Hej alle,
der er lidt nye billeder paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?
Der er lidt billeder fra skoleavisen og fra Thanksgiving.
Jeg haaber I har det godt. Henrik, der er et par gaver paa vej til dig. Bare ignorer den pris jeg har skrevet paa pakken. De har lavet nye toldregler, saa for at du ikke skal betale told af pakken, maa de ikke koste for meget, saa jeg har bare puttet en nogenlunde pris paa, for en sikkerheds skyld ;)
Jeg har stadig ikke modtaget den aandssvage oplader fra HP selvom baade jeg, Hanne og Jakob har vaeret i kontakt med baade den danske og den amerikanske support. Hvis der er nogen, der aner, hvordan man faar dem i omdrejninger, saa maa I meget gerne sende jeres info min vej, da jeg meget snart skal bruge en oplader. Jeg kan stadig ikke komme paa min netbank og jeg skal have betalt klasser. Jeg ender nok med at tage ud og koebe en oplader i naeste uge, men det er sgu lidt irriterende at skulle betale 500 kr. for en ny en, naar jeg har to aars reklamationsret paa min computer. Jeg er ligeglad med om det er en dansk eller en amerikansk oplader, bare jeg faar den hurtigst muligt.
Mor, jeg har modtaget din pakke nr. 2 - tak! Jeg regner med at lave aebleskiver her paa soendag. Jeg proevede at lede efter noget til en adventskrans, men de har selvfoelgelig kun falsk gran og det saa lidt for braendbart ud, saa jeg proever at finde paa noget andet. Jessies veninde Katelyn er her nok paa soendag og Jessie og jeg skal laese til vores endelige eksamener, saa jeg vil proeve at lave lidt hygge med aebleskiver etc.
Ellers gaar det fint.
Katrine
Friday, November 28, 2008
Wednesday, November 26, 2008
Let there be rain.... og "Turkey - to go, please!"
Det regner. Ikke bare lidt, men meget. Det har staaet ned i staenger det sidste doegns tid og vandet flyder ned ad gader og veje. Det regner selvfoelgelig ikke specielt meget, hvis man maaler det efter danske standarder, men det foeles dejligt forfriskende. Hvorimod den gennemsnitlige Santa Barbarian finder hue, halstoerklaeder og vanter frem, saa snart temperaturen falder til under 25'C, saa nyder jeg lidt det her skift i vejret. Det har vaeret ulideligt varmt! Misforstaa mig endelig ikke, jeg elsker sol og varme, men det har vaeret tre lange, toerre, varme maaneder, og vi har virkelig traengt til at faa renset luften lidt. Nu virker det saa bare lidt som om, at det aldrig vil stoppe igen. Folk fra de omraader, hvor der var brand bliver evakueret endnu engang - denne gang af frygt for jordskred, men resten af byen synes at nyde regnen for en stund.
Apropos brand, saa gaar rygtet nu paa, at de ni ud af ti unge, der startede branden og som er fra SBCC, spiller paa football holdet. Det er lidt surt for skolens ry. Havde det vaeret en "helt almindelig" elev var det selvfoelgelig ogsaa slemt, fordi denne elev er fra SBCC, men det at eleverne muligvis er fra football holdet goer det lidt vaerre. Football holdet er en af de aktiviteter skolen er stolt af og som viser et billede til befolkningen om, hvad der foregaar paa skolen. Det ville ikke vaere det samme, hvis det bare var ni "almindelige" elever, men havde det f.eks. vaeret ni elever fra skoleavisen, saa havde det ogsaa vaeret slemt. Lige meget, hvem der startede branden, saa er det selvfoelgelig tragisk og det er da surt for skolens ry, hvis det er ni elever fra football holdet, men hvis jeg skal se paa det fra skoleavisens side, saa tegner det sig til at blive en super artikel!
Imorgen er det Thanksgiving og vi har derfor ikke skole. De fleste elever tager hjem til deres familier, da Thanksgiving jo gaar ud paa at vaere taknemmelige for hinanden osv. (Thanksgiving symboliserer det foerste maaltid amerikanerne havde med indianerne. Tilgengaeld besluttede amerikanerne sig for at tage tilbage og draebe indianerne dagen efter, saa man kan diskutere, hvor smuk den tradition er).
Jessie tager dog ikke hjem til sin familie i Riverside, da hendes mor ikke rigtig kan bestemme sig. Foerst sagde hun til Jessie at hun ikke skulle komme hjem for hun gad ikke holde Thanksgiving og for fire dage siden bad hun saa Jessie om at komme hjem alligevel, men det kan Jessie selvfoelgelig ikke, da hun ikke tog fri fra arbejde (idag og fredag), naar hendes mor havde bedt hende om at blive vaek. Om de holder Thanksgiving dernede eller ej, har jeg ikke blandet mig i, men jeg ved, at det her er noget hendes mor, der aerlig talt virker lidt "skoer", goer gang paa gang (inviterer og aflyser etc.), saa Jessie kan faa daarlig samvittighed. Jeg ved ikke, hvad hendes mor faar ud af det, men jeg tror Jessie endelig har faaet nok, saa i stedet holder vi Thanksgiving her.
Vi moedes med nogle andre vi kender fra forskellige steder, da de heller ikke kan tage hjem for at fejre Thanksgiving (pg.a. arbejde eller fordi de ingen penge har) og saa spiser vi kalkun-middag. Jeg er blevet inviteret til en fest hos Anna fra skolebladet om aftenen, saa det kan vaere jeg ogsaa tager forbi der. Thanksgiving betyder ikke rigtig noget for mig, da det jo ikke er en dansk tradition, men jeg har lovet Jessie, at hvis hun lavede kalkun til mig, saa skulle jeg nok spise op. Nu er det selvfoelgelig bare saadan at kalkun maetter enormt meget og goer en enormt soevnig, saa nu maa vi se, hvordan det kommer til at gaa.
Idag har jeg snyde-traenet, da de serverede kalkun, kartoffelmos, tranebaer-marmelade, brun sovs, soede kartofler og boenne-salat - et traditionelt Thanksgiving maaltid - i kantinen. Thanksgiving er faktisk lidt a la dansk jul, naar det kommer til maden - der vil vaere rester nok til de naeste mange dage.
I weekenden skal jeg ikke lave saa meget. Loerdag kommer Jessies veninde Katelyn nok og overnatter, da hun skal til L.A. og koebe en kanin og derfor kommer hun igennem Santa Barbara inden hun tager hjem til San Luis Obispo (nordpaa) om soendagen. Vi maa ikke rigtig have dyr her i lejligheden, men jeg har forsikret en urolig Jessie om, at kaniner altsaa ikke laver larm.
Jessie skal arbejde paa et diskotek downtown (hun staar i garderobe) loerdag, saa der tager Katelyn og jeg nok med.
Soendag skal vi nok bare laese til eksamener hele dagen, da det er eksamens uge - finals week - i hele naeste uge og saa er semesteret ovre! Det er gaaet superstaerkt!
Det er dog ogsaa foerste soendag i advent, saa da jeg har modtaget adventsgaver fra min mor, regner jeg med at vise Jessie vores tradition med aebleskiver, adventskrans og adventsgaver.
Jeg haaber I har det godt i DK.
Der kommer nogle nye billeder meget snart.
Katrine
Thursday, November 20, 2008
Saa snakkede man lige med Ulla T....
Hej,
det gaar stadig godt. Hele Santa Barbara er saa smaat ved at vaenne tilbage til en normal hverdag efter den kaempe brand vi havde. Et kaempe areal er braendt ned til grund - der inklusiv over 210 huse. Jessie og jeg var som naevnt i mit tidligere blogindslag noedsaget til at sove hos Rose, da der var kommet saa meget roeg ind i vores lejlighed, at vi ikke kunne traekke vejret herinde. Folk, der oplevede ildebranden paa taet hold har beskrevet den som en vulkan, der gik i udbrud og jeg kan kun vaere enig. Vores lejlighed laa i evakuerings-risiko-zonen, hvilket betoed at vi skulle vaere klar til at tage afsted, hvis myndighederne bad os om det (det kom an paa hvilken vej vinden ville vaenne), saa vi var rimelig taet paa. Vi kunne se ilden komme naermere, da den kom ned ad bjergsiden foran vores lejlighed og af og til kunne vi se kaempe flammer stikke op. Vi har senere faaet at vide, at dette skyldtes, at biler, palmer og eucolyptus traeer eksploderede (de indeholder alle olie), hvilket bare gjorde slukningsarbejdet endnu vaerre for brandfolkene, da disse eksplosioner kastede ild i alle retninger. Desuden var der helt ubeskriveligt varmt nede ved vores lejlighed, som ligger naermest nede i en "dal" omringet af bjergsider. Saa pga. enorme roegmaengder, luft der var blevet kvalt af den her varme og aske, der dryssede ned, besluttede Jessie og jeg (samt mange andre i vores lejlighedskompleks) at finde et andet sted at overnatte.
Jeg skulle have vaeret med skolebladet til L.A. paa en journalistikkonference, men jeg maa aerlig talt indroemme, at det ikke ligefrem var det jeg havde allermest lyst til, da jeg vaagnede efter tre timers soevn i en laenestol, stinkende af roeg og kun med halvdelen af de ting jeg skulle bruge paa konferencen, saa jeg kom ikke afsted kl. 7.45. Dog var det sikkert meget godt, for mens jeg brugte hele weekenden paa at goere rent i vores lejlighed (alt stank af roeg!), saa tog de elever og laerere der ikke var evakueret ned til L.A., men de ankom alt for sent og de var ogsaa noedsaget til at tage hjem tidligere end planlagt, da tre ildebrande bogstaveligt talt braendte omkring dem. Jeg gik ikke rigtig glip af noget, og der er en ny konference i foraaret.
I den sidste uges tid har ALLE snakket om ilden her i Santa Barbara. Det var et kaempe chok. Den spredte sig saa hurtigt, at ingen havde tid til at taenke over, hvad de skulle goere og hvad de skulle redde. Skovbrande er efterhaanden en hverdagsting her i Californien, men forskellen paa den her brand og de andre brande er at den kom saa taet paa, og det er den vaerste brand i 30 aar. 210 huse braendte ned og flere toender land er fuldstaendigt oedelagt.
De har nu fundet ud af at ilden blev startet af et baal som 10 unge havde startet. Ni ud af de 10 har de saa fundet ud af er City College elever. Der er stadig ingen, der ved, hvem eleverne er, men deres liv er saa godt som oedelagt nu, da de sikkert kommer til at skulle betale af paa det resten af deres liv. Det er selvfoelgelig deres egen fejl - hvorfor taender man baal i et knastoert skovomraade? - men jeg kan alligevel ikke lade vaere med at have ondt af dem paa samme maade som jeg har ondt af de folk, hvis huse braendte ned.
Selv slap Jessie og jeg jo heldigt - vinden vaennede og naaede altsaa derfor ikke ned til vores lejlighed - men det forhindrede ikke TV2 i at interviewe mig til deres 22 nyheder. De ringede mig op en gang, hvor jeg sagde at de gerne maatte citere mig for alt det jeg sagde (lidt har jeg vel fulgt med i journalistik), men at jeg ikke ville paa TV2. Senere ringede de dog igen og spurgte om jeg ikke gerne ville medvirke i deres indslag og saa sagde jeg ja. Det er selvfoelgelig altid bedre - ihvertfald for journalister - at finde en vinkel paa historien, der goer den mere interessant, og med en dansker som jeg, der fortaeller hvordan JEG oplevede det, saa bliver det lidt mere spaendende for alle de danskere, der sidder hjemme i stuerne og ikke kunne vaere mere ligeglade med Californien.
Jeg har efterfoelgende hoert fra nogle gymnasievenner og min faetter Jonas, at de saa mig i nyhederne. De sagde, at det var fint, men at TV2 havde sat undertekster paa! Det er lidt en fornaermelse. Godt nok maa jeg indroemme at det bliver svaerere og svaerere for mig at snakke dansk, hvilket jeg som den sprognoerd jeg er synes er helt utroligt at det kan lade sig goere, men jeg snakker slet ikke dansk til daglig, saa mens mit engelske flyder derudaf, hvorimod jeg maa taenke paa ord og vendinger og ordstilling som jeg pludselig ikke kan huske paa dansk. Dog var forbindelsen rigtig daarlig og jeg kunne naeste ikke hoere, hvad de spurgte mig om (det blev optaget i forvejen), saa forhaabentligt har de haft samme problem og altsaa ikke et problem med at forstaa mit danske.
Efterfoelgende var jeg i haeftig tlf - og e-mail kontakt med Ulla Terkelsen. Eller jeg kalder hende jo bare Ulla T. Hun er nu en speciel "dame." Indroemmet, saa er hun jo blevet kendt - og naermest kult - i DK pga. 3 ting: hendes anderledes vinkler paa historier (f.eks. hendes spoergsmaal til Angela Merkel om hun var en "lykkelig kvinde"), hendes egen vinkel (sjovt nok skal hun altid staa med siden til kameraet, hvilket vist er lidt "old school") og sidst men ikke mindst en frisure der vist skulle have vaeret taget sig af engang i 90'erne (har de dog ingen stylister paa TV2?). Men man maa sige at hun vist har faaet lidt "stjernenykker". Jeg fortalte den meget flinke journalist (Ole? Peter? Poul?) at, ja, Ulla T. maatte gerne kontakte mig, men desvaerrede ringede hun til mig, da jeg sad midt i min "midterm" i min sociologi klasse. Senere modtog jeg en email fra Ulla T. der skrev "Katrine, vaer venlig at kontakt mig. Jeg har proevet at ringe til dig OP TIL FLERE GANGE". Overdrivelse fremmer vel forstaaelse, og det er jo noget de godt kan lide paa TV. Ihvertfald vil jeg sige at det var lidt overdrevet at kalde det enkle opkald for "op til flere gange". Men det er jo Ulla T. Senere besluttede hun og hendes crew dog, at de ville tage op til trailerparken Oakbridge i stedet for Santa Barbara, saa jeg naaede (heldigvis) ikke at blive filmet til TV. Dog kan de mulgivis have noget at goere med det faktum, at jeg fortalte hende, at der altsaa ikke var mere guld at spinde paa den historie heroppe medmindre hun fandt en anden vinkel for det er ikke ilden folk snakker om mere, men hvordan ALLE kender en der har mistet noget. Lidt har man vel laert ang. journalistik efter disse semestre paa SBCC. Jeg har ikke kunnet finde klippet paa deres hjemmeside, da de vist ikke laegger klip fra 22 nyhederne ind, saa jeg har desvaerre ikke selv kunnet se det, men jeg synes, det var bemaerkelsesvaerdigt, at Ulla T. valgte at genfortaelle alle de ting jeg havde fortalt hende ang. vind og vejr, temperaturer, branden og det lille samfund Santa Barbara er, i vores haeftige e-mail korrespondance. Det maa vaere journalistik!
Desvaerre fik jeg ikke moedt Ulla T. i denne omgang, men det var da sjovt nok at snakke med hende. Hun er nu en lidt "speciel dame".
Ellers gaar det fint nok, men jeg kender som sagt en masse der har mistet deres hjem og det er lidt det eneste folk snakker om lige pt. Desuden er luften rigtig ulaekker med roeg og aske. Jeg har igen problemer med vejrtraekningen selvom det var gaaet lidt over. Jeg har foelt mig sloev og uden energi, hvilket jeg jo gjorde hele sommeren, men jeg har ikke haft vejrtraekningsproblemer i lang tid, men nu er det saa kommet igen. Jessie har dog vaeret syg i et par dage og i tirsdags havde jeg det ogsaa lidt daarligt. Jeg var begyndt at hoste igen, paa samme maade da jeg var syg i sommers, hvor jeg virkelig kunne maerke det helt ned i mine lunger. Det faar mig lidt til at taenke, at jeg muligvis stadig har noget i kroppen som jeg ikke selv kan komme af med og som nok bare traenger til en god pencilinkur. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig komme paa andre forklaringer. Idag havde jeg rigtig svaert ved at traekke vejret, saa jeg har proevet lidt med den inhalator jeg har faaet for astma, men jeg er 98% sikker paa, at jeg ikke har astma, for det hjaelper ikke, naar jeg bruger den. Desuden synes jeg det er maerkeligt at jeg igen ikke kan faa vejret nu hvor jeg har vaeret halvsloej og ellers har haft det godt i saa lang tid. Desvaerre er det jo ikke lige pencilin der er naemmest for mig at faa herovre.
Ellers gaar det ok. Jeg har haft travlt, men nu udgiver vi snart vores sidste skoleavis. Jeg skal bare lige redigere og designe paa mandag og saa er det det. Jeg regner ikke med at vaere redaktoer naeste semester. Jeg ville gerne, havde det ikke vaeret for de amatoere jeg arbejder med. Det er selvfoelgelig en lidt streng anklage, men jeg er efterhaanden lidt traet af at bruge al min fritid paa at holde alle i haanden. Det er trods alt kun mit andet semester paa skoleavisen, men jeg husker ikke at jeg var SAA darlig, da jeg startede. Folk fatter stadigvaek ikke hvad deadlines er og de er fuldstaendigt ligeglade med alt. Desuden har jeg virkelig knoklet og taget ekstra historier for at faa det hele til at haenge sammen (fordi andre elever ikke skrev deres artikler) men jeg har ikke rigtig faaet nogen cadeau. Jeg regner selvfoelgelig ikke med at min laerer skal kysse mine foedder, men det er et vaerre beaurukratisk sted og de eneste min laerer interesserer sig for er de elever der har vaeret der i de sidste 5 aar (ogsaa selvom jeg er den der gang paa gang arbejder over tid for at faa alt til at fungere), saa naar hun nu paa mandag kommer og spoerger mig om jeg vil vaere redaktoer (for det ved jeg hun vil), saa takker jeg paent nej tak og saa faar hun nok sin frokost galt i halsen, men jeg kan ikke arbejde under saadanne forhold. Jeg har haft et super semester og det har vaeret rigtig fedt at vaere redaktoer og jeg har virkelig laert en masse, men mit arbejde og min indsats gaelder ikke rigtig, for jeg har kun vaeret paa skolebladet i et aar - ikke i fem aar!
Dog har jeg intet imod at vaenne tilbage som reporter. Jeg elsker at skrive og jeg vil faktisk hellere fokusere paa at skrive. Jeg synes netop ikke, at jeg har haft tid nok til at skrive i dette semester. Men nu maa vi se. Desuden saa har jeg andre planner og ting i kikkerten og det er jo kun succes, hvis man bevaeger sig fremad :)
Ellers ikke det store. Jeg laegger nogle nye billeder ind paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?
hurtigs muligt. Haaber I har det godt i DK.
Katrine :)
det gaar stadig godt. Hele Santa Barbara er saa smaat ved at vaenne tilbage til en normal hverdag efter den kaempe brand vi havde. Et kaempe areal er braendt ned til grund - der inklusiv over 210 huse. Jessie og jeg var som naevnt i mit tidligere blogindslag noedsaget til at sove hos Rose, da der var kommet saa meget roeg ind i vores lejlighed, at vi ikke kunne traekke vejret herinde. Folk, der oplevede ildebranden paa taet hold har beskrevet den som en vulkan, der gik i udbrud og jeg kan kun vaere enig. Vores lejlighed laa i evakuerings-risiko-zonen, hvilket betoed at vi skulle vaere klar til at tage afsted, hvis myndighederne bad os om det (det kom an paa hvilken vej vinden ville vaenne), saa vi var rimelig taet paa. Vi kunne se ilden komme naermere, da den kom ned ad bjergsiden foran vores lejlighed og af og til kunne vi se kaempe flammer stikke op. Vi har senere faaet at vide, at dette skyldtes, at biler, palmer og eucolyptus traeer eksploderede (de indeholder alle olie), hvilket bare gjorde slukningsarbejdet endnu vaerre for brandfolkene, da disse eksplosioner kastede ild i alle retninger. Desuden var der helt ubeskriveligt varmt nede ved vores lejlighed, som ligger naermest nede i en "dal" omringet af bjergsider. Saa pga. enorme roegmaengder, luft der var blevet kvalt af den her varme og aske, der dryssede ned, besluttede Jessie og jeg (samt mange andre i vores lejlighedskompleks) at finde et andet sted at overnatte.
Jeg skulle have vaeret med skolebladet til L.A. paa en journalistikkonference, men jeg maa aerlig talt indroemme, at det ikke ligefrem var det jeg havde allermest lyst til, da jeg vaagnede efter tre timers soevn i en laenestol, stinkende af roeg og kun med halvdelen af de ting jeg skulle bruge paa konferencen, saa jeg kom ikke afsted kl. 7.45. Dog var det sikkert meget godt, for mens jeg brugte hele weekenden paa at goere rent i vores lejlighed (alt stank af roeg!), saa tog de elever og laerere der ikke var evakueret ned til L.A., men de ankom alt for sent og de var ogsaa noedsaget til at tage hjem tidligere end planlagt, da tre ildebrande bogstaveligt talt braendte omkring dem. Jeg gik ikke rigtig glip af noget, og der er en ny konference i foraaret.
I den sidste uges tid har ALLE snakket om ilden her i Santa Barbara. Det var et kaempe chok. Den spredte sig saa hurtigt, at ingen havde tid til at taenke over, hvad de skulle goere og hvad de skulle redde. Skovbrande er efterhaanden en hverdagsting her i Californien, men forskellen paa den her brand og de andre brande er at den kom saa taet paa, og det er den vaerste brand i 30 aar. 210 huse braendte ned og flere toender land er fuldstaendigt oedelagt.
De har nu fundet ud af at ilden blev startet af et baal som 10 unge havde startet. Ni ud af de 10 har de saa fundet ud af er City College elever. Der er stadig ingen, der ved, hvem eleverne er, men deres liv er saa godt som oedelagt nu, da de sikkert kommer til at skulle betale af paa det resten af deres liv. Det er selvfoelgelig deres egen fejl - hvorfor taender man baal i et knastoert skovomraade? - men jeg kan alligevel ikke lade vaere med at have ondt af dem paa samme maade som jeg har ondt af de folk, hvis huse braendte ned.
Selv slap Jessie og jeg jo heldigt - vinden vaennede og naaede altsaa derfor ikke ned til vores lejlighed - men det forhindrede ikke TV2 i at interviewe mig til deres 22 nyheder. De ringede mig op en gang, hvor jeg sagde at de gerne maatte citere mig for alt det jeg sagde (lidt har jeg vel fulgt med i journalistik), men at jeg ikke ville paa TV2. Senere ringede de dog igen og spurgte om jeg ikke gerne ville medvirke i deres indslag og saa sagde jeg ja. Det er selvfoelgelig altid bedre - ihvertfald for journalister - at finde en vinkel paa historien, der goer den mere interessant, og med en dansker som jeg, der fortaeller hvordan JEG oplevede det, saa bliver det lidt mere spaendende for alle de danskere, der sidder hjemme i stuerne og ikke kunne vaere mere ligeglade med Californien.
Jeg har efterfoelgende hoert fra nogle gymnasievenner og min faetter Jonas, at de saa mig i nyhederne. De sagde, at det var fint, men at TV2 havde sat undertekster paa! Det er lidt en fornaermelse. Godt nok maa jeg indroemme at det bliver svaerere og svaerere for mig at snakke dansk, hvilket jeg som den sprognoerd jeg er synes er helt utroligt at det kan lade sig goere, men jeg snakker slet ikke dansk til daglig, saa mens mit engelske flyder derudaf, hvorimod jeg maa taenke paa ord og vendinger og ordstilling som jeg pludselig ikke kan huske paa dansk. Dog var forbindelsen rigtig daarlig og jeg kunne naeste ikke hoere, hvad de spurgte mig om (det blev optaget i forvejen), saa forhaabentligt har de haft samme problem og altsaa ikke et problem med at forstaa mit danske.
Efterfoelgende var jeg i haeftig tlf - og e-mail kontakt med Ulla Terkelsen. Eller jeg kalder hende jo bare Ulla T. Hun er nu en speciel "dame." Indroemmet, saa er hun jo blevet kendt - og naermest kult - i DK pga. 3 ting: hendes anderledes vinkler paa historier (f.eks. hendes spoergsmaal til Angela Merkel om hun var en "lykkelig kvinde"), hendes egen vinkel (sjovt nok skal hun altid staa med siden til kameraet, hvilket vist er lidt "old school") og sidst men ikke mindst en frisure der vist skulle have vaeret taget sig af engang i 90'erne (har de dog ingen stylister paa TV2?). Men man maa sige at hun vist har faaet lidt "stjernenykker". Jeg fortalte den meget flinke journalist (Ole? Peter? Poul?) at, ja, Ulla T. maatte gerne kontakte mig, men desvaerrede ringede hun til mig, da jeg sad midt i min "midterm" i min sociologi klasse. Senere modtog jeg en email fra Ulla T. der skrev "Katrine, vaer venlig at kontakt mig. Jeg har proevet at ringe til dig OP TIL FLERE GANGE". Overdrivelse fremmer vel forstaaelse, og det er jo noget de godt kan lide paa TV. Ihvertfald vil jeg sige at det var lidt overdrevet at kalde det enkle opkald for "op til flere gange". Men det er jo Ulla T. Senere besluttede hun og hendes crew dog, at de ville tage op til trailerparken Oakbridge i stedet for Santa Barbara, saa jeg naaede (heldigvis) ikke at blive filmet til TV. Dog kan de mulgivis have noget at goere med det faktum, at jeg fortalte hende, at der altsaa ikke var mere guld at spinde paa den historie heroppe medmindre hun fandt en anden vinkel for det er ikke ilden folk snakker om mere, men hvordan ALLE kender en der har mistet noget. Lidt har man vel laert ang. journalistik efter disse semestre paa SBCC. Jeg har ikke kunnet finde klippet paa deres hjemmeside, da de vist ikke laegger klip fra 22 nyhederne ind, saa jeg har desvaerre ikke selv kunnet se det, men jeg synes, det var bemaerkelsesvaerdigt, at Ulla T. valgte at genfortaelle alle de ting jeg havde fortalt hende ang. vind og vejr, temperaturer, branden og det lille samfund Santa Barbara er, i vores haeftige e-mail korrespondance. Det maa vaere journalistik!
Desvaerre fik jeg ikke moedt Ulla T. i denne omgang, men det var da sjovt nok at snakke med hende. Hun er nu en lidt "speciel dame".
Ellers gaar det fint nok, men jeg kender som sagt en masse der har mistet deres hjem og det er lidt det eneste folk snakker om lige pt. Desuden er luften rigtig ulaekker med roeg og aske. Jeg har igen problemer med vejrtraekningen selvom det var gaaet lidt over. Jeg har foelt mig sloev og uden energi, hvilket jeg jo gjorde hele sommeren, men jeg har ikke haft vejrtraekningsproblemer i lang tid, men nu er det saa kommet igen. Jessie har dog vaeret syg i et par dage og i tirsdags havde jeg det ogsaa lidt daarligt. Jeg var begyndt at hoste igen, paa samme maade da jeg var syg i sommers, hvor jeg virkelig kunne maerke det helt ned i mine lunger. Det faar mig lidt til at taenke, at jeg muligvis stadig har noget i kroppen som jeg ikke selv kan komme af med og som nok bare traenger til en god pencilinkur. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig komme paa andre forklaringer. Idag havde jeg rigtig svaert ved at traekke vejret, saa jeg har proevet lidt med den inhalator jeg har faaet for astma, men jeg er 98% sikker paa, at jeg ikke har astma, for det hjaelper ikke, naar jeg bruger den. Desuden synes jeg det er maerkeligt at jeg igen ikke kan faa vejret nu hvor jeg har vaeret halvsloej og ellers har haft det godt i saa lang tid. Desvaerre er det jo ikke lige pencilin der er naemmest for mig at faa herovre.
Ellers gaar det ok. Jeg har haft travlt, men nu udgiver vi snart vores sidste skoleavis. Jeg skal bare lige redigere og designe paa mandag og saa er det det. Jeg regner ikke med at vaere redaktoer naeste semester. Jeg ville gerne, havde det ikke vaeret for de amatoere jeg arbejder med. Det er selvfoelgelig en lidt streng anklage, men jeg er efterhaanden lidt traet af at bruge al min fritid paa at holde alle i haanden. Det er trods alt kun mit andet semester paa skoleavisen, men jeg husker ikke at jeg var SAA darlig, da jeg startede. Folk fatter stadigvaek ikke hvad deadlines er og de er fuldstaendigt ligeglade med alt. Desuden har jeg virkelig knoklet og taget ekstra historier for at faa det hele til at haenge sammen (fordi andre elever ikke skrev deres artikler) men jeg har ikke rigtig faaet nogen cadeau. Jeg regner selvfoelgelig ikke med at min laerer skal kysse mine foedder, men det er et vaerre beaurukratisk sted og de eneste min laerer interesserer sig for er de elever der har vaeret der i de sidste 5 aar (ogsaa selvom jeg er den der gang paa gang arbejder over tid for at faa alt til at fungere), saa naar hun nu paa mandag kommer og spoerger mig om jeg vil vaere redaktoer (for det ved jeg hun vil), saa takker jeg paent nej tak og saa faar hun nok sin frokost galt i halsen, men jeg kan ikke arbejde under saadanne forhold. Jeg har haft et super semester og det har vaeret rigtig fedt at vaere redaktoer og jeg har virkelig laert en masse, men mit arbejde og min indsats gaelder ikke rigtig, for jeg har kun vaeret paa skolebladet i et aar - ikke i fem aar!
Dog har jeg intet imod at vaenne tilbage som reporter. Jeg elsker at skrive og jeg vil faktisk hellere fokusere paa at skrive. Jeg synes netop ikke, at jeg har haft tid nok til at skrive i dette semester. Men nu maa vi se. Desuden saa har jeg andre planner og ting i kikkerten og det er jo kun succes, hvis man bevaeger sig fremad :)
Ellers ikke det store. Jeg laegger nogle nye billeder ind paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?
hurtigs muligt. Haaber I har det godt i DK.
Katrine :)
Friday, November 14, 2008
Ildebrand i byen....
Hej,
en hurtig update.
Jeg har det godt, men hvis "nyheden" er naaet til DK, saa har vi en KAEMPE brand i Santa Barbara. Den startede igaar ved 18 tiden og Jessie og jeg kunne se flammerne fra vores vindue. Den spredte sig hurtigt - pga. vind oppe fra bjergene - og vi kunne staa nede fra vores lejlighed - sammen med alle de andre beboere - og se hvordan brandende hastigt spredte sig. Saa gik stroemmen og alt var fuldstaendigt moerklagt. Da det begyndte at blive sindssygt varmt og umuligt at traekke vejret, saa vi var noedsaget at tage over til Jessie's gamle roommate Rose, som bor over paa den anden side af byen. Vores lejlighed ligger nu i evakuerings-risiko-zonen, og Jessie og jeg tager lige straks over og faar fat i vores ting. Myndighederne her i SB siger, at hvis vinden aendrer sig, hvilket det ser ud til den vil, saa kan de ikke forudsige i hvilken retning ilden vil gaa, saa Jessie og jeg vil hellere vaerre sikre i stedet for forhaabningsfulde. Lige pt. ved jeg ikke, hvordan det ser ud i vores lejlighed, men vi kunne under alle omstaendigheder ikke have sovet der pga. roegen (ilden er paa bjerget lige foran vores lejlighed) saa hvis det stadig er slemt bliver vi muligvis noedt til at blive her hos Rose. Vi venter paa at de deler gratis "luftrensere" ud.
Jeg ved ikke, hvor slem ilden er. En masse elever var fanget paa et af universiteterne oppe i bjergene og halvdelen af deres campus er braendt ned til grunden, men de skriver nu paa deres hjemmeside at ilden er slukket. Dog er den vist flyttet videre. Vi kan stadig hoere helikoptere cirkulere over os og sirener hyle igennem byen. Aske falder fra himlen og det er ulideligt varmt her nede i downtown, som ligger i en "dal".
Jeg har det dog godt, men vi ved endnu ikke om vi bliver noedt til at evakuere os selv. Det hele afhaenger af vinden.
Jeg haaber I har det godt i DK.
Katrine
en hurtig update.
Jeg har det godt, men hvis "nyheden" er naaet til DK, saa har vi en KAEMPE brand i Santa Barbara. Den startede igaar ved 18 tiden og Jessie og jeg kunne se flammerne fra vores vindue. Den spredte sig hurtigt - pga. vind oppe fra bjergene - og vi kunne staa nede fra vores lejlighed - sammen med alle de andre beboere - og se hvordan brandende hastigt spredte sig. Saa gik stroemmen og alt var fuldstaendigt moerklagt. Da det begyndte at blive sindssygt varmt og umuligt at traekke vejret, saa vi var noedsaget at tage over til Jessie's gamle roommate Rose, som bor over paa den anden side af byen. Vores lejlighed ligger nu i evakuerings-risiko-zonen, og Jessie og jeg tager lige straks over og faar fat i vores ting. Myndighederne her i SB siger, at hvis vinden aendrer sig, hvilket det ser ud til den vil, saa kan de ikke forudsige i hvilken retning ilden vil gaa, saa Jessie og jeg vil hellere vaerre sikre i stedet for forhaabningsfulde. Lige pt. ved jeg ikke, hvordan det ser ud i vores lejlighed, men vi kunne under alle omstaendigheder ikke have sovet der pga. roegen (ilden er paa bjerget lige foran vores lejlighed) saa hvis det stadig er slemt bliver vi muligvis noedt til at blive her hos Rose. Vi venter paa at de deler gratis "luftrensere" ud.
Jeg ved ikke, hvor slem ilden er. En masse elever var fanget paa et af universiteterne oppe i bjergene og halvdelen af deres campus er braendt ned til grunden, men de skriver nu paa deres hjemmeside at ilden er slukket. Dog er den vist flyttet videre. Vi kan stadig hoere helikoptere cirkulere over os og sirener hyle igennem byen. Aske falder fra himlen og det er ulideligt varmt her nede i downtown, som ligger i en "dal".
Jeg har det dog godt, men vi ved endnu ikke om vi bliver noedt til at evakuere os selv. Det hele afhaenger af vinden.
Jeg haaber I har det godt i DK.
Katrine
Wednesday, November 5, 2008
And the winner is..
Obama!!!
Efter en meget lang valgkamp, baade fra Obamas men ogsaa McCains side, blev Obama endelig valgt som praesident igaar d. 4. november. Jeg kan huske at Barack Obama kom for at holde tale paa SBCC tilbage i september sidste aar og det var ikke engang starten paa hans valgkampagne, saa det har altsaa taget tid, men nu har det saa ogsaa vist sig at det har betalt sig for ham.
Jeg tror de fleste californiere er vaagnet op med lidt blandede foelelser. De fleste er glade og stolte over, at Obama er blevet valgt som praesident. Jessie fortalte mig imorges, at hun stadig var helt oppe at koere over det, og som hun sagde, saa er hun endelig stolt af at vaere amerikaner. Praesident Bush modtager nok efter de fleste amerikaneres mening titlen som landets vaerste praesident. Jeg kender flere, deribland Jessie, der har vaeret og er flove over at fortaelle at de er amerikanere pga. den politik, der er blevet foert her i landet over de sidste 8 aars tid. Som Jessie altsaa fortalte mig i morges, saa kan hun endelig vaere stolt af sit land.
Og jeg tror, der var mange amerikanere, der var stolte igaar.
Jeg var med min fotojournalistikklasse nede i byen for at tage billeder af de forskellige folk og fester. Vi startede ved republikanernes fest udenfor byen, men det var mest af alt en flok gamle mennesker 60+ (ja, ja, Jette, mor og co. jeg ved godt, hvad I taenker, men 60+ er altsaa gammelt for mig!), for hvem det var ved at gaa op for at Obama ville vinde valget. Det var ikke just den mest livlige fest (baade alder og valgresultat taget i betragtning).
Derefter tog vi til "Women for McCain" festen, men det var lige da Obama var blevet udnaevnt ny praesident, saa da vi ankom gik de fleste i vrede. Det var meningen at vi skulle vaere "fluen paa vaeggen" men alligevel kom flere op til os for at snakke med os. Jeg indboed ikke til samtale, da jeg bestemt ikke deler deres politiske overbevisning, men alligevel kom flere op for at plapre loes om "hvor forfaerdeligt det er at landet nu skal undergaa socialisme de naeste fire aar!" Det var lidt frygteligt at hoere paa. Konservative hjemme i DK er barnemad i forhold til konservative republikanere herovre. Nu ligger jeg selv paa den bloede side af venstrefloejen i DK, saa jeg deler bestemt ikke republikanernes synspunkter, men jeg synes det var lidt interessant, at de i hver anden saetning naevnte hvor forfaerdeligt det staar til med "de der muslimer" i mellemoesten, naar de selv er imod abort/homoseksualitet/ligestilling/immigration. Det alle dem der kom over for at snakke med mig sagde, var ikke spor anderledes end tankegangen i muslimske samfund som heller ikke tillader abort/homoseksualitet/ligestilling etc. og det faar en til at undre sig over, at vi rent faktisk er i 2008 og republikanerne har saa travlt med at nedgoere andre kulturer, naar det er noejagtig samme politik de selv foerer.
Til sidst tog vi til demokraternes fest og det var en helt anden stemning, der herskede der. Folk var afslappede, der var, imodsaetning til republikaernes slipsedrenge, alle lige fra sorte til hvide, til punkere, til hippier, til forretningsmaend etc. Men de var alle utroligt glade. Da Obama holdt sin tale, var der saa stille, at man ville kunne have hoert en knappenaal falde til gulvet. Efter talen forlod folk restauranten og de flestekom ud med taarer i oejnene nogle endda stortudende, men de begyndte alle at feste, danse og give hinanden knus. Amerikanerne har vaeret enormt desperate efter at faa en ny praesident. Landet oplever i oejeblikket sin vaerste krise i nyere tid og vi kan selvfoelgelig ikke vide, hvordan Obama kommer til at haandtaerer alle disse ting, der er lidt af et oprydningsarbejde, men folk tror virkelig paa, at det her bliver en frisk begyndelse.
En af de ting, folk dog har haft meget blandede foelelser om, er forslag 8 eller paa engelsk proposition 8 og jeg tror de fleste er vaagnet op med lidt forskellige tanker her dagen derpaa. Proposition 8 var et forslag, der ville eliminere homoseksuelles ret til at gifte sig i staten Californien. Homoseksuelle par havde allerede faaet denne rettighed i juni, da det blev bestemt, at det var imod grundloven, at fratage folks rettigheder, men der blev derefter lavet et forslag - altsaa forslag 8 - som folk i Californien saa skulle stemme om. Og valget blev: ja til forslag 8. Dette betyder, at homoseksuelle par nu ikke laengere kan gifte sig i Californien. Op til valget har der vaeret en kaempe kampage baade fra ja-folkene og nej-folkene. Der har vaeret skilte med "no on 8" og "yes on 8" over det hele og der er ikke gaaet en dag uden at man har hoert om det. Ja-folkene, der altsaa ville have homoaegteskaber forbudt i Californien, bestaar mest af alt af religioese mennesker, men ogsaa bare folk, der mener at aegteskab er mellem en mand og en kvinde. Dog har de fleste reklameindslag og brochurer der stoettede en fratagelse af denne rettighed, opremst flere bibelske vers og ja-folkene er kommet med flere skraekscenarier. Nej-folkene har haft slogans saasom "No on hate, no on 8" og "Ligestilling til alle"
Jeg ved ikke om det er fordi jeg generalt kun er venner med folk, der deler de samme synspunkter som jeg har, men jeg troede rent faktisk at prop. 8 ikke ville gaa igennem, da de fleste jeg har snakket med, virkelig har villet goere alt for at alle har de samme rettigheder.
Jeg synes personligt det er frygteligt at homoseksuelle nu er blevet frataget denne rettighed. Som nej-folkene siger "hvis de fratager en gruppes rettigheder, hvem bliver saa den naeste gruppe?" Det her er ikke set siden afro-amerikanere og kvinder ikke maatte stemme. Pludselig er der en stor gruppe, specielt en stor gruppe her i det liberale californien, der bliver tilsidesat som "andenrangs borgere".
Desvaerre tror jeg, at der er mange, der ikke forstod hvad ja og nej stod for, da der er mange, der rent faktisk troede at hvis de stemte ja, saa ville forslag 8 ikke gaa igennem, og ikke at ja rent faktisk betoed at homoseksuelle blev frataget retten til aegteskab. Jeg glaeder mig lidt til at se, hvad folk nu finder paa, da prop. 8 virkelig har vaeret et af hovedemnerne her i Californien siden i sommers.
Ellers virker alt idag som det plejer at vaere. Det er smaakoeligt (men sikkert stadig meget varmere end i DK), solen skinner, der er gang i Santa Barbara, men de fleste gaar rundt med et lille smil paa laeberne. De fleste Californiere er enige om, at de har vaeret vidner til noget stort, og de fleste er sikre paa, at fremtiden ser endnu lysere ud.
Katrine Villumsen, live fra Obama-land, Santa Barbara, Californien! :)
Jeg tror de fleste californiere er vaagnet op med lidt blandede foelelser. De fleste er glade og stolte over, at Obama er blevet valgt som praesident. Jessie fortalte mig imorges, at hun stadig var helt oppe at koere over det, og som hun sagde, saa er hun endelig stolt af at vaere amerikaner. Praesident Bush modtager nok efter de fleste amerikaneres mening titlen som landets vaerste praesident. Jeg kender flere, deribland Jessie, der har vaeret og er flove over at fortaelle at de er amerikanere pga. den politik, der er blevet foert her i landet over de sidste 8 aars tid. Som Jessie altsaa fortalte mig i morges, saa kan hun endelig vaere stolt af sit land.
Og jeg tror, der var mange amerikanere, der var stolte igaar.
Jeg var med min fotojournalistikklasse nede i byen for at tage billeder af de forskellige folk og fester. Vi startede ved republikanernes fest udenfor byen, men det var mest af alt en flok gamle mennesker 60+ (ja, ja, Jette, mor og co. jeg ved godt, hvad I taenker, men 60+ er altsaa gammelt for mig!), for hvem det var ved at gaa op for at Obama ville vinde valget. Det var ikke just den mest livlige fest (baade alder og valgresultat taget i betragtning).
Derefter tog vi til "Women for McCain" festen, men det var lige da Obama var blevet udnaevnt ny praesident, saa da vi ankom gik de fleste i vrede. Det var meningen at vi skulle vaere "fluen paa vaeggen" men alligevel kom flere op til os for at snakke med os. Jeg indboed ikke til samtale, da jeg bestemt ikke deler deres politiske overbevisning, men alligevel kom flere op for at plapre loes om "hvor forfaerdeligt det er at landet nu skal undergaa socialisme de naeste fire aar!" Det var lidt frygteligt at hoere paa. Konservative hjemme i DK er barnemad i forhold til konservative republikanere herovre. Nu ligger jeg selv paa den bloede side af venstrefloejen i DK, saa jeg deler bestemt ikke republikanernes synspunkter, men jeg synes det var lidt interessant, at de i hver anden saetning naevnte hvor forfaerdeligt det staar til med "de der muslimer" i mellemoesten, naar de selv er imod abort/homoseksualitet/ligestilling/immigration. Det alle dem der kom over for at snakke med mig sagde, var ikke spor anderledes end tankegangen i muslimske samfund som heller ikke tillader abort/homoseksualitet/ligestilling etc. og det faar en til at undre sig over, at vi rent faktisk er i 2008 og republikanerne har saa travlt med at nedgoere andre kulturer, naar det er noejagtig samme politik de selv foerer.
Til sidst tog vi til demokraternes fest og det var en helt anden stemning, der herskede der. Folk var afslappede, der var, imodsaetning til republikaernes slipsedrenge, alle lige fra sorte til hvide, til punkere, til hippier, til forretningsmaend etc. Men de var alle utroligt glade. Da Obama holdt sin tale, var der saa stille, at man ville kunne have hoert en knappenaal falde til gulvet. Efter talen forlod folk restauranten og de flestekom ud med taarer i oejnene nogle endda stortudende, men de begyndte alle at feste, danse og give hinanden knus. Amerikanerne har vaeret enormt desperate efter at faa en ny praesident. Landet oplever i oejeblikket sin vaerste krise i nyere tid og vi kan selvfoelgelig ikke vide, hvordan Obama kommer til at haandtaerer alle disse ting, der er lidt af et oprydningsarbejde, men folk tror virkelig paa, at det her bliver en frisk begyndelse.
En af de ting, folk dog har haft meget blandede foelelser om, er forslag 8 eller paa engelsk proposition 8 og jeg tror de fleste er vaagnet op med lidt forskellige tanker her dagen derpaa. Proposition 8 var et forslag, der ville eliminere homoseksuelles ret til at gifte sig i staten Californien. Homoseksuelle par havde allerede faaet denne rettighed i juni, da det blev bestemt, at det var imod grundloven, at fratage folks rettigheder, men der blev derefter lavet et forslag - altsaa forslag 8 - som folk i Californien saa skulle stemme om. Og valget blev: ja til forslag 8. Dette betyder, at homoseksuelle par nu ikke laengere kan gifte sig i Californien. Op til valget har der vaeret en kaempe kampage baade fra ja-folkene og nej-folkene. Der har vaeret skilte med "no on 8" og "yes on 8" over det hele og der er ikke gaaet en dag uden at man har hoert om det. Ja-folkene, der altsaa ville have homoaegteskaber forbudt i Californien, bestaar mest af alt af religioese mennesker, men ogsaa bare folk, der mener at aegteskab er mellem en mand og en kvinde. Dog har de fleste reklameindslag og brochurer der stoettede en fratagelse af denne rettighed, opremst flere bibelske vers og ja-folkene er kommet med flere skraekscenarier. Nej-folkene har haft slogans saasom "No on hate, no on 8" og "Ligestilling til alle"
Jeg ved ikke om det er fordi jeg generalt kun er venner med folk, der deler de samme synspunkter som jeg har, men jeg troede rent faktisk at prop. 8 ikke ville gaa igennem, da de fleste jeg har snakket med, virkelig har villet goere alt for at alle har de samme rettigheder.
Jeg synes personligt det er frygteligt at homoseksuelle nu er blevet frataget denne rettighed. Som nej-folkene siger "hvis de fratager en gruppes rettigheder, hvem bliver saa den naeste gruppe?" Det her er ikke set siden afro-amerikanere og kvinder ikke maatte stemme. Pludselig er der en stor gruppe, specielt en stor gruppe her i det liberale californien, der bliver tilsidesat som "andenrangs borgere".
Desvaerre tror jeg, at der er mange, der ikke forstod hvad ja og nej stod for, da der er mange, der rent faktisk troede at hvis de stemte ja, saa ville forslag 8 ikke gaa igennem, og ikke at ja rent faktisk betoed at homoseksuelle blev frataget retten til aegteskab. Jeg glaeder mig lidt til at se, hvad folk nu finder paa, da prop. 8 virkelig har vaeret et af hovedemnerne her i Californien siden i sommers.
Ellers virker alt idag som det plejer at vaere. Det er smaakoeligt (men sikkert stadig meget varmere end i DK), solen skinner, der er gang i Santa Barbara, men de fleste gaar rundt med et lille smil paa laeberne. De fleste Californiere er enige om, at de har vaeret vidner til noget stort, og de fleste er sikre paa, at fremtiden ser endnu lysere ud.
Katrine Villumsen, live fra Obama-land, Santa Barbara, Californien! :)
Subscribe to:
Posts (Atom)
