Monday, February 23, 2009

En lille opdatering...

... burde vel være på sin plads - det er trods alt næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet et indlæg her på bloggen. Men tiden flyver afsted, og der sker hele tiden noget, og alligevel er meget det samme. Jeg har utroligt travlt med skole - for det meste med skolebladet, hvor jeg jo er Features redaktør dette semester. Derudover, så er der blevet gjort lidt finjusteringer i mit skema, og jeg tager creative writing i stedet for den utroligt lette engelsk klasse med den utroligt irriterende engelsklærer, som jeg først havde tænkt mig at tage. Det er enortm underligt at skulle skrive fiktion, da jeg jo er så vant til at skrive non-fiktion i journalistik, men jeg kan jo godt lide at skrive og indtil videre går det godt. Min lærer er enormt sej, han danser til de digte vi skriver (for at demonstrerer hvordan vores rytme i digtet er) og vi sidder mest af alt bare og lytter til forskelligt musik, mens vi skriver digte og noveller.
Vi har netop afleveret vores tre første digte, og selvom det er lidt underligt at skulle digte på et sprog, der ikke er ens eget, så synes jeg nu alligevel, at det gik godt. Jeg finder ud af, hvad han synes, når jeg får mine digte tilbage på tirsdag. I mellem tiden har jeg dog modtaget en e-mail, der lyder således:

Hey Katrine,
A friend of mine is setting up a reading at the SB Art Museum in April. The reading will be by poets who are multilingual. She asked me if I had any talented student poets who fit that description, and I thought of you. Would you be interested in participating? If so, can you email Melinda Palacio for details.
I'll be happy to provide you with further info when I see you on Tuesday.
Best,
David Starkey


Det kommer lidt ud af det blå, for jeg afleverede bare mine digte i sidste uge, men jeg må åbenbart have gjort en eller anden form for indtryk på ham, for ihvertfald vil han have mig til at være med i den her digt læsning for flersprogede "poeter". Jeg ved ikke helt, hvordan jeg har det med evt. at skulle læse et digt højt for hvem der nu kommer og lytter, specielt fordi det er på byens kunstmuseum og der kommer hvem som helst jo, men alligevell så er det vel ikke noget jeg kommer til at prøve hver dag, så hvis det ikke ligger lige når jeg flyver hjem til Danmark for at tage optagelsesprøven til journalisthøjskolen, så tror jeg, at jeg melder mig til det her. Jeg skal dog lige høre lidt ekstra oplysninger på tirsdag.

Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg pludselig er blevet så populær hos mine lærere, men jeg har også modtaget en email fra min tidligere creative writing non-fiction lærer, Starshine, der lyder således:

Hi, there, I'm writing to let you know about a writing contest that I think you could win.It's specifically for SBCC students who write nonfiction, and the prizes range from $100 to $600 cash. (You have to be enrolled in at least six units to qualify.)The deadline is March 13. YOU SHOULD ENTER! You just need to write an "essay" (think column- or editorial-style) on the subject of "change."
Good luck. : ) Starshine

Hun synes så at jeg skulle deltage i en essay konkurrence som de har på SBCC og jeg overvejer det lidt. Jeg har frygteligt travlt, så jeg ved ikke, om jeg har tid til at sætte mig ned og skrive noget godt, men $600 er selvfølgelig ikke sådan at "kimse" af, så måske prøver jeg også det.

Jeg ved som sagt ikke, hvorfor jeg pludselig er gået hen og blevet så populær hos mine lærere, men det er nu meget fedt at få den slags anerkendelse fra nogle, der rent faktisk underviser i at skrive. Nu må vi se, hvordan det går.

Ellers skriver jeg en hel del artikler for skoleavisen, når jeg altså ikke redigerer og layoutter. Vi har haft en lidt sløv start, fordi vi har så mange nye, og det er lidt irriterende, at jeg igen, igen skal lave det meste, men sådan er det vel. Jeg er måske bare for perfektionistisk, men jeg kan ikke fordrage når de andre kun gør tingene halvvejs.

Jeg er dog lidt sur, da det viser sig, at det international kontor på skolen har "glemt" at underskrive mine papirer, hvilket betyder, at jeg ikke får løn i den første runde. Jeg vil så blive betalt senere, i næste runde, men det er irriterende at skulle vente. Jeg skal have mine papirer underskrevet fra det kontor, da jeg er international elev, men de havde så glemt det, fordi jeg "skyldte skolen penge." Det gjorde jeg så bare ikke. Det viste sig, at de havde tjekket min status d. 5. februar og der havde jeg netop tilføjet et nyt fag istedet for min engelsk klasse og derfor stod der, at jeg skyldte skolen penge, da jeg ikke havde noget at droppe min engelsk klasse inden de tjekkede min status. Jeg spurgte så hvorfor pokker de ikke havde tjekket det et par dage senere eller ringet til mig, det er jo over to uger siden, men det gad hende damen ikke svare mig på, så jeg var lidt sur, men nu må jeg bare vente til næste betaling. Amatører.

Ellers ikke så meget. Forleden havde Jessie fri og vi tog op til Santa Ynez på vinsmagningstur. Vi tog til et sted, der hedder artiste, som er et slags galleri, hvor de udstiller lokal kunst, og man kan så se på de her malerier, mens man smager forskellige vine eller man kan selv kaste sig ud i lidt kunst enten på nogle af de mange lærreder som de har stående i galleriet, eller man kan designe sin egen vin ettiket. Jessie og jeg holdt os til at male på lærreder, mens vi kiggede på kunst og smagte god vin. Det var en rigtig sjov ting at opleve, da det jo er enormt populært for det her område, så det skulle jo næsten prøves. Desuden var det også sjovt at se lidt andet end Santa Barbara og vi kørte igennem Solvang på vejen hjem. Solvang ligner sig selv, og det er næsten umuligt at lade være med at grine, når man på vejen ud af byen kører forbi skiltet, hvor der står: "Mange tak. Kom igen."

I den her weekend tog vi et smut til San Luis Obispo for at se Katelyn's junior recital og for at være lidt sammen med hende. Det var dog lidt spild af tid, da vi stort set ikke lavede noget, og det føles som om weekenden bare fløj afsted. Jeg har dog, heldigvis, fri imorgen mandag (da jeg altid har fri om mandagen) og vi er netop gået ind i en friuge på skolebladet, hvor vi ikke udgiver noget, så jeg har ikke det store at lave i den her uge.

I næste weekend skal Jessie, Daniela og jeg muligvis til West Hollywood i L.A. og se en koncert med Jon Brion. Vi har set ham en gang før, men det var en rigtig fed oplevelse, så vi overvejer at gøre det igen på fredag.

Ellers sker der ikke så meget, men jeg glæder mig til at få slappet lidt af i den her uge.

Vejret er lidt kedeligt - det regner en del, så det bliver ikke til så megen tid udenfor, men det bliver forhåbentligt snart sol og sommer og varmt igen. Det er jo trods alt Californien.

Jeg håber, I har det godt hjemme i DK, og at I kan holde varmen.
Der kommer snart nye billeder - jeg skal bare lige tage mig sammen til at uploade dem.
Katrine :)

1 comment:

Anonymous said...

Hey Katrine,

Har læst et par af dine blogs, og besluttet at jeg fandeme også vil prøve udlandet ;) Så jeg håbede/tænkte på om du kunne hjælpe mig, og at høre hvordan du måske har gjort det.

Tobias - toby@c.dk

PS: Tænker at du nok har masse at se til derover, men ville bare prøve chancen :)