jeg designet og redigeret.
Vi arbejder sammen med en illustrationsklasse, der i fem uger skal illustrere midtersiden for os og mit forslag til en anderledes SBCC dækning af præsidentvalget er blevet valgt - til trods for at min lærer sagde at de ellers aldrig ville dække valget, men hun var helt vild med min ide, så det er jo super.
I lørdags holdt Jessie og jeg fest for dem vi nu kender. Vores lejlighedskompleks er meget lydt og der er altid nogle der larmer eller holder fest, så vi syntes ligesom det var vores tur til at larme lidt. Dog var der så stille at man kunne høre en knappenål falde til jorden den aften, så jeg havde lidt dårlig samvittighed, men det var en hyggelig fest. Vi nåede dog aldrig til Red Rock søndag. For det første sagde en af Jessies kollegaer at der intet vand er deroppe fordi det ikke har regnet i lang tid og det er jo lidt pointen med det, når man skal bade i en flod osv. og for det andet, så havde vi det ikke helt godt søndag. Vi ville køre op til San Luis Obispo nord for SB for at besøge Katelyn, men det blev ikke til noget, da vi som sagt ikke havde det helt godt dagen derpå.
Ang. larm, så er jeg lidt træt af at bo i samme bygning med 500 asiatere. Intet ondt ord om asiatere, men de har bare en anden opfattelse af, hvornår man skal være stille. De løber op og ned ad trapperne midt om natten og nærmest råber på et eller andet asiatisk sprog. Og når de ikke gør det så står de udenfor deres lejlighed og snakker til kl. 3 om natten!
Forleden nat omkring kl. 3 vågnede Jessie og jeg begge med et chok, da vi hørte en bil køre ind i noget udenfor. Først lød det som om det var en bil, der ramte bygningen. Ca. et minut senere kørte den ind i noget igen. Folk begyndte at løbe ud på parkeringspladsen for at se om deres biler var blevet ramt og det samme gjorde Jessie. Der var dog ikke sket noget med dem på parkeringspladsen, men en mand var kørt ind i flere biler ude på vejen på den anden side af vores bygning. Om han var høj på et eller andet eller om det var med vilje ved vi ikke, men vi hørte ham køre ind i op til flere ting indtil politiet kom.
Ellers går det fint nok. Jeg er enormt træt, men det er mest fordi jeg har så travlt og det bliver godt med en uge, hvor jeg kan slappe lidt af.
Jeg må hellere komme igang med mine lektier, jeg skal aflevere portfolio imorgen. Jeg håber I alle har det godt.
Katrine :)
Saturday, September 20, 2008
Billeder
Hej,
jeg har nu lagt lidt billeder af vores lejlighed og lejlighedskompleks ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
Soveværelset er stadig enormt rodet, så det må I lige tænke jer til. Jeg kan afsløre så meget, at det er på størelse med stuen og ellers rodet til med tøj og bøger, da vi ikke er nået derind endnu, men endelig er det til at holde ud at være i resten af lejligheden og jeg er faktisk ret glad for den efterhånden. Her er dejligt lyst i forhold til den anden lejlighed og så er det trægulv (eller det der kopigulv), så indtil videre er jeg glad for at bo her.
I dag skal jeg bare have lavet lektier tror jeg. Jeg ville egentlig have været downtown og kigget lidt i butikker, men det er bare SÅ varmt udenfor, så jeg orker det næsten ikke. Det kan jeg altid gøre i den kommende uge. Desuden har vi "bye-week" på skolebladet, hvilket betyder, at vi ikke udgiver i denne uge, så derfor har jeg lidt ekstra tid til at komme til bunds i alle mine lektier, så det tror jeg, at dagen i dag skal gå med.
Desværre er der et eller andet fjols, der har glemt at slå varmen fra poolen, så vores store pool er nu forvandlet ind til en kæmpe spa. Jessie og jeg benyttede os af det igår, hvor vi gik i poolen (spaen) igår aftes. Aftenerne er jo som regel kolde her i Californien, så det var superlækkert at svømme rundt i en kæmpe spa, men nu hvor det er 30'C udenfor, har jeg mest af alt lyst til at tage mig en dukkert, og det hjælper ikke noget, når vandet har samme temperatur. Vi snakkede med to gamle damer, der også bor her og de er, ligesom os, lidt irriteret over, at vi har fået et brev, hvor der står, at de har varme i poolen indtil oktober, hvor de slår det fra indtil maj. For os virker det helt omvendt, at man skal have varme på om sommeren og ikke om vinteren. Kan vi så ikke bruge poolen hele vinteren. Nu er der jo ikke meget "vinter" over det her i Santa Barbara, kun lige i januar måned, hvor det er lidt "køligt", så som den skandinav jeg er, regner jeg da med stadig at skulle svømme lidt, men de to gamle damer var helt oppe at køre, og jeg synes nu også det er lidt dårligt, nu vi betaler så meget for at have en pool.
Men forhåbentligt får de skruet ned for varmen idag, så jeg kan svømme lidt og så regner jeg med at skulle læse lidt lektier derude.
I aften holder vi et lille "Katrine er fyld 21/vi er lige flyttet ind" kom sammen. Vi har bare snakket med et par stykker, der sagde de gerne ville komme forbi, hvis vi holdt noget, så altså ikke noget vildt. Nu må vi se.
Imorgen skal vi til Red Rock. Jeg er lidt spændt på, hvordan det går. For det første fordi vi skal "vandre" op til, hvor man kan bade og da det jo er oppe i "bjergene" glæder jeg mig lidt til at se, hvordan det kommer til at gå med min vejrtrækning osv. Desuden har Jessie lige fortalt mig en laaaang historie om engang hun var deroppe, hvor hun og hendes venner mødte en bjergløve. Jeg ved ikke, hvad jeg ser mest frem til; at dø af luftmangel eller blive spist af en bjergløve. Hun har dog forsikret mig, at vi ikke skal over, hvor hun var dengang.
Elles glæder jeg mig rigtig meget til at se det, men mere om det, når jeg har været der.
Jeg håber I har det godt.
Katrine
jeg har nu lagt lidt billeder af vores lejlighed og lejlighedskompleks ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
Soveværelset er stadig enormt rodet, så det må I lige tænke jer til. Jeg kan afsløre så meget, at det er på størelse med stuen og ellers rodet til med tøj og bøger, da vi ikke er nået derind endnu, men endelig er det til at holde ud at være i resten af lejligheden og jeg er faktisk ret glad for den efterhånden. Her er dejligt lyst i forhold til den anden lejlighed og så er det trægulv (eller det der kopigulv), så indtil videre er jeg glad for at bo her.
I dag skal jeg bare have lavet lektier tror jeg. Jeg ville egentlig have været downtown og kigget lidt i butikker, men det er bare SÅ varmt udenfor, så jeg orker det næsten ikke. Det kan jeg altid gøre i den kommende uge. Desuden har vi "bye-week" på skolebladet, hvilket betyder, at vi ikke udgiver i denne uge, så derfor har jeg lidt ekstra tid til at komme til bunds i alle mine lektier, så det tror jeg, at dagen i dag skal gå med.
Desværre er der et eller andet fjols, der har glemt at slå varmen fra poolen, så vores store pool er nu forvandlet ind til en kæmpe spa. Jessie og jeg benyttede os af det igår, hvor vi gik i poolen (spaen) igår aftes. Aftenerne er jo som regel kolde her i Californien, så det var superlækkert at svømme rundt i en kæmpe spa, men nu hvor det er 30'C udenfor, har jeg mest af alt lyst til at tage mig en dukkert, og det hjælper ikke noget, når vandet har samme temperatur. Vi snakkede med to gamle damer, der også bor her og de er, ligesom os, lidt irriteret over, at vi har fået et brev, hvor der står, at de har varme i poolen indtil oktober, hvor de slår det fra indtil maj. For os virker det helt omvendt, at man skal have varme på om sommeren og ikke om vinteren. Kan vi så ikke bruge poolen hele vinteren. Nu er der jo ikke meget "vinter" over det her i Santa Barbara, kun lige i januar måned, hvor det er lidt "køligt", så som den skandinav jeg er, regner jeg da med stadig at skulle svømme lidt, men de to gamle damer var helt oppe at køre, og jeg synes nu også det er lidt dårligt, nu vi betaler så meget for at have en pool.
Men forhåbentligt får de skruet ned for varmen idag, så jeg kan svømme lidt og så regner jeg med at skulle læse lidt lektier derude.
I aften holder vi et lille "Katrine er fyld 21/vi er lige flyttet ind" kom sammen. Vi har bare snakket med et par stykker, der sagde de gerne ville komme forbi, hvis vi holdt noget, så altså ikke noget vildt. Nu må vi se.
Imorgen skal vi til Red Rock. Jeg er lidt spændt på, hvordan det går. For det første fordi vi skal "vandre" op til, hvor man kan bade og da det jo er oppe i "bjergene" glæder jeg mig lidt til at se, hvordan det kommer til at gå med min vejrtrækning osv. Desuden har Jessie lige fortalt mig en laaaang historie om engang hun var deroppe, hvor hun og hendes venner mødte en bjergløve. Jeg ved ikke, hvad jeg ser mest frem til; at dø af luftmangel eller blive spist af en bjergløve. Hun har dog forsikret mig, at vi ikke skal over, hvor hun var dengang.
Elles glæder jeg mig rigtig meget til at se det, men mere om det, når jeg har været der.
Jeg håber I har det godt.
Katrine
Wednesday, September 17, 2008
Fødselsdag
Jeg tænkte, at jeg lige kunne opdatere min blog lidt, da jeg pt. sidder og prøver at tage mig sammen til at lave lektier. Idag har jeg bare haft brug for at slappe fuldstændigt af og jeg har absolut intet lavet siden jeg kom hjem kl. 15.30. Kl. er nu 21. Det er dog lidt et resultat af, at der var en der skulle komme og hente vores ene TV som vi giver væk gratis (bare for at få det væk hurtigst muligt), men han dukkede dog aldrig op. Tilgengæld fik vi solgt en lampe som vi ikke bruger - oven i købet for 5 dollars mere end vi gav for den! Ha! Nu er jeg bare lidt irriteret på ham TVmanden, for jeg ville gerne have haft en dukkert i poolen osv., men kunne jo ikke rigtig gå nogen steder, når han havde lovet at komme. Forhåbentligt er der nogle andre, der vil have det, for det er stort og grimt!
Nå, men mange tak for alle jeres hilsner på min fødselsdag! Min mailbox var stort set fyldt til bristepunktet med hilsner fra nær og fjern, så mange tak.
Jeg mødte tidligt den morgen for skulle op og lave noget arbejde på skoleavisen. Der blev jeg mødt af en kæmpe heliumballon som de havde købt til mig. Og lidt senere kom Anna, som er fotoredaktør, med en kage hun havde købt til mig. Og for at det ikke var nok, så kom min tidligere lærer Starshine og så jeg havde fødselsdag for derefter at bryde ud i fødselsdagssang. Det var meget sødt af dem allesammen.
Det er nu meget sjovt at amerikanerne er så "fanatiske" med at fylde 21. Det hele går op i druk og hvor fuld man kan blive på sin 21 års fødselsdag. Ærlig talt så fik jeg ikke så meget som sippet til noget, der var stærkere end cola den dag, men det var mest fordi det var mandag og for det andet fordi det virkelig ikke er det store for mig. Jeg har måtte købe alkohol siden jeg var 16 (eller faktisk før den nye regel med 15 og 16 år kom) og jeg har haft min 18 års fødselsdag, men for amerikanere er 21 jo det store. Jeg føler mig derimod bare gammel og europæisk. Til gengæld kan jeg godt se, hvorfor de har så stort et problem med mindreåriges druk osv. for det virker som om vi har et meget mere afslappet syn på alkohol i Europa, hvor aldersgrænsen jo er lavere, men hvor det også er meget normalt at få et glas vin til maden. Selvfølgelig er der mange unge, der går op i vild druk i weekenderne og DK er jo et af de lande hvor unge drikker mest, men alligevel er det en helt anden måde unge drikker på en her. Her gælder det om at blive stangberuset på under en time.
Men i stedet for en gang pub crawl op og ned ad State st., så tog Jessie og jeg ud og sejlede kajak. Vi sejlede lidt rundt i en times tid, men så desværre kun pelikaner. Normalt kan vi se sæler og delfiner, men det blev det altså ikke til denne gang. Tilgengæld var det skønt at komme ud på vandet med vinden i hårdet og vand pjaskende op på sig mens solen skinner og man kan se ind på Santa Barbara by - det er en helt fantastisk følelse.
Om aftenen tog vi så på indisk restaurant, hvilket også var godt og derefter var vi så trætte, at vi begge gik i seng.
Det var dog en rigtig god dag, også selvom jeg næste morgen ikke vidste om det var de 21 år der allerede havde sat sig i kroppen eller om det var pga. den forrige dags kajaksejlads, at jeg nærmest ikke kunne komme ud af sengen for bare ømme muskler.
Vi tænker lidt på at holde en slags "indlytterfest/fødselsdagsfest" i weekenden, men nu må vi se.
Tilgengæld skal vi til Red Rocks på søndag, hvilket jeg glæder mig enormt til. Mere om dette senere.
Ellers går det godt, men jeg er kronisk træt fordi jeg har så meget at se til og har så travlt, men jeg elsker det!
Jeg har lovet lidt billeder fra vores nye sted og jeg skal nok få lagt det op, jeg har bare ikke haft tid til at få sat mig ned og gjort det endnu, så bær over med mig. Forhåbentligt når jeg det i den her weekend :)
Jeg håber I har det godt, det har jeg.
Katrine
Nå, men mange tak for alle jeres hilsner på min fødselsdag! Min mailbox var stort set fyldt til bristepunktet med hilsner fra nær og fjern, så mange tak.
Jeg mødte tidligt den morgen for skulle op og lave noget arbejde på skoleavisen. Der blev jeg mødt af en kæmpe heliumballon som de havde købt til mig. Og lidt senere kom Anna, som er fotoredaktør, med en kage hun havde købt til mig. Og for at det ikke var nok, så kom min tidligere lærer Starshine og så jeg havde fødselsdag for derefter at bryde ud i fødselsdagssang. Det var meget sødt af dem allesammen.
Det er nu meget sjovt at amerikanerne er så "fanatiske" med at fylde 21. Det hele går op i druk og hvor fuld man kan blive på sin 21 års fødselsdag. Ærlig talt så fik jeg ikke så meget som sippet til noget, der var stærkere end cola den dag, men det var mest fordi det var mandag og for det andet fordi det virkelig ikke er det store for mig. Jeg har måtte købe alkohol siden jeg var 16 (eller faktisk før den nye regel med 15 og 16 år kom) og jeg har haft min 18 års fødselsdag, men for amerikanere er 21 jo det store. Jeg føler mig derimod bare gammel og europæisk. Til gengæld kan jeg godt se, hvorfor de har så stort et problem med mindreåriges druk osv. for det virker som om vi har et meget mere afslappet syn på alkohol i Europa, hvor aldersgrænsen jo er lavere, men hvor det også er meget normalt at få et glas vin til maden. Selvfølgelig er der mange unge, der går op i vild druk i weekenderne og DK er jo et af de lande hvor unge drikker mest, men alligevel er det en helt anden måde unge drikker på en her. Her gælder det om at blive stangberuset på under en time.
Men i stedet for en gang pub crawl op og ned ad State st., så tog Jessie og jeg ud og sejlede kajak. Vi sejlede lidt rundt i en times tid, men så desværre kun pelikaner. Normalt kan vi se sæler og delfiner, men det blev det altså ikke til denne gang. Tilgengæld var det skønt at komme ud på vandet med vinden i hårdet og vand pjaskende op på sig mens solen skinner og man kan se ind på Santa Barbara by - det er en helt fantastisk følelse.
Om aftenen tog vi så på indisk restaurant, hvilket også var godt og derefter var vi så trætte, at vi begge gik i seng.
Det var dog en rigtig god dag, også selvom jeg næste morgen ikke vidste om det var de 21 år der allerede havde sat sig i kroppen eller om det var pga. den forrige dags kajaksejlads, at jeg nærmest ikke kunne komme ud af sengen for bare ømme muskler.
Vi tænker lidt på at holde en slags "indlytterfest/fødselsdagsfest" i weekenden, men nu må vi se.
Tilgengæld skal vi til Red Rocks på søndag, hvilket jeg glæder mig enormt til. Mere om dette senere.
Ellers går det godt, men jeg er kronisk træt fordi jeg har så meget at se til og har så travlt, men jeg elsker det!
Jeg har lovet lidt billeder fra vores nye sted og jeg skal nok få lagt det op, jeg har bare ikke haft tid til at få sat mig ned og gjort det endnu, så bær over med mig. Forhåbentligt når jeg det i den her weekend :)
Jeg håber I har det godt, det har jeg.
Katrine
Sunday, September 14, 2008
"The end of the world as I know it..."
Hej allesammen,
en lille, hurtig update fra varme, solrige Santa Barbara for at fortælle, at jeg stadig har det godt.
Det grålige vejr synes endeligt at være rejst videre og sol og sommer er igen tilbage i Santa Barbara. Her er varmt, men vi køler af ved at hoppe i poolen. Det er dejligt at ligge derude ved liggestolene og læse lektier under palmerne og jeg er begyndt at svømme hver eller hver anden dag (efter hvad jeg nu har tid til) for at få min kondition lidt op, da jeg stadig har det vejrtrækningsbesvær. Jeg kan mærke at det hjælper lidt, jeg kan svømme i længere og længere tid, og det er rart at få rørt sig lidt. Ellers prøver jeg at gå hjem fra byen, når det ikke er alt for varmt og solen står lige på. Det er ikke så lang en gåtur, men jeg får det stadig dårligt af bare at gå op ad trapper etc., så nu går jeg ture og svømmer så meget jeg nu kan for at skubbe det til det yderste, så jeg forhåbentligt snart får det bedre.
Forleden kunne jeg næsten ikke få vejret, men jeg har ikke haft noget siden. Det kommer lidt i perioder.
Men det går forhåbentligt nok snart over, og ellers har jeg det godt.
I den her weekend har jeg bare slappet af. Torsdag nat fik jeg ikke meget søvn og fredag skulle jeg op kl. 7 for at møde på skolen kl. 8 og redigere artikler, så jeg var enormt træt fredag aften og igen lørdag morgen, så lørdag formiddag gik bare med afslapning.
Jeg er dog stadig rigtig glad for at være blevet redaktør. Vi har det skidesjovt, og nu har jeg lige fundet ud af at jeg rent faktisk bliver betalt for det. Det bliver til ca $300 om måneden, men det er jo også en slags penge og det er hvad jeg alligevel ville tjene hvis jeg havde fundet et job udover skoleavisen. Men det er jo lækkert at få penge for noget, jeg er helt vild med og så har jeg til mad og udgifter til elektricitet, varme osv.
Lørdag eftermiddag var jeg dog så fuldt udhvilet, hvilket resulterede i, at jeg gik igang med at rydde op. Alt blev ryddet ud og sorteret og her er rigtig fint nu. Det er lige gået op for mig, hvor stor vores stue rent faktisk er, når der intet rod er. Men nu kan man holde ud at være her. Nu mangler Jessie bare lige et par småting over i hjørnet, hvor vi har computerområde og så er det hele næsten på plads. Vi har pt. 2 fjernsyn, men vi har sat en annonce i deres gul og gratis om at den der vil have det ene kan få det gratis. Det er stort og grimt og det andet vi har passer bedre. Så når det kommer væk hjælper det på det.
Idag søndag har jeg så bare sovet længe for det trængte jeg til og så tog jeg op i byen for at kigge efter en bog til min fotojournalistik-klasse, men den havde de selvfølgelig ikke. Dog fik jeg købt nogle kunstige blomster til dekoration og nogle lærreder, da jeg har tænkt mig at begynde at male lidt igen - eller i det mindste forsøge, da det jo efterhånden er mange år siden jeg gik på billedskole.
Ellers går det godt. Min online klasse i introduktion til film går godt og jeg har indtil videre maksimum points. Min anden klasse "medie sociologi" er ikke specielt spændende, mest fordi læreren er kedelig og ikke ved noget", men vi ser en masse optagelser fra 1980'erne, så lidt er der da at grine af. Jeg har fået købt et Nikon D60 til min fotojournalistik klasse og det er et rigtig fint kamera til sådan en som mig, der kun ved de basale ting omkring fotografering. Dog er det en rigtig spændende klasse, hvor vi har gæstetalere næsten hver uge og snart skal vi ud og tage billeder af rigtige politimænd og brandmænd, så det bliver fedt.
Journalistik går også fint, vi fik udgivet vores første print-avis i onsdags og vores lærer gav os meget ros. Der var en masse bøvl med en forsidehistorie, der ikke kom ind, men "heldigvis" har der været to tilfælde af en mand, der blotter sig på campus, så vi fandt noget andet at skrive om. Det er lidt sjovt at se, hvor uvidende alle de nye reportere er, men det er også sjovt at bestemme, hvad de skal gøre og skrive om og de tror alle at vi er verdensmestere i det selvom vi kun har 6 mdrs. erfarring.
Dog har vores "features" redaktør lige sagt op. Miguel som stod for den sektion af avisen sagde op efter 2 ugers arbejde, da han mente det tog for meget af hans tid. For det første er det død irriterende, at han ikke kunne have tænkt sig til det FØR han sagde ja til jobbet, selvfølgelig kommer det til at tage meget af din tid, for nu står vi og mangler en redaktør. Men for det andet egnede han sig slet ikke til det, og han hev ligesom vores andres niveau lidt ned, så vi er på en måde lettede over, at han sagde nej. Nu står vi dog bare i det dilemma at vi har 4 kandidater, som alle har skrevet for skoleavisen før og altså kan tage jobbet (det er et krav at man har skrevet mindst ét semester), men der er ingen af dem, der egner sig fuldt ud. Ariel vil gerne, men hun kan ikke komme til møderne, Oscar er sej er god til at finde historier, men han kan ikke skrive. Joey kan skrive, men han kan ikke overholde deadlines, og Rachel vil meget gerne, men for det første løj hun til os om en historie hun aldrig afleverede og for det andet gider hun kun de historier hun selv synes er sjove, så vi står lidt i et dilemma. Jeg vil helst have Joey, da jeg ikke kan fordrage Rachel, og jeg tror Joey ville kunne egne sig til det, hvis bare han ved, at han har et ansvar. Men nu må vi se.
Dog synes jeg at det er fint nok, at min journalistiklærer sagde, at grunden til hun hele tiden tror jeg er features redaktør og ikke arts & entertainment editor er fordi man skal have "karakter og kompetence" så det må da være en slags kompliment.
Imorgen er det så min fødselsdag. Jessie har klasse kl. 8 og jeg får nok et lift for jeg mangler at uploade nogle billeder til nogle artikler, da ham der tog dem ikke fik dem sendt ind i fredags som han skulle. Jeg har fri kl. 12.30 og Jessie har fri kl. 15 og så regner vi med at tage ud og sejle kajak. Forhåbentligt slår jeg ikke mig selv halvt ihjel, da det jo er hård træning at sejle kajak, men på den anden side må jeg jo bare stoppe, hvis jeg ikke kan få vejret. Jeg håber dog, det går, for det er enormt fedt at sejle rundt derude og se sæler, pelikaner og delfiner.
Om aftenen tager vi nok på indisk restaurant og så skal jeg bestille den famøse "jeg-er-lige-fyldt-21-øl". Det går de egentligt ret meget op i herovre. For mig er det jo 3 år for sent, men her i USA må de jo første købe og drikke alkohol, når de bliver 21, så jeg har fået 100 spørgsmål om, hvor fuld jeg skal være på min fødselsdag. På en eller anden måde virker europæeres forhold til spiritus meget mere afslappet for, selvfølgelig er jeg spændt på endeligt at kunne gå i byen herovre, men for amerikanerne er det mere et spørgsmål om "binge drinking" som de kalder det, hvor man tyller en masse sprut på meget kort tid, hvilket vil resultere i noget som man på godt "gammeldags dansk" nok ville kalde "at blive stang-barcardi". Dog er der stadig alt for meget europæer i mig til den slags (og på en måde føler jeg mig håbløst gammel), men det skal nok blive til den famøse 21-års-fødselsdags-øl.
Men 21 år. Nu kan det kun gå ned ad bakke. "It's the end of the world as I know it..."
Og en sidste ting, så er jeg efterhånden ved at blive så gammel og så senil at jeg fik sendt den forkerte adresse ud i min fællesmail. Adressen var nu egentlig rigtig nok, men postnummeret var forkert. Så jeg gentager den lige engang for Prins Knud:
Katrine Villumsen
601 E. Anapamu st. Apt. # 31
Santa Barbara, CA, 93103
USA
Så skulle det være på plads.
Jeg må nok også hellere lige sende en lille hilsen til Cecilia, der har skrevet om mig på sin blog. Jeg er ikke sikker på om du stadig læser min blog, du sagde, at du kæmper dig igennem det danske, men hvis ikke, så ved jeg, at din mor gør, så hej hej Cecilias mor :)
Og også hej til min egen mor og alle jer andre selvfølgelig :)
Jeg skriver snart igen. Jeg lægger billeder ind på: www.katrinesbcc.bilddagboken.se snarest muligt, bare lidt fra vores lejlighed, så I kan se dem, men nu må jeg hellere komme igang med nogle af de mange lektier, jeg har for til imorgen. :)
Katrine.
en lille, hurtig update fra varme, solrige Santa Barbara for at fortælle, at jeg stadig har det godt.
Det grålige vejr synes endeligt at være rejst videre og sol og sommer er igen tilbage i Santa Barbara. Her er varmt, men vi køler af ved at hoppe i poolen. Det er dejligt at ligge derude ved liggestolene og læse lektier under palmerne og jeg er begyndt at svømme hver eller hver anden dag (efter hvad jeg nu har tid til) for at få min kondition lidt op, da jeg stadig har det vejrtrækningsbesvær. Jeg kan mærke at det hjælper lidt, jeg kan svømme i længere og længere tid, og det er rart at få rørt sig lidt. Ellers prøver jeg at gå hjem fra byen, når det ikke er alt for varmt og solen står lige på. Det er ikke så lang en gåtur, men jeg får det stadig dårligt af bare at gå op ad trapper etc., så nu går jeg ture og svømmer så meget jeg nu kan for at skubbe det til det yderste, så jeg forhåbentligt snart får det bedre.
Forleden kunne jeg næsten ikke få vejret, men jeg har ikke haft noget siden. Det kommer lidt i perioder.
Men det går forhåbentligt nok snart over, og ellers har jeg det godt.
I den her weekend har jeg bare slappet af. Torsdag nat fik jeg ikke meget søvn og fredag skulle jeg op kl. 7 for at møde på skolen kl. 8 og redigere artikler, så jeg var enormt træt fredag aften og igen lørdag morgen, så lørdag formiddag gik bare med afslapning.
Jeg er dog stadig rigtig glad for at være blevet redaktør. Vi har det skidesjovt, og nu har jeg lige fundet ud af at jeg rent faktisk bliver betalt for det. Det bliver til ca $300 om måneden, men det er jo også en slags penge og det er hvad jeg alligevel ville tjene hvis jeg havde fundet et job udover skoleavisen. Men det er jo lækkert at få penge for noget, jeg er helt vild med og så har jeg til mad og udgifter til elektricitet, varme osv.
Lørdag eftermiddag var jeg dog så fuldt udhvilet, hvilket resulterede i, at jeg gik igang med at rydde op. Alt blev ryddet ud og sorteret og her er rigtig fint nu. Det er lige gået op for mig, hvor stor vores stue rent faktisk er, når der intet rod er. Men nu kan man holde ud at være her. Nu mangler Jessie bare lige et par småting over i hjørnet, hvor vi har computerområde og så er det hele næsten på plads. Vi har pt. 2 fjernsyn, men vi har sat en annonce i deres gul og gratis om at den der vil have det ene kan få det gratis. Det er stort og grimt og det andet vi har passer bedre. Så når det kommer væk hjælper det på det.
Idag søndag har jeg så bare sovet længe for det trængte jeg til og så tog jeg op i byen for at kigge efter en bog til min fotojournalistik-klasse, men den havde de selvfølgelig ikke. Dog fik jeg købt nogle kunstige blomster til dekoration og nogle lærreder, da jeg har tænkt mig at begynde at male lidt igen - eller i det mindste forsøge, da det jo efterhånden er mange år siden jeg gik på billedskole.
Ellers går det godt. Min online klasse i introduktion til film går godt og jeg har indtil videre maksimum points. Min anden klasse "medie sociologi" er ikke specielt spændende, mest fordi læreren er kedelig og ikke ved noget", men vi ser en masse optagelser fra 1980'erne, så lidt er der da at grine af. Jeg har fået købt et Nikon D60 til min fotojournalistik klasse og det er et rigtig fint kamera til sådan en som mig, der kun ved de basale ting omkring fotografering. Dog er det en rigtig spændende klasse, hvor vi har gæstetalere næsten hver uge og snart skal vi ud og tage billeder af rigtige politimænd og brandmænd, så det bliver fedt.
Journalistik går også fint, vi fik udgivet vores første print-avis i onsdags og vores lærer gav os meget ros. Der var en masse bøvl med en forsidehistorie, der ikke kom ind, men "heldigvis" har der været to tilfælde af en mand, der blotter sig på campus, så vi fandt noget andet at skrive om. Det er lidt sjovt at se, hvor uvidende alle de nye reportere er, men det er også sjovt at bestemme, hvad de skal gøre og skrive om og de tror alle at vi er verdensmestere i det selvom vi kun har 6 mdrs. erfarring.
Dog har vores "features" redaktør lige sagt op. Miguel som stod for den sektion af avisen sagde op efter 2 ugers arbejde, da han mente det tog for meget af hans tid. For det første er det død irriterende, at han ikke kunne have tænkt sig til det FØR han sagde ja til jobbet, selvfølgelig kommer det til at tage meget af din tid, for nu står vi og mangler en redaktør. Men for det andet egnede han sig slet ikke til det, og han hev ligesom vores andres niveau lidt ned, så vi er på en måde lettede over, at han sagde nej. Nu står vi dog bare i det dilemma at vi har 4 kandidater, som alle har skrevet for skoleavisen før og altså kan tage jobbet (det er et krav at man har skrevet mindst ét semester), men der er ingen af dem, der egner sig fuldt ud. Ariel vil gerne, men hun kan ikke komme til møderne, Oscar er sej er god til at finde historier, men han kan ikke skrive. Joey kan skrive, men han kan ikke overholde deadlines, og Rachel vil meget gerne, men for det første løj hun til os om en historie hun aldrig afleverede og for det andet gider hun kun de historier hun selv synes er sjove, så vi står lidt i et dilemma. Jeg vil helst have Joey, da jeg ikke kan fordrage Rachel, og jeg tror Joey ville kunne egne sig til det, hvis bare han ved, at han har et ansvar. Men nu må vi se.
Dog synes jeg at det er fint nok, at min journalistiklærer sagde, at grunden til hun hele tiden tror jeg er features redaktør og ikke arts & entertainment editor er fordi man skal have "karakter og kompetence" så det må da være en slags kompliment.
Imorgen er det så min fødselsdag. Jessie har klasse kl. 8 og jeg får nok et lift for jeg mangler at uploade nogle billeder til nogle artikler, da ham der tog dem ikke fik dem sendt ind i fredags som han skulle. Jeg har fri kl. 12.30 og Jessie har fri kl. 15 og så regner vi med at tage ud og sejle kajak. Forhåbentligt slår jeg ikke mig selv halvt ihjel, da det jo er hård træning at sejle kajak, men på den anden side må jeg jo bare stoppe, hvis jeg ikke kan få vejret. Jeg håber dog, det går, for det er enormt fedt at sejle rundt derude og se sæler, pelikaner og delfiner.
Om aftenen tager vi nok på indisk restaurant og så skal jeg bestille den famøse "jeg-er-lige-fyldt-21-øl". Det går de egentligt ret meget op i herovre. For mig er det jo 3 år for sent, men her i USA må de jo første købe og drikke alkohol, når de bliver 21, så jeg har fået 100 spørgsmål om, hvor fuld jeg skal være på min fødselsdag. På en eller anden måde virker europæeres forhold til spiritus meget mere afslappet for, selvfølgelig er jeg spændt på endeligt at kunne gå i byen herovre, men for amerikanerne er det mere et spørgsmål om "binge drinking" som de kalder det, hvor man tyller en masse sprut på meget kort tid, hvilket vil resultere i noget som man på godt "gammeldags dansk" nok ville kalde "at blive stang-barcardi". Dog er der stadig alt for meget europæer i mig til den slags (og på en måde føler jeg mig håbløst gammel), men det skal nok blive til den famøse 21-års-fødselsdags-øl.
Men 21 år. Nu kan det kun gå ned ad bakke. "It's the end of the world as I know it..."
Og en sidste ting, så er jeg efterhånden ved at blive så gammel og så senil at jeg fik sendt den forkerte adresse ud i min fællesmail. Adressen var nu egentlig rigtig nok, men postnummeret var forkert. Så jeg gentager den lige engang for Prins Knud:
Katrine Villumsen
601 E. Anapamu st. Apt. # 31
Santa Barbara, CA, 93103
USA
Så skulle det være på plads.
Jeg må nok også hellere lige sende en lille hilsen til Cecilia, der har skrevet om mig på sin blog. Jeg er ikke sikker på om du stadig læser min blog, du sagde, at du kæmper dig igennem det danske, men hvis ikke, så ved jeg, at din mor gør, så hej hej Cecilias mor :)
Og også hej til min egen mor og alle jer andre selvfølgelig :)
Jeg skriver snart igen. Jeg lægger billeder ind på: www.katrinesbcc.bilddagboken.se snarest muligt, bare lidt fra vores lejlighed, så I kan se dem, men nu må jeg hellere komme igang med nogle af de mange lektier, jeg har for til imorgen. :)
Katrine.
Sunday, September 7, 2008
En lille update
Sidste uge var en lang og hård uge. Vi er endelig kommet over hele introduktionsforløbet, der altid følger med, når man begynder et nyt fag, dette betød dog bare, at vi kunne gå i gang for alvor. Os redaktører gik i gang med at lave semesterets allerførste avis, der skulle lægges ud på vores hjemmeside (www.thechannelsonline.com), hvilket betød, at vi mødte kl. 8 tirsdag morgen for at redigere hinandens artikler. Derefter skulle vi lægge dem ud på hjemmesiden, hvilket var første gang vi prøvede, så det tog selvfølgelig lidt tid. Endelig var vi færdige kl. 16 og kl. 17 havde jeg så fotojournalistik til kl. 22, så ved 22.30 tiden kunne jeg endelig falde om i min seng og få lidt velfortjent søvn.
Torsdag gav vores lærer så kritik af vores avis og selvom det var første gang og der var en masse fejl, der skulle rettes op på, så syntes hun, at det var en rigtig god første avis. Jeg fik også lidt cadeau for, at jeg var den der havde skrevet flest artikler, så det var fint nok.
Og i fredags mødte vi så igen kl. 8 for at redigere de nye reporters artikler. Det er faktisk meget sjovt at redigere, for de er i begynder journalistik, så de har stadig ikke lært alle de ting, der skal inkluderes osv. og selvom det betyder ekstra arbejde for os, så er det faktisk sjovt at sidde og lede efter de fejl, de laver. Hele fredagen blev så brugt på redaktionsrummet. Jeg var der kl. 8 og kunne gå hjem kl. 18. Vi fik redigeret alle de artikler, der var blevet sendt ind og derefter skulle vi lære at designe vores egen sektion i avis, i mit tilfælde ”Arts & Entertainment” (det vil man vel kalde kultur i DK). Jeg tror dog, at det blev rigtig godt, men vi skal alle mødes i morgen tidlig mandag og se hinandens sider.
Selvom jeg bruger stort set al min tid på redaktionsrummet, så er jeg indtil videre rigtig glad for det. Jeg er sikker på, der nok skal komme en eller anden fredag morgen, hvor jeg ikke orker at skulle være der kl. 8, men indtil videre er jeg vil med det. For det første fordi jeg er så vild med journalistik, og jeg virkelig lærer en masse, men også fordi vi faktisk hygger os selvom det er en lang fredag. Tiden flyver ikke ligefrem afsted, men vi griner og joker, så det er faktisk hyggeligt nok. Det er selvfølgelig det stykke arbejde ekstra, men det er også fedt at være den, der bestemmer.
Jeg går jo for resten også i skole. Det virker ikke helt sådan for de fleste klasser jeg har er journalistik, hvor den ene er ren journalistik, men her snakker vi bare mest om avisen og den anden klasse er skoleavisklassen eller vores ”holdmøde” som vi kalder det. Derudover har jeg kun lige fotojournalistik, som desværre er om aftenen og medie og samfunds sociologi, men her ser vi bare en masse film. Jeg tager også introduktion til film online, men her skal jeg også bare se en masse film og skrive om dem, så jeg har en masse nemme, men interessante fag.
Jeg valgte at droppe min fitnessklasse. Det var en klasse, hvor man skulle træne et antal gange om ugen og også se nogle ”idrætsfilm” osv. og jeg ville egentlig gerne have taget den for at få rørt mig lidt. Jeg er dog stadig ikke kommet mig helt fra hvad det så end er der har været galt med mig hele sommeren. Første konklusion lægerne kom med var astma og derefter fandt de frem til at jeg havde et svagt hjerte der ikke kan følge med. Min mors konklusion var selvfølgelig dovenskab og hvor ingen af disse tre lyder specielt opløftende for mig, så tror jeg ærlig talt at det er fordi jeg har været så syg sidste jul og igen her til sommer (lungebetændelse) og jeg er bare ikke rigtig kommet mig over det endnu. Jeg har ikke særlig meget energi og forleden gik jeg hjem fra byen, noget der tager 10 min., men jeg fik det bare så dårligt. Så nu har jeg altså valgt at droppe den klasse i tide til at jeg kunne få mine penge tilbage, så dovenskab og svagt hjerte eller ej, så ville jeg faktisk gerne have haft den klasse, men jeg er også ret glad for at være i live. Så indtil videre svømmer jeg lidt baner i poolen så meget jeg nu kan holde til, og så håber jeg bare, at jeg er kommet mig helt over det til næste semester, så jeg kan træne der i stedet.
Men ellers så sker der ikke så meget. Næste uge og weekend kommer nok til at ligne den her og om mandagen (d. 15. September) har jeg fødselsdag (hint hint!), så regner med vi tager ud og spiser eller noget. Så kan jeg også se om jeg, nu hvor jeg bliver 21, får lov til at købe en øl i det forjættede land. Det manglede da også kun – 3 år for sent! Og om søndagen i weekenden efter har Jessie lovet at tage mig med til noget, der hedder Red Rocks, som er et slags ”mini grand canyon” hvor man bader i nogle opvarmede søer.
Jeg vil slutte. Jeg skal til at se film til min online klasse.
Håber I har det godt.
Katrine
Torsdag gav vores lærer så kritik af vores avis og selvom det var første gang og der var en masse fejl, der skulle rettes op på, så syntes hun, at det var en rigtig god første avis. Jeg fik også lidt cadeau for, at jeg var den der havde skrevet flest artikler, så det var fint nok.
Og i fredags mødte vi så igen kl. 8 for at redigere de nye reporters artikler. Det er faktisk meget sjovt at redigere, for de er i begynder journalistik, så de har stadig ikke lært alle de ting, der skal inkluderes osv. og selvom det betyder ekstra arbejde for os, så er det faktisk sjovt at sidde og lede efter de fejl, de laver. Hele fredagen blev så brugt på redaktionsrummet. Jeg var der kl. 8 og kunne gå hjem kl. 18. Vi fik redigeret alle de artikler, der var blevet sendt ind og derefter skulle vi lære at designe vores egen sektion i avis, i mit tilfælde ”Arts & Entertainment” (det vil man vel kalde kultur i DK). Jeg tror dog, at det blev rigtig godt, men vi skal alle mødes i morgen tidlig mandag og se hinandens sider.
Selvom jeg bruger stort set al min tid på redaktionsrummet, så er jeg indtil videre rigtig glad for det. Jeg er sikker på, der nok skal komme en eller anden fredag morgen, hvor jeg ikke orker at skulle være der kl. 8, men indtil videre er jeg vil med det. For det første fordi jeg er så vild med journalistik, og jeg virkelig lærer en masse, men også fordi vi faktisk hygger os selvom det er en lang fredag. Tiden flyver ikke ligefrem afsted, men vi griner og joker, så det er faktisk hyggeligt nok. Det er selvfølgelig det stykke arbejde ekstra, men det er også fedt at være den, der bestemmer.
Jeg går jo for resten også i skole. Det virker ikke helt sådan for de fleste klasser jeg har er journalistik, hvor den ene er ren journalistik, men her snakker vi bare mest om avisen og den anden klasse er skoleavisklassen eller vores ”holdmøde” som vi kalder det. Derudover har jeg kun lige fotojournalistik, som desværre er om aftenen og medie og samfunds sociologi, men her ser vi bare en masse film. Jeg tager også introduktion til film online, men her skal jeg også bare se en masse film og skrive om dem, så jeg har en masse nemme, men interessante fag.
Jeg valgte at droppe min fitnessklasse. Det var en klasse, hvor man skulle træne et antal gange om ugen og også se nogle ”idrætsfilm” osv. og jeg ville egentlig gerne have taget den for at få rørt mig lidt. Jeg er dog stadig ikke kommet mig helt fra hvad det så end er der har været galt med mig hele sommeren. Første konklusion lægerne kom med var astma og derefter fandt de frem til at jeg havde et svagt hjerte der ikke kan følge med. Min mors konklusion var selvfølgelig dovenskab og hvor ingen af disse tre lyder specielt opløftende for mig, så tror jeg ærlig talt at det er fordi jeg har været så syg sidste jul og igen her til sommer (lungebetændelse) og jeg er bare ikke rigtig kommet mig over det endnu. Jeg har ikke særlig meget energi og forleden gik jeg hjem fra byen, noget der tager 10 min., men jeg fik det bare så dårligt. Så nu har jeg altså valgt at droppe den klasse i tide til at jeg kunne få mine penge tilbage, så dovenskab og svagt hjerte eller ej, så ville jeg faktisk gerne have haft den klasse, men jeg er også ret glad for at være i live. Så indtil videre svømmer jeg lidt baner i poolen så meget jeg nu kan holde til, og så håber jeg bare, at jeg er kommet mig helt over det til næste semester, så jeg kan træne der i stedet.
Men ellers så sker der ikke så meget. Næste uge og weekend kommer nok til at ligne den her og om mandagen (d. 15. September) har jeg fødselsdag (hint hint!), så regner med vi tager ud og spiser eller noget. Så kan jeg også se om jeg, nu hvor jeg bliver 21, får lov til at købe en øl i det forjættede land. Det manglede da også kun – 3 år for sent! Og om søndagen i weekenden efter har Jessie lovet at tage mig med til noget, der hedder Red Rocks, som er et slags ”mini grand canyon” hvor man bader i nogle opvarmede søer.
Jeg vil slutte. Jeg skal til at se film til min online klasse.
Håber I har det godt.
Katrine
Friday, September 5, 2008
En weekend i den typiske amerikaners tegn.
En lille update fra sidste weekend. Det var en god, lang weekend idet vi havde fri mandag fordi det var Labor-day. De fleste har fri om fredagen, men da jeg jo er blevet valgt til medredaktør på skoleavisen skal jeg møde kl. 8 hver fredag morgen. Det var heldigvis ikke nødvendigt denne gang, men jeg befandt mig dog på skolen fra kl. 11 til kl. 19, da jeg skulle lave forskellige interviews til tre artikler, der skulle afleveres tirsdag morgen. Den første artikel handlede om skolens internetsystem, Pipeline, der har været gået ned op til flere gange i starten af semesteret. Ikke et besynderligt spændende emne at skrive om, men ham jeg skulle interviewe viste sig dog at være flink nok til at guide sådan en teknologi-spasser som mig igennem et noget indviklet indhold – også selvom han syntes det var vældigt spændende at vise mig samtlige computere på skolen. Næste interview var med en fra ”sikkerheds-afdelingen” og halvdelen af tiden til interviewet gik med at en dame tastede forskellige sikkerhedskoder ind på forskellige døre, inden jeg til sidst kom ind til ham jeg skulle interviewe. Nu har jeg kun den overvejelse tilbage, hvor jeg tænker på, hvad den stakkels mand bag alle de aflaste døre dog gør, hvis der opstår en brand eller et jordskælv rammer, og han skal ud i en fart?
Efter dette interview havde jeg et par timer at slå ihjel, så jeg bestemte mig for at gå ned og spise frokost. Til min store skuffelse var salatbaren dog lukket og jeg måtte i stedet se mig henvist til ”snackbaren”, hvor jeg fik købt mig selv et ”solidt” og ”sundt” amerikansk måltid bestående af en blød cheeseburger og en Pepsi. Kl. 17 kunne jeg endelig tage op på skolens galleri, hvor kunst-afdelingens lærere udstillede deres værker som den første udstilling dette semester. Det viste sig, udover at jeg selvfølgelig skulle skrive en anmeldelse af denne udstilling, som en god idé for en fattig studerende som jeg, da der jo til sådan en reception er mad og drikkelse.
I lørdags var jeg så blevet inviteret til bryllup. Jeg var, overraskende nok, blevet inviteret til Jessies gamle roommate Michaels bryllup. Overraskende fordi jeg jo ikke kender ham så godt som Jessie gør, men på den anden side, så understreger det bare amerikanernes gæstfrihed. Om denne gæstfrihed er en god eller en dårlig ting (jeg kan også blive træt af den af og til) ved jeg ikke, men jeg var selvfølgelig oppe og ønske Michael og hans nu hustru Jane tillykke, og da jeg sagde mange tak fordi de havde inviteret mig, sagde de ”at det manglede da bare”. Jeg kan egentlig ret godt lide, at selvom jeg kun kender Michael og Jane igennem Jessie og kun har været sammen med dem nogle gange, så er de alligevel så gæstfrie, at de inviterer mig med til deres bryllup nu hvor jeg er Jessies roommate. Selvfølgelig sagde jeg også ja, da det jo var en måde at få en unik oplevelse fra et ”typisk amerikansk” bryllup.
Og ”typisk amerikansk” synes jeg godt nok også, det var. Michael og Jane er meget religiøse og det spillede selvfølgelig ind. Vielsen fandt sted i deres kirke, den Episkopale kirke, i Montecito (forstad til Santa Barbara). Jeg kom lidt til at grine ved tanken om, at præsten, meget ”typisk amerikansk” havde en mikrofon siddende på tøjet. Jeg har godt nok aldrig hørt en prædiken i surroundsound i Danmark, så det varede lidt før jeg vænnede mig til det. For det andet, så klapper amerikanerne hele tiden. Nu er det ikke lige kirker jeg opholder mig mest i i Danmark, men på en måde virker det for mig ikke særlig respektfuldt at klappe i en kirke, men her klappede og endda hujede de op til flere gange. Udover det er deres tro ud af den katolske kristendom, hvilket selvfølgelig betød flere bønner, som jeg ikke rigtig kendte, men jeg prøvede ud af respekt så vidt som muligt at følge med. Til sidst kunne man dog komme op og få en velsignelse med nadver og altervin, hvis man havde lyst, og det syntes jeg alligevel var lidt for meget af det gode. Jessie, der er opdraget meget stærkt katolsk, da hendes far er mexicaner, men som har valgt, at hun ikke tror på de værdier kristendommen tror på, og jeg valgte derfor at blive siddende tilbage. Det var dog en smule halv-pinligt, da stort set alle gik op og fik denne velsignelse, og da ”medhjælperen” i kirken gentagne gange gjorde os opmærksomme på, at vi bare kunne krydse armene foran vores bryst, hvis vi ikke var fra denne kirke, men alligevel gerne ville have en velsignelse. Jeg valgte dog at sige nej tak, da det for det første for mig synes unødvendigt idet jeg for det første er fra et protestantisk samfund og for det andet, da jeg jo hverken er døbt eller konfirmeret og altså ikke deler de samme tanker og værdier, som de andre gæster.
Efter selve vielsen gik alle udenfor, hvorefter Michael og Jane så kom ud og gav hinanden et kys og derefter hjalp de hinanden med at ringe den store klokke i kirken. Om det bare er noget man gør i deres kirke, eller om det er ”typisk amerikansk” ved jeg ikke, men det mindede mig lidt om noget jeg engang har set i en af de der pladderromantiske amerikanske film.
Derefter var der reception, der i modsætning til de fleste danske bryllupsmiddage bestod af først en buffet og derefter kunne man så komme op på skift og holde tale. Jeg fortalte en forbløffet Jessie, at i Danmark plejer vi at holde talerne i løbet af middagen (og det gælder i og for sig ikke kun for bryllupper), hvilket gør at middagen varer længe, men på en måde, så var dette også en smule ”typisk amerikansk”. En ting jeg virkelig savner i USA er at sidde afslappet og hygge mig, som man jo netop ville gøre ved et dansk bryllup, konfirmation osv., hvorimod den amerikanske kultur synes at have så meget fart på, at man skal skynde sig at blive færdig, så man kan komme videre til det næste. Jessie syntes også det var meget besynderligt, at folk i Danmark skulle op på en stol eller under bordet for at kysse og at brudgommens sok bliver klippet af sammen med brudens slør, hvorimod jeg ligesom syntes, at det lidt manglede til det her bryllup. Det, der virkelig overraskede mig var dog, at efter middagen var der musik, hvortil der blev danset, men efter godt og vel 2 timer blev det annonceret at parret nu var klar til at tage af sted. Dette var selvfølgelig meget normalt, men så snart de havde forladt festen blev der ellers lukket og slukket og så kunne vi andre ellers gå hjem. Gud (!?) forbyde, at en amerikansk fest skulle vare længere end til kl. 22.
Ellers er weekenden bare gået med at få skrevet de tre artikler jeg skulle aflevere tirsdag morgen. Derudover har Jessie og jeg fået ryddet lidt mere op i lejligheden, men her roder stadig. Vi regner med, at vi skal holde et havesalg med alle de ting vi ikke kan bruge. Ellers er jeg så småt ved at finde mig bedre til rette i lejligheden. Jeg tror, at grunden til det hele så så uoverskueligt ud de første par dage, var fordi jeg virkelig havde jetlag i starten af ugen. Jeg er dog nu mere eller mindre udhvilet og her er faktisk rart nok. Jeg har dog opdaget, at der bor nogle asiatiske piger ovenover os, som elsker at være vågen til kl. 5 om morgen. Det er selvfølgelig deres eget valg, men jeg synes nu det er lidt for meget af det gode, at de skal stå udenfor og snakke meget højlydt hele natten (og her har vi tale om et asiatisk sprog, der skal udtales i meget højt toneleje), men efter Jessie og jeg på skift har været oppe for at bede dem om at dæmpe sig, så tror jeg, de er ved at forstå det. De hilser på forunderlig vis dog stadig meget venligt hver gang vi går forbi.
Derudover har vores naboer til den ene side nogle gevaldige skænderier af og til, hvor der bliver råbt og skreget. En ting kvinden derinde råber og skriger meget om er hvor mange stoffer manden derinde tager. Derudover har jeg opdaget, at på deres dørmåtte står der, at ”Herren” har ”beordret” dem til at leve deres liv på en vis måde og herefter er der så en henvisning til et bestemt kapitel i Biblen. Men det er vel egentlig bare ”typisk amerikansk” ;)
Efter dette interview havde jeg et par timer at slå ihjel, så jeg bestemte mig for at gå ned og spise frokost. Til min store skuffelse var salatbaren dog lukket og jeg måtte i stedet se mig henvist til ”snackbaren”, hvor jeg fik købt mig selv et ”solidt” og ”sundt” amerikansk måltid bestående af en blød cheeseburger og en Pepsi. Kl. 17 kunne jeg endelig tage op på skolens galleri, hvor kunst-afdelingens lærere udstillede deres værker som den første udstilling dette semester. Det viste sig, udover at jeg selvfølgelig skulle skrive en anmeldelse af denne udstilling, som en god idé for en fattig studerende som jeg, da der jo til sådan en reception er mad og drikkelse.
I lørdags var jeg så blevet inviteret til bryllup. Jeg var, overraskende nok, blevet inviteret til Jessies gamle roommate Michaels bryllup. Overraskende fordi jeg jo ikke kender ham så godt som Jessie gør, men på den anden side, så understreger det bare amerikanernes gæstfrihed. Om denne gæstfrihed er en god eller en dårlig ting (jeg kan også blive træt af den af og til) ved jeg ikke, men jeg var selvfølgelig oppe og ønske Michael og hans nu hustru Jane tillykke, og da jeg sagde mange tak fordi de havde inviteret mig, sagde de ”at det manglede da bare”. Jeg kan egentlig ret godt lide, at selvom jeg kun kender Michael og Jane igennem Jessie og kun har været sammen med dem nogle gange, så er de alligevel så gæstfrie, at de inviterer mig med til deres bryllup nu hvor jeg er Jessies roommate. Selvfølgelig sagde jeg også ja, da det jo var en måde at få en unik oplevelse fra et ”typisk amerikansk” bryllup.
Og ”typisk amerikansk” synes jeg godt nok også, det var. Michael og Jane er meget religiøse og det spillede selvfølgelig ind. Vielsen fandt sted i deres kirke, den Episkopale kirke, i Montecito (forstad til Santa Barbara). Jeg kom lidt til at grine ved tanken om, at præsten, meget ”typisk amerikansk” havde en mikrofon siddende på tøjet. Jeg har godt nok aldrig hørt en prædiken i surroundsound i Danmark, så det varede lidt før jeg vænnede mig til det. For det andet, så klapper amerikanerne hele tiden. Nu er det ikke lige kirker jeg opholder mig mest i i Danmark, men på en måde virker det for mig ikke særlig respektfuldt at klappe i en kirke, men her klappede og endda hujede de op til flere gange. Udover det er deres tro ud af den katolske kristendom, hvilket selvfølgelig betød flere bønner, som jeg ikke rigtig kendte, men jeg prøvede ud af respekt så vidt som muligt at følge med. Til sidst kunne man dog komme op og få en velsignelse med nadver og altervin, hvis man havde lyst, og det syntes jeg alligevel var lidt for meget af det gode. Jessie, der er opdraget meget stærkt katolsk, da hendes far er mexicaner, men som har valgt, at hun ikke tror på de værdier kristendommen tror på, og jeg valgte derfor at blive siddende tilbage. Det var dog en smule halv-pinligt, da stort set alle gik op og fik denne velsignelse, og da ”medhjælperen” i kirken gentagne gange gjorde os opmærksomme på, at vi bare kunne krydse armene foran vores bryst, hvis vi ikke var fra denne kirke, men alligevel gerne ville have en velsignelse. Jeg valgte dog at sige nej tak, da det for det første for mig synes unødvendigt idet jeg for det første er fra et protestantisk samfund og for det andet, da jeg jo hverken er døbt eller konfirmeret og altså ikke deler de samme tanker og værdier, som de andre gæster.
Efter selve vielsen gik alle udenfor, hvorefter Michael og Jane så kom ud og gav hinanden et kys og derefter hjalp de hinanden med at ringe den store klokke i kirken. Om det bare er noget man gør i deres kirke, eller om det er ”typisk amerikansk” ved jeg ikke, men det mindede mig lidt om noget jeg engang har set i en af de der pladderromantiske amerikanske film.
Derefter var der reception, der i modsætning til de fleste danske bryllupsmiddage bestod af først en buffet og derefter kunne man så komme op på skift og holde tale. Jeg fortalte en forbløffet Jessie, at i Danmark plejer vi at holde talerne i løbet af middagen (og det gælder i og for sig ikke kun for bryllupper), hvilket gør at middagen varer længe, men på en måde, så var dette også en smule ”typisk amerikansk”. En ting jeg virkelig savner i USA er at sidde afslappet og hygge mig, som man jo netop ville gøre ved et dansk bryllup, konfirmation osv., hvorimod den amerikanske kultur synes at have så meget fart på, at man skal skynde sig at blive færdig, så man kan komme videre til det næste. Jessie syntes også det var meget besynderligt, at folk i Danmark skulle op på en stol eller under bordet for at kysse og at brudgommens sok bliver klippet af sammen med brudens slør, hvorimod jeg ligesom syntes, at det lidt manglede til det her bryllup. Det, der virkelig overraskede mig var dog, at efter middagen var der musik, hvortil der blev danset, men efter godt og vel 2 timer blev det annonceret at parret nu var klar til at tage af sted. Dette var selvfølgelig meget normalt, men så snart de havde forladt festen blev der ellers lukket og slukket og så kunne vi andre ellers gå hjem. Gud (!?) forbyde, at en amerikansk fest skulle vare længere end til kl. 22.
Ellers er weekenden bare gået med at få skrevet de tre artikler jeg skulle aflevere tirsdag morgen. Derudover har Jessie og jeg fået ryddet lidt mere op i lejligheden, men her roder stadig. Vi regner med, at vi skal holde et havesalg med alle de ting vi ikke kan bruge. Ellers er jeg så småt ved at finde mig bedre til rette i lejligheden. Jeg tror, at grunden til det hele så så uoverskueligt ud de første par dage, var fordi jeg virkelig havde jetlag i starten af ugen. Jeg er dog nu mere eller mindre udhvilet og her er faktisk rart nok. Jeg har dog opdaget, at der bor nogle asiatiske piger ovenover os, som elsker at være vågen til kl. 5 om morgen. Det er selvfølgelig deres eget valg, men jeg synes nu det er lidt for meget af det gode, at de skal stå udenfor og snakke meget højlydt hele natten (og her har vi tale om et asiatisk sprog, der skal udtales i meget højt toneleje), men efter Jessie og jeg på skift har været oppe for at bede dem om at dæmpe sig, så tror jeg, de er ved at forstå det. De hilser på forunderlig vis dog stadig meget venligt hver gang vi går forbi.
Derudover har vores naboer til den ene side nogle gevaldige skænderier af og til, hvor der bliver råbt og skreget. En ting kvinden derinde råber og skriger meget om er hvor mange stoffer manden derinde tager. Derudover har jeg opdaget, at på deres dørmåtte står der, at ”Herren” har ”beordret” dem til at leve deres liv på en vis måde og herefter er der så en henvisning til et bestemt kapitel i Biblen. Men det er vel egentlig bare ”typisk amerikansk” ;)
Subscribe to:
Posts (Atom)
