Saa snakkede man lige med Ulla T....

Hej,

det gaar stadig godt. Hele Santa Barbara er saa smaat ved at vaenne tilbage til en normal hverdag efter den kaempe brand vi havde. Et kaempe areal er braendt ned til grund - der inklusiv over 210 huse. Jessie og jeg var som naevnt i mit tidligere blogindslag noedsaget til at sove hos Rose, da der var kommet saa meget roeg ind i vores lejlighed, at vi ikke kunne traekke vejret herinde. Folk, der oplevede ildebranden paa taet hold har beskrevet den som en vulkan, der gik i udbrud og jeg kan kun vaere enig. Vores lejlighed laa i evakuerings-risiko-zonen, hvilket betoed at vi skulle vaere klar til at tage afsted, hvis myndighederne bad os om det (det kom an paa hvilken vej vinden ville vaenne), saa vi var rimelig taet paa. Vi kunne se ilden komme naermere, da den kom ned ad bjergsiden foran vores lejlighed og af og til kunne vi se kaempe flammer stikke op. Vi har senere faaet at vide, at dette skyldtes, at biler, palmer og eucolyptus traeer eksploderede (de indeholder alle olie), hvilket bare gjorde slukningsarbejdet endnu vaerre for brandfolkene, da disse eksplosioner kastede ild i alle retninger. Desuden var der helt ubeskriveligt varmt nede ved vores lejlighed, som ligger naermest nede i en "dal" omringet af bjergsider. Saa pga. enorme roegmaengder, luft der var blevet kvalt af den her varme og aske, der dryssede ned, besluttede Jessie og jeg (samt mange andre i vores lejlighedskompleks) at finde et andet sted at overnatte.
Jeg skulle have vaeret med skolebladet til L.A. paa en journalistikkonference, men jeg maa aerlig talt indroemme, at det ikke ligefrem var det jeg havde allermest lyst til, da jeg vaagnede efter tre timers soevn i en laenestol, stinkende af roeg og kun med halvdelen af de ting jeg skulle bruge paa konferencen, saa jeg kom ikke afsted kl. 7.45. Dog var det sikkert meget godt, for mens jeg brugte hele weekenden paa at goere rent i vores lejlighed (alt stank af roeg!), saa tog de elever og laerere der ikke var evakueret ned til L.A., men de ankom alt for sent og de var ogsaa noedsaget til at tage hjem tidligere end planlagt, da tre ildebrande bogstaveligt talt braendte omkring dem. Jeg gik ikke rigtig glip af noget, og der er en ny konference i foraaret.

I den sidste uges tid har ALLE snakket om ilden her i Santa Barbara. Det var et kaempe chok. Den spredte sig saa hurtigt, at ingen havde tid til at taenke over, hvad de skulle goere og hvad de skulle redde. Skovbrande er efterhaanden en hverdagsting her i Californien, men forskellen paa den her brand og de andre brande er at den kom saa taet paa, og det er den vaerste brand i 30 aar. 210 huse braendte ned og flere toender land er fuldstaendigt oedelagt.
De har nu fundet ud af at ilden blev startet af et baal som 10 unge havde startet. Ni ud af de 10 har de saa fundet ud af er City College elever. Der er stadig ingen, der ved, hvem eleverne er, men deres liv er saa godt som oedelagt nu, da de sikkert kommer til at skulle betale af paa det resten af deres liv. Det er selvfoelgelig deres egen fejl - hvorfor taender man baal i et knastoert skovomraade? - men jeg kan alligevel ikke lade vaere med at have ondt af dem paa samme maade som jeg har ondt af de folk, hvis huse braendte ned.
Selv slap Jessie og jeg jo heldigt - vinden vaennede og naaede altsaa derfor ikke ned til vores lejlighed - men det forhindrede ikke TV2 i at interviewe mig til deres 22 nyheder. De ringede mig op en gang, hvor jeg sagde at de gerne maatte citere mig for alt det jeg sagde (lidt har jeg vel fulgt med i journalistik), men at jeg ikke ville paa TV2. Senere ringede de dog igen og spurgte om jeg ikke gerne ville medvirke i deres indslag og saa sagde jeg ja. Det er selvfoelgelig altid bedre - ihvertfald for journalister - at finde en vinkel paa historien, der goer den mere interessant, og med en dansker som jeg, der fortaeller hvordan JEG oplevede det, saa bliver det lidt mere spaendende for alle de danskere, der sidder hjemme i stuerne og ikke kunne vaere mere ligeglade med Californien.
Jeg har efterfoelgende hoert fra nogle gymnasievenner og min faetter Jonas, at de saa mig i nyhederne. De sagde, at det var fint, men at TV2 havde sat undertekster paa! Det er lidt en fornaermelse. Godt nok maa jeg indroemme at det bliver svaerere og svaerere for mig at snakke dansk, hvilket jeg som den sprognoerd jeg er synes er helt utroligt at det kan lade sig goere, men jeg snakker slet ikke dansk til daglig, saa mens mit engelske flyder derudaf, hvorimod jeg maa taenke paa ord og vendinger og ordstilling som jeg pludselig ikke kan huske paa dansk. Dog var forbindelsen rigtig daarlig og jeg kunne naeste ikke hoere, hvad de spurgte mig om (det blev optaget i forvejen), saa forhaabentligt har de haft samme problem og altsaa ikke et problem med at forstaa mit danske.
Efterfoelgende var jeg i haeftig tlf - og e-mail kontakt med Ulla Terkelsen. Eller jeg kalder hende jo bare Ulla T. Hun er nu en speciel "dame." Indroemmet, saa er hun jo blevet kendt - og naermest kult - i DK pga. 3 ting: hendes anderledes vinkler paa historier (f.eks. hendes spoergsmaal til Angela Merkel om hun var en "lykkelig kvinde"), hendes egen vinkel (sjovt nok skal hun altid staa med siden til kameraet, hvilket vist er lidt "old school") og sidst men ikke mindst en frisure der vist skulle have vaeret taget sig af engang i 90'erne (har de dog ingen stylister paa TV2?). Men man maa sige at hun vist har faaet lidt "stjernenykker". Jeg fortalte den meget flinke journalist (Ole? Peter? Poul?) at, ja, Ulla T. maatte gerne kontakte mig, men desvaerrede ringede hun til mig, da jeg sad midt i min "midterm" i min sociologi klasse. Senere modtog jeg en email fra Ulla T. der skrev "Katrine, vaer venlig at kontakt mig. Jeg har proevet at ringe til dig OP TIL FLERE GANGE". Overdrivelse fremmer vel forstaaelse, og det er jo noget de godt kan lide paa TV. Ihvertfald vil jeg sige at det var lidt overdrevet at kalde det enkle opkald for "op til flere gange". Men det er jo Ulla T. Senere besluttede hun og hendes crew dog, at de ville tage op til trailerparken Oakbridge i stedet for Santa Barbara, saa jeg naaede (heldigvis) ikke at blive filmet til TV. Dog kan de mulgivis have noget at goere med det faktum, at jeg fortalte hende, at der altsaa ikke var mere guld at spinde paa den historie heroppe medmindre hun fandt en anden vinkel for det er ikke ilden folk snakker om mere, men hvordan ALLE kender en der har mistet noget. Lidt har man vel laert ang. journalistik efter disse semestre paa SBCC. Jeg har ikke kunnet finde klippet paa deres hjemmeside, da de vist ikke laegger klip fra 22 nyhederne ind, saa jeg har desvaerre ikke selv kunnet se det, men jeg synes, det var bemaerkelsesvaerdigt, at Ulla T. valgte at genfortaelle alle de ting jeg havde fortalt hende ang. vind og vejr, temperaturer, branden og det lille samfund Santa Barbara er, i vores haeftige e-mail korrespondance. Det maa vaere journalistik!
Desvaerre fik jeg ikke moedt Ulla T. i denne omgang, men det var da sjovt nok at snakke med hende. Hun er nu en lidt "speciel dame".

Ellers gaar det fint nok, men jeg kender som sagt en masse der har mistet deres hjem og det er lidt det eneste folk snakker om lige pt. Desuden er luften rigtig ulaekker med roeg og aske. Jeg har igen problemer med vejrtraekningen selvom det var gaaet lidt over. Jeg har foelt mig sloev og uden energi, hvilket jeg jo gjorde hele sommeren, men jeg har ikke haft vejrtraekningsproblemer i lang tid, men nu er det saa kommet igen. Jessie har dog vaeret syg i et par dage og i tirsdags havde jeg det ogsaa lidt daarligt. Jeg var begyndt at hoste igen, paa samme maade da jeg var syg i sommers, hvor jeg virkelig kunne maerke det helt ned i mine lunger. Det faar mig lidt til at taenke, at jeg muligvis stadig har noget i kroppen som jeg ikke selv kan komme af med og som nok bare traenger til en god pencilinkur. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig komme paa andre forklaringer. Idag havde jeg rigtig svaert ved at traekke vejret, saa jeg har proevet lidt med den inhalator jeg har faaet for astma, men jeg er 98% sikker paa, at jeg ikke har astma, for det hjaelper ikke, naar jeg bruger den. Desuden synes jeg det er maerkeligt at jeg igen ikke kan faa vejret nu hvor jeg har vaeret halvsloej og ellers har haft det godt i saa lang tid. Desvaerre er det jo ikke lige pencilin der er naemmest for mig at faa herovre.

Ellers gaar det ok. Jeg har haft travlt, men nu udgiver vi snart vores sidste skoleavis. Jeg skal bare lige redigere og designe paa mandag og saa er det det. Jeg regner ikke med at vaere redaktoer naeste semester. Jeg ville gerne, havde det ikke vaeret for de amatoere jeg arbejder med. Det er selvfoelgelig en lidt streng anklage, men jeg er efterhaanden lidt traet af at bruge al min fritid paa at holde alle i haanden. Det er trods alt kun mit andet semester paa skoleavisen, men jeg husker ikke at jeg var SAA darlig, da jeg startede. Folk fatter stadigvaek ikke hvad deadlines er og de er fuldstaendigt ligeglade med alt. Desuden har jeg virkelig knoklet og taget ekstra historier for at faa det hele til at haenge sammen (fordi andre elever ikke skrev deres artikler) men jeg har ikke rigtig faaet nogen cadeau. Jeg regner selvfoelgelig ikke med at min laerer skal kysse mine foedder, men det er et vaerre beaurukratisk sted og de eneste min laerer interesserer sig for er de elever der har vaeret der i de sidste 5 aar (ogsaa selvom jeg er den der gang paa gang arbejder over tid for at faa alt til at fungere), saa naar hun nu paa mandag kommer og spoerger mig om jeg vil vaere redaktoer (for det ved jeg hun vil), saa takker jeg paent nej tak og saa faar hun nok sin frokost galt i halsen, men jeg kan ikke arbejde under saadanne forhold. Jeg har haft et super semester og det har vaeret rigtig fedt at vaere redaktoer og jeg har virkelig laert en masse, men mit arbejde og min indsats gaelder ikke rigtig, for jeg har kun vaeret paa skolebladet i et aar - ikke i fem aar!
Dog har jeg intet imod at vaenne tilbage som reporter. Jeg elsker at skrive og jeg vil faktisk hellere fokusere paa at skrive. Jeg synes netop ikke, at jeg har haft tid nok til at skrive i dette semester. Men nu maa vi se. Desuden saa har jeg andre planner og ting i kikkerten og det er jo kun succes, hvis man bevaeger sig fremad :)

Ellers ikke det store. Jeg laegger nogle nye billeder ind paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?
hurtigs muligt. Haaber I har det godt i DK.

Katrine :)