Katrine oensker jer allesammen en glaedelig aflyst jul...

... Jeg har nemlig besluttet, at julen er aflyst i aar. Alligevel skal I selvfoelgelig ikke snydes for en julehilsen her fra Californien, hvor det aerlig talt ikke virker som om det er jul. Det er lidt koldt udenfor, koldere end normalt, men der er ingen sne, ingen slud og jeg har endnu ikke haft influenza, saa jeg har ikke rigtig vaeret i julestemning. Nu er jeg ikke det store julemenneske til at begynde med, men jeg kan selvfoelgelig godt lide julen, da jeg faar set min familie og pga. julegaverne og julemaden. Det jeg maa undvaere igen i aar bliver min familie. Jeg har modtaget en masse gaver, som jeg nu er klar til at aabne og Jessie har endda koebt et mini-juletrae/stueplante, der ligner et juletrae til mig, hvor mine gaver ligger under. Derudover har jeg vaeret i byen og koebe ind til noget god mad imorgen og saa vil jeg hygge mig lidt med at lave det. Jeg regner med at cykle/gaa en lang tur imorgen for at komme lidt ud paa trods af "kulden" og saa vil jeg lave god mad, aabne gaver og saa maa vi se, hvad der ellers sker. Jeg tror andre har mere ondt af mig end jeg selv har. Jeg synes det vaerste af det hele er, at jeg skal vaere her alene uden Jessie og uden andre venner, da de alle er hjemme paa juleferie, for det bliver kedeligt at vaere alene, men udover det, saa overlever jeg :)
Desuden kommer Jessie hjem igen om 3 dage, saa jeg naar ikke at blive helt ensom.
Nina og hendes far har vaeret saa soede at sende mig en pakke med en masse godt fra DK og aldrig har jeg vaeret saa glad for en daase Faaborg leverpostej. Det lugter og ligner lidt kattemad, men ned ryger det, for jeg savner leverpostej. Derudover har de sendt mig groedris, saa jeg regner med, at jeg vil lave noget risengroed til, naar Jessie kommer hjem torsdag. Jeg er ikke saa vild med risengroed, men nu jeg har risene, saa skal Jessie jo naesten smage det. Jeg haaber forresten, at Frederik stadig kan faa ris a la mande til trods for mit fravaer, og at overtallet af risengroedselskere i familien ikke har besluttet sig for at det KUN er risengroed i aar :)

Ellers gaar det godt. Vi har haft nogle travle dage med noget hver dag. I fredags kom Daniela over og hun, Jessie og jeg lavede aftensmad. "Desvaerre" er hun lige saa spontan som Jessie, saa lige pludselig var de ved at planlaegge et road trip kl. 18.30 om aftenen. Jeg fik dem dog langt om laenge overbevist om, at vi IKKE skulle koere til Phoenix, Arizona, saa i stedet endte vi med at koere til L.A., hvor vi saa en koncert med Jon Brion i West Hollywood. Det var en rigtig, rigtig fed koncert! Senere endte vi i ghetto L.A., hvor vi spiste natmad og saa var vi hjemme igen kl. 3 om morgenen, men det var en rigtig sjov tur.
Loerdag var Daniela forbi et par timer, men senere tog Jessie og jeg til Oscar's foedselsdagsfest. Oscar og jeg arbejder paa skoleavisen og han kender Jessie, saa vi var blevet inviteret til hans foedselsdagsfest paa diskotek Sharkeez og det var rigtig sjovt. Vi endte dog senere paa The Wildcat, hvor Jessie arbejder.

Ellers har jeg haft nogle stille og rolige dage med lidt afslapning, oprydning, sortering osv.

Jeg haaber at de jeg har sendt gaver til har modtaget dem, og at I kan bruge dem. Jeg haaber ogsaa I andre har modtaget mine julekort. Derudover er der kun at sige, at jeg sender mine tanker til jer, mine venner i Groenland og soeens folk.
Rigtig glaedelig aflyst juleaften!
Katrine :)

Let it snow, let it snow, let it snow...

... Og det har sneet, men kun i meget kort tid. De sidste par dage har sydcalifornien vaeret underlagt noget af et uvejr bestaaende af regn, storm, slud og endda ogsaa sne.
Jessie og jeg var taget ned til hendes foraeldre i Riverside. Det var meningen, at vi skulle vaere der fra mandag til tirsdag aften, og at vi ville tage et smut forbi Hollywood/L.A., men det fik vejret sat lidt en stopper for. I stedet var alt oversvoemmet og flere veje blev lukket, saa vi ikke kunne saa meget andet end blive i Riverside. I stedet var vi i biografen, i diverse shopping centre osv. og foerst her i dag torsdag kunne vi tage tilbage til Santa Barbara. Nu skinner solen igen fra en skyfri himmel, men det er hundekoldt udenfor. Omkring 10'C, hvilket sikkert er varmere end i Danmark, men i sidste uge havde vi 30'C her i Santa Barbara.

Ellers sker der ikke det store. Jeg gaar bare og laver alle de ting, som jeg ikke har haft tid til hele semesteret, men som jeg nu kan, da vi har vinterferie: maler, laeser, skriver, cykler, fotograferer osv. - dejligt afslappende. Jeg er inviteret til diverse smaating de naeste par dage, saa jeg skal skam nok faa tiden til at gaa.

Bare lige en kort update herfra, jeg har det stadig godt. Det haaber jeg ogsaa I har :)

Der er lidt nye billeder paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?

"Vinter"ferie!

Endelig er jeg faerdig med dette aars semester. Onsdag aften tog jeg min sidste eksamen,d er var en online eksamen i film studier. Jeg fik 80 ud af 100 points, men kun fordi jeg ikke kunne svare paa et spoergsmaal, saa det gik jo fint nok taget det i betragtning. Ellers har jeg taget mine eksamener i mine andre fag - sociologi og fotojournalistik, hvilket vist gik okay - og saa gaar jeg bare og venter paa, at mit portfolio bliver rettet til journalistik. Men nu er jeg faerdig med dette semester. Det har vaeret et langt og stresset semester, men jeg har laert rigtig, rigtig meget paa de par maaneder.
Det er lidt underligt, at vi allerede er i december, og det er underligt at taenke paa, at det rent faktisk er jul snart. Her i SB var det 23'C og solskin fra en skyfri himmel idag. Jeg gik en tur langs stranden, og det var som en god dansk sommerdag - det var faktisk lidt for varmt, hvis du spoerger mig. Jeg klager dog ikke, jeg foeler mig enormt heldig.
Jeg fik koebt de sidste par julegaver idag, saa der skulle vaere noget paa vej til de heldige ;) (og de maa ikke aabnes foer juleaften!!). Derefter cyklede jeg en tur op til retsbygningen og gik en tur i deres have, hvor der var to bryllupper igang alt imens en hjemloes mand laa og sov i hjoernet - den slags kan kun ske i Santa Barbara - og jeg tog op i taarnet for at kigge lidt, nu da det var saadan en flot dag idag.
Her til aften "hundebabysitter" jeg. Det var egentlig Jessie, der skulle goere det, men hun skulle arbejde paa det diskotek, hvor hun arbejder, saa jeg sagde ja til at goere det for hende. Jeg har moedt hundende et par gange, saa de kender mig, saa det er okay. Den ene, Opal, er super overgearet og egentlig moegirriterende fordi den ikke gider hoere efter hvad man siger, mens den anden, Mr. Face, er 500 aar gammel, og jeg skal tjekke for livstegn hver halve time.
Men jeg ser bare lidt TV, hvilket faktisk er rart siden vi ikke har TV i vores lejlighed og jeg derfor ikke har set TV siden jeg var i DK i sommers. Selvom jeg hader, at amerikanerne har reklamer hver 5. minut!

Imorgen er jeg inviteret til en fest hos Joey fra skolebladet. Han holder en sidste "The Channels" fest dette semester for alle der var med paa holdet i det her semester. Vi har det normalt skidesjovt sammen, saa det skal nok blive hyggeligt.
Soendag skal jeg nok ikke det store - rydde op maaske?
Jessie tager ned til sin familie i Riverside mandag til tirsdag, og hun har spurgt, om jeg vil med. Jeg har egentlig ikke den store lyst til at tage med, da hun altid ender med at skaendes med sin mor og det er lidt akavet at sidde der, naar de farer i totterne paa hinanden, men jeg skal ikke rigtig noget, og saa kommer jeg da i det mindste lidt ud af Santa Barbara og faar set noget andet. Vi skal nok hellere ikke haenge ud med hendes familie hele tiden, men lidt rundt og se nogle forskellige ting. Jeg skal alligevel ikke rigtig noget nu det er vinterferie, saa det bliver sikkert godt at komme lidt ud.

Ellers er jeg begyndt at haenge ud med to nye venner - Anna og Daniela. Anna er fotoredaktoer paa skolebladet og rigtig flink. Daniela har jeg lige moedt, men hun er superflink og kan godt lide mange af de ting jeg kan lide, saa der er forhaabentlig grobund for noget venskab der. Desuden er hun 23, hvorimod Anna faktisk "kun" er 19 og det er rart at endelig finde en veninde, der er paa samme alder eller aeldre end mig, da man jo ikke maa noget som helst her i USA foer man er fyldt 21. Desuden er det rart at laere lidt nye folk at kende. Det foeles helt underligt at skulle ud og finde nye venner igen, da jeg jo havde en masse sidste aar, men de fleste er jo taget hjem eller videre, saa det er lidt maerkeligt. Tilgengaeld er det rart at se lidt andre mennesker end kun Jessie hele tiden selvom vi selvfoelgelig har det sjovt sammen.

Ellers sker der ikke saa meget. Jeg gaar bare og slapper lidt af, nyder vejret og hygger mig.
Jeg savner dog jer allesammen, og jeg haaber I har det godt.
Der er lidt nye billeder paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/editPresentation.html?showOwnPres=1
Katrine :)

Skal/skal ikke?

Hej alle,

endnu en lille hilsen fra Santa Barbara, hvor den falske sne og de pinke plastic-juletraer for alvor har lagt sig og er blevet rejst overalt her i de 20'C varme. Jeg er stadig ikke rigtig i julehumoer. Mest af alt fordi jeg var ved at faa kvalme forleden da jeg var i Macy's og de spillede en 20-minutter lang sang med den meget sigende tekst: "Christmas, Christmas, Christmas, Christmas is here! Christmas, Christmas, Christmas..." osv., naar det er 20'C udenfor og min overbo har nu spillet "Now that is what I call Christmas music"-cd'en non-stop de sidste tre dage. Det er dog ogsaa fordi det jo selvfoelgelig ikke foeles helt rigtig, naar man ikke har ens familie at fejre jul med. Jeg har ingen planer for juleaften og jeg regner heller ikke med at skulle noget. Nu er det ikke fordi jul betyder det helt store for mig alligevel, men det bliver da sikkert lidt trist at skulle sidde her alene, men saadan er det. Jeg gider ikke rigtig flyve hjem for jeg skal en masse og jeg kommer alligevel hjem i en uges tid i april/maj tror jeg, da jeg skal tage optagelsesproeven til journalisthoejskolen, saa det kommer nok til at gaa.
Tilgengaeld vil jeg gerne bede om nogle julegaveoensker fra dem, der regner med at faa en julegave fra mig i aar. Jeg har lidt forskellige folk paa min liste med julegaver, men hvis du regner med at faa en gave, saa maa du meget gerne lige sende et oenske eller to.
Og hvis der skulle vaere en eller anden der har lyst til at give mig en gave (hint, hint ;)), saa oensker jeg mig ikke det helt store, men jeg kunne godt taenke mig endnu en kameralinse til mit nye spejlrefleks kamera (det har jeg dog snakket med min mor om, jeg er bare stadig ikke sikker paa, hvor dyr den er), paene bluser (det bliver lidt koeligere i januar/februar), toerklaeder eller lidt slik/andre ting vi ikke har herovre hjemmefra. Ellers oensker jeg mig selvfoelgelig bare sne paa juleaften, fred i verden og alt det der.
Og med risiko for "stalkere" og hemmelige beundrere, saa er min adresse stadig:

Katrine Villumsen
601 E. Anapamu st. Apt. # 31
Santa Barbara, CA, 93103
USA

Ellers gaar det fint nok. Jeg er lidt halvsloej, da min krop ikke rigtig kan bestemme sig for om den vil vaere syg eller rask. Jessie havde noget influenza for et par uger siden, saa jeg har lidt paa fornaemmelsen, at det er det. Jeg havde det rigtig daarligt, da jeg vaagnede igaar, men jeg troede bare, at jeg var traet. Jeg tog saa i skole for a aflevere mit portfolio og spise pizza, som de gav os paa skoleavisen, men jeg kunne ikke faa noget ved. Jeg mener, hvem siger nej til gratis mad?! Saa jeg kom hjem kl. 15 og faldt i soevn og sov til kl. 19, hvor jeg vaagnede, rystende af kulde og oem i hele kroppen. Jessie kom hjem kl. 20, og jeg gik i seng med en panodil kl. 21.30 og sov saa til kl. 11 i morges, hvor jeg stadig ikke havde det helt godt. Jeg er stadig oem og stiv i hele kroppen, og jeg har lidt feber, saa nu har jeg bare drukket en masse vand, taget en panodil og drukket en C vitamin drik (saadan noget typisk amerikansk stads som vi har). Jeg har det bedre end i gaar og jeg har brugt det meste af formiddagen paa at goere rent og vaske op, da her var blevet lidt rodet, da baade Jessie og jeg har haft travlt. Jessie arbejder i doegndrift og i dag skal hun arbejde fra kl. 13 til 21 i det supermarked, hvor hun arbejder og saa skal hun ogsaa lige arbejde fra kl. 21.30 til kl. 2 i nat paa det diskotek, hvor hun har faaet arbejde.

Selv gaar jeg lidt og overvejer, om jeg skal sige ja eller nej tak til stillingen som redaktoer paa skolebladet igen naeste semester. Jeg havde faktisk allerede skrevet til min laerer, at jeg IKKE ville vaere redaktoer, da jeg er enormt traet af at ingen kan finde ud af noget som helst, og at jeg skal holde alle i haanden. Jeg elsker at bestemme over de andre, men jeg er ogsaa traet af, at jeg skal arbejde 12 timer hver dag fordi folk ikke goer som de skal. Saa jeg skrev til min laerer at jeg IKKE vil vaere redaktoer naeste semester. Jeg fik saa den her email tilbage:

"Hi Katrine,

Okay. I've got several newcomers chomping at the bit for Ed Board, so I'll go ahead and remove your name out of contention.

You've done a wonderful job this fall, and I really appreciate how professional and dependable you have been, week after week. I know few people on this campus appreciate how hard Channels editors work, but I know, and I continue to be impressed with your commitment.
I'll look forward to counting on you in the spring to be one of The Channels top reporters and writers.

Best,
Patricia."

Fint nok. Forleden fik jeg saa endnu en email fra hende, hvor hun skrev og sagde, at hun nu vil opdele posterne i to, da der er saa mange, der er interesserede. Hun vil istedet have to redaktoere for hver sektion, saa der vil vaere mindre arbejde for hver redaktoer, og hun ville gerne have, at jeg lige overvejer det igen. Saa nu gaar jeg og overvejer det. Jeg gider paa en eller anden maade ikke rigtig, da jeg ikke orker at skulle "babysitte" folk hele tiden. Jeg vil hellere bare goere mit arbejde, bruge de par timer paa det som det tager og saa tage hjem og leve mit liv i stedet for at vaere fanget paa side 3 fordi en eller anden "tumpe" ikke har lavet side 2 endnu. Paa den anden side, saa ser det jo supergodt ud paa mine papirer, hvis jeg siger ja og jeg har virkelig laert en masse i det her semester. Saa lige pt. regner jeg med at sige ja, men jeg er alligevel lidt i tvivl. Jeg har indtil paa tirsdag til at komme med et svar, men nu maa vi se. Det er jo det jeg vil, saa det er sikkert nok bedst at tage et semester mere.

Ellers gaar det fint nok. Er som sagt lidt sloej de her par dage, og jeg har opdaget to skoenhedspletter paa mit venstre haandled som ser yderst mistaenkelige ud, saa nu er jeg lidt i tvivl om, hvad de er. Men det skulle da endelig heller ikke mangle. Efter snart et halvt aar med daarlige lunger og nu en influenza der ikke rigtig kan bestemme sig om den vil blive eller gaa, saa passer det mig da helt fint, at jeg nu har to mistaenkelige skoenhedspletter, naar jeg ikke har den store chance for at tage til laegen og faa dem tjekket/fjernet. Typisk! Saa jeg holder lige lidt oeje med dem, men da de i forvejen ikke ser helt gode ud, saa maa jeg vel naesten tage til laegen, hvis det ikke bliver bedre.

I naeste uge har vi finals, saa jeg skal nok bare bruge weekenden paa at laese til dem. Jeg har kun to finals som jeg behoever komme til. Min foerste final er paa mandag i medie sociologi og det ved jeg ikke helt hvordan kommer til at gaa. Jeg vil helst bare gerne have det fag overstaaet, for det er et af de kedeligste fag jeg har taget, og laereren er enormt kedelig. Jeg fik 60 ud af 55 points for en 8 sider opgave jeg havde skrevet i det fag, saa hun havde givet mig 5 ekstra points, men vi har haft to midterms og de er ikke gaaet saa godt, da de spoergsmaal hun kommer med er enormt subjektive og jeg derfor ikke aner om hun vil have at jeg svarer det ene eller det andet. Naa, nu maa vi se, hvordan det gaar paa mandag.
Paa tirsdag har jeg saa min final i fotojournalistik, som jeg heller ikke er helt sikker paa, hvordan kommer til at gaa. Jeg har ikke rigtig laest i vores bog endnu, fordi vi altid bare kigger paa billeder, saa nu skal jeg rent faktisk laese om det hele. Indtil videre gaar det vist ok, selvom det er lidt svaet at komme til timerne naar de ligger fra kl. 17 til 22 efter en allerede laaaang tirsdag. Men jeg regner med at faa laest godt op til proeven og saa faa en ok karakter. Min laerer kan ihvertfald rigtig godt lide mig af uforklarlige aarsager.
Jeg ved allerede nu, at jeg har faaet A+ i mit journalistikfag. Karakteren er baseret paa hvor tit man kommer og jeg har vaeret til 13 timer ud af de 13 timer vi havde, saa jeg har faaet A+, men det er ogsaa mit yndlingsfag.
Derudover har jeg afleveret mit portfolio som min final for skoleavisen og indtil videre har jeg et A+, saa jeg glaeder mig til at se, hvordan det ser ud, naar hun har faaet rettet mit portfolio.
Og sidst men ikke mindst har jeg en final i mit online fag "introduktion til film" som skal afleveres/emailes til min laerer inden d. 10. december. Jeg ved ikke rigtig, hvordan det staar til der. Jeg fik 100 points ud af 100 points paa min 10 siders opgave som jeg skrev, men samtidig har jeg ogsaa "glemt" at aflevere lidt opgaver. Mest af alt fordi jeg har haft saa travlt. Jeg regner med maaske at faa "catchet up" paa de opgaver her over weekenden og saa har jeg forhaabentligt et B eller A i det fag.
Saa jeg har nok at se til og laese paa her i weekenden.

Lige om lidt vil jeg tage downtown og kigge lidt efter julegaver og saa kl. 18.30 har de en juleparade som jeg regner med at se. Ikke fordi det er det mest spaendende, jeg saa den ogsaa sidste aar, men det er nu meget sjovt at se og jeg traenger til at faa lidt frisk luft efter at have siddet indenfor det meste af dagen.

Jeg haaber ellers at I alle har det godt. Der kommer snart nye billeder paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?

Katrine :)

Nye billeder

Hej alle,

der er lidt nye billeder paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?

Der er lidt billeder fra skoleavisen og fra Thanksgiving.

Jeg haaber I har det godt. Henrik, der er et par gaver paa vej til dig. Bare ignorer den pris jeg har skrevet paa pakken. De har lavet nye toldregler, saa for at du ikke skal betale told af pakken, maa de ikke koste for meget, saa jeg har bare puttet en nogenlunde pris paa, for en sikkerheds skyld ;)

Jeg har stadig ikke modtaget den aandssvage oplader fra HP selvom baade jeg, Hanne og Jakob har vaeret i kontakt med baade den danske og den amerikanske support. Hvis der er nogen, der aner, hvordan man faar dem i omdrejninger, saa maa I meget gerne sende jeres info min vej, da jeg meget snart skal bruge en oplader. Jeg kan stadig ikke komme paa min netbank og jeg skal have betalt klasser. Jeg ender nok med at tage ud og koebe en oplader i naeste uge, men det er sgu lidt irriterende at skulle betale 500 kr. for en ny en, naar jeg har to aars reklamationsret paa min computer. Jeg er ligeglad med om det er en dansk eller en amerikansk oplader, bare jeg faar den hurtigst muligt.

Mor, jeg har modtaget din pakke nr. 2 - tak! Jeg regner med at lave aebleskiver her paa soendag. Jeg proevede at lede efter noget til en adventskrans, men de har selvfoelgelig kun falsk gran og det saa lidt for braendbart ud, saa jeg proever at finde paa noget andet. Jessies veninde Katelyn er her nok paa soendag og Jessie og jeg skal laese til vores endelige eksamener, saa jeg vil proeve at lave lidt hygge med aebleskiver etc.

Ellers gaar det fint.
Katrine

Let there be rain.... og "Turkey - to go, please!"

Det regner. Ikke bare lidt, men meget. Det har staaet ned i staenger det sidste doegns tid og vandet flyder ned ad gader og veje. Det regner selvfoelgelig ikke specielt meget, hvis man maaler det efter danske standarder, men det foeles dejligt forfriskende. Hvorimod den gennemsnitlige Santa Barbarian finder hue, halstoerklaeder og vanter frem, saa snart temperaturen falder til under 25'C, saa nyder jeg lidt det her skift i vejret. Det har vaeret ulideligt varmt! Misforstaa mig endelig ikke, jeg elsker sol og varme, men det har vaeret tre lange, toerre, varme maaneder, og vi har virkelig traengt til at faa renset luften lidt. Nu virker det saa bare lidt som om, at det aldrig vil stoppe igen. Folk fra de omraader, hvor der var brand bliver evakueret endnu engang - denne gang af frygt for jordskred, men resten af byen synes at nyde regnen for en stund.

Apropos brand, saa gaar rygtet nu paa, at de ni ud af ti unge, der startede branden og som er fra SBCC, spiller paa football holdet. Det er lidt surt for skolens ry. Havde det vaeret en "helt almindelig" elev var det selvfoelgelig ogsaa slemt, fordi denne elev er fra SBCC, men det at eleverne muligvis er fra football holdet goer det lidt vaerre. Football holdet er en af de aktiviteter skolen er stolt af og som viser et billede til befolkningen om, hvad der foregaar paa skolen. Det ville ikke vaere det samme, hvis det bare var ni "almindelige" elever, men havde det f.eks. vaeret ni elever fra skoleavisen, saa havde det ogsaa vaeret slemt. Lige meget, hvem der startede branden, saa er det selvfoelgelig tragisk og det er da surt for skolens ry, hvis det er ni elever fra football holdet, men hvis jeg skal se paa det fra skoleavisens side, saa tegner det sig til at blive en super artikel!

Imorgen er det Thanksgiving og vi har derfor ikke skole. De fleste elever tager hjem til deres familier, da Thanksgiving jo gaar ud paa at vaere taknemmelige for hinanden osv. (Thanksgiving symboliserer det foerste maaltid amerikanerne havde med indianerne. Tilgengaeld besluttede amerikanerne sig for at tage tilbage og draebe indianerne dagen efter, saa man kan diskutere, hvor smuk den tradition er).
Jessie tager dog ikke hjem til sin familie i Riverside, da hendes mor ikke rigtig kan bestemme sig. Foerst sagde hun til Jessie at hun ikke skulle komme hjem for hun gad ikke holde Thanksgiving og for fire dage siden bad hun saa Jessie om at komme hjem alligevel, men det kan Jessie selvfoelgelig ikke, da hun ikke tog fri fra arbejde (idag og fredag), naar hendes mor havde bedt hende om at blive vaek. Om de holder Thanksgiving dernede eller ej, har jeg ikke blandet mig i, men jeg ved, at det her er noget hendes mor, der aerlig talt virker lidt "skoer", goer gang paa gang (inviterer og aflyser etc.), saa Jessie kan faa daarlig samvittighed. Jeg ved ikke, hvad hendes mor faar ud af det, men jeg tror Jessie endelig har faaet nok, saa i stedet holder vi Thanksgiving her.
Vi moedes med nogle andre vi kender fra forskellige steder, da de heller ikke kan tage hjem for at fejre Thanksgiving (pg.a. arbejde eller fordi de ingen penge har) og saa spiser vi kalkun-middag. Jeg er blevet inviteret til en fest hos Anna fra skolebladet om aftenen, saa det kan vaere jeg ogsaa tager forbi der. Thanksgiving betyder ikke rigtig noget for mig, da det jo ikke er en dansk tradition, men jeg har lovet Jessie, at hvis hun lavede kalkun til mig, saa skulle jeg nok spise op. Nu er det selvfoelgelig bare saadan at kalkun maetter enormt meget og goer en enormt soevnig, saa nu maa vi se, hvordan det kommer til at gaa.
Idag har jeg snyde-traenet, da de serverede kalkun, kartoffelmos, tranebaer-marmelade, brun sovs, soede kartofler og boenne-salat - et traditionelt Thanksgiving maaltid - i kantinen. Thanksgiving er faktisk lidt a la dansk jul, naar det kommer til maden - der vil vaere rester nok til de naeste mange dage.

I weekenden skal jeg ikke lave saa meget. Loerdag kommer Jessies veninde Katelyn nok og overnatter, da hun skal til L.A. og koebe en kanin og derfor kommer hun igennem Santa Barbara inden hun tager hjem til San Luis Obispo (nordpaa) om soendagen. Vi maa ikke rigtig have dyr her i lejligheden, men jeg har forsikret en urolig Jessie om, at kaniner altsaa ikke laver larm.
Jessie skal arbejde paa et diskotek downtown (hun staar i garderobe) loerdag, saa der tager Katelyn og jeg nok med.
Soendag skal vi nok bare laese til eksamener hele dagen, da det er eksamens uge - finals week - i hele naeste uge og saa er semesteret ovre! Det er gaaet superstaerkt!
Det er dog ogsaa foerste soendag i advent, saa da jeg har modtaget adventsgaver fra min mor, regner jeg med at vise Jessie vores tradition med aebleskiver, adventskrans og adventsgaver.

Jeg haaber I har det godt i DK.
Der kommer nogle nye billeder meget snart.

Katrine

Saa snakkede man lige med Ulla T....

Hej,

det gaar stadig godt. Hele Santa Barbara er saa smaat ved at vaenne tilbage til en normal hverdag efter den kaempe brand vi havde. Et kaempe areal er braendt ned til grund - der inklusiv over 210 huse. Jessie og jeg var som naevnt i mit tidligere blogindslag noedsaget til at sove hos Rose, da der var kommet saa meget roeg ind i vores lejlighed, at vi ikke kunne traekke vejret herinde. Folk, der oplevede ildebranden paa taet hold har beskrevet den som en vulkan, der gik i udbrud og jeg kan kun vaere enig. Vores lejlighed laa i evakuerings-risiko-zonen, hvilket betoed at vi skulle vaere klar til at tage afsted, hvis myndighederne bad os om det (det kom an paa hvilken vej vinden ville vaenne), saa vi var rimelig taet paa. Vi kunne se ilden komme naermere, da den kom ned ad bjergsiden foran vores lejlighed og af og til kunne vi se kaempe flammer stikke op. Vi har senere faaet at vide, at dette skyldtes, at biler, palmer og eucolyptus traeer eksploderede (de indeholder alle olie), hvilket bare gjorde slukningsarbejdet endnu vaerre for brandfolkene, da disse eksplosioner kastede ild i alle retninger. Desuden var der helt ubeskriveligt varmt nede ved vores lejlighed, som ligger naermest nede i en "dal" omringet af bjergsider. Saa pga. enorme roegmaengder, luft der var blevet kvalt af den her varme og aske, der dryssede ned, besluttede Jessie og jeg (samt mange andre i vores lejlighedskompleks) at finde et andet sted at overnatte.
Jeg skulle have vaeret med skolebladet til L.A. paa en journalistikkonference, men jeg maa aerlig talt indroemme, at det ikke ligefrem var det jeg havde allermest lyst til, da jeg vaagnede efter tre timers soevn i en laenestol, stinkende af roeg og kun med halvdelen af de ting jeg skulle bruge paa konferencen, saa jeg kom ikke afsted kl. 7.45. Dog var det sikkert meget godt, for mens jeg brugte hele weekenden paa at goere rent i vores lejlighed (alt stank af roeg!), saa tog de elever og laerere der ikke var evakueret ned til L.A., men de ankom alt for sent og de var ogsaa noedsaget til at tage hjem tidligere end planlagt, da tre ildebrande bogstaveligt talt braendte omkring dem. Jeg gik ikke rigtig glip af noget, og der er en ny konference i foraaret.

I den sidste uges tid har ALLE snakket om ilden her i Santa Barbara. Det var et kaempe chok. Den spredte sig saa hurtigt, at ingen havde tid til at taenke over, hvad de skulle goere og hvad de skulle redde. Skovbrande er efterhaanden en hverdagsting her i Californien, men forskellen paa den her brand og de andre brande er at den kom saa taet paa, og det er den vaerste brand i 30 aar. 210 huse braendte ned og flere toender land er fuldstaendigt oedelagt.
De har nu fundet ud af at ilden blev startet af et baal som 10 unge havde startet. Ni ud af de 10 har de saa fundet ud af er City College elever. Der er stadig ingen, der ved, hvem eleverne er, men deres liv er saa godt som oedelagt nu, da de sikkert kommer til at skulle betale af paa det resten af deres liv. Det er selvfoelgelig deres egen fejl - hvorfor taender man baal i et knastoert skovomraade? - men jeg kan alligevel ikke lade vaere med at have ondt af dem paa samme maade som jeg har ondt af de folk, hvis huse braendte ned.
Selv slap Jessie og jeg jo heldigt - vinden vaennede og naaede altsaa derfor ikke ned til vores lejlighed - men det forhindrede ikke TV2 i at interviewe mig til deres 22 nyheder. De ringede mig op en gang, hvor jeg sagde at de gerne maatte citere mig for alt det jeg sagde (lidt har jeg vel fulgt med i journalistik), men at jeg ikke ville paa TV2. Senere ringede de dog igen og spurgte om jeg ikke gerne ville medvirke i deres indslag og saa sagde jeg ja. Det er selvfoelgelig altid bedre - ihvertfald for journalister - at finde en vinkel paa historien, der goer den mere interessant, og med en dansker som jeg, der fortaeller hvordan JEG oplevede det, saa bliver det lidt mere spaendende for alle de danskere, der sidder hjemme i stuerne og ikke kunne vaere mere ligeglade med Californien.
Jeg har efterfoelgende hoert fra nogle gymnasievenner og min faetter Jonas, at de saa mig i nyhederne. De sagde, at det var fint, men at TV2 havde sat undertekster paa! Det er lidt en fornaermelse. Godt nok maa jeg indroemme at det bliver svaerere og svaerere for mig at snakke dansk, hvilket jeg som den sprognoerd jeg er synes er helt utroligt at det kan lade sig goere, men jeg snakker slet ikke dansk til daglig, saa mens mit engelske flyder derudaf, hvorimod jeg maa taenke paa ord og vendinger og ordstilling som jeg pludselig ikke kan huske paa dansk. Dog var forbindelsen rigtig daarlig og jeg kunne naeste ikke hoere, hvad de spurgte mig om (det blev optaget i forvejen), saa forhaabentligt har de haft samme problem og altsaa ikke et problem med at forstaa mit danske.
Efterfoelgende var jeg i haeftig tlf - og e-mail kontakt med Ulla Terkelsen. Eller jeg kalder hende jo bare Ulla T. Hun er nu en speciel "dame." Indroemmet, saa er hun jo blevet kendt - og naermest kult - i DK pga. 3 ting: hendes anderledes vinkler paa historier (f.eks. hendes spoergsmaal til Angela Merkel om hun var en "lykkelig kvinde"), hendes egen vinkel (sjovt nok skal hun altid staa med siden til kameraet, hvilket vist er lidt "old school") og sidst men ikke mindst en frisure der vist skulle have vaeret taget sig af engang i 90'erne (har de dog ingen stylister paa TV2?). Men man maa sige at hun vist har faaet lidt "stjernenykker". Jeg fortalte den meget flinke journalist (Ole? Peter? Poul?) at, ja, Ulla T. maatte gerne kontakte mig, men desvaerrede ringede hun til mig, da jeg sad midt i min "midterm" i min sociologi klasse. Senere modtog jeg en email fra Ulla T. der skrev "Katrine, vaer venlig at kontakt mig. Jeg har proevet at ringe til dig OP TIL FLERE GANGE". Overdrivelse fremmer vel forstaaelse, og det er jo noget de godt kan lide paa TV. Ihvertfald vil jeg sige at det var lidt overdrevet at kalde det enkle opkald for "op til flere gange". Men det er jo Ulla T. Senere besluttede hun og hendes crew dog, at de ville tage op til trailerparken Oakbridge i stedet for Santa Barbara, saa jeg naaede (heldigvis) ikke at blive filmet til TV. Dog kan de mulgivis have noget at goere med det faktum, at jeg fortalte hende, at der altsaa ikke var mere guld at spinde paa den historie heroppe medmindre hun fandt en anden vinkel for det er ikke ilden folk snakker om mere, men hvordan ALLE kender en der har mistet noget. Lidt har man vel laert ang. journalistik efter disse semestre paa SBCC. Jeg har ikke kunnet finde klippet paa deres hjemmeside, da de vist ikke laegger klip fra 22 nyhederne ind, saa jeg har desvaerre ikke selv kunnet se det, men jeg synes, det var bemaerkelsesvaerdigt, at Ulla T. valgte at genfortaelle alle de ting jeg havde fortalt hende ang. vind og vejr, temperaturer, branden og det lille samfund Santa Barbara er, i vores haeftige e-mail korrespondance. Det maa vaere journalistik!
Desvaerre fik jeg ikke moedt Ulla T. i denne omgang, men det var da sjovt nok at snakke med hende. Hun er nu en lidt "speciel dame".

Ellers gaar det fint nok, men jeg kender som sagt en masse der har mistet deres hjem og det er lidt det eneste folk snakker om lige pt. Desuden er luften rigtig ulaekker med roeg og aske. Jeg har igen problemer med vejrtraekningen selvom det var gaaet lidt over. Jeg har foelt mig sloev og uden energi, hvilket jeg jo gjorde hele sommeren, men jeg har ikke haft vejrtraekningsproblemer i lang tid, men nu er det saa kommet igen. Jessie har dog vaeret syg i et par dage og i tirsdags havde jeg det ogsaa lidt daarligt. Jeg var begyndt at hoste igen, paa samme maade da jeg var syg i sommers, hvor jeg virkelig kunne maerke det helt ned i mine lunger. Det faar mig lidt til at taenke, at jeg muligvis stadig har noget i kroppen som jeg ikke selv kan komme af med og som nok bare traenger til en god pencilinkur. Jeg kan ihvertfald ikke rigtig komme paa andre forklaringer. Idag havde jeg rigtig svaert ved at traekke vejret, saa jeg har proevet lidt med den inhalator jeg har faaet for astma, men jeg er 98% sikker paa, at jeg ikke har astma, for det hjaelper ikke, naar jeg bruger den. Desuden synes jeg det er maerkeligt at jeg igen ikke kan faa vejret nu hvor jeg har vaeret halvsloej og ellers har haft det godt i saa lang tid. Desvaerre er det jo ikke lige pencilin der er naemmest for mig at faa herovre.

Ellers gaar det ok. Jeg har haft travlt, men nu udgiver vi snart vores sidste skoleavis. Jeg skal bare lige redigere og designe paa mandag og saa er det det. Jeg regner ikke med at vaere redaktoer naeste semester. Jeg ville gerne, havde det ikke vaeret for de amatoere jeg arbejder med. Det er selvfoelgelig en lidt streng anklage, men jeg er efterhaanden lidt traet af at bruge al min fritid paa at holde alle i haanden. Det er trods alt kun mit andet semester paa skoleavisen, men jeg husker ikke at jeg var SAA darlig, da jeg startede. Folk fatter stadigvaek ikke hvad deadlines er og de er fuldstaendigt ligeglade med alt. Desuden har jeg virkelig knoklet og taget ekstra historier for at faa det hele til at haenge sammen (fordi andre elever ikke skrev deres artikler) men jeg har ikke rigtig faaet nogen cadeau. Jeg regner selvfoelgelig ikke med at min laerer skal kysse mine foedder, men det er et vaerre beaurukratisk sted og de eneste min laerer interesserer sig for er de elever der har vaeret der i de sidste 5 aar (ogsaa selvom jeg er den der gang paa gang arbejder over tid for at faa alt til at fungere), saa naar hun nu paa mandag kommer og spoerger mig om jeg vil vaere redaktoer (for det ved jeg hun vil), saa takker jeg paent nej tak og saa faar hun nok sin frokost galt i halsen, men jeg kan ikke arbejde under saadanne forhold. Jeg har haft et super semester og det har vaeret rigtig fedt at vaere redaktoer og jeg har virkelig laert en masse, men mit arbejde og min indsats gaelder ikke rigtig, for jeg har kun vaeret paa skolebladet i et aar - ikke i fem aar!
Dog har jeg intet imod at vaenne tilbage som reporter. Jeg elsker at skrive og jeg vil faktisk hellere fokusere paa at skrive. Jeg synes netop ikke, at jeg har haft tid nok til at skrive i dette semester. Men nu maa vi se. Desuden saa har jeg andre planner og ting i kikkerten og det er jo kun succes, hvis man bevaeger sig fremad :)

Ellers ikke det store. Jeg laegger nogle nye billeder ind paa: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html?
hurtigs muligt. Haaber I har det godt i DK.

Katrine :)

Ildebrand i byen....

Hej,

en hurtig update.
Jeg har det godt, men hvis "nyheden" er naaet til DK, saa har vi en KAEMPE brand i Santa Barbara. Den startede igaar ved 18 tiden og Jessie og jeg kunne se flammerne fra vores vindue. Den spredte sig hurtigt - pga. vind oppe fra bjergene - og vi kunne staa nede fra vores lejlighed - sammen med alle de andre beboere - og se hvordan brandende hastigt spredte sig. Saa gik stroemmen og alt var fuldstaendigt moerklagt. Da det begyndte at blive sindssygt varmt og umuligt at traekke vejret, saa vi var noedsaget at tage over til Jessie's gamle roommate Rose, som bor over paa den anden side af byen. Vores lejlighed ligger nu i evakuerings-risiko-zonen, og Jessie og jeg tager lige straks over og faar fat i vores ting. Myndighederne her i SB siger, at hvis vinden aendrer sig, hvilket det ser ud til den vil, saa kan de ikke forudsige i hvilken retning ilden vil gaa, saa Jessie og jeg vil hellere vaerre sikre i stedet for forhaabningsfulde. Lige pt. ved jeg ikke, hvordan det ser ud i vores lejlighed, men vi kunne under alle omstaendigheder ikke have sovet der pga. roegen (ilden er paa bjerget lige foran vores lejlighed) saa hvis det stadig er slemt bliver vi muligvis noedt til at blive her hos Rose. Vi venter paa at de deler gratis "luftrensere" ud.
Jeg ved ikke, hvor slem ilden er. En masse elever var fanget paa et af universiteterne oppe i bjergene og halvdelen af deres campus er braendt ned til grunden, men de skriver nu paa deres hjemmeside at ilden er slukket. Dog er den vist flyttet videre. Vi kan stadig hoere helikoptere cirkulere over os og sirener hyle igennem byen. Aske falder fra himlen og det er ulideligt varmt her nede i downtown, som ligger i en "dal".
Jeg har det dog godt, men vi ved endnu ikke om vi bliver noedt til at evakuere os selv. Det hele afhaenger af vinden.
Jeg haaber I har det godt i DK.
Katrine

And the winner is..

Obama!!!

Efter en meget lang valgkamp, baade fra Obamas men ogsaa McCains side, blev Obama endelig valgt som praesident igaar d. 4. november. Jeg kan huske at Barack Obama kom for at holde tale paa SBCC tilbage i september sidste aar og det var ikke engang starten paa hans valgkampagne, saa det har altsaa taget tid, men nu har det saa ogsaa vist sig at det har betalt sig for ham.
Jeg tror de fleste californiere er vaagnet op med lidt blandede foelelser. De fleste er glade og stolte over, at Obama er blevet valgt som praesident. Jessie fortalte mig imorges, at hun stadig var helt oppe at koere over det, og som hun sagde, saa er hun endelig stolt af at vaere amerikaner. Praesident Bush modtager nok efter de fleste amerikaneres mening titlen som landets vaerste praesident. Jeg kender flere, deribland Jessie, der har vaeret og er flove over at fortaelle at de er amerikanere pga. den politik, der er blevet foert her i landet over de sidste 8 aars tid. Som Jessie altsaa fortalte mig i morges, saa kan hun endelig vaere stolt af sit land.
Og jeg tror, der var mange amerikanere, der var stolte igaar.
Jeg var med min fotojournalistikklasse nede i byen for at tage billeder af de forskellige folk og fester. Vi startede ved republikanernes fest udenfor byen, men det var mest af alt en flok gamle mennesker 60+ (ja, ja, Jette, mor og co. jeg ved godt, hvad I taenker, men 60+ er altsaa gammelt for mig!), for hvem det var ved at gaa op for at Obama ville vinde valget. Det var ikke just den mest livlige fest (baade alder og valgresultat taget i betragtning).
Derefter tog vi til "Women for McCain" festen, men det var lige da Obama var blevet udnaevnt ny praesident, saa da vi ankom gik de fleste i vrede. Det var meningen at vi skulle vaere "fluen paa vaeggen" men alligevel kom flere op til os for at snakke med os. Jeg indboed ikke til samtale, da jeg bestemt ikke deler deres politiske overbevisning, men alligevel kom flere op for at plapre loes om "hvor forfaerdeligt det er at landet nu skal undergaa socialisme de naeste fire aar!" Det var lidt frygteligt at hoere paa. Konservative hjemme i DK er barnemad i forhold til konservative republikanere herovre. Nu ligger jeg selv paa den bloede side af venstrefloejen i DK, saa jeg deler bestemt ikke republikanernes synspunkter, men jeg synes det var lidt interessant, at de i hver anden saetning naevnte hvor forfaerdeligt det staar til med "de der muslimer" i mellemoesten, naar de selv er imod abort/homoseksualitet/ligestilling/immigration. Det alle dem der kom over for at snakke med mig sagde, var ikke spor anderledes end tankegangen i muslimske samfund som heller ikke tillader abort/homoseksualitet/ligestilling etc. og det faar en til at undre sig over, at vi rent faktisk er i 2008 og republikanerne har saa travlt med at nedgoere andre kulturer, naar det er noejagtig samme politik de selv foerer.

Til sidst tog vi til demokraternes fest og det var en helt anden stemning, der herskede der. Folk var afslappede, der var, imodsaetning til republikaernes slipsedrenge, alle lige fra sorte til hvide, til punkere, til hippier, til forretningsmaend etc. Men de var alle utroligt glade. Da Obama holdt sin tale, var der saa stille, at man ville kunne have hoert en knappenaal falde til gulvet. Efter talen forlod folk restauranten og de flestekom ud med taarer i oejnene nogle endda stortudende, men de begyndte alle at feste, danse og give hinanden knus. Amerikanerne har vaeret enormt desperate efter at faa en ny praesident. Landet oplever i oejeblikket sin vaerste krise i nyere tid og vi kan selvfoelgelig ikke vide, hvordan Obama kommer til at haandtaerer alle disse ting, der er lidt af et oprydningsarbejde, men folk tror virkelig paa, at det her bliver en frisk begyndelse.

En af de ting, folk dog har haft meget blandede foelelser om, er forslag 8 eller paa engelsk proposition 8 og jeg tror de fleste er vaagnet op med lidt forskellige tanker her dagen derpaa. Proposition 8 var et forslag, der ville eliminere homoseksuelles ret til at gifte sig i staten Californien. Homoseksuelle par havde allerede faaet denne rettighed i juni, da det blev bestemt, at det var imod grundloven, at fratage folks rettigheder, men der blev derefter lavet et forslag - altsaa forslag 8 - som folk i Californien saa skulle stemme om. Og valget blev: ja til forslag 8. Dette betyder, at homoseksuelle par nu ikke laengere kan gifte sig i Californien. Op til valget har der vaeret en kaempe kampage baade fra ja-folkene og nej-folkene. Der har vaeret skilte med "no on 8" og "yes on 8" over det hele og der er ikke gaaet en dag uden at man har hoert om det. Ja-folkene, der altsaa ville have homoaegteskaber forbudt i Californien, bestaar mest af alt af religioese mennesker, men ogsaa bare folk, der mener at aegteskab er mellem en mand og en kvinde. Dog har de fleste reklameindslag og brochurer der stoettede en fratagelse af denne rettighed, opremst flere bibelske vers og ja-folkene er kommet med flere skraekscenarier. Nej-folkene har haft slogans saasom "No on hate, no on 8" og "Ligestilling til alle"
Jeg ved ikke om det er fordi jeg generalt kun er venner med folk, der deler de samme synspunkter som jeg har, men jeg troede rent faktisk at prop. 8 ikke ville gaa igennem, da de fleste jeg har snakket med, virkelig har villet goere alt for at alle har de samme rettigheder.
Jeg synes personligt det er frygteligt at homoseksuelle nu er blevet frataget denne rettighed. Som nej-folkene siger "hvis de fratager en gruppes rettigheder, hvem bliver saa den naeste gruppe?" Det her er ikke set siden afro-amerikanere og kvinder ikke maatte stemme. Pludselig er der en stor gruppe, specielt en stor gruppe her i det liberale californien, der bliver tilsidesat som "andenrangs borgere".
Desvaerre tror jeg, at der er mange, der ikke forstod hvad ja og nej stod for, da der er mange, der rent faktisk troede at hvis de stemte ja, saa ville forslag 8 ikke gaa igennem, og ikke at ja rent faktisk betoed at homoseksuelle blev frataget retten til aegteskab. Jeg glaeder mig lidt til at se, hvad folk nu finder paa, da prop. 8 virkelig har vaeret et af hovedemnerne her i Californien siden i sommers.

Ellers virker alt idag som det plejer at vaere. Det er smaakoeligt (men sikkert stadig meget varmere end i DK), solen skinner, der er gang i Santa Barbara, men de fleste gaar rundt med et lille smil paa laeberne. De fleste Californiere er enige om, at de har vaeret vidner til noget stort, og de fleste er sikre paa, at fremtiden ser endnu lysere ud.

Katrine Villumsen, live fra Obama-land, Santa Barbara, Californien! :)

En maaned, et jordskaelv, en masse drinks og en god gang stress senere...

... Jeg er stadig i live! Lever, hjerne og krop entakt.

Jeg har faaet at vide fra paalidelige kilder (ehem, tak mor), at jeg var noedt til at skrive noget nyt paa min blog. Jeg er stadig i live, men jeg har forrygende travlt!

Jeg kan ikke huske, hvor jeg slap sidst, men i mellemtiden har jeg haft travlt med bl.a. at designe midtersiderne i vores sidste avis. Som international elev daekkede jeg praesidentvalget med en gang artikler paa vores midtersider i sidste maaned. Jeg interviewede 6 forskellige studerende og skrev 6 vidt forskellige artikler. Det blev rigtig godt og jeg har faaet megen ros for mit arbejde. Jeg laegger nogle billeder ind af resultatet.
Derudover skriver jeg stadig paa livet loes. Vores reportere paa skoleavisen tror mildest talt at vi som redaktoerer kommer og holder dem i haanden, naar de skal skrive en lille artikel. Det er lidt frustrerende, for det ender med, at jeg sidder til langt ud paa natten og enten skriver artiklen for dem eller skriver den helt om. Tilgengaeld ser det jo godt ud paa mine papirer, men det er bare irriterende.

Jessie er endeligt fyldt 21. Det gjorde hun d. 21. oktober. Jeg gav hende en billet til operaen "Carmen", som kommer igennem byen naeste foraar. Jeg taenkte, at nu hun studerer opera, men rent faktisk aldrig har set en opera, saa er det paa tide! Desuden bliver den opfoert i byens nyrenoverede teater "The Granada" og jeg vil rigtig gerne opleve et stykke der, saa jeg er, til trods for at opera ikke er min yndlingsmusik, ret spaendt paa at se det.
Vi fik fri kl. 22 paa Jessies foedselsdag, men det forhindrede os ikke i at tage downtown og flashe hendes "jeg-er-endelig-fyldt-21-og-behoever-ikke-laengere-et-falsk-id"-id, og det endte med at vi tog hele turen ned sammen med Frankie fra hendes arbejde (hun er foroevrigt fra Tyskland).
Om fredagen kom de fleste af hendes venner - Rose, Jane, Michael, Belinda og Johnathan - over for at tilberede brunch - pandekager og mimosas - for at fejre hende. Det var rigtig hyggeligt.
Loerdag var vi saa i byen igen for at fejre hende ekstra, ekstra og der kom en masse andre som vi begge kender, saa det var ogsaa hyggeligt. Desuden koster en drink 30 kr.!

I sidste weekend var vi ogsaa til bryllup i Ojai som ligger inde i landet, nede i dalen, taet paa Santa Barbara. Det var to fra Jessies arbejde, der skulle giftes, saa hun var blevet inviteret og tog mig med. Det var et "halloween" bryllup, saa vi var alle klaedt ud, hvilket var lidt spoejst. Jeg kunne ikke rigtig forholde mig til, om jeg skulle grine eller graede, da jeg saa dem blive gift, sammen med klovnen, djaevlen og to pirater. Men det var rigtig hyggeligt - ogsaa da en masse fra Jessies arbejde var med og jeg kender efterhaanden de fleste, da vi altid ender til de samme fester.
Da det laa saa langt ude var alle blevet inviteret til at campere i deres store have. Jessie og jeg fik snuppet et telt fra en eller anden fuld fyr, men det viste sig at vaere et et-personers telt, saa natten gik med at ligge i sammenkroellet tilstand, paa en halvflad luftmadras, der kl. 5 om morgenen opgav og efterlod os paa en iskold, haard jord. Desuden var der en underlig gryntelyd det meste af natten, og jeg fandt aldrig ud af om det var en af deres beatles-hunde, en bjergloeve eller en pungrotte - eller maaske noget/nogen jeg godt kan leve foruden at vide hvad var.

Naeste dag skulle Jessie hjem og arbejde og jeg skulle til et teaterstykke, som jeg skulle skrive en anmeldelse af, saa vi tog afsted tidligt.

Idag, fredag d. 31. oktober er det saa endelig den rigtig Halloween. Vi var blevet inviteret til San Luis Obispo af Katelyn, men vi orkede ikke rigtig at tage derop, da vi ikke rigtig kender alle hendes venner. Derudover blev vi inviteret til West Hollywood og det loed rigtig fedt, men det er stort set en kaempe fest i gaderne, saa de lukker vejene ned ved en 17-tiden og da jeg arbejdede paa The Channels til kl. 15 kunne vi ikke rigtig naa det.
De fleste unge i SB tager til forstaden I.V. hvor over 400.000 unge samles for at feste i gaderne. Det kan lade sig goere, da der faktisk kun bor unge studerende i I.V., saa der er ikke rigtig nogle, der kan brokke sig over larmen. De lukker ogsaa indgangene til byen omkring kl. 17 og saa er det umuligt at komme ind eller ud. Man betaler omkring 25 kr. og saa er der fri druk hele natten. Hverken Jessie eller jeg har rigtig lyst til at tage derud. Det er alt for meget fest til os. Om det er alderen der trykker er muligt, men det er lige lidt for vildt for os.
Vi regnede med at tage downtown, men Jessie har en sindssyg hovedpine og jeg er ret traet efter at have arbejdet fra kl. 7 til 15. Vi slapper lidt af og ser om vi naar derned. Det kunne selvfoelgelig vaere meget sjovt at proeve en rigtig Halloween (udover det bryllup-halloej vi var til), men jeg synes alligevel det er en lidt sjov ting fordi jeg er saa vant til at fastelavn kun er for boern, saa om det bliver til noget eller ej, spilder ingen rolle for mig.

Ellers gaar det fint nok. Min computer er pt. uden stroem, da min oplader er braendt sammen og jeg ikke har faaet taget mig sammen til at betale 500 kr. for en ny, men jeg skal nok snart faa det gjort. Indtil videre bruger jeg dog Jessies computer og det er derfor jeg skriver med dobbelt a osv.

Jeg har netop meldt mig til en journalistik konference paa UC Fullerton nede i L.A. Hele skolebladet tager derned d. 14.-15. november. Der er forskellige konkurrencer vi kan dyste i og forskellige workshops og foredrag med beroemte journalister, saa det glaeder jeg mig rigtig meget til.

Forleden havde vi et lille jordskaelv. Jeg maerkede ikke noget som helst, muligvis fordi det var kl. 5 om morgenen og naar Katrine sover, saa sover hun. Det var faktisk ikke foer jeg moedte Devin i bussen, at hun fortalte mig at der havde vaeret et jordskaelv paa 2.5 paa Richterskalaen og at hun havde hoert alt i hendes hus rasle. Vi venter stadig paa det store, og selvom jeg ikke haaber jeg kommer til at opleve det store, saa har jeg en eller anden underlig tanke om at jeg godt vil proeve bare et lille jordskaelv - bare lidt smaa rystelser og saa er det det. Det er vel lige saa Californisk som Beef Jerky, surfing og piger der faar BMW'er til deres 16 aars foedselsdag.

Naa, jeg vi kigge lidt paa de mange pirater, cheerleaders, princesser og folk i maerkelige kostumer, der gaar forbi mit vindue.

Happy Halloween :)
Katrine

Ps. Jeg laegger nogle nye billeder ind snart, skal nok sige til, naar de er der.

Hmm...

En lille opdatering.
Det går stadig rigtig godt. Jeg har travlt - også selvom vi rent faktisk skulle have "fri" på skolebladet i den her uge. Vi har haft det der hedder "bye-week", hvor vi ikke udgiver nyheder, men det er vist kun reportere, der får lov til at slappe lidt af. Jeg har ihvertfald haft supertravlt med diverse ting, mest af alt fordi vi arbejder sammen med en illustrationsklasse de næste par uger, og i den her uge er det mig der har stået for kordinering af arbejde. Det er rart nok at være den der kommanderer med andre, men samtidig, så fatter de ikke en dyt og de ved ihvertfald slet ikke, hvad deadlines betyder, så jeg har faret (faret?) rundt og holdt sammen på stort og småt. Som min lærer siger "det er god erfarring både for os og dem... desuden har de et 15.000 legat, som vi får". Hun er går vist mest efter pengene, da Californien har store problemer ang. det. Arnold Schwarzenegger har endelig underskrevet et aktuelt budget, men der er ikke mange penge at tage af.
Valget er også noget, man efterhånden lægger meget mærke til. Der har selvfølgelig hele tiden været noget, for amerikanerne går virkeligt op i det her valg - den der vinder skal rydde op i alt det rod Bush efterlader. Men nu hvor valget er lige rundt om hjørnet, lægger man virkeligt mærke til, hvor meget det betyder, at der kommer en ny regering. Her i Santa Barbara og det meste af Californien håber de fleste på Barack Obama. De fleste i Californien er ligeglade med religion og traditionelle synspunkter, men da Jessie og jeg kørte til San Luis Obispo i søndags så vi kæmpe skilte, hvorpå der stod McCain kun 20 min. nord fra SB. Det er lidt skræmmende. Ikke fordi Obama nødvendigvis har den bedste politik, men McCain og Palin er for mig et skræmmende "par". Her i USA er Palin blevet latterliggjort på alle tænkelige måder efter hun har optrådt i et par interviews på TV, hvor hun ikke ligefrem lukkede guldkorn ud. For det første blev hun spurgt om hvad hun tænkte om "Bush doktrinen", hvortil hun så undrende ud og spurgte om det var hans "verdenssyn" (egentlig går det, meget abstrakt, ud på, at USA kan invaderer lande, der "gør skade" på USA). Derudover sagde hun at hun kan se Rusland fra sit hjem (da hun jo er fra Alaska) og dette eksempel brugte hun som sin udenrigserfarring. I aften skal de endnu engang debatere og jeg håber lidt jeg kan se det online på CNN eller en anden hjemmeside, for det begynder at blive spændende. Den der ender med præsidenposten for en masse at rydde op i og hvis posten går til McCain, så kan jeg slet ikke forestille mig, hvordan folk, specielt folk her i Californien, vil reagere.
Valgaften er tirsdag, hvor jeg normalt har fotojournalistik, men vi får til opgave at tage ned i byen og tage billeder fra valget. Dog skal vi også dække valget på skolebladet for at få vores "breaking news/arbejde hele natten" erfarring, men jeg håber på, at jeg kan slå to fluer med et smæk og gøre begge dele.
I øjeblikket arbejder jeg på en artikel til på mandag om lovforslag nr. 8, der tillader homoseksuelle at blive gift i Californien. Det skal de også stemme om til valget. Jeg ærger mig lidt over, at jeg sagde ja til at skrive artiklen. Der var ingen andre, der gad, så jeg sagde ja, da det giver mig ekstra points, men jeg har fået til opgave at få forskellige synspunkter fra en "homoseksuel klub" på campus og en "mormonklub". jeg ringer og ringer til dem alle, men ingen ringer tilbage. Det er lidt a la "en bøsse, en mormon og en reporter kommer ind på en bar..." Det er en lidt mærkelig kombination, men pt. ser det ikke for lyst ud, da jeg stadig ikke har fået snakket med nogen.

I weekenden skal jeg ikke så meget. Jessie skal arbejde hele weekenden, og jeg burde egentlig læse op til mine "midterms" i næste uge. Jeg har to midterms - en i sociologi og en i fotojournalistik. Heldigvis er de de eneste midterms jeg har.
Dog er vores næste fotoopgave i fotojournalstik at tage sportsbilleder og jeg vil gerne have det overstået i denne weekend, men der er selvfølgelig ingen sportsbegivenheder i denne weekend. Jeg har fundet ud af at der er "græsbowling" på søndag og det er arrangeret af en klub, så det må vel tælle som en sport.

Jeg har snakket med Danmarks journalisthøjskole (DJH) i Århus. Jeg skrev til dem for at høre, om jeg SKAL være der fysisk d. 2. maj for at tage deres optagelsestest og det skal jeg selvfølgelig. Det var ikke lige det svar jeg håbede på at høre. Desuden synes jeg det er for åndssvagt for alle andre skoler tilbyder at man kan tage deres prøver online eller på gamle skoler, så længe man er "overvåget" af ens tidligere lærer osv., men det er åbenbart ikke gået op for DJH at det er år 2008.
Så nu står jeg i lidt af et dilemma. Prøven er d. 2. maj 2009, men skolen her slutter ikke før 17. maj og sidste eksamen er d. 24. maj. Jeg har ikke lyst til at tage hjem efter kun et semester, for så skal jeg vel bare arbejde og jeg dør seriøst af kedsomhed, hvis jeg skal bruge et halvt år i Netto. Desuden vil jeg jo gerne gå til eksamenerne her, for jeg kan jo putte alt det her på mit CV, men jeg vil selvfølgelig også meget gerne i gang med min uddannelse i DK snart og jeg vil meget gerne ind på DJH.
Lige nu overvejer jeg at flyve tilbage til DK omkring d. 28. april, tage prøven d. 2. maj og flyve tilbage til Californien hurtigst muligt, så jeg kan få de sidste timer og eksamener her.
Jessie skal højst sandsynligt på musikskole på Hawaii igen til næste sommer og hendes lærer har sagt, at jeg gerne må tage med og "arbejde" (jeg må jo ikke arbejde herovre, men frivilligt) på skolen og bagefter må vi gerne bo i hendes hus nede ved vandet), så hvis det kunne lade sig gøre kunne jeg evt. flyve tilbage efter jeg har taget prøven og så bruge noget af min sommer herovre. Uni starter først omkring 1. sept. (lige meget hvor jeg nu kommer ind) og så kunne jeg både bruge lidt af min sommer herovre, men også nå at holde noget af min ferie i DK med venner og familie inden jeg forhåbentligt starter skole i Århus.
Men det kræver at jeg finder ud af om jeg kan rejse tilbage på et turistvisum efter d. 2. maj, da jeg så må være her uden visum i 3 mdr. - ellers skal jeg forlade USA 15 dage efter skolen er afsluttet. Det er lidt "træls" for at sige det på godt gammeldags jysk, da jeg selvfølgelig ikke har den største lyst til at flyve frem og tilbage flere gange på 5-6 dage, men jeg vil meget gerne blive her endnu et semester og jeg vil også gerne bruge lidt af min sommer her, hvis muligt.
Så pt. går jeg bare og prøver at regne den ud. Det vil betyde ekstra penge til flybilletter, men det må jeg jo bare ofre og så håber jeg selvfølgelig også at jeg kommer ind i Århus. Hmm...

Men udover det "lille" dilemma, så går det fint nok. Pt. sidder jeg på "Coffee Cat" (coffeeshop), men det har været en lang dag med time og interviews af dumme bands, der ikke har noget smart at sige.
Imorgen skal jeg bruge hele dagen på skoleavisen, hvor jeg skal redigere og designe artikler. Jeg skal tidligt op, da det tager 500 år at komme med bus til skolen og jeg skal være der kl. 8, så nu svinger jeg lige omkring den lokale mexicanske og køber noget mad med hjem og så smutter jeg hjem og spiser aftensmad og laver lidt lektier og så tror jeg egentlig bare, at jeg skal sove.

Jeg håber, I alle har det godt.
Katrine :)

Nordpå...

En lille opdatering fra Santa Barbara.
Jeg har netop overstået en lang weekend. Lang, da jeg havde fri fredag-søndag i modsætning til kun lørdag og søndag som jeg plejer nu hvor jeg redigere og designer skoleavis hele fredagen.
Jeg lavede dog ikke så meget fredag og lørdag. Fredag var jeg på cafe hele dagen for at lave lektier. Der er en cafe downtown, Coffee Cat, hvor jeg går en del fordi der er hyggeligt, de har gratis internet og så snakker jeg en del med en af tjenerne der, så jeg er blevet en af de "lokale". Det er dog også rart at komme lidt ud af huset og jeg kan meget bedre koncentrere mig om lektier der end når jeg sidder herhjemme, hvor der er 100 andre ting, der fanger min opmærksomhed (vasketøj, opvask, rengøring - åh jeg er blevet voksen!)

Lørdag skulle Jessie først arbejde kl. 16, men da jeg vågnede havde hun lavet dansk morgenbord til mig med rigtig dansk wienerbrød. Der er en dansk bager i byen (jeg har snakket med hende der ejer den før og hun kommer rent faktisk fra Svendborg!), så Jessie havde lavet forsinket "dansk-morgen-fødselsdagsbord" til mig med kaffe, wienerbrød, dansk flag og så fik jeg også en gave - et superfint læderremsur, så det var sødt af hende. Men det var dejligt at få dansk wienerbrød. Nu er jeg ikke den person, der har den sødeste tand, men vi havde rent faktisk købt wienerbrød ugen før, hvor jeg havde siddet og brokket mig over, hvor meget man kunne smage at det var nogle, der havde været frosset ned. Man er vel dansker :)
Men de her wienerbrød var superlækre - men det manglede også bare, når hende der ejer den danske bager tager mere end 30 kr. for et wienerbrød!
Efter vi havde spist lagde vi os ud til poolen, hvor vi fik badet og solet os og jeg har igen fået en god "kulør".

Søndag ville Jessie og jeg så gerne lidt ud af Santa Barbara. Her er superskønt, men byen er ikke meget større end Odense, så det er ikke fordi, der sker det helt store hele tiden. Selvom der faktisk sker en hel del fordi der bor så mange rige og kendte, kunstnere, forfattere osv. i byen, så der er hele tiden kulturarrangementer. Men vi valgte at køre to timer nordpå op til San Luis Obispo (SLO). Det er sjovt, for SB ligger virkelig i "Central California" og man skal blot køre to min. nord på fra forstaden Goleta og så befinder man sig i "Northern California". Det er lidt sjovt at se, for hele landskabet skifter farve, palmerne skifter til "rigtige" træer, himlen er lyseblå (og ikke mørkeblå), der er en kølig brise og luften er koldere. Det samme gælder, hvis man kører sydpå - 2 min. syd for SB og så befinder man sig i "Southern California" med palmer og lummer luft.
I SLO mødtes vi med Jessie's veninde Katelyn som jeg også har mødt en masse gange. Hun er superfrisk og vi fik shoppet lidt inden hun skulle til audition (hun synger ligesom Jessie). Jessie og jeg tog på en coffee shop for at lave lidt lektier og kl. 19 tog vi så hjem til Katelyn, hvor vi lavede mad og snakkede. Vi ville have været ude at synge karaoke, men vi fandt ud af, da vi ankom, at man skulle være 21 for at komme ind, og da Jessie først fylder 21 d. 21. oktober kunne vi ikke komme ind. I stedet endte vi hjemme hos Katelyn igen, og det blev så sent, at vi valgte at overnatte. Imorges kl. 8 kørte vi så tilbage til SB og jeg kunne tage til min time kl. 11. Jeg var dog så træt, at jeg næsten ikke kunne holde mine øjne åbne - og det var ikke kun fordi det er den mest kedelige klasse jeg nogensinde har taget! Det er meningen, at det skal være en Sociologi Medie klasse, men alt, hvad læreren, som i øvrigt intet ved om det hun underviser i, snakker om er noget som jeg lærte på mit første semester af journalistik, så jeg keder mig enormt.

Jessie har været ved tandlægen idag. Hun skal til tanlægen to gange mere, da hun får den helt store tur. Hun har enormt dårlige tænder (fordi hendes forældre ikke havde råd til at give hende bøjle på etc. - welcome to America!), så nu skal hun have sat kroner på tre tænder, hevet sine visdomstænder ud og opereret sin kæbe, der bliver ved med at poppe ud af led. Det gør ondt, så jeg her til aften lavede jeg suppe - Bouillabaise á la tomat á la fisk á la Katrine... Den var ihvertfald franskinspireret. Jeg må sige, at jeg var ret stolt af mig selv for den blev faktisk supergod selvom jeg synes der manglede et eller andet, men Jessie var helt vild med den - måske mest fordi hun var i enorm smerte og den var kogt på en masse hvidvin.

Ellers går det stadig fint. I den her uge udgiver vi ikke avis, men der er deadline på artikler på fredag, hvor jeg skal møde og redigere og designe. Desuden står jeg for fordeling af arbejde på midtersiderne i denne uge, så jeg skal sørge for at en illustrationklasse vi samarbejder med får lavet det de skal - og de fatter ikke en dyt, så det hele er lidt "så tager vi den lige en ekstra gang for Prins Knud-agtigt", men forhåbentligt bliver det ok.

Jeg burde egentlig gå i seng nu. Er stadig træt, så trænger til at få sovet igennem i nat - jeg har timer til kl. 22 imorgen. Det er lidt det værste ved mine tirsdage. Jeg har fotojournalistik fra kl. 17 til kl. 22 og fotojournalistikfaget er lige så spændende som det er træls at skulle have time i fem timer om aftenen. På næste tirsdag har jeg set at der kommer en gæstetaler til SBCC og endda en gæstetaler fra DK! Det er en første eller andengenerationsindvandrer, der kommer for at snakke om DK's strenge immigrationslov og for at sætte sagerne i et større perspektiv (også da enorme mængder illegale indvandrere kommere til Californien hver eneste dag). Talen er sponsoreret af "American Scandinavian Foundation in Santa Barbara", men det er desværre kl. 19 om aftenen, hvor jeg har time. Jeg tror dog, at jeg skipper undervisning den aften, for jeg vil faktisk gerne se, hvad hun har at sige. For det første fordi jeg ikke er helt enig i den danske immigrationslov, men også fordi jeg egentlig gerne vil se hendes syn på sagen.

Nå, nok herfra, men der er lidt nye billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html

Jeg håber I har det godt :)

Katrine!

Held og uheld...

Billede: Mit enormt vellykkede forsøg på at lave fisk med artiskok og ris...

Idag har været en lidt dårlig dag for mig og jeg har været forfulgt af små uheld. Dagen startede ellers "heldigt", hvis man tror på den slags. Da jeg sad på en bænk og ventede på bus blev jeg ramt af en fugleklat. Nu har jeg et lidt anstrengt
forhold til fugle som jeg synes er dødirriterende, så om det var hævn fra fuglens side ved jeg ikke, men specielt lækkert var det ikke. Dog fortsatte dagen ikke specielt heldigt. Busstoppestedet på West Campus er lukket pga. vejarbejde, så bussen stoppede for enden af en bakke op til West Campus, og da jeg jo ikke rigtig kan trække vejret i de her dage måtte jeg kæmpe mig op ad bakken. Dog har jeg været lidt svimmel hele dagen, hvilket resulterede i, at jeg faldt ned af trappen, vel og mærke trappen MIDT på campus, hvor en "Dylan fra Beverly Hills 90210-look-a-like" kiggede på mig og hånende spurgte "øh, er du ok?"... Og de havde tilmed farvet hvide striber på trappen, så folk som jeg kan se dem! Nu har jeg et blåt mærke på min balde og en øm hånd og hele dagen startede med en fugleklat, der ellers skulle bringe mig held.

Ellers går det fint nok. I den kommende uge udgiver vi ikke på skoleavisen, så vi får et tiltrængt lille pusterum, hvor vi alle kan indhente vores andre lektier. Mine lektier består af en yderst nem intro til film online klasse, hvor det virker som om at jeg kan skrive dårlige afleveringer efter hinanden og stadig få maksimum points og ellers en sociologi klasse i medie og samfundet med en yderst kedelig, uinspirerende lærer... og så selvfølgelig min fotojournalistikklasse, så der er ikke så meget at indhente, men lidt er der. Dog går det stadig fint med avisen. Den bliver bedre og bedre og idag udgav vi 12 sider, 2 af dem havde jeg designet og redigeret.
Vi arbejder sammen med en illustrationsklasse, der i fem uger skal illustrere midtersiden for os og mit forslag til en anderledes SBCC dækning af præsidentvalget er blevet valgt - til trods for at min lærer sagde at de ellers aldrig ville dække valget, men hun var helt vild med min ide, så det er jo super.

I lørdags holdt Jessie og jeg fest for dem vi nu kender. Vores lejlighedskompleks er meget lydt og der er altid nogle der larmer eller holder fest, så vi syntes ligesom det var vores tur til at larme lidt. Dog var der så stille at man kunne høre en knappenål falde til jorden den aften, så jeg havde lidt dårlig samvittighed, men det var en hyggelig fest. Vi nåede dog aldrig til Red Rock søndag. For det første sagde en af Jessies kollegaer at der intet vand er deroppe fordi det ikke har regnet i lang tid og det er jo lidt pointen med det, når man skal bade i en flod osv. og for det andet, så havde vi det ikke helt godt søndag. Vi ville køre op til San Luis Obispo nord for SB for at besøge Katelyn, men det blev ikke til noget, da vi som sagt ikke havde det helt godt dagen derpå.
Ang. larm, så er jeg lidt træt af at bo i samme bygning med 500 asiatere. Intet ondt ord om asiatere, men de har bare en anden opfattelse af, hvornår man skal være stille. De løber op og ned ad trapperne midt om natten og nærmest råber på et eller andet asiatisk sprog. Og når de ikke gør det så står de udenfor deres lejlighed og snakker til kl. 3 om natten!
Forleden nat omkring kl. 3 vågnede Jessie og jeg begge med et chok, da vi hørte en bil køre ind i noget udenfor. Først lød det som om det var en bil, der ramte bygningen. Ca. et minut senere kørte den ind i noget igen. Folk begyndte at løbe ud på parkeringspladsen for at se om deres biler var blevet ramt og det samme gjorde Jessie. Der var dog ikke sket noget med dem på parkeringspladsen, men en mand var kørt ind i flere biler ude på vejen på den anden side af vores bygning. Om han var høj på et eller andet eller om det var med vilje ved vi ikke, men vi hørte ham køre ind i op til flere ting indtil politiet kom.

Ellers går det fint nok. Jeg er enormt træt, men det er mest fordi jeg har så travlt og det bliver godt med en uge, hvor jeg kan slappe lidt af.
Jeg må hellere komme igang med mine lektier, jeg skal aflevere portfolio imorgen. Jeg håber I alle har det godt.
Katrine :)

Billeder

Hej,
jeg har nu lagt lidt billeder af vores lejlighed og lejlighedskompleks ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
Soveværelset er stadig enormt rodet, så det må I lige tænke jer til. Jeg kan afsløre så meget, at det er på størelse med stuen og ellers rodet til med tøj og bøger, da vi ikke er nået derind endnu, men endelig er det til at holde ud at være i resten af lejligheden og jeg er faktisk ret glad for den efterhånden. Her er dejligt lyst i forhold til den anden lejlighed og så er det trægulv (eller det der kopigulv), så indtil videre er jeg glad for at bo her.

I dag skal jeg bare have lavet lektier tror jeg. Jeg ville egentlig have været downtown og kigget lidt i butikker, men det er bare SÅ varmt udenfor, så jeg orker det næsten ikke. Det kan jeg altid gøre i den kommende uge. Desuden har vi "bye-week" på skolebladet, hvilket betyder, at vi ikke udgiver i denne uge, så derfor har jeg lidt ekstra tid til at komme til bunds i alle mine lektier, så det tror jeg, at dagen i dag skal gå med.
Desværre er der et eller andet fjols, der har glemt at slå varmen fra poolen, så vores store pool er nu forvandlet ind til en kæmpe spa. Jessie og jeg benyttede os af det igår, hvor vi gik i poolen (spaen) igår aftes. Aftenerne er jo som regel kolde her i Californien, så det var superlækkert at svømme rundt i en kæmpe spa, men nu hvor det er 30'C udenfor, har jeg mest af alt lyst til at tage mig en dukkert, og det hjælper ikke noget, når vandet har samme temperatur. Vi snakkede med to gamle damer, der også bor her og de er, ligesom os, lidt irriteret over, at vi har fået et brev, hvor der står, at de har varme i poolen indtil oktober, hvor de slår det fra indtil maj. For os virker det helt omvendt, at man skal have varme på om sommeren og ikke om vinteren. Kan vi så ikke bruge poolen hele vinteren. Nu er der jo ikke meget "vinter" over det her i Santa Barbara, kun lige i januar måned, hvor det er lidt "køligt", så som den skandinav jeg er, regner jeg da med stadig at skulle svømme lidt, men de to gamle damer var helt oppe at køre, og jeg synes nu også det er lidt dårligt, nu vi betaler så meget for at have en pool.
Men forhåbentligt får de skruet ned for varmen idag, så jeg kan svømme lidt og så regner jeg med at skulle læse lidt lektier derude.
I aften holder vi et lille "Katrine er fyld 21/vi er lige flyttet ind" kom sammen. Vi har bare snakket med et par stykker, der sagde de gerne ville komme forbi, hvis vi holdt noget, så altså ikke noget vildt. Nu må vi se.
Imorgen skal vi til Red Rock. Jeg er lidt spændt på, hvordan det går. For det første fordi vi skal "vandre" op til, hvor man kan bade og da det jo er oppe i "bjergene" glæder jeg mig lidt til at se, hvordan det kommer til at gå med min vejrtrækning osv. Desuden har Jessie lige fortalt mig en laaaang historie om engang hun var deroppe, hvor hun og hendes venner mødte en bjergløve. Jeg ved ikke, hvad jeg ser mest frem til; at dø af luftmangel eller blive spist af en bjergløve. Hun har dog forsikret mig, at vi ikke skal over, hvor hun var dengang.
Elles glæder jeg mig rigtig meget til at se det, men mere om det, når jeg har været der.
Jeg håber I har det godt.
Katrine

Fødselsdag

Jeg tænkte, at jeg lige kunne opdatere min blog lidt, da jeg pt. sidder og prøver at tage mig sammen til at lave lektier. Idag har jeg bare haft brug for at slappe fuldstændigt af og jeg har absolut intet lavet siden jeg kom hjem kl. 15.30. Kl. er nu 21. Det er dog lidt et resultat af, at der var en der skulle komme og hente vores ene TV som vi giver væk gratis (bare for at få det væk hurtigst muligt), men han dukkede dog aldrig op. Tilgengæld fik vi solgt en lampe som vi ikke bruger - oven i købet for 5 dollars mere end vi gav for den! Ha! Nu er jeg bare lidt irriteret på ham TVmanden, for jeg ville gerne have haft en dukkert i poolen osv., men kunne jo ikke rigtig gå nogen steder, når han havde lovet at komme. Forhåbentligt er der nogle andre, der vil have det, for det er stort og grimt!

Nå, men mange tak for alle jeres hilsner på min fødselsdag! Min mailbox var stort set fyldt til bristepunktet med hilsner fra nær og fjern, så mange tak.
Jeg mødte tidligt den morgen for skulle op og lave noget arbejde på skoleavisen. Der blev jeg mødt af en kæmpe heliumballon som de havde købt til mig. Og lidt senere kom Anna, som er fotoredaktør, med en kage hun havde købt til mig. Og for at det ikke var nok, så kom min tidligere lærer Starshine og så jeg havde fødselsdag for derefter at bryde ud i fødselsdagssang. Det var meget sødt af dem allesammen.
Det er nu meget sjovt at amerikanerne er så "fanatiske" med at fylde 21. Det hele går op i druk og hvor fuld man kan blive på sin 21 års fødselsdag. Ærlig talt så fik jeg ikke så meget som sippet til noget, der var stærkere end cola den dag, men det var mest fordi det var mandag og for det andet fordi det virkelig ikke er det store for mig. Jeg har måtte købe alkohol siden jeg var 16 (eller faktisk før den nye regel med 15 og 16 år kom) og jeg har haft min 18 års fødselsdag, men for amerikanere er 21 jo det store. Jeg føler mig derimod bare gammel og europæisk. Til gengæld kan jeg godt se, hvorfor de har så stort et problem med mindreåriges druk osv. for det virker som om vi har et meget mere afslappet syn på alkohol i Europa, hvor aldersgrænsen jo er lavere, men hvor det også er meget normalt at få et glas vin til maden. Selvfølgelig er der mange unge, der går op i vild druk i weekenderne og DK er jo et af de lande hvor unge drikker mest, men alligevel er det en helt anden måde unge drikker på en her. Her gælder det om at blive stangberuset på under en time.
Men i stedet for en gang pub crawl op og ned ad State st., så tog Jessie og jeg ud og sejlede kajak. Vi sejlede lidt rundt i en times tid, men så desværre kun pelikaner. Normalt kan vi se sæler og delfiner, men det blev det altså ikke til denne gang. Tilgengæld var det skønt at komme ud på vandet med vinden i hårdet og vand pjaskende op på sig mens solen skinner og man kan se ind på Santa Barbara by - det er en helt fantastisk følelse.
Om aftenen tog vi så på indisk restaurant, hvilket også var godt og derefter var vi så trætte, at vi begge gik i seng.
Det var dog en rigtig god dag, også selvom jeg næste morgen ikke vidste om det var de 21 år der allerede havde sat sig i kroppen eller om det var pga. den forrige dags kajaksejlads, at jeg nærmest ikke kunne komme ud af sengen for bare ømme muskler.
Vi tænker lidt på at holde en slags "indlytterfest/fødselsdagsfest" i weekenden, men nu må vi se.
Tilgengæld skal vi til Red Rocks på søndag, hvilket jeg glæder mig enormt til. Mere om dette senere.
Ellers går det godt, men jeg er kronisk træt fordi jeg har så meget at se til og har så travlt, men jeg elsker det!
Jeg har lovet lidt billeder fra vores nye sted og jeg skal nok få lagt det op, jeg har bare ikke haft tid til at få sat mig ned og gjort det endnu, så bær over med mig. Forhåbentligt når jeg det i den her weekend :)
Jeg håber I har det godt, det har jeg.
Katrine

"The end of the world as I know it..."

Hej allesammen,
en lille, hurtig update fra varme, solrige Santa Barbara for at fortælle, at jeg stadig har det godt.
Det grålige vejr synes endeligt at være rejst videre og sol og sommer er igen tilbage i Santa Barbara. Her er varmt, men vi køler af ved at hoppe i poolen. Det er dejligt at ligge derude ved liggestolene og læse lektier under palmerne og jeg er begyndt at svømme hver eller hver anden dag (efter hvad jeg nu har tid til) for at få min kondition lidt op, da jeg stadig har det vejrtrækningsbesvær. Jeg kan mærke at det hjælper lidt, jeg kan svømme i længere og længere tid, og det er rart at få rørt sig lidt. Ellers prøver jeg at gå hjem fra byen, når det ikke er alt for varmt og solen står lige på. Det er ikke så lang en gåtur, men jeg får det stadig dårligt af bare at gå op ad trapper etc., så nu går jeg ture og svømmer så meget jeg nu kan for at skubbe det til det yderste, så jeg forhåbentligt snart får det bedre.
Forleden kunne jeg næsten ikke få vejret, men jeg har ikke haft noget siden. Det kommer lidt i perioder.
Men det går forhåbentligt nok snart over, og ellers har jeg det godt.
I den her weekend har jeg bare slappet af. Torsdag nat fik jeg ikke meget søvn og fredag skulle jeg op kl. 7 for at møde på skolen kl. 8 og redigere artikler, så jeg var enormt træt fredag aften og igen lørdag morgen, så lørdag formiddag gik bare med afslapning.
Jeg er dog stadig rigtig glad for at være blevet redaktør. Vi har det skidesjovt, og nu har jeg lige fundet ud af at jeg rent faktisk bliver betalt for det. Det bliver til ca $300 om måneden, men det er jo også en slags penge og det er hvad jeg alligevel ville tjene hvis jeg havde fundet et job udover skoleavisen. Men det er jo lækkert at få penge for noget, jeg er helt vild med og så har jeg til mad og udgifter til elektricitet, varme osv.
Lørdag eftermiddag var jeg dog så fuldt udhvilet, hvilket resulterede i, at jeg gik igang med at rydde op. Alt blev ryddet ud og sorteret og her er rigtig fint nu. Det er lige gået op for mig, hvor stor vores stue rent faktisk er, når der intet rod er. Men nu kan man holde ud at være her. Nu mangler Jessie bare lige et par småting over i hjørnet, hvor vi har computerområde og så er det hele næsten på plads. Vi har pt. 2 fjernsyn, men vi har sat en annonce i deres gul og gratis om at den der vil have det ene kan få det gratis. Det er stort og grimt og det andet vi har passer bedre. Så når det kommer væk hjælper det på det.
Idag søndag har jeg så bare sovet længe for det trængte jeg til og så tog jeg op i byen for at kigge efter en bog til min fotojournalistik-klasse, men den havde de selvfølgelig ikke. Dog fik jeg købt nogle kunstige blomster til dekoration og nogle lærreder, da jeg har tænkt mig at begynde at male lidt igen - eller i det mindste forsøge, da det jo efterhånden er mange år siden jeg gik på billedskole.

Ellers går det godt. Min online klasse i introduktion til film går godt og jeg har indtil videre maksimum points. Min anden klasse "medie sociologi" er ikke specielt spændende, mest fordi læreren er kedelig og ikke ved noget", men vi ser en masse optagelser fra 1980'erne, så lidt er der da at grine af. Jeg har fået købt et Nikon D60 til min fotojournalistik klasse og det er et rigtig fint kamera til sådan en som mig, der kun ved de basale ting omkring fotografering. Dog er det en rigtig spændende klasse, hvor vi har gæstetalere næsten hver uge og snart skal vi ud og tage billeder af rigtige politimænd og brandmænd, så det bliver fedt.
Journalistik går også fint, vi fik udgivet vores første print-avis i onsdags og vores lærer gav os meget ros. Der var en masse bøvl med en forsidehistorie, der ikke kom ind, men "heldigvis" har der været to tilfælde af en mand, der blotter sig på campus, så vi fandt noget andet at skrive om. Det er lidt sjovt at se, hvor uvidende alle de nye reportere er, men det er også sjovt at bestemme, hvad de skal gøre og skrive om og de tror alle at vi er verdensmestere i det selvom vi kun har 6 mdrs. erfarring.
Dog har vores "features" redaktør lige sagt op. Miguel som stod for den sektion af avisen sagde op efter 2 ugers arbejde, da han mente det tog for meget af hans tid. For det første er det død irriterende, at han ikke kunne have tænkt sig til det FØR han sagde ja til jobbet, selvfølgelig kommer det til at tage meget af din tid, for nu står vi og mangler en redaktør. Men for det andet egnede han sig slet ikke til det, og han hev ligesom vores andres niveau lidt ned, så vi er på en måde lettede over, at han sagde nej. Nu står vi dog bare i det dilemma at vi har 4 kandidater, som alle har skrevet for skoleavisen før og altså kan tage jobbet (det er et krav at man har skrevet mindst ét semester), men der er ingen af dem, der egner sig fuldt ud. Ariel vil gerne, men hun kan ikke komme til møderne, Oscar er sej er god til at finde historier, men han kan ikke skrive. Joey kan skrive, men han kan ikke overholde deadlines, og Rachel vil meget gerne, men for det første løj hun til os om en historie hun aldrig afleverede og for det andet gider hun kun de historier hun selv synes er sjove, så vi står lidt i et dilemma. Jeg vil helst have Joey, da jeg ikke kan fordrage Rachel, og jeg tror Joey ville kunne egne sig til det, hvis bare han ved, at han har et ansvar. Men nu må vi se.
Dog synes jeg at det er fint nok, at min journalistiklærer sagde, at grunden til hun hele tiden tror jeg er features redaktør og ikke arts & entertainment editor er fordi man skal have "karakter og kompetence" så det må da være en slags kompliment.

Imorgen er det så min fødselsdag. Jessie har klasse kl. 8 og jeg får nok et lift for jeg mangler at uploade nogle billeder til nogle artikler, da ham der tog dem ikke fik dem sendt ind i fredags som han skulle. Jeg har fri kl. 12.30 og Jessie har fri kl. 15 og så regner vi med at tage ud og sejle kajak. Forhåbentligt slår jeg ikke mig selv halvt ihjel, da det jo er hård træning at sejle kajak, men på den anden side må jeg jo bare stoppe, hvis jeg ikke kan få vejret. Jeg håber dog, det går, for det er enormt fedt at sejle rundt derude og se sæler, pelikaner og delfiner.
Om aftenen tager vi nok på indisk restaurant og så skal jeg bestille den famøse "jeg-er-lige-fyldt-21-øl". Det går de egentligt ret meget op i herovre. For mig er det jo 3 år for sent, men her i USA må de jo første købe og drikke alkohol, når de bliver 21, så jeg har fået 100 spørgsmål om, hvor fuld jeg skal være på min fødselsdag. På en eller anden måde virker europæeres forhold til spiritus meget mere afslappet for, selvfølgelig er jeg spændt på endeligt at kunne gå i byen herovre, men for amerikanerne er det mere et spørgsmål om "binge drinking" som de kalder det, hvor man tyller en masse sprut på meget kort tid, hvilket vil resultere i noget som man på godt "gammeldags dansk" nok ville kalde "at blive stang-barcardi". Dog er der stadig alt for meget europæer i mig til den slags (og på en måde føler jeg mig håbløst gammel), men det skal nok blive til den famøse 21-års-fødselsdags-øl.
Men 21 år. Nu kan det kun gå ned ad bakke. "It's the end of the world as I know it..."

Og en sidste ting, så er jeg efterhånden ved at blive så gammel og så senil at jeg fik sendt den forkerte adresse ud i min fællesmail. Adressen var nu egentlig rigtig nok, men postnummeret var forkert. Så jeg gentager den lige engang for Prins Knud:

Katrine Villumsen
601 E. Anapamu st. Apt. # 31
Santa Barbara, CA, 93103
USA

Så skulle det være på plads.
Jeg må nok også hellere lige sende en lille hilsen til Cecilia, der har skrevet om mig på sin blog. Jeg er ikke sikker på om du stadig læser min blog, du sagde, at du kæmper dig igennem det danske, men hvis ikke, så ved jeg, at din mor gør, så hej hej Cecilias mor :)
Og også hej til min egen mor og alle jer andre selvfølgelig :)

Jeg skriver snart igen. Jeg lægger billeder ind på: www.katrinesbcc.bilddagboken.se snarest muligt, bare lidt fra vores lejlighed, så I kan se dem, men nu må jeg hellere komme igang med nogle af de mange lektier, jeg har for til imorgen. :)

Katrine.

En lille update

Sidste uge var en lang og hård uge. Vi er endelig kommet over hele introduktionsforløbet, der altid følger med, når man begynder et nyt fag, dette betød dog bare, at vi kunne gå i gang for alvor. Os redaktører gik i gang med at lave semesterets allerførste avis, der skulle lægges ud på vores hjemmeside (www.thechannelsonline.com), hvilket betød, at vi mødte kl. 8 tirsdag morgen for at redigere hinandens artikler. Derefter skulle vi lægge dem ud på hjemmesiden, hvilket var første gang vi prøvede, så det tog selvfølgelig lidt tid. Endelig var vi færdige kl. 16 og kl. 17 havde jeg så fotojournalistik til kl. 22, så ved 22.30 tiden kunne jeg endelig falde om i min seng og få lidt velfortjent søvn.
Torsdag gav vores lærer så kritik af vores avis og selvom det var første gang og der var en masse fejl, der skulle rettes op på, så syntes hun, at det var en rigtig god første avis. Jeg fik også lidt cadeau for, at jeg var den der havde skrevet flest artikler, så det var fint nok.
Og i fredags mødte vi så igen kl. 8 for at redigere de nye reporters artikler. Det er faktisk meget sjovt at redigere, for de er i begynder journalistik, så de har stadig ikke lært alle de ting, der skal inkluderes osv. og selvom det betyder ekstra arbejde for os, så er det faktisk sjovt at sidde og lede efter de fejl, de laver. Hele fredagen blev så brugt på redaktionsrummet. Jeg var der kl. 8 og kunne gå hjem kl. 18. Vi fik redigeret alle de artikler, der var blevet sendt ind og derefter skulle vi lære at designe vores egen sektion i avis, i mit tilfælde ”Arts & Entertainment” (det vil man vel kalde kultur i DK). Jeg tror dog, at det blev rigtig godt, men vi skal alle mødes i morgen tidlig mandag og se hinandens sider.
Selvom jeg bruger stort set al min tid på redaktionsrummet, så er jeg indtil videre rigtig glad for det. Jeg er sikker på, der nok skal komme en eller anden fredag morgen, hvor jeg ikke orker at skulle være der kl. 8, men indtil videre er jeg vil med det. For det første fordi jeg er så vild med journalistik, og jeg virkelig lærer en masse, men også fordi vi faktisk hygger os selvom det er en lang fredag. Tiden flyver ikke ligefrem afsted, men vi griner og joker, så det er faktisk hyggeligt nok. Det er selvfølgelig det stykke arbejde ekstra, men det er også fedt at være den, der bestemmer.
Jeg går jo for resten også i skole. Det virker ikke helt sådan for de fleste klasser jeg har er journalistik, hvor den ene er ren journalistik, men her snakker vi bare mest om avisen og den anden klasse er skoleavisklassen eller vores ”holdmøde” som vi kalder det. Derudover har jeg kun lige fotojournalistik, som desværre er om aftenen og medie og samfunds sociologi, men her ser vi bare en masse film. Jeg tager også introduktion til film online, men her skal jeg også bare se en masse film og skrive om dem, så jeg har en masse nemme, men interessante fag.
Jeg valgte at droppe min fitnessklasse. Det var en klasse, hvor man skulle træne et antal gange om ugen og også se nogle ”idrætsfilm” osv. og jeg ville egentlig gerne have taget den for at få rørt mig lidt. Jeg er dog stadig ikke kommet mig helt fra hvad det så end er der har været galt med mig hele sommeren. Første konklusion lægerne kom med var astma og derefter fandt de frem til at jeg havde et svagt hjerte der ikke kan følge med. Min mors konklusion var selvfølgelig dovenskab og hvor ingen af disse tre lyder specielt opløftende for mig, så tror jeg ærlig talt at det er fordi jeg har været så syg sidste jul og igen her til sommer (lungebetændelse) og jeg er bare ikke rigtig kommet mig over det endnu. Jeg har ikke særlig meget energi og forleden gik jeg hjem fra byen, noget der tager 10 min., men jeg fik det bare så dårligt. Så nu har jeg altså valgt at droppe den klasse i tide til at jeg kunne få mine penge tilbage, så dovenskab og svagt hjerte eller ej, så ville jeg faktisk gerne have haft den klasse, men jeg er også ret glad for at være i live. Så indtil videre svømmer jeg lidt baner i poolen så meget jeg nu kan holde til, og så håber jeg bare, at jeg er kommet mig helt over det til næste semester, så jeg kan træne der i stedet.
Men ellers så sker der ikke så meget. Næste uge og weekend kommer nok til at ligne den her og om mandagen (d. 15. September) har jeg fødselsdag (hint hint!), så regner med vi tager ud og spiser eller noget. Så kan jeg også se om jeg, nu hvor jeg bliver 21, får lov til at købe en øl i det forjættede land. Det manglede da også kun – 3 år for sent! Og om søndagen i weekenden efter har Jessie lovet at tage mig med til noget, der hedder Red Rocks, som er et slags ”mini grand canyon” hvor man bader i nogle opvarmede søer.
Jeg vil slutte. Jeg skal til at se film til min online klasse.
Håber I har det godt.
Katrine

En weekend i den typiske amerikaners tegn.

En lille update fra sidste weekend. Det var en god, lang weekend idet vi havde fri mandag fordi det var Labor-day. De fleste har fri om fredagen, men da jeg jo er blevet valgt til medredaktør på skoleavisen skal jeg møde kl. 8 hver fredag morgen. Det var heldigvis ikke nødvendigt denne gang, men jeg befandt mig dog på skolen fra kl. 11 til kl. 19, da jeg skulle lave forskellige interviews til tre artikler, der skulle afleveres tirsdag morgen. Den første artikel handlede om skolens internetsystem, Pipeline, der har været gået ned op til flere gange i starten af semesteret. Ikke et besynderligt spændende emne at skrive om, men ham jeg skulle interviewe viste sig dog at være flink nok til at guide sådan en teknologi-spasser som mig igennem et noget indviklet indhold – også selvom han syntes det var vældigt spændende at vise mig samtlige computere på skolen. Næste interview var med en fra ”sikkerheds-afdelingen” og halvdelen af tiden til interviewet gik med at en dame tastede forskellige sikkerhedskoder ind på forskellige døre, inden jeg til sidst kom ind til ham jeg skulle interviewe. Nu har jeg kun den overvejelse tilbage, hvor jeg tænker på, hvad den stakkels mand bag alle de aflaste døre dog gør, hvis der opstår en brand eller et jordskælv rammer, og han skal ud i en fart?
Efter dette interview havde jeg et par timer at slå ihjel, så jeg bestemte mig for at gå ned og spise frokost. Til min store skuffelse var salatbaren dog lukket og jeg måtte i stedet se mig henvist til ”snackbaren”, hvor jeg fik købt mig selv et ”solidt” og ”sundt” amerikansk måltid bestående af en blød cheeseburger og en Pepsi. Kl. 17 kunne jeg endelig tage op på skolens galleri, hvor kunst-afdelingens lærere udstillede deres værker som den første udstilling dette semester. Det viste sig, udover at jeg selvfølgelig skulle skrive en anmeldelse af denne udstilling, som en god idé for en fattig studerende som jeg, da der jo til sådan en reception er mad og drikkelse.

I lørdags var jeg så blevet inviteret til bryllup. Jeg var, overraskende nok, blevet inviteret til Jessies gamle roommate Michaels bryllup. Overraskende fordi jeg jo ikke kender ham så godt som Jessie gør, men på den anden side, så understreger det bare amerikanernes gæstfrihed. Om denne gæstfrihed er en god eller en dårlig ting (jeg kan også blive træt af den af og til) ved jeg ikke, men jeg var selvfølgelig oppe og ønske Michael og hans nu hustru Jane tillykke, og da jeg sagde mange tak fordi de havde inviteret mig, sagde de ”at det manglede da bare”. Jeg kan egentlig ret godt lide, at selvom jeg kun kender Michael og Jane igennem Jessie og kun har været sammen med dem nogle gange, så er de alligevel så gæstfrie, at de inviterer mig med til deres bryllup nu hvor jeg er Jessies roommate. Selvfølgelig sagde jeg også ja, da det jo var en måde at få en unik oplevelse fra et ”typisk amerikansk” bryllup.
Og ”typisk amerikansk” synes jeg godt nok også, det var. Michael og Jane er meget religiøse og det spillede selvfølgelig ind. Vielsen fandt sted i deres kirke, den Episkopale kirke, i Montecito (forstad til Santa Barbara). Jeg kom lidt til at grine ved tanken om, at præsten, meget ”typisk amerikansk” havde en mikrofon siddende på tøjet. Jeg har godt nok aldrig hørt en prædiken i surroundsound i Danmark, så det varede lidt før jeg vænnede mig til det. For det andet, så klapper amerikanerne hele tiden. Nu er det ikke lige kirker jeg opholder mig mest i i Danmark, men på en måde virker det for mig ikke særlig respektfuldt at klappe i en kirke, men her klappede og endda hujede de op til flere gange. Udover det er deres tro ud af den katolske kristendom, hvilket selvfølgelig betød flere bønner, som jeg ikke rigtig kendte, men jeg prøvede ud af respekt så vidt som muligt at følge med. Til sidst kunne man dog komme op og få en velsignelse med nadver og altervin, hvis man havde lyst, og det syntes jeg alligevel var lidt for meget af det gode. Jessie, der er opdraget meget stærkt katolsk, da hendes far er mexicaner, men som har valgt, at hun ikke tror på de værdier kristendommen tror på, og jeg valgte derfor at blive siddende tilbage. Det var dog en smule halv-pinligt, da stort set alle gik op og fik denne velsignelse, og da ”medhjælperen” i kirken gentagne gange gjorde os opmærksomme på, at vi bare kunne krydse armene foran vores bryst, hvis vi ikke var fra denne kirke, men alligevel gerne ville have en velsignelse. Jeg valgte dog at sige nej tak, da det for det første for mig synes unødvendigt idet jeg for det første er fra et protestantisk samfund og for det andet, da jeg jo hverken er døbt eller konfirmeret og altså ikke deler de samme tanker og værdier, som de andre gæster.
Efter selve vielsen gik alle udenfor, hvorefter Michael og Jane så kom ud og gav hinanden et kys og derefter hjalp de hinanden med at ringe den store klokke i kirken. Om det bare er noget man gør i deres kirke, eller om det er ”typisk amerikansk” ved jeg ikke, men det mindede mig lidt om noget jeg engang har set i en af de der pladderromantiske amerikanske film.
Derefter var der reception, der i modsætning til de fleste danske bryllupsmiddage bestod af først en buffet og derefter kunne man så komme op på skift og holde tale. Jeg fortalte en forbløffet Jessie, at i Danmark plejer vi at holde talerne i løbet af middagen (og det gælder i og for sig ikke kun for bryllupper), hvilket gør at middagen varer længe, men på en måde, så var dette også en smule ”typisk amerikansk”. En ting jeg virkelig savner i USA er at sidde afslappet og hygge mig, som man jo netop ville gøre ved et dansk bryllup, konfirmation osv., hvorimod den amerikanske kultur synes at have så meget fart på, at man skal skynde sig at blive færdig, så man kan komme videre til det næste. Jessie syntes også det var meget besynderligt, at folk i Danmark skulle op på en stol eller under bordet for at kysse og at brudgommens sok bliver klippet af sammen med brudens slør, hvorimod jeg ligesom syntes, at det lidt manglede til det her bryllup. Det, der virkelig overraskede mig var dog, at efter middagen var der musik, hvortil der blev danset, men efter godt og vel 2 timer blev det annonceret at parret nu var klar til at tage af sted. Dette var selvfølgelig meget normalt, men så snart de havde forladt festen blev der ellers lukket og slukket og så kunne vi andre ellers gå hjem. Gud (!?) forbyde, at en amerikansk fest skulle vare længere end til kl. 22.

Ellers er weekenden bare gået med at få skrevet de tre artikler jeg skulle aflevere tirsdag morgen. Derudover har Jessie og jeg fået ryddet lidt mere op i lejligheden, men her roder stadig. Vi regner med, at vi skal holde et havesalg med alle de ting vi ikke kan bruge. Ellers er jeg så småt ved at finde mig bedre til rette i lejligheden. Jeg tror, at grunden til det hele så så uoverskueligt ud de første par dage, var fordi jeg virkelig havde jetlag i starten af ugen. Jeg er dog nu mere eller mindre udhvilet og her er faktisk rart nok. Jeg har dog opdaget, at der bor nogle asiatiske piger ovenover os, som elsker at være vågen til kl. 5 om morgen. Det er selvfølgelig deres eget valg, men jeg synes nu det er lidt for meget af det gode, at de skal stå udenfor og snakke meget højlydt hele natten (og her har vi tale om et asiatisk sprog, der skal udtales i meget højt toneleje), men efter Jessie og jeg på skift har været oppe for at bede dem om at dæmpe sig, så tror jeg, de er ved at forstå det. De hilser på forunderlig vis dog stadig meget venligt hver gang vi går forbi.
Derudover har vores naboer til den ene side nogle gevaldige skænderier af og til, hvor der bliver råbt og skreget. En ting kvinden derinde råber og skriger meget om er hvor mange stoffer manden derinde tager. Derudover har jeg opdaget, at på deres dørmåtte står der, at ”Herren” har ”beordret” dem til at leve deres liv på en vis måde og herefter er der så en henvisning til et bestemt kapitel i Biblen. Men det er vel egentlig bare ”typisk amerikansk” ;)