Wednesday, May 13, 2009

Alt det med smaat...

Ildebrand i byen: The Jesusita Fire set fra Santa Barbara Courthouse. Roegen falder indover byen og - tja - min lejlighed ligger forenden af det bjerg paa billedet.

Jeg ved det godt. Jeg har ikke skrevet herinde paa min blog i meget lang tid, men jeg er stadig i live. Der er sket en hel masse paa det sidste, og jeg har haft forrygende travlt, men jeg taenkte, at nu var det altsaa paa tide, at jeg faar skrevet bare lidt. Hvis I ikke allerede har gaettet det, saa skriver jeg ikke fra min egen computer, som igen, igen er brudt sammen (denne gang er det vist noget med batteriet), saa I maa overleve at laese de naeste mange linier uden de tre sidste, famoese bogstaver i det danske alfabet.

Da der som sagt er sket en hel del de sidste par uger saetter jeg lige nogle underkategorier paa det foelgende. Saa kan I selv naerlaese eller skippe det, som I finder interessant eller kedeligt. Og hvis I allerede er ved at vaere godt traette af den her lidt akavet form for dansk med dobbel A osv., saa kan jeg ligesaa godt melde ud, at jeg har det godt og snart kommer hjem. For alle jer andre - detaljer foelger:

Roadtrip med mor:

Min mor kom d. 27. marts, hvor Jessie og jeg koerte mod LAX og hentede hende, og derefter koerte vi direkte til San Diego. Som altid var vejret godt sydpaa og mens Jessie besoegte familie, hyggede min mor og jeg os med shopping og sightseeing. 
Derefter gik turen til Flagstaff. Vi koerte flere hundrede kilometer igennem det Californiske og Arizoniske landskab inden vi naaede Flagstaff, som egentlig bare er en lille flaekke beroemt for Grand Canyon og Road 66. Vi skulle dog kun overnatte der, for dagen efter tog vi til Grand Canyon. Det var foerste gang, jeg saa Grand Canyon, og egentlig er det jo bare et hul i jorden - bogstaveligt talt. Men alligevel kan man ikke lade vaere med at fascineres af dalene og klipperne og den roede farver - undskyld far, men det her slaar Fakse Kalkbrud med flere dimensioner!
Vi brugte det meste af dagen paa at "hike" lidt rundt og se museerne osv. - lidt besvaeret af Jessies halsbetaendelse og mit "wanna be-astma," men det var utroligt smukt og sjovt at se.
Derefter tog vi afsted mod Las Vegas. Jeg har heller aldrig vaeret i Las Vegas foer, og selvom det var spaendende at se, saa tror jeg, det bliver sidste gang. "What happens in Vegas, stays in Vegas" og det er vist fair nok, for det er et inferno af fulde mennesker, cigaretroegskyer, noegne kvinder og neonlys. Det var dog spaendende nok at se, og vi brugte dagen med en drink ved poolen og om aftenen var vi ude at se lysene og de fulde mennesker. Desuden saa vi et Cirque Du Soleil show den sidste aften, og det var ogsaa en stor oplevelse. 
Derefter koerte vi til San Francisco. Jeg har efterhaanden vaeret der et par gange, men jeg bliver aldrig traet af San Francisco. Vi fik set alle turiststederne som Pier 39, soeloeverne, bakkerne, sporvognene osv. Dagen efter tog vi ud til Height-Ashburry, som er det gamle hippie-distrikt. Det var foerste gang jeg var derude, men det var supersjovt at se alle de saere butikker og mennesker - lidt a la Christiana bare efter amerikansk stoerrelse.
Derefter koerte vi til Salinas. Vi boede i Salinas, men brugte dagen i Monterey, som var enormt hyggeligt. Frisk luft, en tur paa Monterey Bay Aquarium og en tur ned ad "The 17 mile drive" med alle de riges kaempevillaer. 
Den sidste dag koerte vi langs kysten og Highway 1 tilbage til Santa Barbara. Paa vejen fik vi set baade natur, pelikaner og stranden med alle soeelefanterne. 
Det var superspaendende at se alle de mange steder her i det vestlige USA, men det var nu ogsaa rart nok at vaere tilbage i Santa Barbara - her er bare en helt anden slags tilbagelaenet livsstil. 

Digtkonkurrence
Tilbage i Santa Barbara havde jeg saa modtaget en email om, at jeg havde vundet en digkonkurrence og 100 dollars. Det havde jeg ikke rigtig regnet med. Det er saadan, at jeg har et fag, Creative Writing, hvor vi skulle skrive digte bl.a., og min laerer sagde, at han rigtig godt kunne lide et af mine digte, saa da han ogsaa sagde, at den aarlige digtkonkurrence naermede sig, taenkte jeg, at jeg lige saa godt kunne proeve. Det kunne jo ikke gaa andet end galt. Og jeg endte saa med at vinde "Honorable mention" og 100 dollars. Det eneste var dog, at jeg ogsaa lige skulle op og laese digtet til et arrangement som de havde paa skolen. Nu er ikke lige fordi jeg er saa vild med at snakke foran andre, men jeg er efterhaanden mere og mere vant til det, da jeg altid snakker foran hele klassen, naar vi praesenterer de historier vi skal skrive paa skolebladet, og heldigvis var der ikke saa mange mennesker - kun et par laerere, digtklubben og min mor med sit digitalkamera - saa det gik og jeg fik mit bevis og mine 100 dollars. 

USA --> Danmark --> Optagelsesproeve --> USA

Jeg har ogsaa vaeret hjemme i DK en lille uges tid for at tage optagelsesproeven paa journalisthoejskolen i Aarhus. Det blev til seks dage i Danmark - mest af alt praeget af jetlag og traethed og oplaesning til proeven. 
Jeg ved ikke, hvordan proeven gik. Det kan aerlig talt vaere alt mellem himmel og jord. Selve proeverne var enormt svaere, synes jeg. Foerst skulle vi skrive en artikel, derefter en klumme, saa skulle vi skrive et personligt essay om, hvem vi gerne vil interviewe og hvorfor og derefter var der fire grammatikproever og saa den frygtede (og berygtede) videnstest med 50 spoergsmaal om alt mellem himmel og jord. Jeg synes det hele gik nogenlunde, men ogsaa kun nogenlunde, saa jeg tror det hele kommer til at afhaenge af, hvor gode alle andre var. I pauserne snakkede jeg lidt med nogle af de andre, og de fleste fortalte mig, at det var deres 3. eller 4. gang til optagelsesproeven. Jeg ved ikke rigtig om det var skraemmende eller en god ting, men jeg tror personligt, at hvis jeg bliver optaget, saa bliver jeg indkaldt til en samtale foerst. Det gik nogenlunde, men som sagt var proeven svaer og saa godt synes jeg heller ikke at det gik. Nu maa vi se. Jeg faar resultatet i naeste maaned. Jeg er allerede indstillet paa, at jeg nok ikke kommer ind, saa pt. kigger jeg paa lidt andre muligheder. Regner med at jeg saa vil studere noget andet i et aars tid og saa proeve igen. Pt. regner jeg med at jeg flytter til Aarhus og saa vil jeg ansoege om at komme ind paa medievidenskabs studiet paa universitetet deroppe og saa maa jeg proeve optagelsesproeven igen naeste aar (samt den i Odense). Men indtil videre er det jo okay at haabe og krydse fingre. Men nu maa vi se.

Og alt det andet:
Ellers har jeg bare haft travlt med en hel masse andet. Skolen er slut nu, jeg skal bare lige aflevere mit sidste portfolio i min creative writing klasse og have mit visum underskrevet saa jeg kan rejse ud af landet. Jeg er ved at rydde op og saelge moebler osv. og jeg faar set en del af mine venner herovre inden jeg flytter tilbage til DK. Det bliver helt underligt at komme tilbage nu hvor jeg har faaet en masse gode venner herovre. Saa her paa det sidste er det blevet til en masse fester og cafebesoeg med venner og bekendte.
Apropos venner moedte jeg en af mine venner, Sage, paa bussen forleden. Hun introducerede mig til sin veninde, Desiree, som ogsaa var med paa bussen og som er halvt dansk/halvt hollandsk men altsaa foedt og opvokset i USA. Hun spurgte saa en hel del til Danmark og fortalte at hun havde brugt 3 uger paa Fyn sidste sommer. Jeg spurgte hvorhenne og da hun sagde at det var nede ved vandet gaettede jeg bare paa Svendborg, da flere kender til Svendborg en Faaborg. Men hun sagde at det ikke var det og jeg gaettede i stedet paa Faaborg og det viste sig saa at hendes familie bor i Faaborg og at hun havde brugt 3 uger sidste sommer i Faaborg. Hun kendte til alle de forskellige steder i Faaborg (altsaa, de faa der nu er) og spurgte om en hel masse som jeg jo saa kunne nikke ja til. Det var en lidt maerkelig oplevelse, men ogsaa ret sjovt. Af alle steder i DK saa bor hendes familie i Faaborg. Hun naevnte saa noget om at noget af hendes familie ogsaa bor i Nordsjaelland og jeg var ved at vaere forberedt paa at besvime (eller et eller andet i hvertfald), hvis hun havde sagt Virum (hvor jeg er foedt), men det var "heldigvis" ikke Virum. Men en lidt spoejs oplevelse. 
Ellers ligner Santa Barbara sig selv. Masser af sol, turister og sjove mennesker. Jeg tog en tur paa cykel langs stranden idag og alle turisterne var ude. Derefter en tur i poolen - saa jeg nyder livet lidt endnu mens jeg kan.
Jeg regner med at vaere hjemme en gang foerst i juni og saa skal jeg formentlig (forhaabentligt) bare arbejde det meste af sommeren og tjene lidt penge og overleve kedelige Faaborg og saa regner jeg med at flytte til Aarhus.

Jeg haaber I alle har det godt. Det har jeg. Vi snakkes snart.
Katrine


1 comment:

Anonymous said...

I cannot believe how can this be true.