Saturday, August 11, 2007

And the results are...

And the results are....
Var nede på college igår for at få mine resultater på mine placeringstests og for at registrere mig til klasser. Jeg havde fået 70 i engelsk reading, hvilket de fleste havde fået. I engelsk mundtlig havde jeg fået 100, hvilket er det næsthøjeste, så det var jo super. MEN... Jeg vil jo rigtig gerne læse journalistik, men de anbefaler at man har det højeste, altså 110, hvis man vil læse journalistik (og mange andre klasser) for ellers er det muligvis for svært for en. En af vejlederne sagde at jeg måske kunne læse tysk i stedet i det første semester, men jeg var nede og kigge på nogle af tyskbøgerne idag og deres højeste niveau svarer til 10.klasse/1.g's niveau i DK og når jeg stort set snakker flydende tysk tror jeg ikke det ville være så spændende. Jeg snakkede derfor med en anden vejleder, som virkede til at have mere styr på tingene og hun sagde, at hvis jeg var vant til at tale engelsk i DK og ikke havde noget problem med at forstå hvad amerikanerne sagde til mig her, så ville jeg sagtens kunne klare journalistik, og jeg har jo lært engelsk i skolen siden jeg var 10 og jeg har intet problem med at forstå hvad amerikanerne siger (andet end når de mumler!), så nu prøver jeg. Desuden sagde hun, at jeg kunne se hvordan det gik og hvis jeg, indenfor 2 uger, finder det for svært, så vil hun hjælpe mig med at finde en anden klasse. Problemet er bare, at jeg skal bestå med 2,0 i min GPA (deres karakterer) ellers så får man ikke lov til at fortsætte, så det ville være dumt at vælge noget man ikke kan klare. Jeg kiggede på bøgerne til journalistik idag og det så ikke så svært ud. Det var meget med grammatik og sætninger osv., som vi jo har lært i gymnasiet (i latin osv.), det her er bare på engelsk, så det er bare nogle andre navne etc. Men nu prøver jeg altså. Så jeg har skrevet mig op til klasser i "English writing", "Fundemental English", "Journalistik" og så manglede jeg stadig noget for at nå op på mindst de 12 units som man skal have, så jeg var nødt til at vælge noget "kreativt" og endte med et eller andet "art"-fag. Tror det er noget akvarelmaling, men lidt fordi jeg ikke rigtig gider have PE (idræt), så nu har jeg altså meldt mig til det her. Kunne jo godt lide at male en gang, så nu prøver vi. Men hvis jeg får alle de klasser betyder det, at jeg skal gå i skole mandag, tirsdag og onsdag, og så har jeg fri torsdag, fredag og lørdag, så det ville jo være super, hvis jeg også skal lidt rundt og se nogle ting eller folk fra DK kommer og besøger mig. Så jeg håber, det går igennem.Idag, da jeg var nede på college mødte jeg de her 2 piger, den ene fra Belgien og den anden fra Sydafrika, som jeg har snakket med en gang før og som virker rigtig søde. De spurgte om jeg ikke meldte mig til den her bådtur som der bliver arrangeret for internationale elever for de havde meldt sig, så nu har jeg meldt mig til det. Jeg ved ikke helt hvad det går ud på. Det er et eller andet med, at man først kører rundt i en båd med hjul på i Santa Barbaras gader og ser byen osv. og så går båden så i vandet, hvor man så sejler rundt og ser byen fra kystsiden og solnedgangen osv. "A fun and exciting trip you'll never forget" (en sjov og spændende tur du aldrig vil glemme), står der på min billet, så nu må vi se. Men så kan jeg da møde lidt flere mennesker for det er stadig lidt underligt, at man ikke kender nogen, men på den anden side vil jeg helst heller ikke hænge ud med danskere for det kan jeg jo gøre hjemme i Danmark.Ellers går det godt. Laver ikke så meget, men er alligevel enormt træt når jeg når ud på aftenen. Det er nok fordi der alligevel er så mange nye indtryk etc. og desuden foregår der noget i det her hus hele tiden. Moren i huset, Pat, er enormt sød, men hold k***, hvor hun snakker! Hun plaprer løs om alt muligt og af og til er det altså lidt trættende. Men det er dog en rigtig sød familie. Igår spurgte den yngste datter mig, Kayla, om jeg ville være med til at se film sammen med hende og hendes veninde. De skulle have et "oreo-party". Oreo er de her kiks som er ret kendte i USA. Det er enormt mærkeligt, for de tager de her kiks og så dypper de dem i et glas mælk og så spiser de dem bagefter. Da hun så fandt ud af jeg aldrig havde prøvet det før måtte hun finde kamera og alt muligt frem for det var da "utroligt" at jeg virkelig aldrig havde gjort det før! Så nu er jeg, mens jeg dypper en kiks i et glas mælk, foreviget på film.Senere kom den ældste søster, Randine, og spurgte, om jeg ville med i byen. Alle tror jeg er over 21. Jeg ved ikke, om amerikanske piger bare ser meget unge ud af deres alder for jeg ser da ikke ældre ud end jeg er, men da hun fandt ud af, jeg faktisk først bliver 20 d. 15. september foreslog hun, at jeg bare kunne låne hendes danske veninde Evas ID. Jeg spurgte om jeg da lignede Eva og så svarede hun: "Ja, alle danskere har jo blond hår og blå øjne". Så det er vist deres billede af os danskere.Ellers sker der hele tiden noget her i huset. Lige nu bor der mig, en fyr fra Italien, en pige fra Moldova, en pige fra Brasilien, en af storesøsterens veninder og så 4 børn, men snart kommer en pige fra Peru hjem fra ferie, det samme gør en dreng fra Kina og i september kommer der endnu en dreng fra Italien. Der er hele tiden folk her som jeg ikke aner, hvem er, så det føles helt underligt, når der slet ikke er nogen hjemme. Men jeg kan nu ret godt lide at bo her.Jeg har lige fået mit amerikanske hævekort, så imorgen skal der shoppes.Hvis I vil skrive til mig "the old fashion way" (I ved brevduer etc.) eller sende mig noget (hint: jeg har fødselsdag 15. september, sød lakrids modtages meget gerne!), så er min adresse:
1321 Alta Vista Road
93103 Santa Barbara, CA
USA

No comments: