goin' good, goin' good :) (status rapport)

På det seneste har alle fra college været ret stressede over det der hedder "midterms" som er en slags eksamen inden de rigtig eksamener sidst her i semesteret, men som betyder en del for vores karakterer. Det er mest dem, der tager matematik, der har gået og bandet og svovlet over de her midterms, jeg har f.eks. kun haft én midterms i min English 100 class. Til gengæld har vi fået en masse "status rapporter" ang. hvordan vi ligger karaktermæssigt i de forskellige klasser og indtil videre ser det ret godt ud:

I min English 70 class, som er den klasse jeg ikke synes er helt spændende fordi INGEN snakker engelsk har min lærer fortalt mig at hun vil sige til skolen at jeg skal rykkes op i den bedste klasse næste semester, sådan at jeg springer 2 niveauer over, hvilket er rigtig fedt, men jeg regner ikke med at tage den klasse til næste år, da jeg vil koncentre mig hundrede procent på journalistik.

I min English 100 class, som jeg egentlig ret godt kan lide fordi vi skriver en del og jeg lærer nogle forskellige teknikker osv., men hvor mine klassekammerater årgang '89 er virkelig umodne går det også godt. Vi havde som sagt en midterm-eksamen hvor vi skulle skrive et diskussions-essay. Jeg var overhovedet ikke tilfreds med det jeg havde skrevet, jeg syntes det var noget værre volapyk, men vores lærer sagde, at vi stræbede efter at få 6 i "karakteren", da man kunne få "karakterer" inden for 1-6, hvor 6 så altså var det bedste - og på mit essay, det essay jeg var så utilfreds med selv, var der skrevet et stort rødt 6-tal.

I min Creative Writing class går det også godt nok. Det er min yndlingsklasse, da læreren er virkelig sej og frisk og ung(dommelig) og hun er virkelig inspirerende at høre på og hun ved hvad hun snakker om, men hun forstår samtidig at undervise på en spændende måde, så man kun kan sidde med åben mund og polypper. Det er dog den sværreste klasse vil jeg sige, da hun har høje forventninger til os, og af og til laver vi nogle ting, der lidt sværre, da engelsk jo ikke er mit modersprog, men jeg har da formået at overkomme det indtil videre. Fik en status rapport fra hende, hvor hun skrev at jeg har 283 points ud af 353 mulige hvilket giver mig en karakter på 80%, hvilket ikke lige er det allerbedste, men det er heller ikke det allerværste, og vi har stadig et par opgaver, der skal afleveres.

Sidst, men ikke mindst, har jeg modtaget en status rapport fra min Journalism class lærer, der skriver, at jeg har 243 points ud af 258 mulige points, hvilket giver mig et "A", som svarer til 11 på den gamle skala i DK (kan ikke finde ud af den nye skala!) og til sidst skriver hun, at jeg har den højeste karakter i klassen pt. Så det er jo super. Specielt fordi jeg er udlænding, så det er lidt fedt, at jeg er bedre end amerikanerne :)

Så alt i alt går det vist ret godt, og jeg nyder stadig at gå i skole herovre. Er blevet rigtig glad for at læse journalistik.

Håber alt i DK går godt.

Katrine

Hollywood og ildebrande!

I søndags gik turen et smut til Hollywood. Jeg var blevet inviteret derned af Leighton og David, der gerne ville vise mig rundt dernede, men i sidste øjeblik blev David kaldt på arbejde, så i stedet inviterede Leighton sin bror Larry og hans datter Sydney med. Vi kom først afsted ved 16-tiden, så vi først dernede ved 17,30-tiden. Vi spiste aftensmad og derefter gik vi ned af Hollywood Boulevard og så "Walk of Fame" og alle stjernerne i fliserne. Det var meget sjovt. Jeg fik set selve Hollywood skiltet, men fik ikke taget et billede af det, da vi bare kørte forbi det i bil. Derefter endte vi foran det kinesiske teater, hvor der stod en masse "look-a-likes", bl.a. Spiderman, Batman, Marilyn Monroe og en hund klædt ud som et monster - ikke Godzilla men Dogzilla (ifølge dens ejer var ham der puttede stjernen i fortovet, den hvor der stod Godzilla, ordblind, så han var kommet til at bytte om på G og D). Vi fik derefter en rundvisning inde i det kinesiske teater, hvilket var meget sjovt at se til trods for at vi for det første skulle gå rundt sammen med nogle andre turister, heraf en af dem "den amerikanske stereotype" - en kæmpefed, uforskammet amerikaner hvis første spørgsmål var om "man kunne købe popcorn". Og for det andet fordi guiden var ret uprofessionel og midt i det hele glemte sit manuskript. Men det var sjovt nok at se selve teateret, hvor der ofte er filmpræmierer og det var sjovt at se VIP området, hvor stjernerne normalt hænger ud osv.
Jeg fik også set The Kodak Theater som er det sted, hvor de afholder "Oscar-uddelingen".
Efter et par timer i Hollywood gik turen tilbage til Santa Barbara. I har sikkert hørt om det i nyhederne, men der er en masse brande i Sydcalifornien lige i øjeblikket og derfor måtte vi tage en anden vej hjem, da den vej vi kom af var blevet spæret af.

Flere tusinde mennesker er blevet evakueret i store dele af sydcalifornien, værst er det i San Diego, Malibu, Orange County osv. Vi har ikke mærket så meget til det her i Santa Barbara - og dog! På grund af kraftig vind hvilket også er grunden til at brændene spreder sig så hurtigt, er aske og røg blevet blæst ind over Santa Barbara by og i lørdags var det virkelig slemt. Jeg brugte det meste af lørdagen på at lave lektier, men jeg cyklede kort op i byen for at købe frokost og det var virkelig ubehageligt fordi man havde aske over det hele, i øjnene, i munden, på sit tøj. Det føltes mest af alt som sand, men det svier i øjnene og det er svært at trække vejret ordentligt.
De sidste par dage har himlen været en underlig grå farve og solen en mærkelig orange/lilla farve og da vi kørte til Hollywood paserede vi også røg og ild op til flere gange. Dog mærker vi ikke så meget til det her i Santa Barbara andet end pga. aske og røg, da Santa Barbara ligesom ligger inde i en slags lomme mellem havet og bjergene, men blot 15-20 syd for byen kan man se røgen vælte frem.
Jeg snakkede med Leighton idag som sagde, at turen tilbage til Bakersfield hvor han bor, som normalt ville tage 1,5-2 timer havde taget 7 timer da de var blevet dirigeret ud på en masse omveje etc. pga. ilden!
Henrik, jeg ved ikke siden hvornår, du er blevet sådan en lille pyroman, men jeg kan altså af gode grunde ikke tage billeder af ildebrandende og jeg håber da heller ikke at de når til Santa Barbara, men hvis du meget gerne vil se ild, så kan du se billeder af det på tv2s hjemmeside her: http://nyhederne.tv2.dk/gallery/?menu

Til alle jer andre med færre "pyromanske" tendenser, så er der lidt billeder fra Hollywood inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ under d. 20. oktober.

Håber, I allesammen har det godt i DK og I kan holde varmen ;) I dag er det 85'F her i Santa Barbara, eller 30'C hvis vi snakker dansk, men det er ikke så skønt som det lyder, da det er ulideligt pga. den tørre luft og asken der falder over byen.

Katrine

Ps. Tillykke med fødselsdagen Ida... Så blev du også "gammel" ;) halvvejs de 40, 1/3 mormor ;)

Strandtur, cykeltur, bustur, Hollywood og artikel om surrogatmoren!

I går cyklede Eli og jeg ud til det, der hedder East Beach som ligger lidt væk fra Downtown. Det er en rigtig flot tur, fordi man kan cykle på den her cykelsti, der går hele vejen langs stranden og det var rart at få rørt sig lidt, da det ikke ligefrem er det jeg har gjort for det meste på det sidste pga. min fod, der har gjort rigtig ondt og fordi busserne går hvert 10. min. Dog går jeg en del, hvilket de fleste amerikanere finder enormt mærkeligt, men lidt motion skal man vel have :) Man skal bare lige vænne sig til at cykle herovre. For det første fordi man skal standse ved hver ny vej før man må krydse. Det er en ret underlig regel. For det andet, så må man jo dreje til højre selvom der er rødt lys, så når man f.eks. cykler ned ad hovedgaden i Downtown, State Street, så kører man på cykelstien, som så pludselig går ud midt på vejen, sådan at man cykler midt på gaden med biler på begge sider af sig. Det er lige noget man skal vænne sig til, men ellers er det fint nok. Men Eli og jeg cyklede som sagt ud til East Beach, hvor vi spiste frokost. Det var rigtig hyggeligt, men vi fik desværre selskab af den her enormt irriterende måge (og måger i Californien er ikke bare måger, det er monster-måger på størrelse med strudse... Eller de er ihvertfald meget store!), der konstant prøvede at komme hen til vores bænk og som begyndte at stå og skrige, når vi ignorerede den. Det lykkedes os dog at ryste den af os. Bagefter satte vi os ud på stranden og snakkede og det er utroligt lækkert bare at kunne tage på stranden i solskinsvejr og 20'C og se folk bade og nyde vejret midt i oktobermåned :)

I dag tog vi så ud til noget, der hedder Montecito der ligger lidt udenfor Santa Barbara. Vi tænkte at vi bare ville tage ud og kigge lidt på byen derude, da det er derude alle de rige bor og alle de kendte såsom Oprah Winfrey, John Cleese, Kevin Costner, Steve Martin og mange flere, så vi hoppede på bussen og kørte afsted. Det viste sig så at der ikke rigtig var nogen by derude, så vi endte med bare at køre tilbage, så det blev mest af alt bare en slags sightseeing tur, men vi fik da set lidt andet end Santa Barbara selvom vi bare sad i bussen.

I morgen står den på lektier hele dagen, jeg skal aflevere en artikel på mandag - en anmeldelse af en kunstudstilling fra et galleri på college - og så skal jeg forberede en anden artikel som jeg skal skrive om, hvorfor der er så mange svenske studerende på college. Men søndag regner jeg med at tage til Hollywood og kigge. Leighton og David har spurgt om jeg vil med ned og se Hollywood og det kunne jeg jo kun sige ja til, så det regner jeg med at gøre der. Skal nok blive spændende.

Jeg har endelig fået redigeret min artikel om surrogatmoren, så I kan læse den nedenfor, hvis I er interesserede.

Der er som sædvanlig lidt billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

Katrine :)

------------------------------------------------------------------->>>>>>

SBCC student pregnant with brother’s quadruplets

This would make the perfect scene of any college class with students just out of high school. However, it’s not. Despite the whispering chit-chat, paper-throwing, and laughter in the back of the room while a stuttering student tries to read her essay aloud in front of the class, one student doesn’t have time to talk about the parties in the coming weekend. She seems just as anonymous as the rest of her class mates who barely know each other yet, but if they knew Robin Wilson’s story they would probably assume that her thoughts would be anywhere else, but in that room. Not only is she the mother of her four biological children and a student at SBCC, but she is also a surrogate mother for her brother and pregnant with his quadruplets!
“I never had a big family,” Robin Wilson, 32-year-old nursing student at SBCC, says. “So I knew right away that I wanted to help him.”
Robin, always casually dressed, looking relaxed in flip-flops and a ponytail, and always with a shy smile on her lips, is due in March and will soon begin to show. When her brother asked for her help she had “absolutely no hesitation,” and the prospect of being pregnant with quadruplets while attending college didn’t concern Robin as much as the fact that she could make her brother happy. “I only have school twice a week,” Robin says. “But I take time off to study. If I have to stay up late, I will do that. College is really important to me.”
The fact that college is an important thing to Robin is also something she tries to pass on to her kids. “My family is very encouraging,” Robin says. “You are never too old to learn, and I want my kids to see that.” But an encouraging family is one thing; people who might judge are another, and Robin says that she understands that some people find it a little unusual. “But I don’t care,” Robin says while smiling bashfully. “I just make sure not to put myself around those kinds of people.” But how many will judge Robin will all depend on how fast the rumour about her will spread.
“It’s a personal choice, but it’s a very unselfish thing to do,” Robin’s English 100 professor, Vail Dinkins, says as she passes the story on to a colleague in the hallway. She puts up four fingers to emphasize that Robin Wilson is pregnant with four kids, and the co-worker places her hand in front of her mouth to show her surprise.
But as far as statistics show, surrogate mothers are no longer a rare thing. One of the newer types is called gestational surrogacy and this process involves a surrogate mother who has no genetic relation to the child she carries. Robin will be the quadruplets’ aunt, but the children were conceived by the sperm of her brother and the egg of his wife. The fact that Robin is not the biological mother of the quadruplets reassures her when it comes to the question of giving away the children as soon as they are born. “I might get a little depressed, but I’m expecting it,” Robin says while sending a thoughtful look out into the room. “But I’m sure I will have a special bond with them.” Also Robin’s biological kids seem to be bonding with the still to be born quadruplets as they constantly want to rub Robin’s belly, but as one of her children says, she is happy that they are not going to live with them – four more kids would just make the house even busier.
Robin’s day is long in the first place. She gets up 6 am, sends her children off to school before driving for over an hour to get to SBCC. When she gets off school, she has to go grocery shopping and make sure her children get dinner, a bath and a proper bedtime. Sometimes she sends her children to her grandmother’s place which gives her a couple of hours for herself.
“But Robin believes in family,” Deidre Jones, 32-year-old psychology student at SBCC, says. Deidre, who has known Robin for eight months, says that she is sure that it really takes a special personality to do the thing Robin does. “She even gets super grades, too. She could easily take off the semester, but school is important to her,” Deidre says as her eyes light up when she talks about Robin. And the fact that Robin manages to do the three things that are most important to her right now – attending college, raising her family, and making her brother happy – makes it all worth to her. In ten years she sees herself done with school and having even more kids of her own in order to get the big family she always dreamed about. “Kids are just my world,” Robin says.

Besøg fra Julie

I sidste weekend havde jeg besøg af Julie, som jeg har gået i folkeskole og gymnasiet med, og da hun har været au-pair i San Francisco siden august aftalte vi at besøge hinanden, så jeg havde inviteret hende herned til Santa Barbara. Desværre kunne hun ikke helt så godt lide det hos sin værtsfamilie, så det ser ud som om hun tager tilbage til Danmark nu, så når jeg engang besøger San Francisco bliver det nok uden at besøge hende også.
Men vi havde en rigtig hyggelig weekend. Hun kom med toget fredag aften, hvor vi begge var trætte. Men lørdag gik det løs. Først viste jeg hende college. Der var jo ikke så mange mennesker derude som der plejer, da det var lørdag, men det er jo stort alligevel.
Derefter gik vi ned til havnen, da man kan komme derned direkte fra campus. Der var åbenbart en eller anden ”fiske-krabbe-festival” (eller noget i den stil) i gang dernede, så der var en masse små boder med tingel-tangel og en masse mennesker, der slubrede østers, hummer og andet ”godt fra havet” i sig. Midt i menneskemylderet og lugten af fisk stod der en bod med ”Arne’s famous ÆBLESKIVER from Solvang”. Det var lidt sjovt. For det første fordi det jo er dansk, men for det andet fordi man ikke lige forventer at finde ÆBLESKIVER på en FISKEFESTIVAL! Men vi havde spist frokost, så vi kunne desværre ikke klemme nogle ned.
Vi gik en tur ud på molen og senere op i byen, hvor vi fik shoppet til den store guldmedalje. Aftenen gik med god mad på en rigtig god indisk restaurant i downtown og så gik vi i biografen, hvor Eli også var med. Vi så den film, der hedder ”Into the Wild” om en fyr der opgiver alt og rejser USA tynd som vagabond. Det var en udmærket film, dog meget lang og sløv af og til, men midt i filmen møder han 2 danskere. Den ene bliver spillet af Thure Lindhardt og han er jo altid skør, men Julie og jeg følte os godt nok lidt flove der i biografmørket, da de 2 danskere snakkede med rigtig dårlig dansk accent, virkede en smule småskøre (for at sige det pænt) og den danske kvinde sad topløs gennem hele filmen (for ifølge amerikanere er alle topløse i Danmark). Men det var meget sjovt at alle amerikanerne i biografen var flade af grin hver gang de snakkede dansk, selvom de ikke forstod, hvad de sagde.

Søndag tog vi ud til noget, der hedder La Cumbre som ligger lidt udenfor Santa Barbara. Her ligger der et ”mall”, så vi fik kigget i flere butikker og shoppet endnu mere. Om aftenen mødtes vi med min roommate Anastasia, hvor vi tog på den her ret specielle restaurant, der ligger downtown. Den er bygget som en amerikansk 40’s diner og alle de ansatte skal gå i sådan noget mærkeligt tøj. Det er ret specielt, men maden er god og billig. På vej hjem viste jeg Julie den danske bager/restaurant, der ligger i downtown, The Andersen Bakery, hvor man kan få bl.a. hakkebøf, flæskesteg, tarteletter og et hav af forskellige slags wienerbrød. Vi gik ind og kiggede og den her ældre dame kom så hen og sagde til os, på dansk, at vi skulle spørge fyren bag disken om vi måtte smage noget af wienerbrødet. Lidt efter kom hun så hen til os med noget kringle, som vi kunne smage. Det var så ejeren viste det sig og vi fik en lille snak med hende. Hun så overrasket ud, da jeg sagde, jeg studerede på city college og da hun spurgte hvor i DK vi var fra, så hun endnu mere overrasket ud, da vi sagde Faaborg – hun var nemlig fra Svendborg. Det var meget sjovt. Jeg støder hele tiden på en masse danske navne og ting herovre, sikkert fordi Solvang ligger 20 min. herfra, men det er første gang jeg har snakket med en anden dansker udover de 5-6 stykker, der går på college udover mig.

Mandag tog Julie så hjem tidligt om morgenen og jeg tog i skole.

Eli og jeg overvejede at tage til Solvang fra torsdag til fredag, men det viste sig så at bussen ikke kørte som vi troede, så det kan slet ikke lade sig gøre. Vi prøvede at se om vi kunne leje en bil, men det skal man være over 21 for at gøre, så det blev desværre ikke til noget. Vi har dog ikke opgivet, vi skal bare lige finde en smart måde at gøre det på. Om det så betyder 2 overnatninger i Solvang, vi vil bare gerne se stedet.

Jeg har snakket med Leighton og David, der gerne vil til Santa Barbara igen. De vil gerne vise mig Hollywood, så de spurgte om jeg ville med på lørdag, men jeg har dog ikke snakket med dem siden, så ved ikke om det bliver til noget.

Derudover har min værtssøster Randine spurgt mig om jeg vil med hende, hendes veninde og Jacky og Rose (fra Peru og Brazilien) til San Francisco på Veteran’s day som vist er omkring d. 11-12 november. Problemet er bare at der kun er 5 sæder i bilen og hun derfor ikke har spurgt Anastasia, så jeg ved endnu ikke om det bliver til noget.

Ellers går det godt. Jeg har rigtig travlt som altid. Hænger for det meste bare ud med Eli, Anastasia og Elena og den her amerikanske pige jeg har mødt, Jessie.

Tak for pakken Anne-Dorthe og Sara. Det var jo også kun 1 måned efter min fødselsdag ;) også selvom I skriver I ikke havde glemt den (men jeg tror jer, for I skrev jo en email på selve dagen), men blev meget glad for pakken. Den stod på mit bord, da jeg kom træt hjem fra skole i går og tænkte, det nok bare var til Anastasia, da jeg aldrig får noget tilsendt. Men det er utroligt, at man kan blive så glad for sød lakrids og danske blade :)

I dag har jeg bare sovet længe, trængte jeg virkelig til. Om en times tid får Eli nok fri fra skole og så har vi tænkt os at cykle en tur ned langs stranden og så spise noget frokost derude. Det er superflot dernede, og man kan cykle på den her lange cykelsti hele vejen langs stranden og vejret er jo som sædvanligt helt i top med solskin og temperaturer omkring de 20-25 'C :)

Håber, alt i DK går som det skal, det gør det her. Der er som sædvanlig nye billeder inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/

En meget lang og underlig dag!

I dag onsdag har været en meget lang og underlig dag. Onsdag (og mandag) er altid lang, da jeg har skole fra kl. 9,35-18,00, men jeg tror ikke, det hjalp så meget på det hele, at jeg havde siddet til kl. 1 igår og lavet lektier. Jeg har haft så travlt på det sidste, og i dag skulle vi så aflevere vores "journals" i min English 100 class, så var nødt til at blive oppe og skrive den færdig, da jeg har haft lidt for travlt/været lidt for doven til at lave den før nu. Men fik da afleveret.
I min creative writing class i mandags fik jeg afleveret min artikel om hende kvinden fra min English 100 class, der er gravid med sin brors firlinger (surrogatmoder) og jeg fik den så tilbage idag. Havde fået 82 ud af 100 points, hvilket selvfølgelig ikke er det allerbedste, men er nu alligevel meget glad for det, da alt bare gik galt til sidst. I starten gik alt som smurt. Hende kvinden var helt med på, at jeg skrev artiklen om hende, men pludselig tog hun ikke sin tlf. og pludselig var hun virkelig ikke særlig hjælpsom, som hun ellers startede ud med at være. Men det lykkedes mig at få snakket med hendes veninde alligevel, men da jeg manglede én kilde mere (vi skulle have mindst 3 kilder) endte jeg med at "paraphrase" noget hende kvinden havde sagt, så det lignede det var fra en kilde. Følte mig enormt smart, da jeg lavede det, men tvivlede på, at min lærer ville hoppe på den, men idag da jeg fik min opgave tilbage havde hun skrevet "very nice" til præcis det stykke i artiklen, så måske er jeg enormt smart? :)
Hun foreslog mig at rette artiklen efter hendes rettelser og så sende den til de 2 skoleblade der er på college og se om de ville bruge den - hvis det lykkedes os at få en artikel i en avis får vi 50 ekstra points, så det er jo forsøget hver.

I min English 70 class, den klasse hvor der hovedsageligt er asiatere, der ikke kan snakke et ord engelsk og resten er amerikanere, der ikke kan læse eller skrive, sad jeg og var faldet i staver fordi det som sædvanligt var så kedeligt, og jeg må have lignet døden fra Lübeck fordi jeg var så træt, men pludselig sagde min lærer så ud af det blå: "Katreeen, you're so pretty!". Jeg hørte ikke hvad helt hvad hun sagde, da jeg sad i mine egne tanker, men da jeg så helt forvirret ud, gentog hun sig selv og sagde "I just think you're so, so pretty!". Det var ret... underligt. Da meget fedt at få at vide, at man er køn, men underligt, at høre det fra ens lærer. Men hun er også lidt mærkelig. Senere fortalte hun, at hun plejede at være en mand, men at hun havde fået en kønsskifteoperation. Det var bare en joke, sådan er hun, men hun er lidt skør. Efter timen fortalte hun mig, at hun ville anbefale skolen, at jeg rykker direkte op i den bedste engelsk reading class, English 110, i stedet for at gå videre til niveauet efter English 70, så det betyder, at jeg springer 2 niveauer over, så det var superfedt at høre. Så er det ikke kun mig, der synes, at det er mærkeligt, at jeg sidder i klasse, hvor ingen, ikke engang amerikanerne, kan snakke eller læse engelsk.
Men det har været en lang, stresset og underlig dag.

Nu har jeg weekend, men bliver nødt til at få styr på lektierne til næste uge, for jeg får ikke tid til at lave dem i weekenden, da Julie jo kommer på besøg.

Ellers går det godt, men jeg har sindssygt travlt. Det er dog rigtig rart at lave noget og opleve nye ting hver dag og bliver ved med at møde en masse søde, sjove mennesker, så det er fedt.
Håber, det går godt i Danmark. :)

Ps. jeg skal nok lægge min artikel om rugemoderen ud her på bloggen så snart jeg får den redigeret.

Afrikansk dans og trommer, hippier, mimeteater og Gwen Stefani!

Den her weekend har været lidt sjov. Fredag var jeg i biografen med den svenske pige jeg kender, og derefter mødtes vi så med den franske pige til kaffe. Det var en lidt underligt dag for her er jo altid varmt og solskinsvejr, men lige præcis i fredags var det nærmest som dansk efterår. Det var koldt og det blæste en halv pelikan. Da jeg kom hjem fra Downtown ved en 22tiden fik jeg en besked fra hende den amerikanske pige, Jessie, jeg har mødt om jeg ville med til noget afrikansk musik og dans på stranden. Vi kørte ud til en strand, der hedder Ellwood beach i forstaden Goleta hvor vi mødtes med den her kvinde som havde fortalt Jessie om det. Hun viste os så vejen ned til stranden, hvor der sad en 5-6 gamle hippier og trommede rundt om et bål. Det var MEGET specielt, men også lidt sjovt. Så vi sad bare og trommede, ristede skumfiduser (meget amerikansk!), snakkede og trommede lidt mere. Det var hyggeligt nok, selvom det godt nok var nogle lidt mærkelige mennesker - rigtige hippier!
Da Jessie skulle op og arbejde kl. 9 næste morgen bestemte vi os for at finde tilbage til hendes bil ved 1tiden. Desværre for vi bare vild. For at komme tilbage til bilen skulle vi krydse den samme mørke mark som vi var kommet fra, men vi endte i en mørk (og ret uhyggelig) skov. Hun skulle selvfølgelig nævne diverse uhyggelige film, men vi overlevede og fandt tilbage til vejen. Desværre var det bare den forkerte vej. Vi fandt en 7-11 hvor vi spurgte om vej. Det var en fed, usoigneret fyr der stod derinde og det første han sagde da vi kom ind i butikken var "ja, jeg er single", for at være sjov. Han var dog så sød at guide os i retningen af Jessies bil bagefter. Så vi gik og gik og gik og efter en times tid fandt vi endelig bilen. Men det var nu meget hyggeligt, og selvom min fod var ved at tage livet af mig, så var det meget sjovt - og så fik jeg endda også set lidt andet end Santa Barbara ;)

Igår lørdag var jeg så i teateret med Jessie. Vi var inde og se den her forestilling, der hed "Festival of fools" og selvom det var mimeteater så var det faktisk rigtig sjovt. Følte mig meget kulturel.

Idag søndag har jeg været til et foredrag med en forfatter, Susan Vreeland, der har udgivet en ny bog "Luncheon of a boating party" som hun så fortalted om og senere signerede og jeg skal skrive en "speech story" om det til min journalism class. Det var ikke særlig spændende, hun var en underlig taler og så insisterede hun på konstant at sige en masse ting på fransk (da hendes bog tager udgangspunkt i et billede af Renoir), men deværre for hende, så snakkede hun virkelig dårlig fransk. De fleste der, mest kvinder mellem 50-70 år, syntes vist hun var yderst morsom, pånær hende damen der sad ved siden af mig. Midt i det hele kunne jeg høre en snorkelyd og jeg kiggede til højre for mig hvor den her dame var faldet i søvn - hun sov trygt i den time foredraget varede.

Jeg har netop købt billet til når Gwen Stefani kommer til Santa Barbara d. 3. november, så det glæder jeg mig meget til. Skal ind og se hende med den franske pige, Elena. Skal nok blive rigtig, rigtig godt.

Næste uge bliver også travl. Får som sædvanlig travlt mandag-torsdag med skole og lektier, men fredag morgen kommer Julie som jeg har gået i folkeskole og gymnasiet med. Hun arbejder som au-pair i San Francisco og trænger til lidt ferie fra de besværlige unger og lidt sol og varme hernede i Santa Barbara, så hun kommer med toget herned fredag morgen og bliver indtil søndag. Skal nok blive hyggeligt. Ved ikke rigtig, hvad vi skal lave, men her er jo gode shoppingmuligheder, så tror det skal stå på lidt shopping og ellers bare afslapning.

Der er desværre ingen billeder denne gang, men håber I har det godt hjemme i DK.

Ps. Skal nok få svaret på alle jeres e-mails/breve, men som I kan læse har jeg forrygende travlt!

"Those shoes are (not) made for walking!" (og så bliver man jo nødt til at anskaffe sig en cykel)

Lige en lille opdatering: jeg er stadig i live, selvom der måske er lidt langt i mellem indlæggende her på bloogen, men det er blot fordi, jeg har så travlt!

Forleden fik jeg min fod undersøgt, fordi jeg har haft ondt i den og har haltet rundt i over 2 uger nu. Efter 3 timer på henholdsvis 3 forskellige "medical centres" og $50 på en taxa (godt og vel 300kr), kan jeg nu konstatere, at det amerikanske sundhedssystem virkelig ikke virker! Det er sådan en ting, der gør en glad for, at man er fra Danmark, hvor tingene inden for sygehusvæsnet virkelig virker og man ikke skal betale for det. Jeg begyndte at få ondt i min ford for over 2 uger siden, men tænkte bare, at det bare skulle "gås væk", men da der var gået over 2 uger og jeg blev ved med at halte rundt, besluttede jeg mig for at få den undersøgt på colleges health care center, da det er gratis (i modsætning til alt inden for sygehuset i USA). De sendte mig så til et medical center for at få taget røngtenbilleder af min fod og sørgede for at jeg ikke skulle betale for det (selvom man jo skal det i USA). Først kørte min værtsmor mig til et medical center her i Santa Barbara. Da jeg kom ind begyndte lægen at tage mit blodtryk og jeg syntes godt nok det var lidt mærkeligt. Da hun så spurgte om jeg havde feber og om nogle var syge i min familie syntes jeg det var ekstra mærkeligt og gjorde hende så opmærksom på at jeg var der for at få taget et røngten billede af min fod. Hun troede jeg var der fordi jeg havde influenza. Selvom jeg havde ringet i forvejen og spurgt om de kunne tage et røngten af min fod sagde hun at de ikke tog røngtenbilleder den dag og jeg blev sendt til et andet medical center. Det ligger ude i forstaden Goleta og da min værtsmor var nødt til at deltage i noget på min yngste værtssøsters skole måtte jeg tage en taxa. Fik taget et røngten, men der var selvfølgelig ikke noget at se. Det havde jeg heller ikke regnet med for jeg husker ikke at jeg har vredet om eller noget, det startede bare pludselig at gøre afsindigt ondt. Lægen sagde, at det muligvis kunne være "bone-stress" som kan opstå ud af det blå, så hun anbefalede at jeg fik nogle nye sko (farvel elskede all stars sko!), at jeg tog nogle advil (amerikanske panodiler der til forveksling både ligner og smager som m&m's) og at jeg f.eks. kunne anskaffe mig en stok til at afbelaste min fod med. Jeg regner ikke lige med at gøre det sidste, en stok er dog for gammelmands-agtigt til mig, men det irriterer mig, at jeg bliver ved med at have så ondt i min fod, når jeg ikke aner hvorfor - jeg har jo netop ikke vredet om på den eller noget. Men nu må vi se om det bliver bedre. Men er godt nok glad for at komme fra Danmark hvor tingene bare virker og hvor man ikke skal betale en masse penge for de her ting. Men når man ikke kan gå, så må man jo finde andre måder at komme frem på og jeg tager bussen en del, selvom det kun tager 10 min. at gå fra mit hus til Downtown (når jeg altså ikke halter!), men er træt af at jeg ikke får rørt mig lidt, når jeg bare sætter mig ind i bussen, så i dag har jeg købt mig en cykel. $150 for en næsten ubrugt cykel - en såkaldt beach cruiser. Selvom de kører som sindssyge her i Californien og har mærkelige færdselsregler (f.eks. må man jo dreje til højre, når der er rødt), så har jeg savnet en cykel og da der er den her lange cykelsti nede ved stranden kunne det være en god måde at få rørt sig lidt på - endda med en flot udsigt over stranden.

Det er endelig lykkedes mig at få et billede af ham manden med hunden, der har en kat på sin ryg som så har en mus på sin ryg. I kan se dem inde på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som sædvanlig.

Ellers har jeg det godt, men jeg har travlt. I aften/nat skal jeg bare have lavet de fleste af mine lektier. Imorgen skal jeg bare hænge ud Downtown, i biffen og ud og spise med den svenske pige jeg kender. Lørdag skal jeg i teatret og se en eller anden mimeforestilling med en amerikansk pige jeg har mødt - ved ikke liiige om mimen er så spændende, men det er en forestilling, der bliver slået stort op her i Santa Barbara, så det skal da nok blive interessant. Søndag skal jeg til et foredrag med en kvinde der netop har udgivet en bog, da jeg skal skrive en "speech story" om det til min journalism class. Apropos skole, så går det både godt og dårligt. Godt i den forstand at jeg slet ikke har noget problem med at følge med. Jeg får konstant maximum points i mine afleveringer og opgaver (amerikanerne kører efter et pointssystem hvor man kan score et vist antal points hvert semester, der sår vil bestemme ens afgørende karakter) og forleden fik jeg et "A" (svarer til 11-13 på den gamle skala) i journalism da jeg havde fået 47 points ud af 50 i en test vi tog, så det er jo godt nok. Men det går lidt dårligt i den forstand at jeg skriver den artikel om hende pigen fra min klasse der skal føde sin brors firlinger. Den skulle rigtig være afleveret sidste mandag, men fordi jeg slet ikke kunne få fat på hende, var jeg nødt til at få en udsættelse (vi må få én eneste udsættelse hvert semester) og det lykkedes mig at snakke med hende i onsdags + få interviewet hendes veninde og hun lovede at jeg kunne ringe og snakke med hendes datter, så jeg kunne få skrevet artiklen, men nu tager hun endnu engang ikke tlf'en, så jeg er lidt træt af hende, for jeg skal aflevere artiklen på mandag, ellers mister jeg 100 points og så ender jeg med en rigtig dårlig karakter. Så lige pt. arbejder jeg på livet løs på at komme i kontakt med hende. Så wish me luck!

Ellers går det godt, men jeg har travlt. Jeg skal nok svare på e-mails, breve etc. så snart jeg får lidt tid. Der er billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/ som altid!

:)