Når enden er god er alting godt...

De sidste mange uger har jeg arbejdet på et soundslideshow for skoleavisen. Vi skulle alle lave et og jeg anede ikke, hvad jeg skulle lave mit over, men Eli blev ved med at komme hjem og fortælle, hvor sjov hendes kanoklasse er, så jeg valgte at lave mit slideshow over hendes klasse. I et par uger har jeg så været nede på stranden hver tirsdag og torsdag for at se, hvad de laver og hvordan klassen bliver undervist for at kunne finde ud af, hvordan slideshowet skulle laves. Cecilia hjalp mig med at tage billeder, da jeg manglede en fotograf og da hun tager en fotoklasse på skolen måtte hun gerne hjælpe mig.

Det viste sig dog hurtigt at træneren var et sandt mareridt. Han er en oldgammel mand med hud så tyk og brun som cykellæder fordi han har stået ude i solen alt for længe og så prøver han at være enormt dominerende. Første gang jeg tog ned på stranden for at tage billeder etc. sagde han at han var glad for at vi lavede slideshowet, men at han skulle se billederne og bestemme om jeg måtte bruge dem. Som den sande journalistaspirant jeg er tænkte jeg selvfølgelig straks "Niks, det kan du ikke!", det ville jo være det samme som at vise nogle mine notater, så jeg måtte gøre det klart for ham at det gik altså ikke. Da han så fandt ud af at han altså ikke kunne bestemme på den måde måtte han jo bare finde en anden måde at bestemme på, så når jeg stod dernede ved stranden med en mikrofon for at optage baggrundslyd såsom når han råber ud til eleverne i kanoen eller når Cecilia tog billeder, så prøvede han på at sige at vi lige måtte flytte os lidt selvom vi stod flere meter fra hvor han og eleverne stod.

Udover det skal det lige understreges hvor dum man ser ud når man står i vandkanten og prøver at optage vandlyde og bølger osv. samt når man jagter måger for at få dem til at komme med fuglelyde.

Efter et par anstrengende ture til stranden havde vi dog endeligt fået samlet nok materialle sammen og jeg kunne tage hjem og lave mit slideshow. Jeg fik det dog også lavet, men da jeg skulle importere det på en computer på skoleavisens kontor virkede det selvfølgelig ikke, så jeg måtte starte forfra.

Nu er det endeligt færdigt og det blev vist i min klasse forleden. Min lærer var vild med det, så det var perfekt, men de andre slideshows har heller ikke været det vilde hvis jeg selv skal sige det.

I kan se mit slideshow på: http://instructors.sbcc.edu/journalism/multimedia/050508/Canoing/index.html

Men ihvertfald endte det godt efter alt det arbejde og "når enden er god er alting godt" (se billedet foroven)

hvis I skulle have lyst.

Den 22. maj holder SOMA - school of modern arts som journalistik hører under et "show" på SBCC hvor alle elever under SOMA kan sende de ting de har lavet i løbet af året ind og så bliver de vurderet og vist til showet hvorefter en vinder bliver udtrukket. Jeg regner med at sende min klumme, min feature story og mit slideshow ind. Jeg regner ikke med at vinde, men hvis man sender noget ind får man automatisk en billet og jeg vil gerne med, så det kunne jo være sjovt.

Ellers går det fint nok. De sidste par dage har jeg gået i en nærmest zombieagtig tilstand fordi jeg har haft så meget der skulle laves. Idag afleverede jeg et 10 siders essay til engelsk. Vi skulle skrive et research essay og jeg valgte at skrive om kvinders ret til at stemme. Idag fremlagde jeg så for min klasse og min lærer virkede meget imponeret, så det var fint nok.

Ellers hygger jeg mig bare og nyder den sidste tid her i SB inden jeg vender snuden hjem først i juni.

I fredags var Eli og jeg til Cecilia's President honor roll for at se hende få sit diplom og bagefter tog vi allesammen ud for at sejle kajak sammen med Jessie. Det var rigtig fedt. Man ser sæler, pelikaner osv., jeg så også verdens største krabbe, dog død, men det fedeste var da vi så en kvinde der prøvede at komme fra kajaken op på badebroen for derefter at falde på hovedet i vandet.

I søndags var Jessie og jeg så til KT Tunstall koncert. Det var en af de bedste koncerter jeg har været til. Jeg elsker KT Tunstalls musik og hun var virkelig fantastisk på scenen - desuden var det dejligt at være europæisk (hun er skotsk) for et par timer. Nu da jeg ved at jeg snart kommer hjem er jeg begyndt at savne små ting såsom hygge, grillaftner osv. og det første jeg skal når jeg kommer hjem er helt sikkert at spise en sildemad og en leverpostejsmad...

Nå nok om det. Jeg håber I har det godt. Vi ses meget snart.

Katrine :)