Friday, October 31, 2008

En maaned, et jordskaelv, en masse drinks og en god gang stress senere...

... Jeg er stadig i live! Lever, hjerne og krop entakt.

Jeg har faaet at vide fra paalidelige kilder (ehem, tak mor), at jeg var noedt til at skrive noget nyt paa min blog. Jeg er stadig i live, men jeg har forrygende travlt!

Jeg kan ikke huske, hvor jeg slap sidst, men i mellemtiden har jeg haft travlt med bl.a. at designe midtersiderne i vores sidste avis. Som international elev daekkede jeg praesidentvalget med en gang artikler paa vores midtersider i sidste maaned. Jeg interviewede 6 forskellige studerende og skrev 6 vidt forskellige artikler. Det blev rigtig godt og jeg har faaet megen ros for mit arbejde. Jeg laegger nogle billeder ind af resultatet.
Derudover skriver jeg stadig paa livet loes. Vores reportere paa skoleavisen tror mildest talt at vi som redaktoerer kommer og holder dem i haanden, naar de skal skrive en lille artikel. Det er lidt frustrerende, for det ender med, at jeg sidder til langt ud paa natten og enten skriver artiklen for dem eller skriver den helt om. Tilgengaeld ser det jo godt ud paa mine papirer, men det er bare irriterende.

Jessie er endeligt fyldt 21. Det gjorde hun d. 21. oktober. Jeg gav hende en billet til operaen "Carmen", som kommer igennem byen naeste foraar. Jeg taenkte, at nu hun studerer opera, men rent faktisk aldrig har set en opera, saa er det paa tide! Desuden bliver den opfoert i byens nyrenoverede teater "The Granada" og jeg vil rigtig gerne opleve et stykke der, saa jeg er, til trods for at opera ikke er min yndlingsmusik, ret spaendt paa at se det.
Vi fik fri kl. 22 paa Jessies foedselsdag, men det forhindrede os ikke i at tage downtown og flashe hendes "jeg-er-endelig-fyldt-21-og-behoever-ikke-laengere-et-falsk-id"-id, og det endte med at vi tog hele turen ned sammen med Frankie fra hendes arbejde (hun er foroevrigt fra Tyskland).
Om fredagen kom de fleste af hendes venner - Rose, Jane, Michael, Belinda og Johnathan - over for at tilberede brunch - pandekager og mimosas - for at fejre hende. Det var rigtig hyggeligt.
Loerdag var vi saa i byen igen for at fejre hende ekstra, ekstra og der kom en masse andre som vi begge kender, saa det var ogsaa hyggeligt. Desuden koster en drink 30 kr.!

I sidste weekend var vi ogsaa til bryllup i Ojai som ligger inde i landet, nede i dalen, taet paa Santa Barbara. Det var to fra Jessies arbejde, der skulle giftes, saa hun var blevet inviteret og tog mig med. Det var et "halloween" bryllup, saa vi var alle klaedt ud, hvilket var lidt spoejst. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig til, om jeg skulle grine eller graede, da jeg saa dem blive gift, sammen med klovnen, djaevlen og to pirater. Men det var rigtig hyggeligt - ogsaa da en masse fra Jessies arbejde var med og jeg kender efterhaanden de fleste, da vi altid ender til de samme fester.
Da det laa saa langt ude var alle blevet inviteret til at campere i deres store have. Jessie og jeg fik snuppet et telt fra en eller anden fuld fyr, men det viste sig at vaere et et-personers telt, saa natten gik med at ligge i sammenkroellet tilstand, paa en halvflad luftmadras, der kl. 5 om morgenen opgav og efterlod os paa en iskold, haard jord. Desuden var der en underlig gryntelyd det meste af natten, og jeg fandt aldrig ud af om det var en af deres beatles-hunde, en bjergloeve eller en pungrotte - eller maaske noget/nogen jeg godt kan leve foruden at vide hvad var.

Naeste dag skulle Jessie hjem og arbejde og jeg skulle til et teaterstykke, som jeg skulle skrive en anmeldelse af, saa vi tog afsted tidligt.

Idag, fredag d. 31. oktober er det saa endelig den rigtig Halloween. Vi var blevet inviteret til San Luis Obispo af Katelyn, men vi orkede ikke rigtig at tage derop, da vi ikke rigtig kender alle hendes venner. Derudover blev vi inviteret til West Hollywood og det loed rigtig fedt, men det er stort set en kaempe fest i gaderne, saa de lukker vejene ned ved en 17-tiden og da jeg arbejdede paa The Channels til kl. 15 kunne vi ikke rigtig naa det.
De fleste unge i SB tager til forstaden I.V. hvor over 400.000 unge samles for at feste i gaderne. Det kan lade sig goere, da der faktisk kun bor unge studerende i I.V., saa der er ikke rigtig nogle, der kan brokke sig over larmen. De lukker ogsaa indgangene til byen omkring kl. 17 og saa er det umuligt at komme ind eller ud. Man betaler omkring 25 kr. og saa er der fri druk hele natten. Hverken Jessie eller jeg har rigtig lyst til at tage derud. Det er alt for meget fest til os. Om det er alderen der trykker er muligt, men det er lige lidt for vildt for os.
Vi regnede med at tage downtown, men Jessie har en sindssyg hovedpine og jeg er ret traet efter at have arbejdet fra kl. 7 til 15. Vi slapper lidt af og ser om vi naar derned. Det kunne selvfoelgelig vaere meget sjovt at proeve en rigtig Halloween (udover det bryllup-halloej vi var til), men jeg synes alligevel det er en lidt sjov ting fordi jeg er saa vant til at fastelavn kun er for boern, saa om det bliver til noget eller ej, spilder ingen rolle for mig.

Ellers gaar det fint nok. Min computer er pt. uden stroem, da min oplader er braendt sammen og jeg ikke har faaet taget mig sammen til at betale 500 kr. for en ny, men jeg skal nok snart faa det gjort. Indtil videre bruger jeg dog Jessies computer og det er derfor jeg skriver med dobbelt a osv.

Jeg har netop meldt mig til en journalistik konference paa UC Fullerton nede i L.A. Hele skolebladet tager derned d. 14.-15. november. Der er forskellige konkurrencer vi kan dyste i og forskellige workshops og foredrag med beroemte journalister, saa det glaeder jeg mig rigtig meget til.

Forleden havde vi et lille jordskaelv. Jeg maerkede ikke noget som helst, muligvis fordi det var kl. 5 om morgenen og naar Katrine sover, saa sover hun. Det var faktisk ikke foer jeg moedte Devin i bussen, at hun fortalte mig at der havde vaeret et jordskaelv paa 2.5 paa Richterskalaen og at hun havde hoert alt i hendes hus rasle. Vi venter stadig paa det store, og selvom jeg ikke haaber jeg kommer til at opleve det store, saa har jeg en eller anden underlig tanke om at jeg godt vil proeve bare et lille jordskaelv - bare lidt smaa rystelser og saa er det det. Det er vel lige saa Californisk som Beef Jerky, surfing og piger der faar BMW'er til deres 16 aars foedselsdag.

Naa, jeg vi kigge lidt paa de mange pirater, cheerleaders, princesser og folk i maerkelige kostumer, der gaar forbi mit vindue.

Happy Halloween :)
Katrine

Ps. Jeg laegger nogle nye billeder ind snart, skal nok sige til, naar de er der.

Thursday, October 2, 2008

Hmm...

En lille opdatering.
Det går stadig rigtig godt. Jeg har travlt - også selvom vi rent faktisk skulle have "fri" på skolebladet i den her uge. Vi har haft det der hedder "bye-week", hvor vi ikke udgiver nyheder, men det er vist kun reportere, der får lov til at slappe lidt af. Jeg har ihvertfald haft supertravlt med diverse ting, mest af alt fordi vi arbejder sammen med en illustrationsklasse de næste par uger, og i den her uge er det mig der har stået for kordinering af arbejde. Det er rart nok at være den der kommanderer med andre, men samtidig, så fatter de ikke en dyt og de ved ihvertfald slet ikke, hvad deadlines betyder, så jeg har faret (faret?) rundt og holdt sammen på stort og småt. Som min lærer siger "det er god erfarring både for os og dem... desuden har de et 15.000 legat, som vi får". Hun er går vist mest efter pengene, da Californien har store problemer ang. det. Arnold Schwarzenegger har endelig underskrevet et aktuelt budget, men der er ikke mange penge at tage af.
Valget er også noget, man efterhånden lægger meget mærke til. Der har selvfølgelig hele tiden været noget, for amerikanerne går virkeligt op i det her valg - den der vinder skal rydde op i alt det rod Bush efterlader. Men nu hvor valget er lige rundt om hjørnet, lægger man virkeligt mærke til, hvor meget det betyder, at der kommer en ny regering. Her i Santa Barbara og det meste af Californien håber de fleste på Barack Obama. De fleste i Californien er ligeglade med religion og traditionelle synspunkter, men da Jessie og jeg kørte til San Luis Obispo i søndags så vi kæmpe skilte, hvorpå der stod McCain kun 20 min. nord fra SB. Det er lidt skræmmende. Ikke fordi Obama nødvendigvis har den bedste politik, men McCain og Palin er for mig et skræmmende "par". Her i USA er Palin blevet latterliggjort på alle tænkelige måder efter hun har optrådt i et par interviews på TV, hvor hun ikke ligefrem lukkede guldkorn ud. For det første blev hun spurgt om hvad hun tænkte om "Bush doktrinen", hvortil hun så undrende ud og spurgte om det var hans "verdenssyn" (egentlig går det, meget abstrakt, ud på, at USA kan invaderer lande, der "gør skade" på USA). Derudover sagde hun at hun kan se Rusland fra sit hjem (da hun jo er fra Alaska) og dette eksempel brugte hun som sin udenrigserfarring. I aften skal de endnu engang debatere og jeg håber lidt jeg kan se det online på CNN eller en anden hjemmeside, for det begynder at blive spændende. Den der ender med præsidenposten for en masse at rydde op i og hvis posten går til McCain, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan folk, specielt folk her i Californien, vil reagere.
Valgaften er tirsdag, hvor jeg normalt har fotojournalistik, men vi får til opgave at tage ned i byen og tage billeder fra valget. Dog skal vi også dække valget på skolebladet for at få vores "breaking news/arbejde hele natten" erfarring, men jeg håber på, at jeg kan slå to fluer med et smæk og gøre begge dele.
I øjeblikket arbejder jeg på en artikel til på mandag om lovforslag nr. 8, der tillader homoseksuelle at blive gift i Californien. Det skal de også stemme om til valget. Jeg ærger mig lidt over, at jeg sagde ja til at skrive artiklen. Der var ingen andre, der gad, så jeg sagde ja, da det giver mig ekstra points, men jeg har fået til opgave at få forskellige synspunkter fra en "homoseksuel klub" på campus og en "mormonklub". jeg ringer og ringer til dem alle, men ingen ringer tilbage. Det er lidt a la "en bøsse, en mormon og en reporter kommer ind på en bar..." Det er en lidt mærkelig kombination, men pt. ser det ikke for lyst ud, da jeg stadig ikke har fået snakket med nogen.

I weekenden skal jeg ikke så meget. Jessie skal arbejde hele weekenden, og jeg burde egentlig læse op til mine "midterms" i næste uge. Jeg har to midterms - en i sociologi og en i fotojournalistik. Heldigvis er de de eneste midterms jeg har.
Dog er vores næste fotoopgave i fotojournalstik at tage sportsbilleder og jeg vil gerne have det overstået i denne weekend, men der er selvfølgelig ingen sportsbegivenheder i denne weekend. Jeg har fundet ud af at der er "græsbowling" på søndag og det er arrangeret af en klub, så det må vel tælle som en sport.

Jeg har snakket med Danmarks journalisthøjskole (DJH) i Århus. Jeg skrev til dem for at høre, om jeg SKAL være der fysisk d. 2. maj for at tage deres optagelsestest og det skal jeg selvfølgelig. Det var ikke lige det svar jeg håbede på at høre. Desuden synes jeg det er for åndssvagt for alle andre skoler tilbyder at man kan tage deres prøver online eller på gamle skoler, så længe man er "overvåget" af ens tidligere lærer osv., men det er åbenbart ikke gået op for DJH at det er år 2008.
Så nu står jeg i lidt af et dilemma. Prøven er d. 2. maj 2009, men skolen her slutter ikke før 17. maj og sidste eksamen er d. 24. maj. Jeg har ikke lyst til at tage hjem efter kun et semester, for så skal jeg vel bare arbejde og jeg dør seriøst af kedsomhed, hvis jeg skal bruge et halvt år i Netto. Desuden vil jeg jo gerne gå til eksamenerne her, for jeg kan jo putte alt det her på mit CV, men jeg vil selvfølgelig også meget gerne i gang med min uddannelse i DK snart og jeg vil meget gerne ind på DJH.
Lige nu overvejer jeg at flyve tilbage til DK omkring d. 28. april, tage prøven d. 2. maj og flyve tilbage til Californien hurtigst muligt, så jeg kan få de sidste timer og eksamener her.
Jessie skal højst sandsynligt på musikskole på Hawaii igen til næste sommer og hendes lærer har sagt, at jeg gerne må tage med og "arbejde" (jeg må jo ikke arbejde herovre, men frivilligt) på skolen og bagefter må vi gerne bo i hendes hus nede ved vandet), så hvis det kunne lade sig gøre kunne jeg evt. flyve tilbage efter jeg har taget prøven og så bruge noget af min sommer herovre. Uni starter først omkring 1. sept. (lige meget hvor jeg nu kommer ind) og så kunne jeg både bruge lidt af min sommer herovre, men også nå at holde noget af min ferie i DK med venner og familie inden jeg forhåbentligt starter skole i Århus.
Men det kræver at jeg finder ud af om jeg kan rejse tilbage på et turistvisum efter d. 2. maj, da jeg så må være her uden visum i 3 mdr. - ellers skal jeg forlade USA 15 dage efter skolen er afsluttet. Det er lidt "træls" for at sige det på godt gammeldags jysk, da jeg selvfølgelig ikke har den største lyst til at flyve frem og tilbage flere gange på 5-6 dage, men jeg vil meget gerne blive her endnu et semester og jeg vil også gerne bruge lidt af min sommer her, hvis muligt.
Så pt. går jeg bare og prøver at regne den ud. Det vil betyde ekstra penge til flybilletter, men det må jeg jo bare ofre og så håber jeg selvfølgelig også at jeg kommer ind i Århus. Hmm...

Men udover det "lille" dilemma, så går det fint nok. Pt. sidder jeg på "Coffee Cat" (coffeeshop), men det har været en lang dag med time og interviews af dumme bands, der ikke har noget smart at sige.
Imorgen skal jeg bruge hele dagen på skoleavisen, hvor jeg skal redigere og designe artikler. Jeg skal tidligt op, da det tager 500 år at komme med bus til skolen og jeg skal være der kl. 8, så nu svinger jeg lige omkring den lokale mexicanske og køber noget mad med hjem og så smutter jeg hjem og spiser aftensmad og laver lidt lektier og så tror jeg egentlig bare, at jeg skal sove.

Jeg håber, I alle har det godt.
Katrine :)