Hollywood here I come og meget mærkelig fest i bjergne.

En lille opdatering fra Santa Barbara.

Den her weekend har været lidt mærkerlig. Det er som om, den er gået alt for langsom, men alligevel er den allerede ovre. Det var meningen, at jeg skulle lave alle mine lektier i denne weekend - 3 artikler til skoleavisen, 3 response papers til communication og 1 engelsk stil plus at jeg har en midterm i linguistics på mandag - men lige meget hvor meget jeg når så får jeg aldrig nået det hele virker det som om.
Fredag brugte jeg hele dagen på at få skrevet en artikel. Det var en "speech story" og der er altid en masse kommentarer etc., der skal finskrives, så det tager 100 år.
Fredag aften fandt vi så ud af at vi havde kedet os lige lovligt nok med lektier hele dagen, så da en vi kender der hedder Devin inviterede os til fest oppe i bjergene sagde vi ja tak.
Det var en ret mærkelig oplevelse. Det tog næsten en time at køre derop. Vi kørte i Jessie's "store" amerikanerbil (Chrysler) op i bjergene ad små, snævre, snoede veje. Endelig kom vi derop. Midt "in the middle of nowhere" havde dj's sat deres mixerpulte op og spillede højt musik fra toppen af bjergene, mens man kunne kigge ned på skyerne i dalen. Og omkring 50 mennesker dansede til musikken og snakkede osv. Det var en ret mærkelig oplevelse, men også sjov. Det var dog rimelig koldt nu da vi befandt os ovenover skyerne, så jeg har haft lidt ondt i halsen her efter vi kom hjem. Det var en sjov oplevelse, men jeg tror ikke lige det er noget jeg har lyst til at prøve igen. Køreturen hjem var værre en køreturen derop. Ned ad små, stejle, snoede veje med dalen på begge sider af vejen var lidt nervepirrende. Og da vi først kom hjem kl. 6 lørdag morgen brugte vi hele dagen på sofaen lørdag og gik tidligt i seng.

I dag søndag har jeg lavet lektier det meste af dagen. Det er ikke specielt varmt i den her weekend, og jeg har stadig ikke rigtig fået varmet siden i fredags, men jeg har nu skrevet 2 artikler og mine response papers, så det går den rigtige vej.

Eli har lidt opgivet skolen. Hun gider ikke lektier mere, men vil hellere spise is og gå på stranden. Cecilia knokler i skolen og er endda blevet optaget på skolens "honor's roll" som er en reception de holder her i foråret for de elever der har taget 12 units og har et gennemsnit på 3,5 GPA eller mere, så Eli og jeg er meget stolte af Cecilia. Hun har fået tilsendt en blanket hvor hun skal skrive hvem hun vil invitere og vi overvejede et kort øjeblik at invitere Arnold "The Governator" Schwarznegger, men pg.a. tidsmangel i hans skema, så må hun "nøjes" med at invitere Eli og jeg som hendes "familie". Det er lidt surt, for jeg har en GPA på 4,0, men fordi 2 af de 4 klasser jeg tog sidste semester ikke gælder i den sammenhæng, så er jeg ikke med på listen - det kunne ellers have været lidt blær, men pyt pyt.

Men skulle det gå helt galt i skolen, så kan jeg bare droppe ud og tage til Hollywood og blive skuespiller. Jeg er allerede godt på vej. Cecilia, som har en dokumentarfilm-klasse har lavet en, mindre pinlig og svenskerhadene, dokumentarfilm om mig. Sidste semester skrev jeg en artikel til skoleavisen om de mange svenskere der går på SBCC og det brugte Cecilia så i sin film, da hun fandt ud af at der "kun" går 10 danske elever i modsætning til de nogen og 170 svenske elever der går på SBCC. Hun spurgte så mig i dokumentarfilmen hvordan det var at bo sammen med svenske roommates og hvad jeg synes om at alle de svenskere går på SBCC. Jeg tror vist at Cecilias portræt af svenskere og mit meget pinlige svenskerhadske indstilling i dokumentaren taler for sig selv. Det skal dog lige siges, at jeg intet har imod svenskere og jeg er glad for at kende Eli og Cecilia. De kan jo ikke gøre for at de er fra Sverige ;)

Jeg sætter filmen ind nedenunder.

Jeg vil smutte tilbage til lektierne. Håber I alle har det godt.

Katrine