Farvel og tak!

Tiden naermer sig saa smaat til, at jeg vender snuden tilbage mod Danmark. Jeg er langt fra klar, da jeg endnu har en masse, der stadig skal ryddes op i og som skal pakkes ned i mine kufferter, der synes alt for smaa til de mange ting og sager og gode oplevelser, som jeg har haft over de sidste to aar. To aar. Det er helt underligt at taenke tilbage paa, hvordan jeg rent faktisk har boet her de sidste to aar. Tiden er floejet afsted. Hvad der foerst virkede som, hvad der ville blive et lang aar vaek hjemmefra og et langt aar uden familie og venner blev pludseligt til to aar helt alene. Og dog alligevel ikke. Det er enormt trist at skulle sige farvel til alle de gode venner jeg efterhaanden har faaet. Men paa samme tid er jeg ved at vaere klar til at tage hjem - altsaa hvis man lige traekker det fra, at jeg stadig har en masse oprydning og rengoering og pakning, der skal ordnes inden jeg kan saette mig op i flyveren i LAX paa tirsdag d. 2. juni.
Jeg ved slet ikke, hvordan det er lykkedes mig at samle alle de ting sammen, som jeg aabenbart har faaet samlet sammen over de sidste to aar. Hvad der bare skulle have vaeret nogle midlertidige moebler til mit lille "amerikaner-eventyr" blev til mit hjem, og nu hvor jeg er begyndt at saelge ud af det, foeles det enormt maerkeligt at have fremmede mennesker til at gaa igennem ens stue og sige "den der koeber jeg" eller "nej, den der vil jeg ikke have". Fremmede mennesker, der vaelger og vrager mellem ting, der har vaeret centrum i ens liv over de sidste to aar.
Det var egentlig meningen, at jeg skulle have solgt moeblerne til en dansk pige, der kommer herovre til august. Det havde vaeret smart baade for mig, der jo skal af med dem paa en eller anden maade, og hende, der jo staar og mangler moebler, men det opbevaringsfirma, jeg benyttede sidste sommer, tilbyder ikke laengere en gratis flyttebil, og saa er det lidt svaert at flytte store, tunge moebler - ogsaa selvom Jessie har en, efter danske standarder, stor Chrysler PT Cruiser, men efter amerikanske forhold er det jo bare en lille bil.
Vi har stadig en del moebler, som jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal goere med. Enten skal vi paa en eller anden maade have dem bakset ned til Good Will eller Frelsens Haer og doneret dem til et af de steder, eller ogsaa ender de nok bare ude paa fortovskanten paa bedste amerikanske maner, saa en anden person, der lige staar og mangler en sofa eller en kommode, kan hente dem.
Jeg skurrer og skrubber, og det ser efterhaanden lidt bedre ud. Vi toemmer skabe og hylder og her bliver igen helt tomt og naermest livloest i lejligheden. Det vaerste ved at flytte fra et land til et andet er, at man ikke bare kan proppe det hele i en flyttekasse og sende det videre - det kunne jeg vel i princippet, men saa skal der ogsaa betales for det - og i stedet staar jeg altsaa nu med de to foeromtalte kufferter, der skal fyldes op med minderne fra de sidste to aar - plus de mange ting, som jo nu engang er en del billigere i USA.

Igaar var Jessie, James, Oscar og jeg til koncert med Jens Lekman - som rent faktisk er svensker - og det var en fantastisk koncert og et godt punktum for min lille tid i USA. En god aften med gode venner, som jeg har faaet over de sidste to aar. Mange af tilskuerne raabte "I love you Jens", men han ignorerede dem. Saa raabte Jessie "Jag alskar dig, Jens" og han kiggede paa os og smilede til os. En god slutning og nu tager jeg selv tilbage til Skandinavien. Jeg glaeder mig en del til at komme hjem - jeg synes efterhaanden, at jeg har opnaaet det jeg er kommet for.
Jeg har faaet set en anden del af verden, jeg har oplevet en anden kultur, jeg har set lille Danmark udefra (og hold da op, hvor er Danmark pludselig meget mindre, end jeg saadan gik og troede), jeg har fundet mig selv, jeg har fundet fantastiske venner for livet, jeg er blevet mere mig selv, jeg har fundet ud af, hvad jeg vil, og jeg har bevist at, jeg kan det, jeg gerne vil.

Jeg har vaeret oppe og hente det anbefalingsbrev min journalistiklaerer har skrevet til mig. Hun har vaeret den bedste laerer jeg har haft. Selvom hun er en speciel person, saa er hun ogsaa enormt dygtig, og jeg kan nu laegge alle hendes vredesudbrud, roser og rettelser ned i de to kufferter jeg tager med hjem. Brevet er en kaempe cadeu, og det naevner bl.a.:

"Two things that stand out about Katrine: One is her work ethic as evidenced by her tenure on The Channels and the other is her ability to work in all aspects of English-language journalism despite being a second-languge student. (...) I have personally found Katrine a delight to work with. She is courteous and respectful, while still showing the tenacity and assertiveness one expects in a journalism student. She has added immeasurably to my and my other students' understanding of other parts of the world. (...) I recommend her wholeheartedly for further journalism study, an internship, schorlarship or even entry-level employment."

Jeg tror ikke, at jeg kunne have faaet et bedre anbefalingsbrev, saa efter et knus fra min laerer og lovning paa, at jeg nok skal holde kontakten, saa hun kan "foelge med i, hvordan det kommer til at gaa mig", saa er jeg klar til at tage tilbage til Danmark. Hvad der skulle have vaeret et lille aar vaek fra Danmark og andedammen i Faaborg blev til et stoerre projekt for mig. Jeg har nydt hvert sekund af de sidste to aar, og jeg er glad for, at jeg blev et ekstra aar.
Foerhen lagde jeg planer for, hvad jeg ville opnaa her i livet. Foerhen havde jeg planer for alt jeg ville og alt jeg skulle naa. Og uden at lyde for kliche og poetisk, saa maa jeg indroemme, at det hele tog en lidt anden drejning og lige meget, hvor mange planer jeg havde foerhen - og lige meget, hvor mange jeg proever at komme paa nu - saa har det vist sig, at jeg maaske bare skal "go with the flow". For to aar siden, havde jeg da regnet med, at et aar skulle blive til to? Havde jeg regnet med, at jeg ville falde pladask for journalistik? Havde jeg regnet med, at jeg skulle vaere redaktoer paa skolebladet? Havde jeg regnet med at finde nogle af de bedste venner, jeg har? Nej, nej og nej. Saa selvom jeg har en masse planer for, hvad jeg vil fremover, saa vil jeg ikke lade mig styre af dem, og jeg vil bestemt ikke lade mig styre af de afslag, jeg nok ogsaa skal naa at loebe ind i - for uden lidt huller i vejen, saa var jeg aldrig naaet hertil, hvor jeg er i dag.
For et aar siden var jeg ikke klar til at tage hjem - og saa maa regeringen snakke fjumreaar eller ej - men nu er jeg klar til at goere, hvad jeg har lyst til og ikke hvad alle andre synes jeg skal.
Jeg er klar til at komme hjem til Danmark, og jeg glaeder mig.
Vi ses onsdag d. 3. juni!

Billedtekst:
Vandmaend fra Monterey Bay Aqurium fra vores roadtrip, marts, 2009. Santa Barbara solnedgang
Santa Barbara Downtown Beach med pelikaner
Chinatown, San Francisco, Road trip, marts 2009
Aarlig festival med kridtmalerier i Santa Barbara (I'madonarri), maj, 2009.
Slikbutik i Monterey, Road Trip, marst, 2009.
Solnedgang under den sidste skovbrand vi havde - The Jesusita Fire, maj, 2009.
Santa Barbara Courthouse solnedgang.

Alt det med smaat...

Ildebrand i byen: The Jesusita Fire set fra Santa Barbara Courthouse. Roegen falder indover byen og - tja - min lejlighed ligger forenden af det bjerg paa billedet.

Jeg ved det godt. Jeg har ikke skrevet herinde paa min blog i meget lang tid, men jeg er stadig i live. Der er sket en hel masse paa det sidste, og jeg har haft forrygende travlt, men jeg taenkte, at nu var det altsaa paa tide, at jeg faar skrevet bare lidt. Hvis I ikke allerede har gaettet det, saa skriver jeg ikke fra min egen computer, som igen, igen er brudt sammen (denne gang er det vist noget med batteriet), saa I maa overleve at laese de naeste mange linier uden de tre sidste, famoese bogstaver i det danske alfabet.

Da der som sagt er sket en hel del de sidste par uger saetter jeg lige nogle underkategorier paa det foelgende. Saa kan I selv naerlaese eller skippe det, som I finder interessant eller kedeligt. Og hvis I allerede er ved at vaere godt traette af den her lidt akavet form for dansk med dobbel A osv., saa kan jeg ligesaa godt melde ud, at jeg har det godt og snart kommer hjem. For alle jer andre - detaljer foelger:

Roadtrip med mor:

Min mor kom d. 27. marts, hvor Jessie og jeg koerte mod LAX og hentede hende, og derefter koerte vi direkte til San Diego. Som altid var vejret godt sydpaa og mens Jessie besoegte familie, hyggede min mor og jeg os med shopping og sightseeing. 

Derefter gik turen til Flagstaff. Vi koerte flere hundrede kilometer igennem det Californiske og Arizoniske landskab inden vi naaede Flagstaff, som egentlig bare er en lille flaekke beroemt for Grand Canyon og Road 66. Vi skulle dog kun overnatte der, for dagen efter tog vi til Grand Canyon. Det var foerste gang, jeg saa Grand Canyon, og egentlig er det jo bare et hul i jorden - bogstaveligt talt. Men alligevel kan man ikke lade vaere med at fascineres af dalene og klipperne og den roede farver - undskyld far, men det her slaar Fakse Kalkbrud med flere dimensioner!

Vi brugte det meste af dagen paa at "hike" lidt rundt og se museerne osv. - lidt besvaeret af Jessies halsbetaendelse og mit "wanna be-astma," men det var utroligt smukt og sjovt at se.

Derefter tog vi afsted mod Las Vegas. Jeg har heller aldrig vaeret i Las Vegas foer, og selvom det var spaendende at se, saa tror jeg, det bliver sidste gang. "What happens in Vegas, stays in Vegas" og det er vist fair nok, for det er et inferno af fulde mennesker, cigaretroegskyer, noegne kvinder og neonlys. Det var dog spaendende nok at se, og vi brugte dagen med en drink ved poolen og om aftenen var vi ude at se lysene og de fulde mennesker. Desuden saa vi et Cirque Du Soleil show den sidste aften, og det var ogsaa en stor oplevelse. 

Derefter koerte vi til San Francisco. Jeg har efterhaanden vaeret der et par gange, men jeg bliver aldrig traet af San Francisco. Vi fik set alle turiststederne som Pier 39, soeloeverne, bakkerne, sporvognene osv. Dagen efter tog vi ud til Height-Ashburry, som er det gamle hippie-distrikt. Det var foerste gang jeg var derude, men det var supersjovt at se alle de saere butikker og mennesker - lidt a la Christiana bare efter amerikansk stoerrelse.

Derefter koerte vi til Salinas. Vi boede i Salinas, men brugte dagen i Monterey, som var enormt hyggeligt. Frisk luft, en tur paa Monterey Bay Aquarium og en tur ned ad "The 17 mile drive" med alle de riges kaempevillaer. 

Den sidste dag koerte vi langs kysten og Highway 1 tilbage til Santa Barbara. Paa vejen fik vi set baade natur, pelikaner og stranden med alle soeelefanterne. 

Det var superspaendende at se alle de mange steder her i det vestlige USA, men det var nu ogsaa rart nok at vaere tilbage i Santa Barbara - her er bare en helt anden slags tilbagelaenet livsstil. 

Digtkonkurrence

Tilbage i Santa Barbara havde jeg saa modtaget en email om, at jeg havde vundet en digkonkurrence og 100 dollars. Det havde jeg ikke rigtig regnet med. Det er saadan, at jeg har et fag, Creative Writing, hvor vi skulle skrive digte bl.a., og min laerer sagde, at han rigtig godt kunne lide et af mine digte, saa da han ogsaa sagde, at den aarlige digtkonkurrence naermede sig, taenkte jeg, at jeg lige saa godt kunne proeve. Det kunne jo ikke gaa andet end galt. Og jeg endte saa med at vinde "Honorable mention" og 100 dollars. Det eneste var dog, at jeg ogsaa lige skulle op og laese digtet til et arrangement som de havde paa skolen. Nu er ikke lige fordi jeg er saa vild med at snakke foran andre, men jeg er efterhaanden mere og mere vant til det, da jeg altid snakker foran hele klassen, naar vi praesenterer de historier vi skal skrive paa skolebladet, og heldigvis var der ikke saa mange mennesker - kun et par laerere, digtklubben og min mor med sit digitalkamera - saa det gik og jeg fik mit bevis og mine 100 dollars. 

USA --> Danmark --> Optagelsesproeve --> USA

Jeg har ogsaa vaeret hjemme i DK en lille uges tid for at tage optagelsesproeven paa journalisthoejskolen i Aarhus. Det blev til seks dage i Danmark - mest af alt praeget af jetlag og traethed og oplaesning til proeven. 

Jeg ved ikke, hvordan proeven gik. Det kan aerlig talt vaere alt mellem himmel og jord. Selve proeverne var enormt svaere, synes jeg. Foerst skulle vi skrive en artikel, derefter en klumme, saa skulle vi skrive et personligt essay om, hvem vi gerne vil interviewe og hvorfor og derefter var der fire grammatikproever og saa den frygtede (og berygtede) videnstest med 50 spoergsmaal om alt mellem himmel og jord. Jeg synes det hele gik nogenlunde, men ogsaa kun nogenlunde, saa jeg tror det hele kommer til at afhaenge af, hvor gode alle andre var. I pauserne snakkede jeg lidt med nogle af de andre, og de fleste fortalte mig, at det var deres 3. eller 4. gang til optagelsesproeven. Jeg ved ikke rigtig om det var skraemmende eller en god ting, men jeg tror personligt, at hvis jeg bliver optaget, saa bliver jeg indkaldt til en samtale foerst. Det gik nogenlunde, men som sagt var proeven svaer og saa godt synes jeg heller ikke at det gik. Nu maa vi se. Jeg faar resultatet i naeste maaned. Jeg er allerede indstillet paa, at jeg nok ikke kommer ind, saa pt. kigger jeg paa lidt andre muligheder. Regner med at jeg saa vil studere noget andet i et aars tid og saa proeve igen. Pt. regner jeg med at jeg flytter til Aarhus og saa vil jeg ansoege om at komme ind paa medievidenskabs studiet paa universitetet deroppe og saa maa jeg proeve optagelsesproeven igen naeste aar (samt den i Odense). Men indtil videre er det jo okay at haabe og krydse fingre. Men nu maa vi se.

Og alt det andet:

Ellers har jeg bare haft travlt med en hel masse andet. Skolen er slut nu, jeg skal bare lige aflevere mit sidste portfolio i min creative writing klasse og have mit visum underskrevet saa jeg kan rejse ud af landet. Jeg er ved at rydde op og saelge moebler osv. og jeg faar set en del af mine venner herovre inden jeg flytter tilbage til DK. Det bliver helt underligt at komme tilbage nu hvor jeg har faaet en masse gode venner herovre. Saa her paa det sidste er det blevet til en masse fester og cafebesoeg med venner og bekendte.

Apropos venner moedte jeg en af mine venner, Sage, paa bussen forleden. Hun introducerede mig til sin veninde, Desiree, som ogsaa var med paa bussen og som er halvt dansk/halvt hollandsk men altsaa foedt og opvokset i USA. Hun spurgte saa en hel del til Danmark og fortalte at hun havde brugt 3 uger paa Fyn sidste sommer. Jeg spurgte hvorhenne og da hun sagde at det var nede ved vandet gaettede jeg bare paa Svendborg, da flere kender til Svendborg en Faaborg. Men hun sagde at det ikke var det og jeg gaettede i stedet paa Faaborg og det viste sig saa at hendes familie bor i Faaborg og at hun havde brugt 3 uger sidste sommer i Faaborg. Hun kendte til alle de forskellige steder i Faaborg (altsaa, de faa der nu er) og spurgte om en hel masse som jeg jo saa kunne nikke ja til. Det var en lidt maerkelig oplevelse, men ogsaa ret sjovt. Af alle steder i DK saa bor hendes familie i Faaborg. Hun naevnte saa noget om at noget af hendes familie ogsaa bor i Nordsjaelland og jeg var ved at vaere forberedt paa at besvime (eller et eller andet i hvertfald), hvis hun havde sagt Virum (hvor jeg er foedt), men det var "heldigvis" ikke Virum. Men en lidt spoejs oplevelse. 

Ellers ligner Santa Barbara sig selv. Masser af sol, turister og sjove mennesker. Jeg tog en tur paa cykel langs stranden idag og alle turisterne var ude. Derefter en tur i poolen - saa jeg nyder livet lidt endnu mens jeg kan.

Jeg regner med at vaere hjemme en gang foerst i juni og saa skal jeg formentlig (forhaabentligt) bare arbejde det meste af sommeren og tjene lidt penge og overleve kedelige Faaborg og saa regner jeg med at flytte til Aarhus.

Jeg haaber I alle har det godt. Det har jeg. Vi snakkes snart.

Katrine

Spring Break, baby! (og retfærdighed sker fyldest!)

Der sker utroligt mange ting, og jeg føler, at jeg har mindre tid til at skrive indlæg i år, end jeg havde sidste år. Jeg syntes dog, at det var på sin plads at få en lille opdatering på, hvad jeg egentlig går og laver.

Her over de sidste par dage har jeg ført en hæftig email-korrespondance.
En dame fra Journalisthøjskolen i Århus påstod, at de ikke havde modtaget min ansøgning i tide.
Jeg havde dog diverse beviser på, at det havde de, så vi emailede så frem og tilbage, og jeg fremlagde bevis efter bevis, og et kort øjeblik overvejede jeg, om jeg skulle blive advokat i stedet. Jeg mente selv jeg havde en ret god sag. Hende damen sagde, at jeg ikke havde haft min ansøgning inde til tiden, og derfor ville jeg ikke blive inviteret til optagelsesprøve. Jeg fortalte hende så pænt, at jeg altså havde et "tracking" nummer fra US Postal Service, der beviste, at min ansøgning var modtaget mandag d. 16. marts kl. 8.30, og at http://www.optagelse.dk/ skriver, at alle ansøgninger fra DK skal være sendt senest 14. marts, men da der ikke bliver delt post ud om søndagen i DK, så må de ansøgninger, der kom ind mandag morgen også tælle med. Det gav hun mig så også ret i, men hun påstod stadig, at jeg havde overskredet deadline.
Jeg havde så en kvittering på, at jeg d. 9. marts havde afsendt min ansøgning med express mail fra Californien. Express mail tager 3-5 dage, hvilket jo betyder, at den lige ville være der på et hændende hår. Det er bare sådan, at når man sender med express mail, så skal der kvitteres for pakken. Ifølge hende damen på journalisthøjskolen havde hun først modtaget min ansøgning d. 19. marts og hun påstod tilmed, at hun havde modtaget den videresendt fra SDU. What?!! Jeg havde så selvfølgelig endnu en kvittering, denne gang en kopi af en adressemærkat, der beviser, at min pakke var adresseret til Journalisthøjskolen og IKKE SDU, så hvordan det er endt op hos SDU er mig et mysterium. Jeg sagde gang på gang, at det måtte kunne spores, hvem der havde kvitteret for min pakke, for vedkommende må jo så have lavet en fejl og sendt den videre til SDU, og derfor er det jo ikke mig, der har gjort noget galt (hvilket jeg selvfølgelig har vidst hele tiden). Damen fik sig så endelig taget sammen til at kontakte PostDanmark (hvilket jeg har bedt hende om lige fra starten) og de kunne bekræfte, at der var blevet kvitteret for min pakke på det tidspunkt som jeg påstod. Idag har jeg så modtaget en email fra hende damen, der skriver, at de beklager fejlen, og at jeg er inviteret til optagelsesprøve d. 2. maj. Pfuii... Retfærdighed sker fyldest.

På en måde synes jeg egentlig det er lidt dårligt. De begår en intern fejl, og jeg tænker lidt på, om andre bare ville havde ladet det ligge? Jeg vidste pga. diverse beviser, at jeg havde ret, og at de tog fejl, men de blev jo ved med at fastlå, at de bestemt ikke havde lavet en fejl. Hmm... Efter to år som journaliststuderende i USA ved jeg nu godt, hvordan man Googler et par ting og desuden ved jeg også, at man altid skal gå direkte til den øverste, i det her tilfælde rektor, som så må sende min email videre til vedkommende der kan tage sig af det. Det var da også først efter jeg emailede rektor, at der kom gang i sagerne. Great. Jeg var nu også ret stolt af min email, der ikke kun havde diverse beviser som bilag, men den var også skrevet i flot AP-style, med links til, hvordan journalisthøjskolen gang på gang modsiger sig selv og links til, hvordan det er min ret at klage til undervisningsministeriet. Ha! Lidt har jeg da lært fra de to år jeg har været herovre.
Men nevertheless, så gav de mig endelig ret. Jeg vidste jo hele tiden, at jeg havde ret i min sag, men nu kan jeg endelig tage til optagelsesprøve d. 2. maj. Så mangler jeg selvfølgelig bare lige at bestå, andet ville være lidt pinligt, og så regner jeg med at vinde min første Pulitzer-pris året efter. Ja, jeg stiler højt.
Men retfærdighed var til og jeg fik ret (selvom jeg selvfølgelig havde ret hele tiden!) og som min mor ville have sagt det: "de skal ikke dø i synden".
Amen!

Apropos min mor, så flyver hun ind fra London her senere idag. Håber jeg ihvertfald. Hun skal skifte mellem to lufthavne i London, så det håber jeg kommer til at gå godt, men det kan forhåbentligt ikke være så svært. Så jeg regner med, at Jessie og jeg henter hende i LAX kl. ca. 19.30 i aften. Derefter kører vi så direkte til San Diego, som er vores første stop på vores "vilde" roadtrip, som vi skal på her de næste par dage. "Vildt" fordi vi kun har en uge, men en masse ting vi gerne vil se, men indtil videre har vi en ret god plan, der ser således ud:

27.3 - Lax --> San Diego
28.3 San Diego
29.3 San Diego --> Flagstaff
30.3 - Grand Canyon
31.3 Grand Canyon --> Las Vegas
1.4 Las Vegas
2.4 Las Vegas - San Francisco
3.4 San Francisco
4.4. San Francisco
5.4 San Francisco --> Santa Crus/Monterey
6.4 Monterey --> Santa Barbara (slut!)
7.4 Skolen starter igen.

Og nå ja, så har jeg forresten Spring Break i den her uge. Istedet for at spendere Spring Break med vild fest i Mexico eller på Hawaii som alle andre amerikanere, så holder jeg det i år sammen med Jessie og min mor, og det er jeg godt tilfreds med. Jeg glæder mig rigtig meget til at se min mor igen, da jeg jo ikke har set hende længe, og jeg tror det bliver et rigtig godt road trip vi skal på.

Jeg har også endelig fået min californiske kørekort. Eller ihvertfald et midlertidigt et.
Det er lidt en joke, og jeg har det lidt som om jeg har trukket kortet i en automat ude i Kmart, men det tog mig to dage og kostede mig $28 at få et midlertidigt kørekort. Jeg skulle bestå en teoritest, som jeg rent faktisk dumpede den første gang, da jeg ikke kunne svare på, hvad åbningstiden var for DMV (køreteknisk anlæg) og sådanne latterlige spørgsmål. Sjovt nok havde jeg alle spørgsmålene ang. kørsel og traffikregler rigtigt, men de der unødvendige spørgsmål dumpede jeg. Man har dog tre forsøg, så dagen efter prøvede jeg igen, og den her gang bestod jeg. Da jeg allerede har et dansk kørekort gav de mig et midlertidigt kørekort i form af en lap papir, og jeg kan nu køre rundt med det de næste 60 dage. Derefter skal jeg så til køreprøve. Jeg synes det er lidt sjovt, for bare fordi jeg har et dansk kørekort, så ved de da ikke, om jeg er en forfærdelig bilist, men nu kan jeg køre rundt og gøre vejene usikre de næste 60 dage. Samtidig så får jeg lov til at køre i 60 dage, men jeg skal alligevel tage en køreprøve? Og egentlig så tager jeg jo snart hjem, så i princippet, så kan jeg køre rundt med en lap papir her de næste 60 dage og så tage tilbage til DK? Tja, den var aldrig sket i DK, og nu er jeg da lidt usikker på, hvem jeg skal dele vej med, hvis de giver alle "udlændingene" et midlertidigt kørekort. Jeg er ret sikker på, at de ikke har samme form for traffikskole i Mexico, som de har i Danmark, og da jeg tog teoritesten havde DMV'et formået at give en japansk fyr et midlertidigt kørekort selvom han aldrig nogensinde har haft et kørekort og selvom han var i landet på et visum, der var udløbet!
Needless to say that I'm a little scared to go on the road.

Men jeg tror det bliver et godt roadtrip. Jeg skulle rigtig have været på journalistkonference med de andre fra skolebladet i Sacramento, og jeg ærgerede mig lidt over ikke at skulle med, men nu er jeg egentlig ret glad for at jeg skal på det her roadtrip i stedet for at bruge de næste 4 dage sammen med 20 andre, højlydte, højtråbende og ...larmende? elever i Sacramento - for ikke at tale om min halvskizofrene journalistiklærer. Jeg krydser fingre for dem og håber de vinder nogle priser, men det bliver heldigvis uden mig.

Dog er vi på skoleavisen blevet nomineret til "the Pacemaker award" som er den højeste pris man kan opnå indenfor 2-årige journalistskoler (som SBCC), så det er vi superstolte af. Vi får dog først at vide om vi har vundet til efteråret og der er jeg jo taget hjem, men i det mindste har jeg været en del af det, hvis vi vinder, og det er jeg sikker på, vi gør.

Nu vil jeg gå i gang med at pakke og rydde lidt op, så her kan se nogenlunde rent ud til min mor kommer.
Jeg håber, I alle har det godt, og at foråret er på vej til Danmark. Her er det næsten for varmt med 25'C de sidste par dage, men mest af alt fordi det er gået fra koldt til varmt på 2-3 dage.
Vi snakkes snart. Der er lidt nye billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html fra da min veninde Mette var på besøg. Nå ja, så havde jeg forresten Mette på besøg. Vi har gået i folkeskole og gymnasiet sammen, så det var rigtig hyggeligt.

Katrine

ps. til alle jer, der skriver og spørger, om jeg ikke kan hjælpe jer med alle de spørgsmål I har ang. SBCC, da I overvejer selv at tage herover, så ville jeg meget gerne hjælpe jer, men jeg har simpelthen ikke tid. Jeg havde selv alverdens spørgsmål, inden jeg kom herover, så jeg ved, hvordan det er, men hvis jeg skal hjælpe alle, der skriver til mig ang. skolen, så skal jeg snart tage penge for det. Dog er der rent faktisk nogle der tager penge for det og jeg vil derfor i stedet referere jer til dem: http://www.sbcc.edu/international/flashsite/
De er betalt til at svare på spørgsmål fra nuværende og kommende elever og de er supergode til det, så det er et alternativ. Jeg ville meget gerne svare på alle de spørgsmål som jeg får ang. skolen, men jeg har desværre ikke tid. Jeg kan dog kun anbefale SBCC og at komme herover, for det har været den største oplevelse for mig, og når man først finder ud af det hele, så er det sgu ikke så svært som det ser ud. Held og lykke til jer allesammen!

En lille opdatering...

... burde vel være på sin plads - det er trods alt næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. Men tiden flyver afsted, og der sker hele tiden noget, og alligevel er meget det samme. Jeg har utroligt travlt med skole - for det meste med skolebladet, hvor jeg jo er Features redaktør dette semester. Derudover, så er der blevet gjort lidt finjusteringer i mit skema, og jeg tager creative writing i stedet for den utroligt lette engelsk klasse med den utroligt irriterende engelsklærer, som jeg først havde tænkt mig at tage. Det er enortm underligt at skulle skrive fiktion, da jeg jo er så vant til at skrive non-fiktion i journalistik, men jeg kan jo godt lide at skrive og indtil videre går det godt. Min lærer er enormt sej, han danser til de digte vi skriver (for at demonstrerer hvordan vores rytme i digtet er) og vi sidder mest af alt bare og lytter til forskelligt musik, mens vi skriver digte og noveller.
Vi har netop afleveret vores tre første digte, og selvom det er lidt underligt at skulle digte på et sprog, der ikke er ens eget, så synes jeg nu alligevel, at det gik godt. Jeg finder ud af, hvad han synes, når jeg får mine digte tilbage på tirsdag. I mellem tiden har jeg dog modtaget en e-mail, der lyder således:

Hey Katrine,
A friend of mine is setting up a reading at the SB Art Museum in April. The reading will be by poets who are multilingual. She asked me if I had any talented student poets who fit that description, and I thought of you. Would you be interested in participating? If so, can you email Melinda Palacio for details. I'll be happy to provide you with further info when I see you on Tuesday.
Best,
David Starkey

Det kommer lidt ud af det blå, for jeg afleverede bare mine digte i sidste uge, men jeg må åbenbart have gjort en eller anden form for indtryk på ham, for ihvertfald vil han have mig til at være med i den her digt læsning for flersprogede "poeter". Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med evt. at skulle læse et digt højt for hvem der nu kommer og lytter, specielt fordi det er på byens kunstmuseum og der kommer hvem som helst jo, men alligevell så er det vel ikke noget jeg kommer til at prøve hver dag, så hvis det ikke ligger lige når jeg flyver hjem til Danmark for at tage optagelsesprøven til journalisthøjskolen, så tror jeg, at jeg melder mig til det her. Jeg skal dog lige høre lidt ekstra oplysninger på tirsdag.

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg pludselig er blevet så populær hos mine lærere, men jeg har også modtaget en email fra min tidligere creative writing non-fiction lærer, Starshine, der lyder således:

Hi, there, I'm writing to let you know about a writing contest that I think you could win.It's specifically for SBCC students who write nonfiction, and the prizes range from $100 to $600 cash. (You have to be enrolled in at least six units to qualify.)The deadline is March 13. YOU SHOULD ENTER! You just need to write an "essay" (think column- or editorial-style) on the subject of "change."
Good luck. : ) Starshine

Hun synes så at jeg skulle deltage i en essay konkurrence som de har på SBCC og jeg overvejer det lidt. Jeg har frygteligt travlt, så jeg ved ikke, om jeg har tid til at sætte mig ned og skrive noget godt, men $600 er selvfølgelig ikke sådan at "kimse" af, så måske prøver jeg også det.

Jeg ved som sagt ikke, hvorfor jeg pludselig er gået hen og blevet så populær hos mine lærere, men det er nu meget fedt at få den slags anerkendelse fra nogle, der rent faktisk underviser i at skrive. Nu må vi se, hvordan det går.

Ellers skriver jeg en hel del artikler for skoleavisen, når jeg altså ikke redigerer og layoutter. Vi har haft en lidt sløv start, fordi vi har så mange nye, og det er lidt irriterende, at jeg igen, igen skal lave det meste, men sådan er det vel. Jeg er måske bare for perfektionistisk, men jeg kan ikke fordrage når de andre kun gør tingene halvvejs.

Jeg er dog lidt sur, da det viser sig, at det international kontor på skolen har "glemt" at underskrive mine papirer, hvilket betyder, at jeg ikke får løn i den første runde. Jeg vil så blive betalt senere, i næste runde, men det er irriterende at skulle vente. Jeg skal have mine papirer underskrevet fra det kontor, da jeg er international elev, men de havde så glemt det, fordi jeg "skyldte skolen penge." Det gjorde jeg så bare ikke. Det viste sig, at de havde tjekket min status d. 5. februar og der havde jeg netop tilføjet et nyt fag istedet for min engelsk klasse og derfor stod der, at jeg skyldte skolen penge, da jeg ikke havde noget at droppe min engelsk klasse inden de tjekkede min status. Jeg spurgte så hvorfor pokker de ikke havde tjekket det et par dage senere eller ringet til mig, det er jo over to uger siden, men det gad hende damen ikke svare mig på, så jeg var lidt sur, men nu må jeg bare vente til næste betaling. Amatører.

Ellers ikke så meget. Forleden havde Jessie fri og vi tog op til Santa Ynez på vinsmagningstur. Vi tog til et sted, der hedder artiste, som er et slags galleri, hvor de udstiller lokal kunst, og man kan så se på de her malerier, mens man smager forskellige vine eller man kan selv kaste sig ud i lidt kunst enten på nogle af de mange lærreder som de har stående i galleriet, eller man kan designe sin egen vin ettiket. Jessie og jeg holdt os til at male på lærreder, mens vi kiggede på kunst og smagte god vin. Det var en rigtig sjov ting at opleve, da det jo er enormt populært for det her område, så det skulle jo næsten prøves. Desuden var det også sjovt at se lidt andet end Santa Barbara og vi kørte igennem Solvang på vejen hjem. Solvang ligner sig selv, og det er næsten umuligt at lade være med at grine, når man på vejen ud af byen kører forbi skiltet, hvor der står: "Mange tak. Kom igen."

I den her weekend tog vi et smut til San Luis Obispo for at se Katelyn's junior recital og for at være lidt sammen med hende. Det var dog lidt spild af tid, da vi stort set ikke lavede noget, og det føles som om weekenden bare fløj afsted. Jeg har dog, heldigvis, fri imorgen mandag (da jeg altid har fri om mandagen) og vi er netop gået ind i en friuge på skolebladet, hvor vi ikke udgiver noget, så jeg har ikke det store at lave i den her uge.

I næste weekend skal Jessie, Daniela og jeg muligvis til West Hollywood i L.A. og se en koncert med Jon Brion. Vi har set ham en gang før, men det var en rigtig fed oplevelse, så vi overvejer at gøre det igen på fredag.

Ellers sker der ikke så meget, men jeg glæder mig til at få slappet lidt af i den her uge.

Vejret er lidt kedeligt - det regner en del, så det bliver ikke til så megen tid udenfor, men det bliver forhåbentligt snart sol og sommer og varmt igen. Det er jo trods alt Californien.

Jeg håber, I har det godt hjemme i DK, og at I kan holde varmen.
Der kommer snart nye billeder - jeg skal bare lige tage mig sammen til at uploade dem.
Katrine :)

Et nyt semester er begyndt...

... og jeg er allerede stresset. Jeg er ikke stresset fordi det har været specielt hårdt indtil videre, men nærmere pga. alle de ting, der kommer til at ske det her semester. Alle de ting jeg skal nå, alle de ting vi skal.
Den første uge er gået godt. Jeg havde en stille og rolig start med en fridag om mandagen, hvor det nye semester startede. Det er nu meget lækkert, at jeg har fri hver mandag - specielt fordi jeg arbejder på skolebladet hver fredag, og så kan jeg bare lige tage et smut forbi mandag og se, om alt er blevet gjort og så tage videre på stranden eller, hvad jeg nu har lyst til.
Tirsdag og onsdag er mine lange dage, hvor jeg har timer til kl. 22. Jeg har engelsk tirsdag morgen, og efter en uge er jeg allerede træt af min engelsk-lærer, så jeg er i øjeblikket ved at finde ud af, om jeg kan blive flyttet til en anden klasse. Min engelsk-lærer lagde stærkt ud med at stave et par basale ord forkert. Jeg forstår godt at et ord som "beautiful" er svært at stave, specielt fordi det staves helt anderledes, end det siges, men det er ikke helt acceptabelt, at en engelsklærer på det højeste niveau engelsk staver et par basale ord forkert. Selv jeg kan stave de ord hun stavede forkert, også selvom engelsk ikke er mit første sprog. Derudover får de elever, der tager notater for hende ekstra points og det gider jeg ikke rigtig. Jeg vil bedømmes på mine afleveringer og min medvirken i timerne - ikke på om jeg gider lave alt det for læreren som hun selv er for doven til. Og sidst, men ikke mindst, er hun bare drøn-irriterende at høre på, så lige pt. er jeg ved at se, om jeg ikke kan skifte hold. Jeg har snakket med en, der foreslog en engelsk klasse, hvor de skriver fiktion, men jeg synes måske, det er lidt en dårlig ide, nu jeg laver så meget med journalistik, der jo er non-fiktion. Desuden er det enormt svært at skifte klasse i år, da skolen er i gæld ligesom alle andre her i Californien/USA, og de har været nødt til at lukke en masse klasser, men der er samtidig kommet flere elever. Man kan mærke det hele tiden. Der er hele tiden kæmpe køer til alt, når man skal købe mad, bøger eller have noget ordnet over ved administrationen. Forleden da jeg fik fri fra engelsk gik jeg fra West Campus til East Campus og på broen, der forbinder de to campuser var der ikke et lille stykke frit for bare elever, der gik frem og tilbage mellem de to campus. Der er sindssygt mange elever dette semester og ikke nok klasser til dem allesammen, så nu må vi se, hvordan det går.

Ellers havde jeg foto om aftenen tirsdag, og jeg kan rigtig godt lide læreren, som virker til at være supergod. Klassen derimod er supersløv. Jeg valgte at tage en begynderklasse til foto, da jeg egentlig godt kan finde ud af at tage rimelig gode billeder, men jeg kunne godt tænke mig at lære alle reglerne fra bunden etc., men de fleste i klassen har stort set aldrig holdt et kamera i hånden, så jeg tror det bliver lidt sløvt her i starten, men forhåbentligt lidt bedre, når vi er kommet i gang og skal aflevere opgaver.
Onsdag havde jeg så min multimedie klasse, som bliver undervist af Zac, som er vores "hjælper/assistent" på skolebladet, så vi var et par stykker derfra, der tager hans time, og det var spændende nok. Det er meget af det som vi arbejder med til daglig, når vi laver layouts og designer sider osv., så det er godt at få det på plads. Derudover tror jeg, det bliver super at få lært en masse teknikker indenfor multimedie design osv., da det jo er i den boldgade jeg gerne vil befinde mig om nogle år. Vi skal bla. designe 3-d og soundslides og animation osv. og derudover lave en masse layouts som jeg allerede laver på skolebladet som redaktør, så det bliver spændende.

Og så er jeg som sagt også blevet redaktør igen dette semester. Vi har lavet det på en lidt ny måde, så vi har opdelt alle de "bløde sektioner", så de har to forskellige redaktører det her semester, således at der ikke er så meget arbejder for kun en person. Jeg er så blevet "features redaktør" med Amanda, som er ny på skolebladet. Hun er superflink og går også meget op i det, men hun er som sagt ny, så der er en helt masse, som hun ikke ved noget om, så jeg kan godt mærke, at jeg lidt skal tage mig af det meste her den første måneds tid, men det skal nok komme. Holdet virker, til trods for en masse nye, der skal lære det hele helt forfra, faktisk supergodt det her semester, så det skal nok blive godt. Desuden vil min lærer undervise journalistik på en lidt anden og mere grundig måde den her gang, så det er jeg også glad for, så jeg ligesom kan få det hele opfrisket fra mit første semester, inden jeg søger ind på journalisthøjskolen i Århus.

Så indtil videre virker det fint nok med mine nye fag med undtagelse af engelsk, som jeg forhåbentligt kan få ændret.

Ellers går det stille og roligt. Jessie har travlt med arbejde, og hun tager ikke så mange timer det her semester, så hun kan få tjent nogle penge i stedet. Jeg får med sikkerhed travlt med skole her det næste stykke tid. Ellers er vi en del sammen med Daniela, som vi er blevet rigtig gode venner med.
Vejret er ved at blive supergodt. Det er pt. omkring 18-20'C, men det har været oppe omkring de 25'C her de sidste 2-3 dage. Det har næsten været lidt for varmt. Jeg har dog nydt det med et par lange cykel -eller gåture langs de mange strande her i Santa Barbara og det er rart endelig at få lidt varme og sol igen efter en kold tur til New York og efter nogle uger med trist januar-vejr - selv for Californien.

Nu vil jeg bruge resten af min søndag på at rydde lidt op og gøre rent - det skal jo også gøres - og så må jeg hellere få skrevet den artikel, som skal afleveres senest imorgen tidlig.
Jeg håber, I har det godt - det har jeg :)
Katrine

Ps. Der kommer snart nogle nye billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?

New York

Vi er endelig hjemme fra New York. Det har været nogle stressede dage med minus-grader, sne og travle new yorkere. Jeg sidder nu tilbage med lidt spredte følelser ang. New York. Jeg troede faktisk, inden vi besøgte byen, at jeg ville være vildere med New York og østkysten end jeg er med Californien, da det jo eftersigende skulle være mere "europæisk". Tilgengæld lander New York ikke øverst på listen over mine favoritdestinationer.

1. Byen er ganske enkelt alt for beskidt. Det er selvfølgelig en storby etc., men det er stadig ti gange mere beskidt i New York end i byer som Los Angeles, San Francisco, London etc. Det er selvfølgelig det man kan forvente, når man rejser til et sted med flere millioner indbyggere, turister, hjemløse osv. samlet på et område, men Jessie og jeg blev begge hurtigt trætte af konstant at lugte som subwayen. Lige meget om vi kørte et stop eller 10 stop med subwayen, så synes jeg konstant, at jeg havde den der indelukkede/beskidte lugt i mit hår og på mit tøj.

2. Det er et turistmekka. Jeg havde det til tider som om jeg befandt mig på den lokale shoppinggade i Alanya, Tyrkiet eller andre rejsedestinationer udelukkende påtænkt turister. Det er da sikkert noget andet, hvis man bor der fast, men aldrig har jeg været mere irriteret over folk, der vil sælge mig ting. Jeg kan forstå det, hvis jeg tager til Kina eller Indien eller steder som disse, men bare det at tage op i Empire State Building var lidt af en prøvelse for os, da folk på hvert hjørne prøvede at sælge os ting.

3. Byen og New Yorkerne er alt for stressende. Jeg tror det kommer sig af, at New York og dens inbyggere har kørt sig selv op i den tro, at byen er et fantastisk sted, og det kunne det bestemt også være, hvis det ikke var fordi folk har så travlt med at virke travle, at der slet ingen service er. Jeg ved ikke, hvordan de overlever på drikkepenge i New York for lige meget, hvor vi tog hen, så var der enormt ringe service alene af den grund, at dem der var der for at servicere os selvfølgelig havde enormt travlt med alt muligt andet.

Det var selvfølgelig ikke alt sammen dårligt, vi havde en god tur, og jeg er glad for, at jeg har fået set de ting, vi så, men det bliver nok ikke et af de steder jeg bare MÅ se igen. Jeg tror to år i Californien har forkælet mig lidt, når det kommer til en mere service-minded, afslappet kultur istedet for den rent udsagt uforskammede, stressende kultur de har i New York. En anden ting vi lagde mærke til var, at maden var enormt ringe. Vi spiste ude et par gange, både morgenmad, frokost og aftensmad, og lige meget hvor vi endte, om det var den billige ende eller den dyere ende, så var maden ikke særlig god. Jeg må indrømme at de to bedste måltider vi havde var en pizza på et mini-pizzaria i Little Italy og en hamburger fra Wendy's (burger-kæde a la Burger King) i lufthavnen på vej hjem.
Men jeg er som sagt glad for at vi fik set de ting vi så.
Vi landede der d. 15. januar og det var minus 5'C udenfor. En anderledes slags kulde end jeg er vant til fra DK, hvor det er koldt, fordi det blæser, men i New York er det en slags kulde, der går direkte igennem knoglerne på en.
Vi tjekkede ind på vores hotel i uptown, east side, hvor vi fik vores mini-værelse på størrelse med en skotøjsæske. Værelset var dog udmærket og selvfølgelig hvad vi havde betalt for, da vi havde fået det ret billigt.
Vi lavede ikke så meget den første dag, da vi var trætte og lige skulle lære at finde rundt i området.
Dagen efter tog vi til Times Square, hvor vi shoppede, kiggede i butikker og stod i kø i minus 5'C i ca. en time for at få billetter til et Broadway show til halv pris. Vi endte med at få billetter til musicalen Chicago, som vi så så samme aften. Det viste sig dog at være en forfærdelig musical. Ikke pga. musicalen, som vi begge kendte i forvejen, men pga. de skuespillere, der var med, der hverken kunne synge eller danse. Jeg formåede dog at tage mig en lille lur midt i første akt og jeg følte alligevel ikke, at jeg var gået glip af noget i forestillingen. Vi var derfor ret skuffede, da Jessie har set musicals i Hollywood og jeg har set musicals i London, så vi regnede selvfølgelig med at Broadway ville være det helt store, men jeg har ingen anelse om, hvordan de skuespillere nogensinde er nået til Broadway.
Dagen efter var vi i Central Park, hvor vi gik en tur og kiggede på alle skyskraperne, der omringer parken. Vi tog derefter på American Museum of Natural History. Det er et kæmpe museum, hvor vi sagtens kunne have brugt flere dage, men i stedet brugte vi et par timer på at se udstillingerne om dinosauere (plus en film om dinosauere), menneskets udvikling og undervandsliv, hvilke alle var enormt spændende.
Vi havde kun booket vores hotel for 3 dage, så i mellemtiden havde vi fundet et nyt hotel. Et meget hyggeligt, lidt dyere hotel på the Upper West Side, med udsigt over Hudson floden og skyskraperne.
De næste par dage så vi så Statue of Liberty og Ellis Island. Det sneede enormt, da vi tog ud for at se de to ting, så der var helt hvidt og rigtig hyggeligt. Det var sjovt at se Statue of Liberty, der dog viste sig at være meget mindre, end hvad jeg havde troet. Immigrationsmuseet på Ellis Island var også spændende, men igen igen var over halvdelen af udstillingerne ude af drift, så det var lidt skuffende.
Derefter tog vi til Chinatown og Little Italy, hvor vi gik en tur og spiste pizza.
Den sidste dag var d. 20. januar, hvor Barack Obama blev indsat som ny præsident i USA og det fejrede vi ved at drikke champagne og spise jordbær, mens vi så det live på CNN. Vi havde overvejet at tage til Times Square for at se det på en storskærm dernede, men minus 5'C lød ikke for indbydende, så i stedet valgte vi at blive på vores hotelværelse. Efter indsættelsen af Obama tog vi over til en skøjtebane for at stå på skøjter. Det viste sig dog, at man stod på skøjter på plastik og ikke is, så det var ikke den bedste oplevelse. Det var stadig som at stå på skøjter, men bestemt ikke som at løbe på is.
Til sidst tog vi op i Empire State Building, som, til trods for førnævnte problem med folk, der prøvede at sælge os ting, faktisk var en fantastisk oplevelse.

Så alt i alt bliver New York ikke min yndlingsdestination. Der er selvfølgelig ting, som jeg godt kan lide ved New York - f.eks. deres offentlige trafik (subwayen), der fungerer fantastisk og mindsker trafikken i selve byen - man ser stort set kun taxier på gaderne - og det faktum, at hvis man køber tøj og sko for under $150, så skal man ikke betale moms af varerne.

Jeg er glad for at jeg endelig har fået set New York, men jeg tror aldrig vi har været så glade for at være tilbage i Californien som vi var da vi kom hjem igår. Vores venner bliver ved med at sige, at vejret har været sindssygt godt, mens vi var væk, men vi er ovenud lykkelige for at være tilbage til trods for, at det regner og det "kun" er omkring 18'C.

Vi brugte det meste af dagen i går på at gøre rent og vaske tøj og komme af med stanken af New Yorks subway. De næste par dage skal vi nok bare slappe lidt af og have styr på en masse inden næste semester starter på mandag. Det bliver godt at komme tilbage til skolen, jeg glæder mig faktisk, men helt sikkert også hårdt, da jeg har meldt mig til en masse krævende timer. Jeg kan dog sove lidt længere, da jeg har fri hver mandag, så jeg regner med jeg bare lige skal et smut forbi skoleavisen, men ellers ikke det store.

Jeg lægger nogle nye billeder ind på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
så snart jeg får tid. Jeg håber I har det godt i DK.

Katrine :)

Og karaktererne er....

En lille update.

Jeg har nu endelig fået alle mine karakterer for sidste semester. De blev som følger:

Newspaper Journalism: A
The Channels - Publishing of the Student Newspaper: A
Introduction to Film: B
Photojournalism: B
Media, Culture and Society: B

Så det er jeg stærkt tilfreds med - A'er og B'er - så det kan jo ikke være bedre. Jeg ærger mig lidt over fotojournalistik og introduktion til film, da jeg må indrømme, at jeg blev lidt doven til sidst. Jeg kunne nok godt have fået et A i begge disse fag, men jeg havde så travlt som redaktør på skolebladet, at jeg var så udkørt, når jeg kom hjem, at lektier af og til svipsede hist og her. Men jeg er nu tilfreds nok med A'er og B'er. Så længe jeg ikke får C'er.
Desuden har jeg hørt fra min lærer, der skrev til mig, at hun endnu ikke har tildelt de forskellige redaktørposter for næste semester, men at hun "virkelig vil ønske, at jeg kommer med på holdet næste semester", så jeg er ret sikker på en redaktørstilling igen næste semester. Jeg håber stadig på stillingen som "Features Editor". Forhåbentligt er der lidt løn igen næste semester, selvom jeg tvivler på det, da skolen ikke har mange penge tilbage, og det vil se godt ud på mit CV, at jeg er redaktør igen næste semester. Så det satser jeg på.

Jeg har allerede meldt mig til nye klasser næste semester og mit skema næste semester vil være således:

Mandag: Fri
Tirsdag: English 111, Critical Thinking and composition through litterature, Channels Newspaper lab, Photo 1.
Onsdag: Editorial Board (hvis jeg altså bliver redaktør), Survey of Multimedia Tools,
Torsdag: Channels Newspaper lab, English Critical Thinking and composition through litterature.
Fredag: Redaktørarbejde.

Så udover, at det uden tvivl bliver endnu et stresset semester med krævende klasser og masser af arbejde på skoleavisen, så glæder jeg mig faktisk lidt til at komme tilbage til skolen og arbejdet på avisen. Det bliver hårdt, men jeg har heldigvis en "forlænget weekend", hvor jeg har fri hver mandag, og forhåbentligt kan jeg få lavet mine lektier og stresset lidt af om mandagen.

Ellers sker der ikke så meget. De sidste par dage har jeg bare været sammen med en masse venner. Søndag aften var jeg i byen med Oscar, Brian og Valeria, og det var superhyggeligt.
Mandag mødtes jeg til brunch med Daniela på det her hyggelige, lille franske sted, hvor de laver franske crepes og svarer en fornærmet på fransk, når man spørger dem noget - det er meget autentisk og fransk, men hyggeligt.
Senere var Jessie og jeg ude hos Daniela i Goleta, hvor vi lavede mad og så film til kl. 3 om natten, så det var også hyggeligt. Idag tirsdag har jeg haft en afslappet dag og sidder pt. på min lokale coffee shop, Coffee Cat, og bruger deres internet - bare for at komme lidt ud.

Ellers sker der ikke så meget. Det er begyndt at blive varmere, så det er dejligt. Det er selvfølgelig ikke lige så koldt som DK, men det har været koldt og det er endelig begyndt at blive varmere igen, så det er dejligt.

Jeg håber, I har det godt i DK.
Katrine :)