Hej hej,
her til aften var Eli, Cecilia og jeg til "School of Media Arts (SoMA) award show i teatret på SBCC. Alle klasserne under SoMA såsom film, foto, journalistik, graphic og game design osv. er repræsenteret ved et stort årligt show hvor elever kan sende deres produkter ind og så håbe på at vinde. Cecilia og Eli havde sendt nogle billeder ind som de havde taget i deres foto klasse og jeg havde indsendt en klumme og en feature story samt mit soundslideshow. Forskellige kategorier blev præsenteret af de lærere der underviser i de fag og derefter blev vinderen nævnt og skulle så gå op på scenen og modtage sin præmie, hvorefter vinderes produkt blev vist. I min klasse fra skoleavisen The Channels blev artiklerne desuden vist og det bedste fra dem blev læst op hvilket jeg personligt syntes var en ret "fed" måde at gøre det på.
Nå, men jeg vandt ikke med hverken min klumme (den handlede også om religion og da det er et ret ømt emne her i US and A var det heller ikke noget jeg havde regnet med) eller min feature story selvom jeg syntes min var meget bedre end den der vandt men lidt egoistisk skal man vel altid være :)
Men, men, men... tilgengæld vandt jeg med mit soundslideshow!! Jeg vidste det godt lidt på forhånd fordi de var kommet til at fortælle mig (læs tidligere indlæg), men det var nu fedt alligevel, så Katreeeen Williamson og Ceceeeel Traff (aka Katrine Villumsen og Cecilia Träff) blev kaldt op på scenen og mit navn blev vist på en stor skærm. Selvom min journalistik lærer kom med den fantastisk kloge bemærkning forleden at mit navn var Villumsen ligesom Williamson men bare på dansk (der må være gået et lys op for hende den dag for hun sagde at hun havde sagt til sig selv at hun ville lærer mit navn inden semesteret var slut) så kaldte hun mig alligevel Williamson. Det var lidt nervepirrende at skulle vandre mellem folk op og hente mit diplom foran alle mulige, men det var også fedt. En ting jeg specielt er lidt stolt over er at jeg var den eneste der vandt som ikke er editor på skoleavisen. Det viste sig at det kun var folk der er editorer og som har været på skoleavisen i mindst 2 semestre og der er en del hieraki (hvilket jeg virkelig hader) på avisen, så det var fedt at vise dem at jeg (og alle de andre dygtige elever på første semester på avisen) altså også kan. Jeg tror desuden min lærer endelig har indset at jeg altså ikke bare er en dum international elev for i starten snakkede hun lidt nedladende til mig som om jeg ikke forstod engelsk hvilket gjorde at jeg i starten ikke brød mig besynderligt om hende, men nu har hun så sagt, at hun synes jeg har en evne til at opfange sjove og bizzare ting (hvilket vist er en god ting i journalistik?) fordi jeg bl.a. indsendte et artikelforslag om at finde ud af hvorfor båsene på SBCC's bibliotek er formet som hagekors (jeg fik dog desværre aldrig lov til at skrive historien) og efter showet kom hun hen og sagde at dommerne (journalister fra SB område) var meget imponeret over mit slideshow og at det var flot af mig at have klaret det helt alene (altså med hjælp fra Cecilia men uden hjælp fra de andre på avisen) og at hun glædede sig til at se mig næste år. Så i det mindste tror jeg at hun har fået lidt "respekt" for mig istedet for bare at tro at jeg er en dum international elev der ikke forstår engelsk ("Neeeej! Er du fra Danmark? Velkommen til Santa Barbara, du snakker virkeligt godt engelsk!".... Jamen jeg startede også med at lære det da jeg var 9 år!).
Eli og Cecilia vandt desværre ikke. Cecilia havde nogle rigtig gode billeder, men de vandt desværre ikke og jeg troede Eli ville vinde for sit landskabsbillede, men de havde valgt et eller andet ligegyldigt, kedeligt billede. Men det var nu en sjov aften alligevel. Det er jo bare for sjov, men nu har jeg da et bevis på at jeg for det første har gået på SBCC og taget journalistik, men også at jeg rent faktisk har vundet noget med det jeg har lavet og det er jo altid godt at have et bevis på at andre kunne lide det.
Imorgen står den på rengøring i alle hjørner og sleepover i stuen med en masse film og slik og popcorn. Lørdag giver Elis far middag på restaurant (han sender nogle penge til Eli hvis hun lover at læse et digt han har skrevet op - digtet er på både engelsk, svensk og dansk, så det glæder jeg mig til at høre) og søndag kører vi så til LA og får Cecilia ordentligt på flyet. Og så har jeg nogenlunde en uge tilbage her i SB. Jeg har en del hjemve for tiden nu da jeg ved at jeg skal hjem, men det bliver også enormt underligt og skræmmende at komme hjem.
Jeg sætter billeder op på: http://katrinesbcc.bilddagboken.se/p/main.html
så snart jeg får tid, men nok først imorgen for nu går jeg i seng. Nat Nat...
Katrine
Ps. jeg har fået en masse emails fra en masse af jer og jeg ved en del af jer læser min blog, så jeg siger det bare lige her i stedet for at sende en masse emails (det er lidt nemmere). Jeg skal nok få svaret på jeres emails hurtigst muligt. Jeg har bare haft en rigtig hektisk uge med masser af finals og læsning og afslutning af klasser så den her uge skulle lige overståes, men jeg skal nok få svaret jer så hurtigt som muligt.
No comments:
Post a Comment