... Eller hvad pokker det nu hedder på svensk.
En æra er slut. Aldrig mere skal vi blive refereret til som "the Scandinavians" fordi folk troede at Skandinavien enten var et rigtigt land eller fordi de ikke anede at der var en forskel på Danmark og Sverige. Aldrig mere skal jeg høre Eli og Cecilia slå over i svensk for at jeg ikke skal kunne forstå, hvad de siger hvorefter jeg blot kunne svare "jag fattar for fan svenska!". Aldrig mere skal jeg høre Cecilia snakke om sin hund Otto (eller utto som de siger på svensk) og aldrig mere skal jeg høre hende sige "stupid Danish person" når jeg siger at hendes hund altså ligner tidligere statsminister i DK Anker Jørgensen (som hun gang på gang har nægtet at google når jeg har påpeget sammenligningen).
I søndags sendte vi Cecilia tilbage til Sverige. Vi kørte til LA tidligt søndag morgen, spiste frokost i Santa Monica for derefter at tage ud til lufthavnen for at få sendt Cecilia ordentligt afsted. Det var ret trist og det var som om vi manglede noget, da vi kørte fra lufthavnen - 3 personer i stedet for de 4 vi plejer at være.
Men vi tog til West Hollywood og spiste frokost og derefter endte vi hos Jessies forældre i Riverside en times tid fra LA. Vi klædte om osv. og kørte så til et 18+ diskotek. Det er ret mærkeligt at man pludselig er for ung til at gå i byen herovre, hvor man skal være 21, når vi har været vant til at måtte gå i byen siden vi var 18. Men vi endte på et mærkeligt diskotek "in the middle of nowhere" og så spændende var det heller ikke. Kl. 3.30 om morgenen landede vi så hos Jessies forældre igen, hvor vi sov for derefter at køre tilbage til Santa Barbara næste morgen.
Det føles stadig som om vi mangler noget - især fordi der er begyndt at rode en del her i lejligheden på W. Cota St. og Cecilia var den der altid holdt Eli og jeg i ørene og fik os til at rydde op. Vi fik dog ryddet en del op her forleden, hvor Cecilia tog køkkenet, Eli stuen og jeg badeværelset og hvor vi så hver især vi skrubbet og gnubbet i hjørner og på paneler og vægge og loftet osv., sådan at Eli og jeg bare (forhåbentligt) kan tage en våd klud og en støvsuger, når vi flytter ud d. 31. maj). Jeg lægger nogle weekender op her på siden af vores dag forleden, vi havde en del sjov og der var ret beskidt. I må undskylde at nogle af dem er på svensk (eller på mærkeligt skånsk må jeg hellere sige) men så kan I jo se hvad jeg har været igennem de sidste par måneder :)
Ellers sker der ikke så meget. Eli og jeg er begyndt at blive rastløse fordi det er vores sidste par dage her. Lørdag d. 31. maj kører vi Eli til lufthavnen og mandag regner jeg og Jessie med at tage til LA og overnatte, da jeg skal tidligt til lufthavnen tirsdag og Jessie gerne vil følge mig afsted og jeg derfor heller vil overnatte i LA i stedet for at skulle tidligt op tirsdag og køre fra SB til LA - og selvfølgelig så jeg kan nå mit fly :)
Her til aften skal Eli, Jessie, Jude og jeg ud og bowle med nogle andre vi kender. Der ligger et bowlinge sted ude i forstaden Goleta, hvor de om tirsdagen også har karaoke, så vi skal bowle, synge karaoke og spille arkadespil. Bare for at lave et eller andet. Og imorgen aften holder Eli og jeg en lille goodbyefest. Vi har inviteret de fleste vi kender, men nu må vi se, hvem der kommer. Det skal (forhåbentligt) ikke være noget vildt, bare lidt hygge med drinks og chips osv. for at sige farvel til dem vi kender. Og så skal Eli og jeg ellers have pakket ned og sammen og værst af alt skal vi prøve at finde ud af hvordan vi får vores kæmpe sofa ud af vores lejlighed da den eneste måde vi kunne få den ind på var over taget og terrassen, så det må vi også lige have set på. Og så er det ellers slut her i SB.
Det er en mærkelig følelse. Det bliver mærkeligt at komme hjem til DK. Det allermærkeligste bliver nok at komme hjem, få sovet, og så vågne op næste morgen og tænke "hvad nu?". Men jeg har bestemt mig for at tage tilbage og tage et år mere. Jeg burde egentlig komme igang med noget uddannelse af en art, men jeg har fået så meget ud af det år på SBCC allerede og til næste år kan jeg tage et internship og forhåbentligt få nogle kontakter på den måde, hvilket ville være godt. Desuden har jeg lært så meget det her år og fået så meget ud af det at jeg gerne vil tilbage og lære lidt mere. Jeg føler mig meget mere forelsket i og klar på journalistik nu end jeg nogensinde har været. Desuden skal jeg endnu engang skrive for skolebladet og det er en god måde at få lidt træning på plus at jeg får nogle udklip ud af det som jeg kan bruge til portfolie etc. en dag. Så i realiteten skal jeg jo bare hjem på ferie, Eli kommer og besøger mig i DK når jeg kommer hjem fra Frankrig d. 23. juli og jeg er inviteret til hendes fødselsdagsfest i Ystad hvor jeg nok også får set Cecilia, så jeg skal som nok få set de to igen meget snart, men det er en underlig følelse når vi har gået op og ned af hinanden så længe.
Nu vil jeg smutte. Jeg håber I stadig har det godt og jeg får set jer alle snart. Jeg lægger nogle videoer fra forleden ind her samt billeder på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
Katrine :)
Videoer:
1 comment:
Åt ni frukost tvååå gånger!?!?! O K, va lugn, jag kan kalla dig Stupid Danish Person från Sverige också :P Haha, dessutom hoppas jag du får träffa min hund och ändra uppfattning om honom! Jag saknar dig supermycket o hoppas att vi ses snart! puss o kram
Post a Comment