Cecilia...!! Vi kommer sakna dig!!...

... Eller hvad pokker det nu hedder på svensk.

En æra er slut. Aldrig mere skal vi blive refereret til som "the Scandinavians" fordi folk troede at Skandinavien enten var et rigtigt land eller fordi de ikke anede at der var en forskel på Danmark og Sverige. Aldrig mere skal jeg høre Eli og Cecilia slå over i svensk for at jeg ikke skal kunne forstå, hvad de siger hvorefter jeg blot kunne svare "jag fattar for fan svenska!". Aldrig mere skal jeg høre Cecilia snakke om sin hund Otto (eller utto som de siger på svensk) og aldrig mere skal jeg høre hende sige "stupid Danish person" når jeg siger at hendes hund altså ligner tidligere statsminister i DK Anker Jørgensen (som hun gang på gang har nægtet at google når jeg har påpeget sammenligningen).

I søndags sendte vi Cecilia tilbage til Sverige. Vi kørte til LA tidligt søndag morgen, spiste frokost i Santa Monica for derefter at tage ud til lufthavnen for at få sendt Cecilia ordentligt afsted. Det var ret trist og det var som om vi manglede noget, da vi kørte fra lufthavnen - 3 personer i stedet for de 4 vi plejer at være.

Men vi tog til West Hollywood og spiste frokost og derefter endte vi hos Jessies forældre i Riverside en times tid fra LA. Vi klædte om osv. og kørte så til et 18+ diskotek. Det er ret mærkeligt at man pludselig er for ung til at gå i byen herovre, hvor man skal være 21, når vi har været vant til at måtte gå i byen siden vi var 18. Men vi endte på et mærkeligt diskotek "in the middle of nowhere" og så spændende var det heller ikke. Kl. 3.30 om morgenen landede vi så hos Jessies forældre igen, hvor vi sov for derefter at køre tilbage til Santa Barbara næste morgen.

Det føles stadig som om vi mangler noget - især fordi der er begyndt at rode en del her i lejligheden på W. Cota St. og Cecilia var den der altid holdt Eli og jeg i ørene og fik os til at rydde op. Vi fik dog ryddet en del op her forleden, hvor Cecilia tog køkkenet, Eli stuen og jeg badeværelset og hvor vi så hver især vi skrubbet og gnubbet i hjørner og på paneler og vægge og loftet osv., sådan at Eli og jeg bare (forhåbentligt) kan tage en våd klud og en støvsuger, når vi flytter ud d. 31. maj). Jeg lægger nogle weekender op her på siden af vores dag forleden, vi havde en del sjov og der var ret beskidt. I må undskylde at nogle af dem er på svensk (eller på mærkeligt skånsk må jeg hellere sige) men så kan I jo se hvad jeg har været igennem de sidste par måneder :)

Ellers sker der ikke så meget. Eli og jeg er begyndt at blive rastløse fordi det er vores sidste par dage her. Lørdag d. 31. maj kører vi Eli til lufthavnen og mandag regner jeg og Jessie med at tage til LA og overnatte, da jeg skal tidligt til lufthavnen tirsdag og Jessie gerne vil følge mig afsted og jeg derfor heller vil overnatte i LA i stedet for at skulle tidligt op tirsdag og køre fra SB til LA - og selvfølgelig så jeg kan nå mit fly :)

Her til aften skal Eli, Jessie, Jude og jeg ud og bowle med nogle andre vi kender. Der ligger et bowlinge sted ude i forstaden Goleta, hvor de om tirsdagen også har karaoke, så vi skal bowle, synge karaoke og spille arkadespil. Bare for at lave et eller andet. Og imorgen aften holder Eli og jeg en lille goodbyefest. Vi har inviteret de fleste vi kender, men nu må vi se, hvem der kommer. Det skal (forhåbentligt) ikke være noget vildt, bare lidt hygge med drinks og chips osv. for at sige farvel til dem vi kender. Og så skal Eli og jeg ellers have pakket ned og sammen og værst af alt skal vi prøve at finde ud af hvordan vi får vores kæmpe sofa ud af vores lejlighed da den eneste måde vi kunne få den ind på var over taget og terrassen, så det må vi også lige have set på. Og så er det ellers slut her i SB.

Det er en mærkelig følelse. Det bliver mærkeligt at komme hjem til DK. Det allermærkeligste bliver nok at komme hjem, få sovet, og så vågne op næste morgen og tænke "hvad nu?". Men jeg har bestemt mig for at tage tilbage og tage et år mere. Jeg burde egentlig komme igang med noget uddannelse af en art, men jeg har fået så meget ud af det år på SBCC allerede og til næste år kan jeg tage et internship og forhåbentligt få nogle kontakter på den måde, hvilket ville være godt. Desuden har jeg lært så meget det her år og fået så meget ud af det at jeg gerne vil tilbage og lære lidt mere. Jeg føler mig meget mere forelsket i og klar på journalistik nu end jeg nogensinde har været. Desuden skal jeg endnu engang skrive for skolebladet og det er en god måde at få lidt træning på plus at jeg får nogle udklip ud af det som jeg kan bruge til portfolie etc. en dag. Så i realiteten skal jeg jo bare hjem på ferie, Eli kommer og besøger mig i DK når jeg kommer hjem fra Frankrig d. 23. juli og jeg er inviteret til hendes fødselsdagsfest i Ystad hvor jeg nok også får set Cecilia, så jeg skal som nok få set de to igen meget snart, men det er en underlig følelse når vi har gået op og ned af hinanden så længe.

Nu vil jeg smutte. Jeg håber I stadig har det godt og jeg får set jer alle snart. Jeg lægger nogle videoer fra forleden ind her samt billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html

Katrine :)

Videoer:

Nye billeder...

Der er nye billeder som lovet på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html

Og en video fra stranden:

Ps. jeg ved ikke hvad det var Cecilia havde gang i, men sjov så hun ud...

And the Winner is....

Hej hej,

her til aften var Eli, Cecilia og jeg til "School of Media Arts (SoMA) award show i teatret på SBCC. Alle klasserne under SoMA såsom film, foto, journalistik, graphic og game design osv. er repræsenteret ved et stort årligt show hvor elever kan sende deres produkter ind og så håbe på at vinde. Cecilia og Eli havde sendt nogle billeder ind som de havde taget i deres foto klasse og jeg havde indsendt en klumme og en feature story samt mit soundslideshow. Forskellige kategorier blev præsenteret af de lærere der underviser i de fag og derefter blev vinderen nævnt og skulle så gå op på scenen og modtage sin præmie, hvorefter vinderes produkt blev vist. I min klasse fra skoleavisen The Channels blev artiklerne desuden vist og det bedste fra dem blev læst op hvilket jeg personligt syntes var en ret "fed" måde at gøre det på.

Nå, men jeg vandt ikke med hverken min klumme (den handlede også om religion og da det er et ret ømt emne her i US and A var det heller ikke noget jeg havde regnet med) eller min feature story selvom jeg syntes min var meget bedre end den der vandt men lidt egoistisk skal man vel altid være :)

Men, men, men... tilgengæld vandt jeg med mit soundslideshow!! Jeg vidste det godt lidt på forhånd fordi de var kommet til at fortælle mig (læs tidligere indlæg), men det var nu fedt alligevel, så Katreeeen Williamson og Ceceeeel Traff (aka Katrine Villumsen og Cecilia Träff) blev kaldt op på scenen og mit navn blev vist på en stor skærm. Selvom min journalistik lærer kom med den fantastisk kloge bemærkning forleden at mit navn var Villumsen ligesom Williamson men bare på dansk (der må være gået et lys op for hende den dag for hun sagde at hun havde sagt til sig selv at hun ville lærer mit navn inden semesteret var slut) så kaldte hun mig alligevel Williamson. Det var lidt nervepirrende at skulle vandre mellem folk op og hente mit diplom foran alle mulige, men det var også fedt. En ting jeg specielt er lidt stolt over er at jeg var den eneste der vandt som ikke er editor på skoleavisen. Det viste sig at det kun var folk der er editorer og som har været på skoleavisen i mindst 2 semestre og der er en del hieraki (hvilket jeg virkelig hader) på avisen, så det var fedt at vise dem at jeg (og alle de andre dygtige elever på første semester på avisen) altså også kan. Jeg tror desuden min lærer endelig har indset at jeg altså ikke bare er en dum international elev for i starten snakkede hun lidt nedladende til mig som om jeg ikke forstod engelsk hvilket gjorde at jeg i starten ikke brød mig besynderligt om hende, men nu har hun så sagt, at hun synes jeg har en evne til at opfange sjove og bizzare ting (hvilket vist er en god ting i journalistik?) fordi jeg bl.a. indsendte et artikelforslag om at finde ud af hvorfor båsene på SBCC's bibliotek er formet som hagekors (jeg fik dog desværre aldrig lov til at skrive historien) og efter showet kom hun hen og sagde at dommerne (journalister fra SB område) var meget imponeret over mit slideshow og at det var flot af mig at have klaret det helt alene (altså med hjælp fra Cecilia men uden hjælp fra de andre på avisen) og at hun glædede sig til at se mig næste år. Så i det mindste tror jeg at hun har fået lidt "respekt" for mig istedet for bare at tro at jeg er en dum international elev der ikke forstår engelsk ("Neeeej! Er du fra Danmark? Velkommen til Santa Barbara, du snakker virkeligt godt engelsk!".... Jamen jeg startede også med at lære det da jeg var 9 år!).

Eli og Cecilia vandt desværre ikke. Cecilia havde nogle rigtig gode billeder, men de vandt desværre ikke og jeg troede Eli ville vinde for sit landskabsbillede, men de havde valgt et eller andet ligegyldigt, kedeligt billede. Men det var nu en sjov aften alligevel. Det er jo bare for sjov, men nu har jeg da et bevis på at jeg for det første har gået på SBCC og taget journalistik, men også at jeg rent faktisk har vundet noget med det jeg har lavet og det er jo altid godt at have et bevis på at andre kunne lide det.

Imorgen står den på rengøring i alle hjørner og sleepover i stuen med en masse film og slik og popcorn. Lørdag giver Elis far middag på restaurant (han sender nogle penge til Eli hvis hun lover at læse et digt han har skrevet op - digtet er på både engelsk, svensk og dansk, så det glæder jeg mig til at høre) og søndag kører vi så til LA og får Cecilia ordentligt på flyet. Og så har jeg nogenlunde en uge tilbage her i SB. Jeg har en del hjemve for tiden nu da jeg ved at jeg skal hjem, men det bliver også enormt underligt og skræmmende at komme hjem.

Jeg sætter billeder op på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html

så snart jeg får tid, men nok først imorgen for nu går jeg i seng. Nat Nat...

Katrine

Ps. jeg har fået en masse emails fra en masse af jer og jeg ved en del af jer læser min blog, så jeg siger det bare lige her i stedet for at sende en masse emails (det er lidt nemmere). Jeg skal nok få svaret på jeres emails hurtigst muligt. Jeg har bare haft en rigtig hektisk uge med masser af finals og læsning og afslutning af klasser så den her uge skulle lige overståes, men jeg skal nok få svaret jer så hurtigt som muligt.

Hedebølge, final exams og rastløshed...

Jep, jeg er stadig i live. Skolen er så småt ved at slutte, men synes stadig ikke jeg kan finde overskud til ret meget. Har været så stresset det her semester, men har fået en masse ud af det, og det bliver godt at få slappet af nu.
I sidste weekend var de enormt varmt! Nok omkring de 30'C og det er ikke til at holde ud at være nogen steder. Om fredagen tog vi på stranden i Summerland. Rigtig lækker strand med få mennesker, fordi den er så lang, så det var dejligt. Havde dog mine betænkligheder til at starte med, for lige da vi ankom svømmede en sæl eller søløve forbi 7-8 meter ude i vandet. Vi fik dog badet, spillet frisbee og snakket.
Lørdag havde vores landlord Barbi åbent hus, så vi smuttede op i den her park, der ligger oppe ved retsbygningen. Det var hyggeligt, men super varmt. Ellers skete der ikke så meget den dag.
Igår søndag var det igen enormt varmt, så Cecilia og jeg tog på stranden. Vi besluttede os til at tage over på en anden strand for at se noget lidt andet. Der er rigtig smukt dernede med klipper, sand og en lille å med blomster på begge sider. Delfiner svømmede 10 m. fra kysten sammen med alle surferne, men kunne dog ikke få taget et billede af dem fordi de blev ved med at dykke under vandet. Dog var der ikke så idyllisk som det så ud, for hunde måtte åbenbart gå frit på stranden, så der var hunde og babyer i massevis og det blev lidt for "ulækkert" til at vi orkede at være der mere end 30 min. I stedet ville vi tage på stranden downtown, men deres bussystem er latterligt, så det tog os over en time at komme downtown fra hvor det med bil ville have taget 10 min. En af bagsiderne ved ikke at have en bil her.
Kl. 15 var vi dog endelig på stranden downtown, hvor vi fik badet og spillet frisbee. Jeg var dog ikke videre heldig igår for først blev jeg stukket af en bi i min håndflade og jeg blev enormt forbrændt på bagsiden af mine ben. Som Jessie siger, så bliver skandinavere solbrændt af at stå under månen. Synes nu ikke min hud er specielt "danskerbleg" længere -jeg har samme farve som en marrokansk cykelsade. Mine ben brænder stadig idag, så det er ret slemt, men tror det er fint nok imorgen.
Idag var jeg til min final exam i engelsk. Skulle tage den kl. 8 (hvilket efter min mening er et fuldkommen umenskeligt tidspunkt at lægge en eksamen på mandag morgen!), men vågnede allerede kl. 6 fordi min allergi var gået helt amok.
Vi skulle skrive et essay over en bog vi har læst - Tortilla Flat af John Steinbeck. Steinbeck er bestemt ikke en af mine yndlingsforfattere og det har taget mig uger at læse den dumme lille roman på 200 sider, men jeg synes nu jeg fik skrevet et okay essay.
Jeg fik også mit research paper tilbage, men jeg havde dog "kun" fået et "B". Jeg er dog godt tilfreds taget i betragtning at jeg først startede med at skrive de 10 sider 2 dage før vi skulle aflevere det. Desuden bliver min lærer ved med at fortælle mig at jeg bruger for korte sætninger og paragrafer og at min "journalistiske stil" hæmmer min måde at skrive på. Tilgengæld er jeg i løbet af det her semester blevet endnu bedre til at skrive artikler - så kan man jo diskutere hvad der er værst.
Ang. journalistik, så skal vi (Eli, Cecilia og jeg) til det her "Award show" som de holder på SBCC under "School of media arts (SoMA)". Alle elever under SoMA kan aflevere deres produkter som de har lavet i løbet af skoleåret. Cecilia og Eli har begge fototimer, så de har sendt nogle billeder ind. Jeg har sendt min klumme, min feature story og mit slideshow ind under kategorien journalistik. Det er et ret stort "show" på skolen og folk i mediebranchen (journalister, fotografer etc.) bedømmer produkterne og bestemmer vinderne, så det er ret "fedt" at vinde for det er folk der har forstand på det som bestemmer det. Jeg er ret sikker på at jeg har vundet med mit slideshow. Om fredagen hvor vi var på stranden havde jeg glemt min tlf og da jeg kom hjem havde Zach som er den her assistent på skoleavisen ringet til mig 4 gange og lagt 2 beskeder om at vi lige skulle have ordnet et lille problem. Jeg ringede så til ham og han fortalte at han skulle bruge en submission form fra Cecilia, da hun har taget billederne til mit slideshow sådan at SoMA kan bruge hendes copyright. Derefter sagde han at jeg nu nok havde gættet hvorfor han skulle bruge det, men at jeg ikke skulle sige det til de andre på avisen for han ville ikke ødelægge overraskelsen. Så jeg er ret sikker på at jeg har vundet, men jeg ved det selvfølgelig ikke endnu. Cecilia sagde at sidste års præmie var en iPod, men jeg synes nu godt de kunne opgradere prisen lidt for min skyld - jeg vil hellere vinde en iPhone :)
Ellers føler jeg mig enorm rastløs. For det første fordi jeg ikke har særligt meget at lave når skolen er ved at være slut. For det andet fordi jeg ved at jeg snart skal hjem. Glæder mig rigtig meget til at komme hjem, og nu da jeg ved at jeg skal hjem, så har jeg også en del hjemve, men det er nok mest af alt fordi jeg ved at jeg er i DK om en 2 ugers tid. Det bliver en meget mærkelig oplevelse.
På søndag tager Cecilia hjem. Det bliver ret trist. Det er underligt ikke at skulle gå op og ned af hende og Eli mere og jeg kommer selvfølgelig til at savne dem enormt meget. Jessie, Eli og jeg kører Cecilia til flyet i LAX. Først tager vi nok ned og spiser frokost sammen og så kører vi hende til lufthavnen og får sagt ordenligt farvel.
Jessie, Eli og jeg har derefter tænkt på at tage på nogle kunstgallerier eller museer og kigge lidt og hvis vi kan finde et 18+ diskotek (for i det her mærkelig land skal man jo være hele 21 år og "voksen" for at gå i byen eller gøre noget som helst) der har åbent søndag aften, så tager vi nok en tur i byen nu hvor skolen er slut.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle. Jeg håber I alle stadig har det godt i DK. Jeg har taget lidt ekstra billeder og de kommer op på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html så snart jeg får tid.

Knus Katrine :)

Når enden er god er alting godt...

De sidste mange uger har jeg arbejdet på et soundslideshow for skoleavisen. Vi skulle alle lave et og jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave mit over, men Eli blev ved med at komme hjem og fortælle, hvor sjov hendes kanoklasse er, så jeg valgte at lave mit slideshow over hendes klasse. I et par uger har jeg så været nede på stranden hver tirsdag og torsdag for at se, hvad de laver og hvordan klassen bliver undervist for at kunne finde ud af, hvordan slideshowet skulle laves. Cecilia hjalp mig med at tage billeder, da jeg manglede en fotograf og da hun tager en fotoklasse på skolen måtte hun gerne hjælpe mig.

Det viste sig dog hurtigt at træneren var et sandt mareridt. Han er en oldgammel mand med hud så tyk og brun som cykellæder fordi han har stået ude i solen alt for længe og så prøver han at være enormt dominerende. Første gang jeg tog ned på stranden for at tage billeder etc. sagde han at han var glad for at vi lavede slideshowet, men at han skulle se billederne og bestemme om jeg måtte bruge dem. Som den sande journalistaspirant jeg er tænkte jeg selvfølgelig straks "Niks, det kan du ikke!", det ville jo være det samme som at vise nogle mine notater, så jeg måtte gøre det klart for ham at det gik altså ikke. Da han så fandt ud af at han altså ikke kunne bestemme på den måde måtte han jo bare finde en anden måde at bestemme på, så når jeg stod dernede ved stranden med en mikrofon for at optage baggrundslyd såsom når han råber ud til eleverne i kanoen eller når Cecilia tog billeder, så prøvede han på at sige at vi lige måtte flytte os lidt selvom vi stod flere meter fra hvor han og eleverne stod.

Udover det skal det lige understreges hvor dum man ser ud når man står i vandkanten og prøver at optage vandlyde og bølger osv. samt når man jagter måger for at få dem til at komme med fuglelyde.

Efter et par anstrengende ture til stranden havde vi dog endeligt fået samlet nok materialle sammen og jeg kunne tage hjem og lave mit slideshow. Jeg fik det dog også lavet, men da jeg skulle importere det på en computer på skoleavisens kontor virkede det selvfølgelig ikke, så jeg måtte starte forfra.

Nu er det endeligt færdigt og det blev vist i min klasse forleden. Min lærer var vild med det, så det var perfekt, men de andre slideshows har heller ikke været det vilde hvis jeg selv skal sige det.

I kan se mit slideshow på: http://instructors.sbcc.edu/journalism/multimedia/050508/Canoing/index.html

Men ihvertfald endte det godt efter alt det arbejde og "når enden er god er alting godt" (se billedet foroven)

hvis I skulle have lyst.

Den 22. maj holder SOMA - school of modern arts som journalistik hører under et "show" på SBCC hvor alle elever under SOMA kan sende de ting de har lavet i løbet af året ind og så bliver de vurderet og vist til showet hvorefter en vinder bliver udtrukket. Jeg regner med at sende min klumme, min feature story og mit slideshow ind. Jeg regner ikke med at vinde, men hvis man sender noget ind får man automatisk en billet og jeg vil gerne med, så det kunne jo være sjovt.

Ellers går det fint nok. De sidste par dage har jeg gået i en nærmest zombieagtig tilstand fordi jeg har haft så meget der skulle laves. Idag afleverede jeg et 10 siders essay til engelsk. Vi skulle skrive et research essay og jeg valgte at skrive om kvinders ret til at stemme. Idag fremlagde jeg så for min klasse og min lærer virkede meget imponeret, så det var fint nok.

Ellers hygger jeg mig bare og nyder den sidste tid her i SB inden jeg vender snuden hjem først i juni.

I fredags var Eli og jeg til Cecilia's President honor roll for at se hende få sit diplom og bagefter tog vi allesammen ud for at sejle kajak sammen med Jessie. Det var rigtig fedt. Man ser sæler, pelikaner osv., jeg så også verdens største krabbe, dog død, men det fedeste var da vi så en kvinde der prøvede at komme fra kajaken op på badebroen for derefter at falde på hovedet i vandet.

I søndags var Jessie og jeg så til KT Tunstall koncert. Det var en af de bedste koncerter jeg har været til. Jeg elsker KT Tunstalls musik og hun var virkelig fantastisk på scenen - desuden var det dejligt at være europæisk (hun er skotsk) for et par timer. Nu da jeg ved at jeg snart kommer hjem er jeg begyndt at savne små ting såsom hygge, grillaftner osv. og det første jeg skal når jeg kommer hjem er helt sikkert at spise en sildemad og en leverpostejsmad...

Nå nok om det. Jeg håber I har det godt. Vi ses meget snart.

Katrine :)

Længe leve USA og deres patriotisme og så er det pludselig weekend igen...

...En lille update.

Der er ikke sket det store, men jeg har det stadig godt. Nu er det pludselig weekend igen. Synes tiden går så stærkt. Eleverne på Faaborg gymnasium har lige haft årsfest, og det er enormt underligt at tænke på, at jeg selv "lige" har danset lanciers i stor kjole, men det er jo allerede et år siden. Glæder mig mere og mere til at komme hjem. Vil gerne være her og vil gerne tilbage, er rigtig glad for college, men jeg savner nu lidt Danmark og selvfølgelig familie og venner. Har en stor længsel efter ting såsom engangsgrill, Riberhus skæreost, sild, leverpostej, rugbrød, hygge, stearinlys osv. som de ikke aner hvad er herovre. Dog bliver det også underligt ikke at have en Starbucks på hvert hjørne hvis man lige skulle have lyst til en "small hot skinny vanilla latte extra shot and no foam" - vi er jo i USA så alt skal være så avanceret - selv deres cafe lattes.
I onsdags blev jeg også mindet om, endnu engang, at det her altså er USA. Der er visse ting man ikke skal nævne. Jeg skrev først min klumme om hvor irriterende det er når folk prøver at pådutte mig deres religion så snart jeg går udenfor min egen hoveddør. Religion er et ømt punkt i USA. Mange hader de fanatikere der bor i det her land, men ingen tør snakke om det.
I onsdags var den så gal igen. Jeg havde engelsk, og vi er ved at fremlægge vores "Research projects" som vi skal aflevere på onsdag. Jeg skriver om "Women's suffrage" med fokus på kvinders ret til at stemme. Vi skal skrive det ud fra artikler vi har læst i løbet af semestret og jeg overvejede at skrive om journalistik, men artiklerne var ret kedelige og da det i år er 100 år siden kvinder fik valgret i DK tænkte jeg at jeg lige så godt kunne skrive om det emne.
En pige fra klassen skriver så om USAs invasioner i forskellige lande, og hun undersøger så USAs grund til at indvardere forskellige lande som Vietnam, Iraq, Afghanistan osv. Jeg spurgte så om hun havde tænkt sig at undersøge hvordan USA nærmest sætter dagsordnen for andre lande pga. landets magt. Hun så mærkelig ud i hovedet og jeg nævnte at USA f.eks. var gået ind i Iraq selvom FN havde sagt "nej, det er forkert" og selvom store lande i Europa såsom England, Frankrig og Tyskland havde sagt nej til at støtte det fordi det var imod FN og at små lande såsom Danmark dog var nødsaget til at følge trop med USA fordi landet er for lille til at have noget at sige. Andre lande har også været nødt til at følge med fordi deres økonomi afhænger af støtte de får fra USA. Hun valgte så ikke at svare på mit spørgsmål og min lærer betegnede det som "interessant" men ignorerede det derefter. Der er en anden dansk pige i klassen, Valeria, der spurgte om de ikke havde tænkt sig at svare på spørgsmålet, for "det er jo sandt", men det ville de ikke. Længe leve USA og deres patriotisme! De er så bange for at blive stemplet som "the bad guy" men så snart man kritiserer noget de gør, så er amerikanerne sgu mærkelige. Jeg siger ikke, at Europa er meget bedre, men USA er jo "det rigeste og mest magtfulde land i verden" som min lærer elsker at sige flere gange i løbet af vores timer. Så burde de også kunne tage lidt kritik.

Men udover al den her kedelige politiksnak, så går det fint.
Imorgen skal jeg ud og sejle kayak med Eli, Jessie og Cecilia og lørdag aften skal vi til Jessies koncert fordi hun skal synge en solo, og søndag skal Jessie og jeg til KT Tunstall koncert, som jeg glæder mig meget til, da det er en af mine yndlingssangere.

Jeg håber, I har det godt og alt stadig går som det skal i DK. Jeg hører, at vejret er blevet bedre. Så fryser jeg ikke for meget, når jeg kommer hjem.

Katrine :)