Wednesday, July 25, 2007

Sidste uge i Danmark

Om præcis en uge, onsdag 1. august, sidder jeg på flyet mod USA. Jeg skal flyve fra Kastrup kl. 15.45 og mellemlande i Seattle. Fra Seattle går turen til L.A., hvorefter jeg på en eller anden måde (jeg ved endnu ikke om det bliver med bus eller om jeg kan bestille en bil til at hente mig) skal finde til Santa Barbara, så jeg vil først være fremme i Santa Barbara ret sent på aftenen.
I Santa Barbara skal jeg bo hos en familie det første semester, så det bliver spændende at se, hvem de er. Indtil videre ved jeg kun, at det er en far og mor med 4 børn på henholdsvis 11, 18, 20 og 23 og at de har to fulge og to pudler. Jeg skal dele værelse sammen med en anden international elev fra Peru, så det skal nok blive spændende. Jeg har også snakket lidt med 2 danske piger fra KBH, som også skal gå på college, så dem glæder jeg mig også til at møde.
Det er ret underligt, at der kun er en uge til jeg skal afsted. Kan slet ikke forstå det. Synes ventetiden har været lang, men alligevel er tiden allerede gået alt for stærkt. Men glæder mig selvfølgelig helt vildt til at komme derover. 2. august, dagen efter jeg er ankommet, bliver det 83'F i Santa Barbara, det er sådan rundt regnet 28'C :) Så glæder mig til sol og palmer.
Jeg vil selvfølgelig holde jer opdateret her på bloggen om, hvad jeg går og laver, mens jeg er derovre. Desuden vil jeg løbende lægge billeder ind på http://katrinesbcc.bilddagboken.se/
See you in Santa Barbara!