Friday, October 31, 2008

En maaned, et jordskaelv, en masse drinks og en god gang stress senere...

... Jeg er stadig i live! Lever, hjerne og krop entakt.

Jeg har faaet at vide fra paalidelige kilder (ehem, tak mor), at jeg var noedt til at skrive noget nyt paa min blog. Jeg er stadig i live, men jeg har forrygende travlt!

Jeg kan ikke huske, hvor jeg slap sidst, men i mellemtiden har jeg haft travlt med bl.a. at designe midtersiderne i vores sidste avis. Som international elev daekkede jeg praesidentvalget med en gang artikler paa vores midtersider i sidste maaned. Jeg interviewede 6 forskellige studerende og skrev 6 vidt forskellige artikler. Det blev rigtig godt og jeg har faaet megen ros for mit arbejde. Jeg laegger nogle billeder ind af resultatet.
Derudover skriver jeg stadig paa livet loes. Vores reportere paa skoleavisen tror mildest talt at vi som redaktoerer kommer og holder dem i haanden, naar de skal skrive en lille artikel. Det er lidt frustrerende, for det ender med, at jeg sidder til langt ud paa natten og enten skriver artiklen for dem eller skriver den helt om. Tilgengaeld ser det jo godt ud paa mine papirer, men det er bare irriterende.

Jessie er endeligt fyldt 21. Det gjorde hun d. 21. oktober. Jeg gav hende en billet til operaen "Carmen", som kommer igennem byen naeste foraar. Jeg taenkte, at nu hun studerer opera, men rent faktisk aldrig har set en opera, saa er det paa tide! Desuden bliver den opfoert i byens nyrenoverede teater "The Granada" og jeg vil rigtig gerne opleve et stykke der, saa jeg er, til trods for at opera ikke er min yndlingsmusik, ret spaendt paa at se det.
Vi fik fri kl. 22 paa Jessies foedselsdag, men det forhindrede os ikke i at tage downtown og flashe hendes "jeg-er-endelig-fyldt-21-og-behoever-ikke-laengere-et-falsk-id"-id, og det endte med at vi tog hele turen ned sammen med Frankie fra hendes arbejde (hun er foroevrigt fra Tyskland).
Om fredagen kom de fleste af hendes venner - Rose, Jane, Michael, Belinda og Johnathan - over for at tilberede brunch - pandekager og mimosas - for at fejre hende. Det var rigtig hyggeligt.
Loerdag var vi saa i byen igen for at fejre hende ekstra, ekstra og der kom en masse andre som vi begge kender, saa det var ogsaa hyggeligt. Desuden koster en drink 30 kr.!

I sidste weekend var vi ogsaa til bryllup i Ojai som ligger inde i landet, nede i dalen, taet paa Santa Barbara. Det var to fra Jessies arbejde, der skulle giftes, saa hun var blevet inviteret og tog mig med. Det var et "halloween" bryllup, saa vi var alle klaedt ud, hvilket var lidt spoejst. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig til, om jeg skulle grine eller graede, da jeg saa dem blive gift, sammen med klovnen, djaevlen og to pirater. Men det var rigtig hyggeligt - ogsaa da en masse fra Jessies arbejde var med og jeg kender efterhaanden de fleste, da vi altid ender til de samme fester.
Da det laa saa langt ude var alle blevet inviteret til at campere i deres store have. Jessie og jeg fik snuppet et telt fra en eller anden fuld fyr, men det viste sig at vaere et et-personers telt, saa natten gik med at ligge i sammenkroellet tilstand, paa en halvflad luftmadras, der kl. 5 om morgenen opgav og efterlod os paa en iskold, haard jord. Desuden var der en underlig gryntelyd det meste af natten, og jeg fandt aldrig ud af om det var en af deres beatles-hunde, en bjergloeve eller en pungrotte - eller maaske noget/nogen jeg godt kan leve foruden at vide hvad var.

Naeste dag skulle Jessie hjem og arbejde og jeg skulle til et teaterstykke, som jeg skulle skrive en anmeldelse af, saa vi tog afsted tidligt.

Idag, fredag d. 31. oktober er det saa endelig den rigtig Halloween. Vi var blevet inviteret til San Luis Obispo af Katelyn, men vi orkede ikke rigtig at tage derop, da vi ikke rigtig kender alle hendes venner. Derudover blev vi inviteret til West Hollywood og det loed rigtig fedt, men det er stort set en kaempe fest i gaderne, saa de lukker vejene ned ved en 17-tiden og da jeg arbejdede paa The Channels til kl. 15 kunne vi ikke rigtig naa det.
De fleste unge i SB tager til forstaden I.V. hvor over 400.000 unge samles for at feste i gaderne. Det kan lade sig goere, da der faktisk kun bor unge studerende i I.V., saa der er ikke rigtig nogle, der kan brokke sig over larmen. De lukker ogsaa indgangene til byen omkring kl. 17 og saa er det umuligt at komme ind eller ud. Man betaler omkring 25 kr. og saa er der fri druk hele natten. Hverken Jessie eller jeg har rigtig lyst til at tage derud. Det er alt for meget fest til os. Om det er alderen der trykker er muligt, men det er lige lidt for vildt for os.
Vi regnede med at tage downtown, men Jessie har en sindssyg hovedpine og jeg er ret traet efter at have arbejdet fra kl. 7 til 15. Vi slapper lidt af og ser om vi naar derned. Det kunne selvfoelgelig vaere meget sjovt at proeve en rigtig Halloween (udover det bryllup-halloej vi var til), men jeg synes alligevel det er en lidt sjov ting fordi jeg er saa vant til at fastelavn kun er for boern, saa om det bliver til noget eller ej, spilder ingen rolle for mig.

Ellers gaar det fint nok. Min computer er pt. uden stroem, da min oplader er braendt sammen og jeg ikke har faaet taget mig sammen til at betale 500 kr. for en ny, men jeg skal nok snart faa det gjort. Indtil videre bruger jeg dog Jessies computer og det er derfor jeg skriver med dobbelt a osv.

Jeg har netop meldt mig til en journalistik konference paa UC Fullerton nede i L.A. Hele skolebladet tager derned d. 14.-15. november. Der er forskellige konkurrencer vi kan dyste i og forskellige workshops og foredrag med beroemte journalister, saa det glaeder jeg mig rigtig meget til.

Forleden havde vi et lille jordskaelv. Jeg maerkede ikke noget som helst, muligvis fordi det var kl. 5 om morgenen og naar Katrine sover, saa sover hun. Det var faktisk ikke foer jeg moedte Devin i bussen, at hun fortalte mig at der havde vaeret et jordskaelv paa 2.5 paa Richterskalaen og at hun havde hoert alt i hendes hus rasle. Vi venter stadig paa det store, og selvom jeg ikke haaber jeg kommer til at opleve det store, saa har jeg en eller anden underlig tanke om at jeg godt vil proeve bare et lille jordskaelv - bare lidt smaa rystelser og saa er det det. Det er vel lige saa Californisk som Beef Jerky, surfing og piger der faar BMW'er til deres 16 aars foedselsdag.

Naa, jeg vi kigge lidt paa de mange pirater, cheerleaders, princesser og folk i maerkelige kostumer, der gaar forbi mit vindue.

Happy Halloween :)
Katrine

Ps. Jeg laegger nogle nye billeder ind snart, skal nok sige til, naar de er der.

No comments: