Monday, May 19, 2008

Hedebølge, final exams og rastløshed...

Jep, jeg er stadig i live. Skolen er så småt ved at slutte, men synes stadig ikke jeg kan finde overskud til ret meget. Har været så stresset det her semester, men har fået en masse ud af det, og det bliver godt at få slappet af nu.
I sidste weekend var de enormt varmt! Nok omkring de 30'C og det er ikke til at holde ud at være nogen steder. Om fredagen tog vi på stranden i Summerland. Rigtig lækker strand med få mennesker, fordi den er så lang, så det var dejligt. Havde dog mine betænkligheder til at starte med, for lige da vi ankom svømmede en sæl eller søløve forbi 7-8 meter ude i vandet. Vi fik dog badet, spillet frisbee og snakket.
Lørdag havde vores landlord Barbi åbent hus, så vi smuttede op i den her park, der ligger oppe ved retsbygningen. Det var hyggeligt, men super varmt. Ellers skete der ikke så meget den dag.
Igår søndag var det igen enormt varmt, så Cecilia og jeg tog på stranden. Vi besluttede os til at tage over på en anden strand for at se noget lidt andet. Der er rigtig smukt dernede med klipper, sand og en lille å med blomster på begge sider. Delfiner svømmede 10 m. fra kysten sammen med alle surferne, men kunne dog ikke få taget et billede af dem fordi de blev ved med at dykke under vandet. Dog var der ikke så idyllisk som det så ud, for hunde måtte åbenbart gå frit på stranden, så der var hunde og babyer i massevis og det blev lidt for "ulækkert" til at vi orkede at være der mere end 30 min. I stedet ville vi tage på stranden downtown, men deres bussystem er latterligt, så det tog os over en time at komme downtown fra hvor det med bil ville have taget 10 min. En af bagsiderne ved ikke at have en bil her.
Kl. 15 var vi dog endelig på stranden downtown, hvor vi fik badet og spillet frisbee. Jeg var dog ikke videre heldig igår for først blev jeg stukket af en bi i min håndflade og jeg blev enormt forbrændt på bagsiden af mine ben. Som Jessie siger, så bliver skandinavere solbrændt af at stå under månen. Synes nu ikke min hud er specielt "danskerbleg" længere -jeg har samme farve som en marrokansk cykelsade. Mine ben brænder stadig idag, så det er ret slemt, men tror det er fint nok imorgen.
Idag var jeg til min final exam i engelsk. Skulle tage den kl. 8 (hvilket efter min mening er et fuldkommen umenskeligt tidspunkt at lægge en eksamen på mandag morgen!), men vågnede allerede kl. 6 fordi min allergi var gået helt amok.
Vi skulle skrive et essay over en bog vi har læst - Tortilla Flat af John Steinbeck. Steinbeck er bestemt ikke en af mine yndlingsforfattere og det har taget mig uger at læse den dumme lille roman på 200 sider, men jeg synes nu jeg fik skrevet et okay essay.
Jeg fik også mit research paper tilbage, men jeg havde dog "kun" fået et "B". Jeg er dog godt tilfreds taget i betragtning at jeg først startede med at skrive de 10 sider 2 dage før vi skulle aflevere det. Desuden bliver min lærer ved med at fortælle mig at jeg bruger for korte sætninger og paragrafer og at min "journalistiske stil" hæmmer min måde at skrive på. Tilgengæld er jeg i løbet af det her semester blevet endnu bedre til at skrive artikler - så kan man jo diskutere hvad der er værst.
Ang. journalistik, så skal vi (Eli, Cecilia og jeg) til det her "Award show" som de holder på SBCC under "School of media arts (SoMA)". Alle elever under SoMA kan aflevere deres produkter som de har lavet i løbet af skoleåret. Cecilia og Eli har begge fototimer, så de har sendt nogle billeder ind. Jeg har sendt min klumme, min feature story og mit slideshow ind under kategorien journalistik. Det er et ret stort "show" på skolen og folk i mediebranchen (journalister, fotografer etc.) bedømmer produkterne og bestemmer vinderne, så det er ret "fedt" at vinde for det er folk der har forstand på det som bestemmer det. Jeg er ret sikker på at jeg har vundet med mit slideshow. Om fredagen hvor vi var på stranden havde jeg glemt min tlf og da jeg kom hjem havde Zach som er den her assistent på skoleavisen ringet til mig 4 gange og lagt 2 beskeder om at vi lige skulle have ordnet et lille problem. Jeg ringede så til ham og han fortalte at han skulle bruge en submission form fra Cecilia, da hun har taget billederne til mit slideshow sådan at SoMA kan bruge hendes copyright. Derefter sagde han at jeg nu nok havde gættet hvorfor han skulle bruge det, men at jeg ikke skulle sige det til de andre på avisen for han ville ikke ødelægge overraskelsen. Så jeg er ret sikker på at jeg har vundet, men jeg ved det selvfølgelig ikke endnu. Cecilia sagde at sidste års præmie var en iPod, men jeg synes nu godt de kunne opgradere prisen lidt for min skyld - jeg vil hellere vinde en iPhone :)
Ellers føler jeg mig enorm rastløs. For det første fordi jeg ikke har særligt meget at lave når skolen er ved at være slut. For det andet fordi jeg ved at jeg snart skal hjem. Glæder mig rigtig meget til at komme hjem, og nu da jeg ved at jeg skal hjem, så har jeg også en del hjemve, men det er nok mest af alt fordi jeg ved at jeg er i DK om en 2 ugers tid. Det bliver en meget mærkelig oplevelse.
På søndag tager Cecilia hjem. Det bliver ret trist. Det er underligt ikke at skulle gå op og ned af hende og Eli mere og jeg kommer selvfølgelig til at savne dem enormt meget. Jessie, Eli og jeg kører Cecilia til flyet i LAX. Først tager vi nok ned og spiser frokost sammen og så kører vi hende til lufthavnen og får sagt ordenligt farvel.
Jessie, Eli og jeg har derefter tænkt på at tage på nogle kunstgallerier eller museer og kigge lidt og hvis vi kan finde et 18+ diskotek (for i det her mærkelig land skal man jo være hele 21 år og "voksen" for at gå i byen eller gøre noget som helst) der har åbent søndag aften, så tager vi nok en tur i byen nu hvor skolen er slut.
Ellers har jeg ikke så meget at fortælle. Jeg håber I alle stadig har det godt i DK. Jeg har taget lidt ekstra billeder og de kommer op på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html så snart jeg får tid.

Knus Katrine :)

No comments: